Unge spørger:

Hvordan får jeg de andre til at holde op med at være efter mig?

Alene den måde han går på gør ham til et let offer. Han er anspændt, usikker og tydeligt forvirret over de nye omgivelser. De store elever opdager hurtigt at han er ny på skolen. En gruppe piger slår ring om ham for at give ham en „varm“ velkomst — som består i at overøse ham med sjofelheder. Rød i hovedet flygter han til nærmeste fristed — toilettet. Skolegården genlyder af latter.

DET der beskrives her er ret almindeligt på mange skoler. Plagerier, drillerier og fornærmelser hører til de former for tidsfordriv som en del unge nyder. En teenager siger: „Når de andre kigger på én og begynder at grine, er det som om man bare har lyst til at dø.“

Salomon sagde engang: „Mangens snak er som sværdhug.“ (Ordsprogene 12:18) Ja, skældsord kan skære igennem ens selvtillid som et skarpt sværd, især når de kommer fra ens jævnaldrende. Og de kan give langvarig mén, som følgende kommentar viser: „Da jeg gik i skole, var der mange der lo ad mig fordi jeg ikke kunne tale rent. Til sidst blev jeg så nervøs at jeg var bange for at sige noget som helst når der var nogen i nærheden.“ Den latterliggørelse denne dreng blev udsat for, berører ham den dag i dag som voksen.

’Hvordan får jeg de andre til at lade mig være i fred?’ spørger du måske. Lad os først se på hvorfor drillerierne i det hele taget finder sted.

Hvad skyldes drillerierne?

„Selv under latter kan hjertet lide,“ siger Bibelen i Ordsprogene 14:13. En gruppe unge der plager en eller anden, morer sig som regel. Men de ’jubler ikke af hjertets glæde’. (Esajas 65:14, Jesaja) Ofte dækker latteren blot over indre usikkerhed. Bag den udfordrende optræden kan det være at plageånderne i virkeligheden siger: ’Vi kan ikke li’ os selv, men når vi lader det gå ud over en anden får vi det bedre.’

Edward C. Martin, der er lærer, husker en situation hvor en gruppe piger „i to uger generede en bestemt pige i hver eneste time“. Pigen blev „bogstavelig talt terroriseret“. Martin drog denne slutning: „Denne forfølgelse gav kliken en følelse af enhed og sammenhold. De nød det når de sammen stod over for et offer og fandt på spidsfindige drillerier. De enkelte i gruppen satte en ære i at udtænke raffinerede måder at genere fjenden på, og de blev rost af de andre for det.“ En teenager ved navn Shelley, som har været med til sådanne drillerier, siger: „Vi følte at det var ’in’ at gøre det . . . Det gav en slags følelse af fortrolighed, forstår du. Som om man virkelig hørte sammen.“

Årsagen kan også ligge i skinsyge. Bibelen fortæller om en teenager ved navn Josef, hvis brødre vendte sig imod ham fordi han var sin faders yndling. Deres stærke jalousi førte ikke bare til skældsord, men til at de lagde planer om at myrde ham! (1 Mosebog 37:4, 11, 20) Noget lignende kan ske i dag. En elev der er særlig dygtig eller vellidt blandt lærerne kan let blive årsag til kammeraternes misundelse. Så skal nogle fornærmelser nok ’få ham pillet ned’.

Drillerier kan altså udspringe af usikkerhed, misundelse og manglende selvrespekt. Men hvorfor skulle du miste din selvrespekt, blot fordi andre er usikre på sig selv og har mistet deres?

Hvordan får man det standset?

„Lykkelig den der . . . ikke sætter sig blandt spottere,“ siger salmisten. (Salme 1:1, Davids Salmer) Hvis man går med på at latterliggøre andre blot for at aflede opmærksomheden fra sig selv, er man blot med til at forøge plagerierne.

Salomon kommer med nogle nyttige forslag. „Vær ikke hastig i dit sind til at græmmes, thi græmmelse bor i tåbers bryst.“ — Prædikeren 7:9.

Ja, måske kunne du lade være med at tage drillerierne alt for alvorligt. Når alt kommer til alt ligger der som regel ikke nogen egentlig ond tanke bag dem. Hvis nogen i mere eller mindre harmløst drilleri kommer til at ramme et af dine svage punkter, hvorfor så blive helt knust? Hvis det der bliver sagt ikke er sjofelt, kunne du prøve at se det humoristiske i det. Der er en „tid til at le“, og man overreagerer måske hvis man tager anstød af ethvert spøgefuldt drilleri. — Prædikeren 3:4.

