Bruger du make-up?

Bag kosmetikdisken — set med en kvindes øjne

HVIS du har lagt make-up i dag, var det smukke ansigt der smilede til dig i spejlet, sikkert et produkt af bivoks, ricinusolie (amerikansk olie), schellak samt hunnerne af et insekt der minder om uldlusen!

Et eksotisk væsen? Måske. Men i de fleste tilfælde er det en ganske almindelig kvinde der lige har lagt make-up og nu er klar til at se hele verden i øjnene!

’Jeg føler mig nøgen uden læbestift,’ siger mange kvinder. De føler at kosmetik har lige så stor betydning som tøj. Men hvorfor er make-up så vigtigt for nogle kvinder, mens andre finder det helt unødvendigt? Er kosmetik en hjælp eller en hindring for den der gerne vil være smuk? Kan man tro på det man læser i reklamerne, og hvis ikke, hvordan kan man da skelne mellem fantasi og fakta? Lad os se nærmere på dette emne som millioner af kvinder finder så fascinerende (og til tider frustrerende).

Det drejer sig om reklame

Gennem hele historien har holdningen til kosmetikken og dens anvendelse skiftet i takt med herskerens eller regeringens luner. Make-up var mere eller mindre fremme i perioder indtil tidspunktet omkring den første verdenskrig. Men derefter blev kosmetikfremstillingen til en storindustri. Denne industris bruttoindkomst er i USA steget fra knap 40 millioner dollars i 1914 til over 13 milliarder dollars i 1982, og denne fænomenale vækst kan for en stor del tilskrives reklame.

I et land med reklame-TV kurrer en smuk kvinde på skærmen: „Det er dyrt, men jeg er det værd.“ Ekspeditricen spørger en kunde: „De vil gerne købe denne lotion, frue? Så må De også have den creme der hører til — ellers hjælper det ikke noget. Det ene skal De bruge om morgenen og det andet om aftenen.“ Et bestemt produkt „virker . . . i overhuden for at stimulere den naturlige hudfornyelse . . . Huden får . . . et mere ungdommeligt udseende,“ lover brochuren.

Lad os nu se nærmere på disse eksempler. I det første tilfælde var varen ekstra dyr, men man fik en fornemmelse af at være ’god mod sig selv’ med i købet. I det andet tilfælde ville kunden gerne have et bestemt produkt, men endte med at købe ’hele serien’, fordi ’det ene ikke havde nogen virkning uden det andet’. Hvad det tredje eksempel angår, fremskyndes cellefornyelsen kun når huden er beskadiget og skal repareres, så produktet virker, som forklaret i bladet Money, „på den måde at det forårsager en usynlig og uskadelig betændelsesreaktion der øger produktionen af nye celler. Skønt de nye celler i stratum corneum [det øverste hudlag] måske er unge og friske, ligger den gamle, slappe hud stadig lige under overfladen, og er akkurat lige så rynket som før“. Det er et håb uden hold i virkeligheden man køber — til en kilopris på 14.000 kroner.

Damebladene er også et mægtigt reklameforum. „’Piger skal ikke være ret gamle før deres normale usikkerhed forstærkes væsentligt’ af den præfabrikerede fuldkommenhed der skildres i damebladene,“ siger Ellen McCracken, der er doktor i filosofi og har forsket i damebladenes indflydelse. Hvor meget reklameres der egentlig? Til Advertising Age har Ellen McCracken udtalt at „damebladene altid står øverst på listen“. I et enkelt blad viste det sig at annoncer udgjorde 76 procent! „Hvis man medregner det der ligger skjult i artiklerne, udgør reklamerne snarere 95 procent af bladet,“ siger hun. Hvad koster disse annoncer? Én bagsideannonce blev solgt for 99.000 dollars om måneden. Det kan man købe mange læbestifter for!

Stiger kvaliteten i takt med prisen?

