Unge spørger:

Hvordan kan jeg få bedre karakterer i skolen?

„EN SØD ung dame — både intelligent og flittig. Mere kan man ikke forlange!!!“ Sådan stod der i en piges karakterbog i en rubrik hvor læreren kunne skrive sine kommentarer. Og et blik på pigens karakterer forklarede hvorfor hendes lærer var så begejstret. Her var en elev der ikke behøvede at være bange for at komme hjem og vise sin karakterbog!

Karakterer betyder ikke alt, men de er en hjælp til at måle hvilke fremskridt man gør i skolen.a Og du er sikkert enig med en teenager ved navn Ivan, der siger: „Jeg vil gerne lære noget. Jeg har ikke lyst til at gå i skole bare for at sidde i klasseværelset og fordrive tiden.“ (Kursiveret af os.) Men hvad kan man gøre for at få bedre karakterer i skolen?

’Jeg ville ikke virke for dygtig’

Hvordan ser du på dét at gøre noget ved skolearbejdet? Nogle er ligefrem bange for at få gode karakterer. Roslyn på 13 år siger for eksempel: „Jeg besvarede lige præcis så mange spørgsmål at mine karakterer kunne gå an — jeg skulle ikke have noget af at virke for dygtig.“ Hvorfor ikke? „Jeg var bange for hvad drengene ville tænke. Hvis jeg besvarede for mange spørgsmål, ville de sige ’ . . . Hun er alt for klog!’“ En anden skoleelev siger noget lignende: „De skulle ikke tro at jeg prøvede at klare mig bedre end dem.“

Der er sikkert noget om at en der har ry for at være ’kvik’, ikke altid er populær. Undersøgelser blandt highschool-elever har vist at de der er dygtige til sport er langt mere vellidte end de der klarer sig godt i boglige fag. Intelligente elever vil måske endda få kammeraterne på nakken. Mike, der går i en skole hvor eleverne grupperes efter evner, siger: „De der ligger på de ’lavere’ niveauer får ingen lektier for — lærerne ved at de alligevel ikke læser på dem. Så de griner ad os på de ’højere’ niveauer fordi det er os der får alt hjemmearbejdet!“

Men skal man spille dum af den grund? Det er muligt at man vil blive mere populær hos nogle — men hvordan vil det gå i det lange løb? Hvad vil ens forældre tænke hvis det man præsterer i skolen slet ikke står mål med ens evner? Er der ikke risiko for at middelmådige karakterer kan lukke døren for visse fremtidsmuligheder, for eksempel et godt arbejde? Unge der prøver at hindre andre i at gøre deres bedste i skolen — eller måske gør nar af dem af samme grund — afslører at de selv er usikre og misundelige. Bibelen siger at en sådan misundelse er „dyrisk“ og „ond“. (Jakob 3:14-16, Rosenørn-Lehn) Hvorfor synke så dybt ved at tage sig af deres misundelse? Ja, er der overhovedet grund til at komme sammen med nogle der mere eller mindre bevidst tilskynder en til at gøre sit arbejde dårligt? I Bibelen finder vi denne iagttagelse: „Den der vandrer med de vise bliver viis, men den der omgås tåber går det dårligt.“ (Ordsprogene 13:20, NW) Undgå dem der prøver at hindre dig i at gøre noget ved skolearbejdet. Det er betydelig vigtigere at lære noget end det er at holde sig gode venner med „tåber“.

Sæt dig nogle mål

En anden hindring for at opnå gode karakterer er manglende selvtillid. Selv de unge der gerne vil gøre deres arbejde godt, tænker ofte negativt om sig selv. De forestiller sig at de er lige så hjælpeløse som „en havets bølge der drives af vinden og blæses omkring“ når det drejer sig om at opnå gode karakterer. (Jakob 1:6) En lærer ved navn Linda Nielsen hævder at disse elever er tilbøjelige til „at skyde skylden for deres dårlige resultater [i skolen] på noget de ikke selv er herrer over: uretfærdige spørgsmål i en prøve, en forudindtaget lærer, uheld, skæbnen eller vejret“. De sukker opgivende og siger: ’Hvad nytter det? Jeg er jo ikke noget geni. Jeg består sikkert ikke alligevel.’

Men hemmeligheden ved at få gode karakterer ligger ikke i at være genial eller heldig. Bladet Teen foretog for nylig et rundspørge blandt nogle highschool-elever der klarede sig godt. Hvad var deres hemmelighed? „Personlig motivation holder én i gang,“ sagde en af dem. „Læg en plan og tilrettelæg din tid,“ sagde en anden. „Man må sætte sig nogle mål,“ lød det fra en tredje. Ja, om man får gode karakterer afhænger for en stor del af ÉN SELV og af om man er villig til at bestille noget — ikke af faktorer man ingen indflydelse har på.

