Unge spørger:

Drikke — ja, hvorfor ikke?

For at kunne træffe en fornuftig afgørelse i spørgsmålet om at drikke, må man vide hvad alkohol er og hvordan det påvirker én. Men når det gælder alkohol, bygger mange på fornemmelser fremfor saglig viden. Hvordan med dig? Hvad med en lille prøve? Skriv rigtigt eller forkert ud for følgende påstande. Svarene står på side 14.

Rigtigt eller forkert

1. Alkoholiske drikke er i første række stimulerende . . .

2. Uanset mængden er alkohol skadelig for legemet . . .

3. Alle alkoholiske drikke — øl, vin, spiritus — optages lige hurtigt i blodet . . .

4. Man bliver hurtigere ædru hvis man drikker sort kaffe eller tager et koldt brusebad . . .

5. En given mængde alkohol har samme virkning på alle . . .

6. Beruselse er det samme som alkoholisme . . .

7. Hvis alkohol og andre beroligende midler (som for eksempel barbiturater) indtages samtidig, forstærkes det enkelte middels virkning . . .

8. Hvis man fordeler indtagelsen på forskellige typer alkohol, bliver man ikke fuld af det . . .

9. Legemet fordøjer alkohol på samme måde som føde . . .

10. Det er risikabelt at køre bil lige efter at man har fået en eller to genstande . . .

HVORDAN gik det? Lærte du noget? Denne prøve har langt mere end blot teoretisk interesse. At have eksakt viden om alkohol er af stor betydning. Hvis man kender faldgruberne, kan man undgå dem. Bibelen advarer: „[Vin eller spiritus] bider [hvis man får for meget] til sidst som en slange og spyr sin gift som en øgle.“ — Ordsprogene 23:32.

John, en ung mand fra den nordøstlige del af De forenede Stater, er et godt eksempel på hvordan alkohol, hvis det misbruges, kan ’bide som en slange’. Han blev gift som teenager. En aften var han oppe at slås med sin unge kone og stormede ud af huset. Han ville drikke sig fuld. Efter at have nedsvælget næsten en halv liter vodka, blev han bevidstløs. Havde det ikke været for lægernes og sygeplejerskernes anstrengelser, ville han være død. Øjensynlig var han ikke klar over at det kan være skæbnesvangert at indtage en stor mængde alkohol på ganske kort tid. Uvidenhed om alkohols virkning havde nær kostet ham livet.

Men det er ikke det hele. Tilsyneladende troede John at han kunne drukne sine problemer i alkohol, at de på en eller anden måde ville forsvinde. Og det er han ikke ene om at tro. Da Vågn op! spurgte nogle unge om hvorfor de var begyndt at drikke, svarede de: ’For at slippe væk.’ Slippe væk fra hvad? Fra en presset situation i hjemmet. Andre sagde at de drak fordi de ikke kunne klare sig i skolen eller havde andre problemer. At blive fuld er altså et forsøg på at flygte.

Men kan man det? Igen er det godt at vide lidt om hvordan alkohol kan påvirke én.

Det giver bagslag

Når man drikker, hæmmer alkoholen hjernen ved at mindske eller nedsætte angstniveauet. Det betyder at man føler sig afslappet, mindre nervøs, mindre bekymret end før man drak. Pludselig synes ens problemer ikke så store. Derfor siger Bibelen: „I kan give stærke drikke til den der er ved at forgå.“ Hvorfor? For at han, som ordsproget siger, ikke mere skal „huske sin elendighed“.a — Ordsprogene 31:6, 7, NW.

Paul erfarede dette. Han er en ung mand der som teenager drak for at slippe væk fra problemer i familien. „Jeg lærte meget tidligt at ved at drikke kunne jeg lette det pres jeg var under,“ fortæller han. „Jeg følte mig så afslappet.“ Hvis det er det hele, synes du måske at det slet ikke er nogen dårlig idé at drikke for at kunne slappe af, at det ikke kan skade ret meget. For når alkoholen holder op med at virke, bliver angstniveauet jo bare det samme som før, ikke sandt?

