Unge spørger:

Hvorfor kan de andre ikke lade mig være i fred?

„HVAD er det værste I ved?“ spurgte man 160.000 teenagere i USA. Tredive procent af dem svarede: „Skolen!“ Hvis du går i skole, er du sikkert ikke forbavset over dette svar.

Men er det bare frygten for at få dårlige karakterer der kan gøre unge kede af det, alene ved tanken om skolen? Michael, der går i highschool i New York, taler på manges vegne når han siger: „Det største pres man kan komme ud for som skoleelev skyldes ikke lærerne eller karaktererne — men de andre unge i skolen.“

Ja, presset fra de andre unge har fået mange til at hade skolen. Den slags er vanskeligt at påvise ved hjælp af statistik; en lærer har dog skrevet: „Dét at elever bliver hjemme, lægger sig syge eller stikker af fra klassen af frygt for en gruppe elever, er meget mere udbredt end de fleste voksne forestiller sig.“

Noget tyder på at endog ret små elever bliver plaget af jævnaldrende. En gruppe elever fra amerikanske fjerdeklasser (børn i 9- eller 10-årsalderen) på fire forskellige skoler blev spurgt om dette, og cirka halvdelen gav udtryk for at deres klassekammerater kunne finde på at gøre dem kede af det. På spørgsmålet: „Hvis du svarer forkert når du bliver hørt i timen, vil nogle så grine ad dig?“ svarede over halvdelen ja. Og dette sørgelige mønster fortsætter ofte langt op i gymnasiet. Som en teenager rent ud siger: „Jeg kan godt sige jer én ting: Unge kan behandle hinanden som skidt.“

„Er jeg ikke morsom?“

Nu er unge jo ikke de eneste der kan finde en slags sadistisk fornøjelse ved at drille og plage andre. Det er heller ikke kun noget man har kendt her i det 20. århundrede. Også da Bibelen blev nedskrevet var tendensen til ondskab tydelig hos det ufuldkomne menneske. Ordsprogene 26:18, 19 (NW) beskriver for eksempel en „mand der narrer sin næste“ — måske ved at finde på en eller anden grov ’practical joke’. „Er jeg ikke morsom?“ spørger han. Ikke desto mindre sammenligner ordsproget spøgefuglen med „en afsindig der slynger om sig med brandfakler, pile og død“. Denne beskrivelse passer udmærket på en der udsætter andre for en grov practical joke, og bagefter hævder at det kun var for sjov. Enhver ny elev der har været skydeskive for ældre elevers plagerier, kan skrive under på rigtigheden af dette skriftsted. Den følelsesmæssige og til tider fysiske skade sådanne „løjer“ medfører, kan være meget alvorlig.

Bibelen beretter også om et tilfælde hvor en gruppe børn eller unge spottede profeten Elisa. Det de gjorde var faktisk at vise foragt for det arbejde han udførte, og uden nogen form for respekt råbte de: „Kom herop, skaldepande, kom herop, skaldepande!“ (2 Kongebog 2:23-25) Det lader til at mange unge også i dag er skrappe til at komme med fornærmelser og sårende bemærkninger.

„Jeg var ’den lille gnom’ i vores niendeklasse,“ mindes Frederick McCarty, som er medforfatter til bogen Growing Pains in the Classroom (Vokseværk i klasseværelset). „Jeg fik altid klø fordi jeg var meget lille. . . . Jeg var også meget kvik. . . . At være den klogeste og den mindste i klassen var en katastrofal sammensætning. De der ikke slog mig fordi jeg var ’en gnom’, slog mig fordi jeg var dygtig. Jeg blev kaldt ’brilleabe’, ’omvandrende leksikon’ og 800 andre øgenavne. Der gik mange par briller til i de sidste år af min skoletid, fordi den ene bølle efter den anden brækkede dem i stykker.“

John er en anden der kan huske de drillerier han blev udsat for. Han var ikke stærk nok til at gøre sig gældende i gymnastiktimerne. „De andre drenge drillede mig konstant, og kaldte mig tøsedreng og morsdreng. . . . Det var den rene elendighed.“ Som forfatter til bogen The Loneliness of Children (Børns ensomhed) skriver han: „Børn med fysiske handicap, talevanskeligheder, eller påfaldende fysiske eller adfærdsmæssige særheder, er lette ofre for andre børns drillerier.“ Selvfølgelig er fornærmelserne ikke altid kun ensidige. Nogle steder er unge med i ubarmhjertige konkurrencer der kun går ud på at se hvem der kan fyre de mest sårende fornærmelser af, ofte om den anden parts forældre — bare for „sjov“.