Men hvad nu hvis drilleriet ikke er ment i sjov? Lad os sige at nogen i gymnastiktimerne eller i omklædningsrummet gør nar af dit udseende. Eller at du har filipenser og én finder det morsomt at gøre opmærksom på det. Her kan det være svært at le, for det er en naturlig reaktion at forsvare sig når man bliver kritiseret. Dr. Manuel J. Smith fortæller: „Jeg giver folk det råd ikke at benægte al kritik (ved at give igen med samme mønt), ikke at stille sig i forsvarsposition, og ikke at gå til modangreb.“ Den der spotter dig vil gerne nyde din reaktion og more sig over din fortvivlelse. Hvis du giver igen eller brister i gråd, opmuntrer du faktisk de andre til at fortsætte med at plage dig.

En forfatter ved navn Kathleen McCoy beretter om en teenagepige der hed Carol. Hun blev konstant mobbet fordi hun var høj og overvægtig. Hendes moder spurgte hende: „Eftersom du ikke uden videre kan ændre de andres opførsel, hvad kan du da selv gøre for at få dem til at holde op med at være på nakken af dig?“ Hun svarede: „Undgå at give dem den fornøjelse at se mig ude af den?“ Ja, mange har afværget fornærmelser ved simpelt hen at ignorere dem.

Kong Salomon siger også: „Giv ikke agt på alle de ord, folk siger [Tag ikke alt hvad folk siger, alvorligt. — Today’s English Version], at du ikke skal høre din træl forbande dig; thi du ved med dig selv, at også du mange gange har forbandet andre.“ (Prædikeren 7:21, 22) At ’give agt’ på enhver skarp bemærkning fra dem der gør nar af dig, vil være at gå for meget op i deres bedømmelse af dig. Har de altid ret i deres bedømmelse? Apostelen Paulus blev uretfærdigt angrebet af skinsyge mænd, men han svarede: „Nu er det for mig en meget uvæsentlig ting at skulle bedømmes af jer eller af en menneskelig domstol . . . den der bedømmer mig er Jehova.“ (1 Korinter 4:3, 4) Paulus havde et så stærkt forhold til Gud at han også havde tilstrækkelig selvagtelse til at modstå uretfærdige angreb.

Udhold ’modsigelser’

Måske bliver du til tider hånet på grund af din kristne livsførelse. Selv Jesus Kristus måtte tåle sådanne ’modsigelser’. (Hebræerne 12:3) Men han gav aldrig igen med samme mønt. (1 Peter 2:22, 23) Han praktiserede selv det han forkyndte i Bjergprædikenen, nemlig at ’vende den anden kind til’. — Mattæus 5:38-42.

Det kan være at også du må udholde og ignorere megen spot. Men indbyd ikke selv til fjendtlighed ved hele tiden at kritisere andre eller ved at give andre det indtryk at du føler dig bedre end dem. Når du får lejlighed til at fortælle dem om din tro, så gør det, men altid „med mildhed og dyb respekt“. (1 Peter 3:15) Et ry for god opførsel kan vise sig at være den bedste beskyttelse du kan få i skolen. Andre vil måske ikke kunne lide dit modige standpunkt, men de vil som oftest føle sig tvunget til at respektere dig for det.

En kristen pige ved navn Vanessa blev mobbet af en gruppe piger der altid slog hende, skubbede hende omkuld, slog bøger ud af hænderne på hende — alt sammen i et forsøg på at få hende til at fare op og slå igen. De hældte endda chokolademælk ned over hovedet på hende og ud over hendes hvide tøj. Men Vanessa gav ikke efter for provokationen. Nogle måneder senere mødte hun klikens anfører ved et af Jehovas Vidners stævner! „Jeg kunne ikke fordrage din karakterstyrke,“ sagde den tidligere provokatør. „Jeg ville så gerne se dig miste besindelsen bare én gang.“ Af nysgerrighed efter at finde ud af hvordan Vanessa kunne bevare fatningen tog pigen imod tilbudet om et bibelstudium med Jehovas vidner. „Jeg blev meget glad for det jeg lærte,“ fortsætter hun, „og i morgen skal jeg døbes.“

Lad ikke ’modsigelser’ gøre dig ked af det. Vis at du har sans for humor, når det er på sin plads. Gengæld ondt med godt. Lad være med at bære ved til stridens bål. Efterhånden vil dine plageånder ikke længere finde det morsomt at bruge dig som skydeskive for deres spot. For hvor „der intet brænde [er], går ilden ud“. — Ordsprogene 26:20.

[Illustration på side 22]

De der driller dig vil gerne more sig over din fortvivlelse. Hvis du giver igen med samme mønt eller begynder at græde, vil det måske opmuntre dem til at fortsætte med at plage dig

[Illustration på side 23]

I mange tilfælde kan man bedst afværge drillerier ved at lade som ingenting