Er der forskel på den læbestift man kan købe i et supermarked til under 20 kroner, og den som parfumerierne sælger for 75 kroner? Svaret afhænger af hvem man spørger. „Ja,“ svarer de store kosmetikfirmaer. „Nej,“ svarer lavprisfabrikanterne. De sidste hævder at prisforskellen skyldes emballage og markedsføring, mens de store kosmetikfirmaer påstår at forskning og produktudvikling, et større udvalg i nuancer og farver samt større reklameudgifter er grunden til de højere priser.

Om dette siger Margaret Morrison, der arbejder som redaktør ved FDA (Food and Drug Administration Office of Public Affairs, et amerikansk organ der nærmest svarer til sundhedsstyrelsen): „Skønt det i annoncerne nu og da antydes at kosmetikken indeholder magiske ingredienser, viser kemiske analyser at produkterne i en hvilken som helst kategori — læbestifter, ansigtscremer, deodoranter — er næsten ens hvad sammensætning angår.“

Det er interessant at lægge mærke til at forskellige kosmetikfirmaer ofte lader den samme fabrik om at fremstille deres produkter, hvorefter de selv tager sig af markedsføringen. Det betyder at kun navnene og emballagen adskiller det ene produkt fra det andet. Dette skader naturligvis ikke dit helbred, kun din tegnebog.

Uklare definitioner

Vær vågen, for mange af de udtryk der benyttes i kosmetikannoncer og på produkternes mærkater er temmelig uklare. I en annonce står der måske at produktet indeholder „aktive biologiske ekstrakter“. Hvad vil det egentlig sige? Og hvad betyder det at et produkt kaldes „medicinsk“? Der findes ingen juridisk definition af ordet „medicinsk“, og i øjeblikket kan det dække hvad som helst producenten ønsker. Hvordan forholder det sig da med de „dybderensende“ produkter? The Medically Based No-Nonsense Beauty Book svarer: „Der findes absolut ikke noget tilgængeligt stof der kan trænge ned i tilstoppede porer og rense dem. Tro ikke på de reklamer der hævder at et produkt kan udrette denne bedrift.“ FDA foreslår at man tager sådanne benævnelser „med et gran salt“.

I de senere år har stadig flere firmaer reklameret med at deres produkter er „allergi-testede“. Giver dette forbrugerne nogen speciel sikkerhed? Forbrugerrådets blad, Tænk, svarer: „Benævnelsen ’allergi-testet’ er . . . værdiløs — og i værste fald vildledende — hvis det ikke samtidig godtgøres, hvorledes produktet er testet og hvorfor det er testet. . . . Med de oplysninger, vi har om udtrykket ’allergi-testet’ idag, er der ingen grund til at fæste nogen speciel lid til det. Det kan lige så vel være, at det produkt, der ikke er opreklameret på den måde, er mindst lige så sikkert.“

Andre udtryk vælges med omhu for at reklamerne skal være sandfærdige. Ifølge bladet Money kan man støde på udtryk som „rynkeudjævnende“ eller „rynkeforebyggende“ — men aldrig „rynkefjernende“. Cremer med solfilter indeholder et kemisk middel der absorberer ultraviolet lys og kan bidrage til at „forhindre“ at man får rynker før tiden på grund af solen. De rynker man allerede har fået, kan ’udjævnes’ — gøres mindre iøjnefaldende —  ved hjælp af cremer der indeholder vaseline eller collagen. Vaseline lægger sig som en tynd hinde over huden så lysreflekserne gør små rynker mindre synlige. Collagen har samme virkning, og når det tørrer ’strammes’ huden og rynkerne ’udglattes’ midlertidigt — og det er det hele. Andre cremer virker angiveligt ved at udfylde hudcellerne så huden ser glattere ud. Man kan altså forebygge, udfylde eller dække over rynkerne, men man kan kun få dem fjernet ved plastisk kirurgi!

Kan man anvende kosmetik uden risiko?