Nej! Alkohol giver bagslag. Psykoterapeuten dr. Stanley E. Gitlow forklarer: „Når den kortvarige beroligende virkning forsvinder, indtræder alkoholens anden virkning, den forøgede psykomotoriske aktivitet. Ingen i verden kan opnå en beroligende virkning af noget kendt stof eller middel uden at den efterfølges af en ophidsende effekt der er længere om at aftage.“

Det vil med andre ord sige: Efter et par timer, når alkoholens beroligende virkning forsvinder, vender angsten og bekymringerne tilbage, men er nu stærkere end før man drak. Man føler sig altså mere angst eller mere nervøs end før man overhovedet begyndte at drikke. Det man oplever er abstinenssymptomer, og de kan vare i op til 12 timer efter at man har drukket.

Hvis man så indtager en genstand mere, vil man mærke afspændingen, og angstniveauet vil igen sænkes. Men et par timer senere vil det stige, og denne gang blive højere end nogen sinde! Og sådan fortsætter det. Man behøver ikke at være alkoholiker for at opleve dette. Det kan enhver der drikker tilstrækkeligt opleve.

Alt taget i betragtning nedsætter alkohol altså ikke angstfornemmelserne, men kan endda øge dem. Og når alkoholen har mistet sin virkning, er problemerne der stadig, og de er lige så store som før, om ikke større! At bruge alkohol til at slippe væk fra noget er altså ingen god idé.

Hermed vil vi naturligvis ikke sige at det er forkert at folk der er gamle nok til det, nu og da drikker med måde. Nej, Bibelen indeholder et meget afbalanceret syn på dette spørgsmål. For eksempel anerkender den meget rigtigt at vin gør hjertet „muntert“. (Ester 1:10, NW) Samtidig siger den lige ud: „Hvis man drikker for meget bliver man højrøstet og opfører sig tåbeligt. Det er dumt at blive fuld.“ — Ordsprogene 20:1, Today’s English Version.

[Fodnote]

[Ramme på side 14]

De rigtige og forkerte svar på prøven

1. Forkert. Alkohol er i første række hæmmende. Alkohol kan kun gøre én opstemt ved at hæmme eller mindske angstniveauet og få én til at føle sig afslappet, mindre nervøs end før man drak.

2. Forkert. Hvis man kun drikker små mængder alkohol, ser det ikke ud til at det gør legemet nogen alvorlig skade. Hvis man imidlertid drikker meget og vanemæssigt, kan det skade hjertet, hjernen, leveren og andre organer.

3. Forkert. Spiritus absorberes almindeligvis hurtigere end vin eller øl.

4. Forkert. Kaffe kan gøre én vågen, og et koldt brusebad kan gøre én våd, men alkoholen bliver i blodet indtil den er nedbrudt i leveren, hvilket sker med en hastighed af omkring 15 gram alkohol i timen.

5. Forkert. Alkoholens virkning afhænger af flere faktorer, som for eksempel hvor meget man vejer og om man har spist eller ikke.

6. Forkert. „Beruselse“ er resultatet af at man har drukket for meget. „Alkoholisme“ er en tilstand der kendetegnes ved at man ikke har kontrol over sine drikkevaner. Det er ikke alle berusede der er alkoholikere, og det er heller ikke alle alkoholikere der bliver berusede.

7. Rigtigt. Når medicin blandes med alkohol kan det i høj grad forstærke de normale virkninger af alkohol eller medicin hver for sig. Hvis man for eksempel blander alkohol og beroligende midler, kan det føre til alvorlige abstinenssymptomer, bevidstløshed og endda døden. Én genstand og én pille har således ikke samme virkning som to genstande eller to piller. Tværtimod forøges virkningen af medicinen tre gange, fire gange, ti gange eller flere gange.

8. Forkert. Graden af beruselse afhænger af den samlede mængde alkohol der indtages, hvad enten det er øl, whisky, vodka eller noget andet.

9. Forkert. Alkohol er ikke så længe om at blive optaget i organismen som de fleste andre fødemidler. Tværtimod passerer omkring 20 procent straks gennem mavesækkens vægge og går ud i blodet. Resten går fra maven til tyndtarmen, hvor det så optages i blodet.

10. Rigtigt. Under visse omstændigheder kan selv én genstand påvirke dømmekraften, indvirke på de normale reaktioner og få én til at tage unødige chancer. I almindelighed skal man blot indtage to genstande i løbet af få minutter for at ens evne til at føre et køretøj er forringet.

[Illustration på side 13]

Hvis alkoholiske drikke misbruges, kan de ’bide som en slange’