Paven på rejse

„Paven erobrer Spanien,“ lød en overskrift i den spanske presse. „Pavefeber alle vegne,“ bekendtgjorde avisen Sunday New Nigerian i anledning af pavens besøg i Vestafrika. „Over en million polakker samledes på et fodboldstadion for at høre pave Johannes Paul II celebrere messen,“ kunne The New York Times for 18. juni 1983 berette.

Denne omtale giver i nogen grad indtryk af hvilket røre paven har vakt ved de 20 rejser han har foretaget i løbet af de sidste fem år, rejser der har omfattet 36 forskellige lande over hele jorden. Man anslår at 18 millioner polakker så ham i løbet af hans ottedages rundrejse i Polen sidste år. Det svarer til halvdelen af landets befolkning!

I mange lande, for eksempel De forenede Stater og Storbritannien, er selv ikke-katolikker mødt frem for at få deres nysgerrighed stillet. Som en skribent kunne fastslå: „Hyldesten kom ikke bare fra arbejderklassen, og heller ikke bare fra katolikkerne.“

Samme kilde oplyser: „Et engelsk [katolsk] kabinetsmedlem skrev i maj 1979 om paven i vendinger som dem man finder i et medlemsblad for en fanklub: Paven havde en stjernes egenskaber, hans fremtræden var majestætisk og medrivende, han udstrålede myndighed og styrke.“

I sin biografi af pave Johannes Paul II bemærker den engelske lord Longford, der selv er gået over til katolicismen, at paven „fik en modtagelse der var en superstjerne værdig“ på Yankee Stadium i New York. Det er derfor intet under at skribenten Peter Nichols, som er venligt stemt over for kirken skønt han ikke er katolik, i sin bog The Pope’s Divisions [Pavens divisioner] udtaler: „En folkelig begejstring for pavemagten er nu en del af det moderne liv.“

Men hvorfor er denne pave så populær? I hvilken grad berører hans besøg egentlig katolikkernes adfærd? Hvorfor er disse pavelige besøg påkrævede netop nu i historien? Hvad er det for et budskab paven fremholder for verden? De følgende artikler vil tage disse spørgsmål op.

[Ramme på side 3]

Lande paven har besøgt siden han blev valgt

1979 Den dominikanske Republik, Mexico, Polen, Irland, De forenede Stater og Tyrkiet

1980 Zaïre, Congo, Kenya, Ghana, Øvre Volta, Elfenbenskysten, Frankrig, Brasilien og Vesttyskland

1981 Filippinerne og Japan

1982 Nigeria, Benin, Gabon, Ækvatorialguinea, Portugal, Storbritannien, Argentina, Schweiz, San Marino og Spanien

1983 Costa Rica, Nicaragua, Panama, El Salvador, Guatemala, Honduras, Belize, Haiti, Polen, Frankrig og Østrig