Vi betragter verden

Naturens forureningsfilter

● Hos vandhyacinten, der „i store dele af verden betragtes som en plage og mere til“, har man nu opdaget nogle fortrinlige egenskaber, fortæller avisen The Toronto Star. Denne violette vandfladelevende blomst formerer sig med utrolig hast. „Under normale omstændigheder kan 10 hyacinter blive til 600.000 og på blot otte måneder dække en vandflade på knap en halv hektar,“ fortæller avisen. „Mens vandhyacinterne vokser, sammenfletter de sig til en tyk måtte der kan gøre ellers sejlbare vande ufremkommelige.“ Men da rødderne hænger ned i vandet og opsuger næringsstoffer direkte herfra, fungerer planten aldeles fortræffeligt som forureningsfilter. De almindelige forureningsstoffer i vand — nitrater, fosfater og kalium — er livsnødvendige stoffer for planten, og den optager også giftige affaldsstoffer, tungmetaller og midler til skadedyrsbekæmpelse. Nogle byer er derfor gået over til at dyrke planterne til brug i spildevandsrensningen — og slipper med en udskrivning på mindre end halvdelen af prisen for almindelige systemer.

Et kompliceret problem

● „En skønne dag,“ hedder det i en artikel i The Wall Street Journal, „kan et barn blive født med fem forældre: den kvindelige ægdonor, den mandlige sæddonor, den kvinde der efter at ægget i et laboratorium er blevet befrugtet med sæden, får det implanteret og som føder barnet, samt det ufrugtbare par på hvis foranledning hele processen er blevet sat i gang og som vil tage barnet til sig.“ Det er usandsynligt at en sådan situation vil forekomme, men medicinsk er det muligt. To børn er allerede kommet til verden ved hjælp af en metode hvor en kvinde bliver kunstigt befrugtet, hvorefter fosteret overføres til en ufrugtbar kvindes livmoder. Skønt dette er blevet hyldet som en velsignelse for ufrugtbare par der ønsker at få børn, har det dog rejst foruroligende sociale, moralske og juridiske spørgsmål — for eksempel hvem der rent juridisk skal betragtes som forældre til et barn der er blevet undfanget på denne måde. Det er også en kendt sag at der er opstået store følelsesmæssige problemer, hvilket ikke er overraskende eftersom fremgangsmåden strider mod Guds lov i Bibelen.

Sovjetunionen fører

● Russerne, der i 1957 som de første sendte en satellit i kredsløb om jorden, var også de første til at lade en kvindelig astronaut vandre ud i rummet. Den 36-årige Svetlana Savitskaya svejsede og loddede under sit ophold i rummet, der varede 3 timer og 35 minutter. Hun er også den første kvinde der har været med på to rumrejser. Skønt hun fandt synet af jorden ude fra rummet imponerende, var det hjemkomsten der gjorde det største indtryk på hende — da rumkapslen landede i en pløjemark. „Lemmen blev åbnet og alle lugtene strømmede ind,“ fortæller Svetlana Savitskaya. „Det var et virkelig dejligt øjeblik.“

Sovjetunionen fører også i den modsatte retning — ind mod jordens midte. Efter 14 års anstrengelser har man boret et over 12 kilometer dybt hul fra Kolahalvøens overflade. Bladet Science oplyser at hullet allerede er over to kilometer dybere end de huller man har boret for at finde gas eller olie. Målet er et 15 kilometer dybt hul. „Nedturen har været fuld af overraskelser,“ skriver Science.

Flere lastvogne plyndres

● „Antallet af lastvogne der plyndres stiger med alarmerende hast,“ beretter The German Tribune. „Næsten enhver ladning kan risikere at blive stjålet: bibler og snaps, toiletsæder og fjernsyn, ost og datamater. De organiserede motorvejsrøverier bliver stadig mere voldelige, og vognmændene er bekymrede.“ Tyvene har udgivet sig for at være politimænd og toldere, de har lavet falske afspærringer for vejarbejde og har endda givet det udseende af at en bil var brudt sammen, for så at udplyndre to lastvogne hvis chauffører standsede for at hjælpe. I Italien fordobledes antallet af stjålne og udplyndrede lastvogne i 1983, og over 4800 vognladninger varer forsvandt sporløst. „En talsmand for Italiens førende forsikringsselskab indrømmer at hans firma hellere ville forsikre et tankskib i Den persiske Golf end en lastvogn med varer til Napoli,“ skriver The German Tribune.