Hvorfor ikke sætte dig nogle mål med hensyn til karakterer, nogle der står i et rimeligt forhold til dine evner? (Dine forældre vil uden tvivl gerne fortælle dig hvor høje karakterer de mener at du kan opnå.) Forfatteren Barbara Mayer, der underviser på highschool, skriver i bogen The High School Survival Guide: „Elever der sætter sig realistiske mål for deres skolearbejde og har tillid til at de kan nå dem, vil sandsynligvis blive overraskede over hvor godt det går.“

Hvis dine karakterer er forholdsvis lave, bør du altså ikke skyde skylden på lærerne eller på skolen. En forfatter har sagt at elever „ofte opnår dårlige resultater fordi de prøver at få noget for ingenting“. Bibelen siger det på denne måde: „Den dovne har længsler, men får intet.“ (Ordsprogene 13:4, Moffatt) Ja, somme tider er det dovenskab der bærer skylden for de lave karakterer. Hvad skal der til for at løse problemet? God, gammeldags lektielæsning og hårdt arbejde!

’Jamen, jeg læser skam mine lektier’

Sådan vil nogle unge måske sige. De føler at de i forvejen slider og slæber — uden at få noget ud af det. For nogle få år siden var der imidlertid nogle forskere der lagde mærke til at børn fra visse etniske grupper altid klarede sig dårligt i skolen. Mange affejede problemerne ved at hævde at disse børn simpelt hen ikke var interesseret i skolen. Men det var slet ikke tilfældet. Hvad var da grunden til at de klarede sig dårligt? Celestino Fernandez og nogle andre forskere ved Stanford University i Californien besluttede at finde ud af det.

De interviewede omkring 770 elever og spurgte dem hvor meget de selv mente at de gjorde ved deres hjemmearbejde. Til alles overraskelse mente de elever der fik dårlige karakterer at de arbejdede lige så hårdt som alle andre! Men da man så nærmere på deres læsevaner viste det sig at de gjorde langt mindre ved hjemmearbejdet end de af deres skolekammerater der fik gode karakterer. Det ser ud til at deres lærere for en stor del var skyld i denne vildfarelse. Måske mente de at de børn der fik dårlige karakterer simpelt hen ikke kunne klare særlig meget i begyndelsen. De kan også have haft den opfattelse at de, bare ved at vise børnene varme og venlighed, kunne få dem til at gøre deres bedste. Hvad grunden end har været, ser det i hvert fald ud til at lærerne roste eleverne i høje toner, bare de gjorde en minimal indsats. Bare eleverne overværede undervisningen, fik de automatisk karakterer der var høje nok til at de kunne bestå. Børnene fik en fornemmelse af at de allerede arbejdede så hårdt som de kunne, og gjorde derfor ikke noget for at gøre fremskridt.

Lad os sige at du får dårlige karakterer. Tror du det kan tænkes at du måske overvurderer hvor meget du rent faktisk gør ved dit hjemmearbejde? Mange steder har man sænket — eller helt fjernet — standarden for hvor meget eleverne skal lære for at kunne bestå. Når eleverne ved at der ikke er nogen fare for at dumpe, gør de ikke særlig meget ved skolearbejdet — og lærer derfor heller ikke noget videre. Pas på at du ikke falder i denne grøft! Spørg dig selv: ’Hvor mange timer om dagen bruger jeg egentlig på at læse lektier? Tager jeg det alvorligt eller gør jeg kun en halvhjertet indsats? Lader jeg mindre vigtige ting, for eksempel det at se fjernsyn, komme i første række?’

Selvransagende spørgsmål som disse vil måske få dig til at lægge dine læsevaner om. Bare det at bruge mere tid på at læse lektier kan have stor indvirkning på karaktererne. Tænk over hvad der kom frem i en undersøgelse der er blevet offentliggjort i Journal of Educational Psychology. Efter en analyse af tusinder af highschool-elevers læsevaner drog man den slutning at „mere tid brugt på hjemmearbejdet har en positiv indvirkning på highschool-elevers karakterer“. Ja, man mener endda at „hvis en elev med evner der ligger under gennemsnittet bruger fra én til tre timer om ugen på at læse lektier, kan han eller hun få lige så gode karakterer som en dygtig elev der ikke laver noget hjemmearbejde“.

Apostelen Paulus måtte i åndelig forstand ’banke løs på sit legeme’ for at nå sine mål. (1 Korinter 9:27) Måske må også du være hård over for dig selv, især hvis du har let ved at lade fjernsynet eller noget andet aflede din opmærksomhed fra lektierne. Dr. Ed Olive giver dette råd: „Slut en kontrakt med dig selv. Sig for eksempel: ’Jeg vil tvinge mig selv til at læse lektier mindst en time om dagen.’“ Denne „kontrakt“ kan indbefatte en belønning (’når jeg har læst lektier skal jeg hygge mig med et eller andet lækkert’) eller en straf (’hvis jeg ikke læser lektier må jeg ikke se fjernsyn hele weekenden!’). Som en hjælp til at tage dig selv i nakken kunne du gå så vidt at du satte et skilt på fjernsynet med teksten: „Ikke se TV før lektierne er læst!“

Husk: Motivation, selvdisciplin og den rigtige indstilling er en god begyndelse til at få gode karakterer.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 24]

De elever der fik dårlige karakterer, mente at de arbejdede lige så hårdt som alle andre! Men det viste sig at de gjorde langt mindre ved hjemmearbejdet end de af deres skolekammerater der fik gode karakterer

[Illustration på side 23]

Sig til dig selv: „Ikke se TV før lektierne er læst!“ Sæt om nødvendigt et skilt på fjernsynet