Unge spørger:

Hvordan kan jeg forbedre min lektielæsning?

„HVOR meget hjemmearbejde får I for?“ spurgte en Vågn op!-skribent en gruppe unge i skolealderen. Deres svar kom hurtigt og var næsten fuldstændig enslydende: „FOR MEGET!“ En pige beklager sig: „Når vi har været i skole i timevis, hvorfor giver de os så ikke en pause når vi kommer hjem?“

Men hvis man gerne vil have gode karakterer og færdigheder der kan gavne én hele livet igennem, koster det altså tid og anstrengelse. ’Man høster hvad man sår.’ (Galaterne 6:7) Hvordan kan man da udnytte skoletiden og den tid man bruger på lektielæsning så effektivt som muligt?

I klasseværelset

„Jeg har altid været en drømmer,“ siger Ronda. „Det var mit største problem. Derfor fik jeg så dårlige karakterer. Mine tanker var et helt andet sted. Altid fyldt med fantasier.“ Manglende koncentrationsevne er så udbredt at man i nogle skoler har timer med undervisning i at lytte. Men måske er der i virkeligheden snarere brug for en stærk motivering og villighed til at anstrenge sig noget mere.

Forfatteren til bogen How to Study in High School siger følgende: „Den tid man tilbringer i klasseværelset er en læretid. Når du er i klasseværelset, lyt da opmærksomt til lærerens forklaringer, til drøftelserne og til al anden undervisning.“ Som ung benyttede Jesus sig også af de lejligheder der var til at lære. Da han var 12 år gammel skete det at han kom i selskab med nogle der var lærere i Skrifterne. Sad han så og drømte? Nej, for hans forældre „fandt . . . ham i templet, hvor han sad midt iblandt lærerne og hørte på dem og stillede dem spørgsmål“. (Lukas 2:41, 46) Hvorfor ikke gøre det samme?

Dine omgivelser under lektielæsningen

Mange unge har imidlertid svært ved at få gjort noget ved hjemmearbejdet. Dr. William Glasser gør opmærksom på at mange elever „langtfra har ideelle forhold at arbejde under i hjemmet“. De fleste har brug for et roligt sted der er beregnet til læsning og studium. Hvis du deler værelse med en anden, eller der ikke er så megen plads i dit hjem, må du improvisere! Måske kan køkkenet eller en eller andens soveværelse blive erklæret for dit område en times tid eller mere hver eftermiddag, så du kan læse lektier dér. Som en sidste udvej kan man prøve det offentlige biblioteks læsesal eller en vens hjem.

Hvis det er muligt, brug da et skrivebord, eller et bord med masser af plads, så du kan sprede de ting ud du skal arbejde med. Sørg for at have en forsyning af papir og blyanter ved hånden så du ikke behøver at rejse dig hele tiden. Det er måske også bedst at flytte billeder og småting der distraherer. Og dét at have fjernsynet eller radioen tændt vil mindske din koncentrationsevne. Det samme gælder telefonopringninger og besøg. Som forfatteren Eugene Schwartz siger: „Studium er arbejde — kun arbejde.“

Forvis dig også om at du har den rette belysning (ikke under 60 watt, gerne op til 100 watt), og at den ikke blænder. God belysning modvirker læsetræthed og beskytter desuden øjnene. Glem ikke at være opmærksom på udluftning og på værelsets temperatur. Et køligt værelse virker mere befordrende på lektielæsningen end et varmt værelse gør.

Hvad nu hvis du tænker: ’Jeg har bare ikke lyst til at læse lektier’? Husk så på at lektielæsning er alvorligt arbejde, og at livet sjældent tillader os den luksus at kunne gøre lige nøjagtig hvad vi har lyst til. Dine forældre må for eksempel klare deres forskellige opgaver hvad enten de har lyst eller ej. Hjemmearbejde kan derfor betragtes som en øvelse i selvdisciplin, en prøve på senere arbejdsopgaver. På et verdsligt arbejde er du nødt til at møde på det samme tidspunkt hver dag, og arbejdsgiveren værdsætter folk der kan betros at arbejde selvstændigt. Betragt dine lektier som en slags arbejde. Som en pædagog siger: „Hvis det er muligt, bør man læse sine lektier på det samme sted og på det samme tidspunkt hver dag. Derved vil regelmæssig lektielæsning blive en vane, og . . . det vil mindske modviljen mod at læse.“

Dine studievaner

I Filipperbrevet 3:16 opmuntrer Paulus de kristne til ’fortsat at vandre regelret i samme gænge’. Paulus talte selvfølgelig om den kristne livsform. At have en ’fast gænge’ eller et bestemt tidspunkt at gøre tingene på er imidlertid også gavnligt på andre af livets områder — som for eksempel når man læser lektier. Prøv at tilrettelægge det du skal læse. Undgå at læse på ensartede fag (såsom to forskellige sprog) lige efter hinanden. Planlæg korte pauser mellem hvert emne, især hvis du har meget hjemmearbejde for.