Formålet med kosmetik er at rense, forskønne og gøre tiltrækkende. Kun hvis et kosmetisk præparat bevirker forandringer i legemet, omfattes det af lægemiddelloven. Som eksempel kan nævnes at præparater som skal (er bestemt til at) fjerne rynker gennem forandringer i huden, betragtes som lægemidler, mens præparater som skal fjerne rynker ved at skjule dem, ikke betragtes som lægemidler. Lovgivningen er strengere for lægemidler end for produkter der udelukkende har et kosmetisk formål.

I en brochure udgivet af FDA hedder det, om forholdene i USA: „Med undtagelse af farvestoffer [som i USA skal testes for sikkerhed og renhed] kan en kosmetikfabrikant på eget ansvar anvende praktisk talt en hvilken som helst ingrediens eller markedsføre et hvilket som helst kosmetisk middel, så længe FDA ikke kan bevise at middelet kan være skadeligt for forbrugerne ved normal anvendelse.“ FDA siger videre: „Vi kan derfor ikke sige at et kosmetisk middel er absolut ufarligt at anvende, eftersom vi ikke har adgang til alle oplysninger om de enkelte ingrediensers eller det færdige produkts uskadelighed.“ Men hvis en kosmetikfabrikant ikke kan dokumentere at hans produkter kan anvendes uden risiko, skal han ifølge amerikansk lov skrive følgende advarsel på etiketten: „ADVARSEL — dette produkts uskadelighed er ikke bevist.“

Ifølge en bekendtgørelse som Miljøministeriet udsendte i sommeren 1984, skal alle kosmetiske produkter som sælges her i landet — både de importerede og de der er produceret her — være forsynet med såvel indholdsdeklaration som sikkerhedsforskrifter og holdbarhedsdato. Der er mange fordele ved at man på et kosmetisk middel kan se hvad det indeholder. For det første har forbrugeren ret til at vide hvad det er hun køber, for det andet fremmer deklarationerne sandfærdig reklame, og for det tredje bliver det lettere for forbrugeren at finde årsagen til allergiske reaktioner. Desuden giver det forbrugeren mulighed for at sammenligne priser ved indkøbet; og når man har mulighed for at finde ud af hvad et bestemt produkt indeholder, vil man købe det fordi det er godt, ikke fordi reklamen var god.

Hvordan tester man ingredienserne i kosmetiske midler? The Human Society i De forenede Stater oplyser at der „hvert år anvendes mellem 60 og 100 millioner dyr i biomedicinske programmer“, som omfatter testning af kosmetik. Draize-testen benyttes „for at afgøre om et stof forårsager irritation af øjnene. Sæbe, parfume og andre almindeligt anvendte produkter dryppes i øjnene på albinokaniner for at det kan konstateres om disse ting er skadelige for menneskets øjne“. Som alternativer til denne smertefulde testmetode har man foreslået vævskulturer, datamater og bakterier. Bladet Discover skriver at mange videnskabsmænd mener at „antallet af dyreforsøg med tiden kan nedskæres til en brøkdel af det nuværende antal, og at datamaten engang i fremtiden måske kan blive en glimrende erstatning for disse tester, for eksempel Draize-testen, der ikke drejer sig om liv eller død“.

Make-up eller maske?

Da en kvinde blev spurgt hvorfor hun brugte make-up, svarede hun at hun så forfærdelig ud uden. En anden sagde: „Før jeg kommer øjenskygge og mascara på, er jeg usynlig. Folk siger: ’Der går den flinke dame som ikke har noget ansigt.’“ Atter andre har samme indstilling som denne kvinde: „Jeg hader make-up. Det giver mig myrekryb — alting ser grønt ud på mig.“

Man må naturligvis selv afgøre om man vil bruge kosmetik eller ej. De der bruger kosmetik gør klogt i at huske formålet med den, nemlig at „forskønne og gøre tiltrækkende“. Vil du huskes som den søde pige med de kønne blå øjne eller som pigen med den smarte blå øjenskygge?