Ikke noget at le ad

Er sådanne „løjer“ nu egentlig så „sjove“? Ikke for dem der står for skud. En dreng der hedder Miguel siger for eksempel: „Det sker tit at der forekommer ’orddueller’, og de kan gøre meget mere ondt end at blive slået, for de rammer ens svage punkter. . . . Det gør ondt når nogen siger noget om dem der står én nær, . . . og det sker tit, især på min skole, for alle fornærmer hinanden. Mange gange er det for sjov, men somme tider udvikler det sig til meget alvorlige verbale . . . og fysiske kampe.“

En anden ung mand mindes hvordan han på grund af klassekammeraternes drillen og plagen ’nogle dage var så bange og ulykkelig at han var lige ved at kaste op. Han kunne ikke koncentrere sig i timerne af frygt for hvad de andre ville gøre ved ham.’

Har du været ude for noget lignende? Så kan det måske trøste dig at vide at Gud heller ikke betragter det som noget man ler ad. De respektløse unge der spottede Guds profet Elisa, måtte betale med livet for deres „sjov“! — 2 Kongebog 2:24.

En anden begivenhed fra Bibelen viser hvor alvorligt Gud betragter en sådan opførsel. Der blev holdt en fest for at fejre at Abrahams søn Isak blev vænnet fra. Abrahams ældste søn, Ismael, gjorde sig lystig over Isak, uden tvivl på grund af misundelse over den arv som Isak ville få. Uskyldige barnestreger? Ikke i Saras øjne. Hun så at det drejede sig om Jehovas vilje og hensigt. Det var alvorlige spørgsmål der stod på spil, eftersom den lovede „sæd“, Messias, skulle fremstå som en efterkommer af hendes søn Isak. Det at Ismael gjorde sig lystig over Isak, blev senere af bibelskribenten Paulus omtalt som ’forfølgelse’! Det førte til at Ismael og hans moder blev bortvist fra Abrahams husstand. — 1 Mosebog 21:8-14, NW; Galaterne 4:29.

Det er især en alvorlig sag når unge driller eller gør nar af én som anstrenger sig for at leve efter Bibelens normer. Unge kristne tager for eksempel Jesu befaling om at forkynde Bibelens budskab for andre alvorligt. Hvordan reagerer deres skolekammerater ofte? En gruppe unge der er Jehovas vidner, siger: „De andre i skolen tror at vi er skøre fordi vi forkynder fra dør til dør, og derfor gør de nar af os.“

Lad dit lys skinne

Det er derfor meget forståeligt at nogle unge frygter skolen på grund af gruppepres og drillerier. Og det er ikke altid nogen let sag at få andre til at lade sig i fred. Én sagde: ’Jeg giver dem bare igen.’ Men det er ikke hvad Bibelen anbefaler. „Gengæld ikke nogen ondt med ondt. . . . overvind til stadighed det onde med det gode.“ — Romerne 12:17-21.

Dette kan betyde at man må finde sig i ubehagelige fornærmelser. Men husk så på at mange trofaste tilbedere af Gud i fortiden „fik deres prøve i form af latterliggørelser“. (Hebræerne 11:36) For eksempel blev Jeremias ’til latter dagen lang’, fordi han frimodigt forkyndte Jehovas budskab. Plagerierne var så vedholdende at Jeremias for en tid tabte modet. „Ej vil jeg mindes ham [Jehova], ej tale mer i hans navn,“ besluttede han. Men hans kærlighed til Gud og til sandheden hjalp ham til sidst til at overvinde sin frygt. — Jeremias 20:7-9.

Også i dag har nogle unge blandt de kristne følt sig modløse. Nogle har været så ivrige efter at drillerierne skulle holde op at de ligefrem har forsøgt at skjule at de er kristne. Men kærlighed til Gud har ofte hjulpet dem til at overvinde deres frygt og til at ’lade deres lys skinne’ som kristne. (Mattæus 5:16) En dreng i teenagealderen siger for eksempel: „Min indstilling ændrede sig. Jeg holdt op med at betragte det som en byrde at være kristen og begyndte at betragte det som noget man kan være stolt af.“ Du kan også „prale“ af det privilegium det er at kende Gud og at blive brugt af ham til at hjælpe andre. — 1 Korinter 1:31.

Selvfølgelig er det ikke sikkert at det får drillerierne til at holde op. Hvad enten man er stor eller lille, smuk eller grim, højt begavet eller middelmådig vil der altid være nogen der kan finde et påskud for at drille eller plage én. Men hvorfor er børn og unge så onde ved hinanden? Findes der en effektiv måde at klare drillerierne på — måske endda stoppe dem? I næste nummer af dette blad vil vi forsøge at besvare disse spørgsmål.

[Illustration på side 25]

At blive drillet fordi man er anderledes er ikke ualmindeligt