Drik vandet, men svøm ikke i det

● Vand der betragtes som ufarligt at drikke er måske ikke ufarligt at svømme i. Det er i hvert fald hvad toksikologer ved Instituttet for Miljøkvalitet i Massachusetts siger efter at have forsket i legemets optagelse af de organiske opløsningsmidler der benyttes i hjemmene og i industrien, og som ofte findes i kommunale vandforsyninger. „Toksikologerne udtaler at hos en typisk voksen — der hver dag drikker et par liter vand og tager et 15-minutters bad — kan omkring to tredjedele af de kemikalier der optages i legemet, være absorberet gennem huden,“ skriver Science. Det er altså muligt at det er endnu farligere at tage bad eller svømme i forurenet vand end det er at drikke det. Toksikologerne nævner at legemets optagelse af organiske opløsningsmidler, der i lave koncentrationer lettere trænger ind gennem huden, må tages i betragtning når man afgør om en vandforsyning kan anvendes uden risiko.

Det farlige våbenkapløb

● Ved Det internationale Presseinstituts konference i Stockholm den 11. juni 1984 udtalte Sveriges statsminister, Olof Palme: „Det internationale Institut for strategiske Studier har for nylig sagt at den internationale spænding nu er på sit højeste siden Cuba-krisen i 1962.“ Han kom også ind på hvordan den moderne våbenteknologi har øget faren ved våbenkapløbet ved at ændre varslingstiden, og fortsatte: „I dag skal den tid der går mellem iværksættelsen af et angreb og dets første alvorlige virkninger tælles i minutter. Det levner ikke megen tid til omtanke og velovervejede beslutninger.“

Trafik og alkohol

● Biler i De forenede Stater slår flere ihjel end noget andet produkt der sælges til forbrugerne, oplyser et amerikansk forbrugerråd. Hver dag dør næsten 140 som følge af bilulykker, og alkohol er ofte en medvirkende faktor. Men ved at måle alkoholpromillen i blodet får man ikke en pålidelig indikator for om personen er i stand til at føre bil på betryggende vis eller ej, gør forskere ved Colorados universitet opmærksom på. Dette skyldes at mennesker reagerer forskelligt på alkohol, afhængigt af genetiske forskelle og den erhvervede tolerance over for alkohol. Ved at bede chaufførerne gå hen ad en lige linje, som man gjorde før i tiden, får man et langt mere nøjagtigt indtryk, siger forskerne.

Den opfattelse at en beruset chauffør er mere afslappet og derfor sandsynligvis vil undgå alvorlige kvæstelser ved et sammenstød, siges også at være fejlagtig. „Man er ved at få større forståelse for at alkohol ikke blot øger risikoen for bilulykker men også mindsker menneskets tolerance over for kvæstelser ved sammenstød,“ udtaler dr. David Viano, der er assisterende leder af firmaet General Motors’ afdeling for biomedicin. En svensk undersøgelse har desuden vist at også tømmermænd forringer en persons evne til at føre bil. Nogle frivillige drak så meget at de i lovens forstand var berusede, sov natten over og blev testet næste morgen efter morgenmaden. Det viste sig at deres evne til at føre bil var forringet med 20 procent — til trods for at mange sagde at de havde det fint. Forringelsen holdt sig i tre timer efter at alkoholpromillen i deres blod var faldet til nul.

Malaria får comeback

● Malaria regnes nu for verdens sundhedsfjende nummer ét. Den findes i 108 lande, dræber årligt millioner og har sandsynligvis krævet flere menneskeliv end alle historiens krige tilsammen. Man mente engang at sygdommen kunne udryddes, men den er nu ’vendt frygtelig tilbage’ overalt — den seneste optælling viser 365 millioner tilfælde. Ifølge WHO (Verdenssundhedsorganisationen) er antallet firdoblet på blot ti år. Hvad skyldes dens genopdukken? Den tilskrives den voksende modstandsdygtighed mod insektmidler hos den malariabærende myg, samtidig med at malariaparasitten har udviklet modstandsdygtighed mod midler der engang reddede menneskeliv. I en international forskningsindsats søger man efter nye, virkningsfulde midler, men ifølge Irwin Sherman, der er biolog ved University of California, er forretningsverdenen ikke særlig interesseret. Han siger: „Prisen for udviklingsarbejdet er meget høj, og udbyttet er lavt. Det store marked er de fattige lande, som ikke har råd til at betale for lægemidlerne.“