Hvad vi kan lære af historien

HVIS historien synes at gentage sig, kan det da skyldes at der har stået en usynlig „arkitekt“ bag menneskehedens triste historie? Bærer hans gerninger præg af en ond personlighed? Bibelen giver et klart og tydeligt svar.

Den kristne apostel Paulus forklarer at den der står bag menneskehedens ulykkelige historie er „denne tingenes ordnings gud“, Satan Djævelen. (2 Korinter 4:4) Ja, „hele verden ligger i den ondes magt“! (1 Johannes 5:19) Det bør derfor ikke overraske os at det ene tyranni har efterfulgt det andet i historien, for det er netop hvad de onde usynlige ånder, „verdensherskerne i dette mørke“, ønsker. (Efeserne 6:12) Historien bør derfor lære os at kun én ny regering vil kunne være tilfredsstillende i alle henseender. Kun under Guds riges herredømme vil tyranni være noget der hører fortiden til.

Hvad kan vi så lære af det andet forhold vi nævnte, religion og politik? Det er tydeligt at den falske religions venskab med verden ikke har dannet modvægt mod det moralske forfald som apostelen Paulus sagde skulle kendetegne „de sidste dage“ for denne tingenes ordning. Han sagde at mennesker — selv de der hævdede at være religiøse — ville være „egenkærlige, pengekære“ og „venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“. De ville kun have „en ydre form for gudhengivenhed“. — 2 Timoteus 3:1-5.

Hvorfor har præsterne i verdens religioner og trossamfund ikke dæmmet op for denne irreligiøse tendens? Det skyldes til dels at de har været ude af stand til at gøre det fordi de altid har søgt at blande religion og politik, hvilket gør dem urene i Guds øjne. Deraf kan vi lære at vi må lade være med at blande os i politik hvis vi ønsker at være Jehova Guds venner. — Åbenbaringen 17:1, 2, 5; Jakob 4:4; Johannes 15:19.

Der er desuden aldrig nogen der har fundet sand lykke gennem materiel velstand. Materialisme er et af de midler hvormed Satan og hans dæmoner forsøger at få folk til at holde op med at tjene Gud. (Markus 4:19) Dette bør lære os at sand lykke er betinget af at man er opmærksom på sit åndelige behov og gør noget for at dække det.

Endelig bør en undersøgelse af historien i lyset af Bibelen overbevise os om at menneskets lod aldrig vil blive forbedret uden Guds hjælp. Ufuldkomne mennesker kan ikke foretage de nødvendige forandringer i verden. Men dette betyder ikke at vor lod er håbløs — Gud har nemlig givet løfte om noget bedre.

„Nye himle og en ny jord“

Det er ikke Jehova Guds hensigt at planeten Jorden skal udslettes i en altødelæggende atomkrig. Han vil derimod befri jorden for de uretfærdige og undertrykkende systemer der er grunden til at så mange er ulykkelige. (Prædikeren 1:4; Esajas 45:18) Når Gud har grebet ind ved Jesus Kristus, bliver Satan og hans dæmoner kastet i afgrunden. (Åbenbaringen 19:11 til 20:3) Han der i lange tider har formet menneskehedens historie, vil blive sat ud af spillet! Så vil en ny ordnings velsignelser komme, og Jehova vil betro Jesus Kristus at forme menneskehedens historie. Under Jesu retfærdige herredømme vil løftet i Salme 37:11 gå i opfyldelse, for til den tid vil „de sagtmodige . . . arve landet, de fryder sig ved megen fred“. Hvilken vidunderlig tid for menneskeheden!

Af det man ikke har lært af historien er det vigtigste måske at det er Satan der har været verdens hersker. Men det vil blive ændret når Jesus sejrer over ham og derved hævder Jehova Guds navn og suverænitet. Menneskehedens triste historie vil da ikke længere gentage sig selv, for Bibelen lover: „Der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge [Guds] løfte, og i dem skal retfærdighed bo.“ (2 Peter 3:13) Det der før er sket vil ikke gentage sig, man vil end ikke mindes det; det vil være „forsvundet“. (Esajas 65:17; Åbenbaringen 21:4) Intet vil nogen sinde true menneskehedens fred og tryghed i den nye ordning som Han hvis hensigt aldrig slår fejl, har givet løfte om.