Hvis der er meget du skal læse er det måske en idé at bruge følgende metode. Prøv for det første at få OVERBLIK over stoffet. Lad blikket løbe hen over det tildelte stof, se på underoverskrifter, kort og så videre, så du bliver klar over hvad det drejer sig om. Opstil derefter SPØRGSMÅL ud fra kapitlernes overskrifter eller de indledende sætninger i hvert afsnit. (Det vil hjælpe dig til at holde tankerne samlet om det du læser.) LÆS nu, og led efter svarene på disse spørgsmål. Når du har gjort en paragraf eller et afsnit færdigt, GENFORTÆL så det du har læst, for dig selv, efter hukommelsen og uden at se i bogen. Og når du er færdig med hele opgaven, foretag så en OPSUMMERING ved at lade øjnene glide hen over overskrifterne og prøv hvad du kan huske af hvert afsnit. Nogle påstår at denne metode har hjulpet elever til at huske op til 80 procent af det de har læst!

At tænke over hvad du læser vil hjælpe dig til at huske det. En pædagog siger: „Det er vigtigt at få en elev til at forstå at en oplysning aldrig står for sig selv, men altid er forbundet med andre oplysninger.“ Prøv derfor at forbinde det du læser med det du i forvejen ved og har erfaret. På denne måde begynder oplysningerne at betyde noget for dig; din kundskab vokser til forståelse. Og som Salomon erfarede: „For den forstandige er Kundskab let.“ — Ordsprogene 14:6, 1871-overs.

’I vil få det som skriftlig prøve i næste uge’

Disse ord behøver ikke at volde dig unødvendige bekymringer. Din regelmæssige lektielæsning vil gøre at du er langt forud for de elever der prøver at terpe i sidste minut. Men der er alligevel nogle få ting der er værd at huske.

Prøv fremfor alt at få at vide hvilken slags prøve det bliver. Bliver det et referat? En fristil? Lyt også, i dagene eller ugerne inden, efter fingerpeg om hvad der vil komme i prøven. („Det næste punkt er meget vigtigt,“ eller: „Husk endelig det“ er typiske vink, siger bladet Senior Scholastic.) Derefter kan du begynde (hvis det er muligt et par dage i forvejen) at gennemgå dine notater, lærebøger og hjemmeopgaver.

Hjemmearbejde er jo noget meget personligt, og det ville være meningsløst, ja ligefrem uærligt, på en eller anden måde at overtale en ven til at lave det for en. Men måske vil en af dine forældre gerne hjælpe dig ved at stille dig nogle spørgsmål eller lytte til dig når du genfortæller de oplysninger du har fra klasseværelset. Som Salomon minder os om: „Jern skærpes med jern, det ene menneske skærper det andet.“ — Ordsprogene 27:17.

Prøv at slappe af aftenen inden en vigtig prøve, og få en god nats søvn. „Hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livslængde?“ siger Jesus. (Mattæus 6:27) Interessant nok har undersøgelser vist at en af de største årsager til nervøsitet ved prøver er mangel på forberedelse i god tid. Overvind en sådan nervøsitet ved at opdyrke gode studievaner!

Gør dit bedste!

En pige siger: „Jeg føler mig helt slået ud hver gang jeg klarer en prøve dårligt . . . Selv når jeg har læst virkelig meget, føler jeg alligevel jeg har svigtet.“ Men der er ingen grund til at du føler dig slået ud hvis du virkelig har gjort dit bedste. Og hvis dine bestræbelser for at læse har givet dig et grundigt kendskab til emnet — selv om det ud fra dine karakterer i forbindelse med prøven ikke ser sådan ud — har dine anstrengelser ikke været forgæves.

Karakterer gives stort set blot som en hjælp til at måle teoretiske fremskridt. De udgør ikke den endelige dom over dit værd som menneske. Benyt dig derfor af den tid du tilbringer i skolen, og lær så meget du kan. Gør du det, vil det sandsynligvis lønne sig i form af karakterer der vil glæde både dig selv og dine forældre.

[Illustrationer på side 14]

De omgivelser man læser lektier i, har ofte stor indflydelse på indlæring og karakterer

[Illustration på side 15]

Gode vaner i forbindelse med lektielæsning vil give dig mere selvtillid når du skal op til prøve