Eller tænk på manden der lænede sig over mod sin kone og hviskede: „Hvad er det dog den kvinde derovre har gjort ved sit ansigt?“ Kvinden havde brune striber under kindbenene og langs næsen. På selve kindbenene og over øjenbrynene havde hun lyserøde striber. Kinderne var mørkrosa, øjenvipperne tunge af flere lag mascara, og læberne var indtegnet med sort læbeblyant og dækket med lilla lipgloss. „Hun har lagt en kontur-make-up,“ svarede hans kone, der kunne se at kvinden til punkt og prikke havde fulgt fotomodellernes råd om hvordan man gør næsen smallere, øjnene større, og så videre. Men hvad blev resultatet — en make-up eller en maske?

En feminin kvinde er charmerende og yndefuld. Hvis hun ikke bruger make-up, føler hun sig sikker uden. Hvis hun bruger make-up, føler hun sig sikker fordi hun gør det med værdighed — så den blot fremhæver de naturlige træk og giver dem en smule farve. Hendes ord og hendes tøj fortæller noget om hende, og det samme gør hendes make-up. Genspejler den venlighed, mildhed og værdighed? Eller er den hård, ubeskeden og dominerende? Det bør aldrig være sådan at man lægger mærke til en kvindes make-up fremfor hende selv. Hvis det er tilfældet bidrager den ikke til hendes skønhed — den er blot et resultat af smart reklame.

Måske kunne du tænke dig at vide hvilken slags kosmetik den smukke dame der blev nævnt i indledningen til denne artikel, havde brugt. Det var læbestift (ricinusolie og bivoks), mascara (schellak), og øjenskygge (karmin — der udvindes af hun-cochenillelusen, et postkasserødt insekt som er i slægt med uldlusen).

Men hvad enten du bruger make-up eller ej: Husk at et smil altid pynter!

[Tekstcitat på side 26]

Er der forskel på en læbestift til 20 kroner og en til 75 kroner? Nej; ifølge den amerikanske sundhedsstyrelse er de næsten ens

[Ramme på side 28]

Gode råd ved brug af make-up

1. Alle former for kosmetik kan blive grobund for skadelige bakterier. Køb derfor nyt cirka hver fjerde måned.

2. Smid altid den gamle børste væk, når du køber en ny mascara.

3. Vask hænder før du lægger make-up.

4. Hvis din kosmetik skal tilsættes vand, så brug vand — ikke spyt.

5. Vask dine børster og pensler en gang om ugen.

6. Spids øjenblyanterne for at fjerne bakterier. Rens blyantspidseren med en vatpind dyppet i alkohol.

7. Sørg for at alle krukker og tuber er omhyggeligt lukkede, så produkterne ikke forurenes eller bliver ødelagt.

8. Lån ikke andres kosmetik; den kan være inficeret.

9. Brug ikke kosmetik på irriteret eller skadet hud.

10. Opbevar kosmetik utilgængeligt for børn.

11. Hvis et produkt giver bivirkninger bør du holde op med at bruge det. Søg læge hvis problemet varer ved, og lad ham se emballagen, etiketten og brugsanvisningen.

12. Fabrikanten eller forhandleren bør oplyses om eventuelle bivirkninger af kosmetikken.

[Ramme på side 29]

Hvad Guds ord siger om påklædning og skønhed

„På samme måde ønsker jeg at kvinderne skal smykke sig i velordnet klædning, med fordringsløshed og et sundt sind.“ — 1 Timoteus 2:9.

„Jeres Pryd . . . skal være det indre Menneske med et blidt og roligt Sinds uforgængelige Smykke; det er det, der har Værd i Guds Øjne.“ — 1 Peter 3:3, 4.a

„Ynde er svig og skønhed skin; en kvinde, som frygter [Jehova], skal roses.“ — Ordsprogene 31:30.

[Fodnote]