En usædvanlig skole
LIGE siden det 14. århundrede har det vakt stor interesse når en uddannelse afsluttedes med en højtidelighed. Ingen skole har dog haft så stor betydning for menneskehedens fremtid som den der blev oprettet for godt 40 år siden i et landbrugsområde i den nordøstlige del af De forenede Stater. Den 23. juni 1943 udgik de første missionærer fra Vagttårnets bibelskole Gilead, og den 4. marts 1984 udgik den 76. klasse. I den mellemliggende tid er mange gileadelever gået foran i arbejdet med at forkynde den gode nyhed om Guds oprettede rige „til jordens fjerneste egne“. — Mattæus 24:14; Apostelgerninger 1:8.
Da de 94 missionærer i den første klasse blev sendt ud til fremmede egne, blev den gode nyhed forkyndt i 54 lande af 126.000 vidner. Nu er der over 2.500.000 i 205 lande der regelmæssigt forkynder den gode nyhed. De 40 elever der for nylig er udgået fra skolen, vil nu være med til at forkynde den gode nyhed i 16 af disse lande.
På hvilken måde er skolen usædvanlig?
Hvad er det der får Gileadskolen til at adskille sig fra andre skoler? „Det er der flere ting der gør,“ svarer Frederick W. Franz, skolens nuværende leder. „På andre højere læreanstalter har eleverne for eksempel selv afgjort hvilke emner de undervises i, og de bliver uddannet til et fag efter eget valg. Men her på Gileadskolen modtager alle eleverne den samme undervisning, og de kan ikke selv afgøre hvilket missionærdistrikt de vil rejse ud i. Det styrende råd tilrettelægger undervisningen og afgør hvilket land hver enkelt missionær skal sendes til.“
I begyndelsen fik Gileadeleverne først at vide ved afslutningshøjtideligheden hvilket land de skulle virke i som missionærer, men i de senere år har de fået det at vide når de er nået omtrent halvt igennem det fem måneders kursus. For Dominic og Tjitske Busciglio var det dog ikke noget problem at de ikke på forhånd vidste hvilket land de i fremtiden skulle virke i. Da de modtog indbydelsen til at overvære Gileadskolen havde de ingen anelse om at de ville få tildelt distrikt i det afrikanske land Senegal. „Vi tænkte på Abraham og hans hustru Sara der også af Jehova blev bedt om at rejse til et fremmed land uden at vide hvor de ville havne,“ siger Tjitske, og hentyder til den dag da de modtog indbydelsen. „Min mand og jeg mediterede over Hebræerbrevet 11:8, hvor der står: ’Ved tro adlød Abraham da han blev kaldet til at gå ud . . . skønt han ikke vidste hvor han kom hen.’“
Elevernes mål er også med til at adskille Gileadskolen fra andre skoler. Lad os for at forklare dette gå tilbage til Gileadskolens første afslutningshøjtidelighed. Læg mærke til hvad skolens første leder, Nathan H. Knorr, sagde til de tilstedeværende:
„Denne verdens mænd og deres hustruer og børn samler sig rigdomme her på jorden for at skaffe sig tryghed. Men lykkes det dem? De vil aldrig kunne sikre sig mod den uundgåelige ødelæggelse der vil ramme hele jorden. De der har indgået en pagt med Gud samler sig imidlertid skatte i himmelen, skatte som ikke ruster op eller kan ødelægges. De har værdier hos Gud, der er i himmelen.
Det arbejde I bibel[skole]elever gør med hensyn til . . . at forkynde Rigets budskab . . . på steder hvor der aldrig før har været vidner . . . er et livsvigtigt arbejde som skal udføres før den retfærdige [nye orden] oprettes.“
Gileadelevernes mål er ikke at få et arbejde der kan bringe dem materiel rigdom eller prestige. Når de så ivrigt ser frem til at afslutte skolen skyldes det at de derefter vil få mulighed for at opfylde deres brændende ønske om at forkynde den gode nyhed om Guds rige og at ’gøre disciple af folk af alle nationerne’. Og deres missionærtjeneste kan fortsætte helt ind i den nye tingenes ordning hvor de vil kunne undervise de opstandne om den gode nyhed. — Markus 13:10; Mattæus 28:19; Johannes 5:28, 29.
Gileadskolens elever bliver ikke først ordinerede ordets tjenere når de udgår fra skolen. De har været ordets tjenere længe før de kom til Gilead. Det N. H. Knorr sagde til den første gileadklasse på dens allerførste skoledag, gælder stadig:
„Det er IKKE hensigten med denne skole at uddanne jer til ordinerede ordets tjenere. I er allerede ordets tjenere og har allerede i flere år været aktive i tjenesten. Det er en af de betingelser der stilles til dem der optages på skolen. . . . Skolen har ene og alene det formål yderligere at uddanne jer, så I bliver endnu bedre egnet til at forkynde i de områder hvortil I bliver sendt.“
Eleverne fra den 76. klasse har i gennemsnit været ordets tjenere i mere end 12 år, og deraf har de tilbragt de 8 år i heltidstjenesten. Interessant nok har hver tredje elev (i alt 14) tjent på betelhjem i England, Canada eller De forenede Stater.
Sam Gjesdal, der har fået tildelt distrikt i Brasilien, fremhæver et særtræk ved Gileadskolen der gør undervisningen særlig meningsfyldt. „På verdslige læreanstalter serveres oplysningerne for en, og så må man selv sørge for at tage til sig så godt man nu kan,“ siger han. „Men her er lærerne oprigtigt interesseret i den enkelte elev, og de vil gerne hjælpe en til at gøre tingene så godt man kan. De viser at de er interesseret i en.“
Også selve afslutningshøjtideligheden var usædvanlig. Der lød ingen høj fanfare som indledning til programmet. Man så ingen pompøs procession anført af højtidelige skoleledere. Ingen marcherede op ad stævnehallens midtergang i takt til gjaldende musik. Ingen bar særlige dragter eller studenterhuer. Nej, intet var lagt an på at kaste glans over mennesker eller deres færdigheder. Al ære og taknemmelighed blev i stedet rettet mod Jehova Gud, der har gjort det hele muligt. Ja, Gileadskolen er i sandhed usædvanlig.
[Ramme på side 29]
Klasseprofil
● Samlet antal elever: 40
● Antal repræsenterede lande: 6
● Antal lande eleverne udsendes til: 16
● Antal ugifte brødre: 12
● Antal ugifte søstre: 2
● Antal ægtepar: 13
● Gennemsnitsalder: 30,6
● Gennemsnitligt antal år som døbte Jehovas vidner: 12,5
● Gennemsnitligt antal år i heltidstjenesten: 8,3
[Illustration på side 28]
Vagttårnets bibelskole Gilead 76. Klasse — marts 1984
Fra venstre til højre.
Første række: G. Berglund, G. Cortez, B. Bartlett, M. Wilson, Z. Vittum, K. Thompson, R. Thompson. Anden række: M. Miranda, K. McNeill, A. Turincio, C. Turincio, T. Busciglio, S. Donald, M. Zubeck, D. Meyer. Tredje række: D. George, D. Buciglio, A. Steinlein, D. Thrasher, J. Barreira, C. George, K. Etheridge, R. Hackney. Fjerde række: K. Bartlett, S. McKeel, E. Cortez, D. Donald, R. Fleet, C. Berglund, C. Williams, S. Gjesdal. Femte række: R. Meyer, B. Chappell, J. Nobiss, P. Vittum, R. Wilson, W. Crawley, R. Thrasher, J. Zubeck.