Stemmen — en vidunderlig gave

’ELEMENTER der ligner de vigtigste bestanddele af mange musikinstrumenter er indbygget i vort åndedrætssystem. Mellemgulvet er et trommeskind med kraftig resonans. Stemmebåndene, der vibrerer når man taler eller synger, er violinstrenge. Vejrtrækningen — hvorved luft passerer fra lungerne gennem luftrøret, strubehovedet, næsen, tænderne og læberne — frembringer lyde som af blæseinstrumenter. Vi har et helt orkester i kroppen.’

Det er sådanne udtryk vor talelærer benytter når hun underviser os, med præcist artikulerede ord og klangfuld røst. ’Tænk på jeres stemme som et enestående musikinstrument mens vi nu gennemgår talens komplicerede frembringelse.’ Hun peger på en stor planche der hænger på væggen.

De to lunger, der består af svampelignende væv, er godt beskyttet af brystkassen. En kuppelformet muskel der kaldes mellemgulvet, adskiller dem fra bughulen nedenunder. ’Mellemgulvet.’ Hun trækker vejret dybt ind og presser med fingrene mod området lige neden for ribbenene. ’Mærk selv efter,’ puster hun. ’Mærk hvordan jeres mellemgulv udvider sig når I trækker vejret dybt. Det er vigtigt at vide hvor mellemgulvet befinder sig og hvad det er.’

Vi lærer at når vi indånder presses vort mellemgulv nedad og flades ud så det bliver mere vandret. Samtidig får musklerne mellem ribbenene brystkassen til at løfte og udvide sig fortil og bagtil. Lufttrykket i lungerne mindskes. Luft udefra strømmer ind. Vi har indåndet.

Så afslappes mellemgulvet. De underliggende organer presser det opad. Brystkassens muskler slappes. Ribbenene glider indad, hvorved lungerne udsættes for tryk og luften presses ud. Vi har åndet ud.

Hvordan kan man frembringe lyde ved hjælp af udåndingsluften?

’Når en læge med sit spejl ser ind i ens mund, kan han langt nede i halsen se en slags trekant,’ fortæller vores lærer. ’De to sider af denne trekant afgrænses af fritsiddende membraner der kaldes stemmebånd. De vibrerer når man trækker vejret. De lyde de frembringer er stemmen. Dette trekantede organ kaldes strubehovedet.’

Når vore stemmer er forskellige skyldes det til dels at vi ikke har lige lange eller lige brede stemmebånd. Stemmebåndene er elastiske og giver mulighed for variation i tonehøjden. Stemmestyrken afhænger af hvor store vibrationer vi sætter i gang. Vi taler og trækker vejret uden bevidst indsats. Men jo bedre vi forstår hvordan denne vidunderligt konstruerede „ventil“ virker og hvordan hele vort åndedrætssystem samarbejder med den, jo bedre kan vi bruge og beherske vores stemme.

Er din stemme naturlig og behagelig at lytte til? Er den melodisk? Klangfuld? Varieret? Måske mangler den en af disse ønskværdige egenskaber eller skæmmes af visse svagheder der bevirker at den er ubehagelig at lytte til, men der er gode chancer for at man ved en bevidst indsats kan forbedre den. Beherskelse af stemmen indbefatter beherskelse af vejrtrækningen, en god holdning og en bevidst opøvelse af betydningsfulde muskelområder i ansigtet, kæben, tungen, læberne, halsen, skuldrene — ja, hele legemet.

Hvis strubehovedet for eksempel belastes fordi man spænder i kæben, i hals- eller skuldermusklerne, kan stemmen blive forvrænget. Hvis man samtidig trækker vejret forkert og har en dårlig holdning, kan stemmen lide under det på utallige måder.

Mellemgulvsåndedræt

God „instrumentering“ kræver at man er opmærksom på hele åndedrætssystemet. Men lad os begynde med at se på hvilken rolle mellemgulvet spiller. Når vi trækker vejret ganske almindeligt, indånder vi cirka en halv liter luft, hvilket svarer til at vi udnytter omkring en ottendedel af vor lungekapacitet. Hvordan kan vi gøre brug af resten af lungernes kapacitet?

Vi må bogstavelig talt trænge helt til bunds. Vi må trække vejret dybt — helt ned til bunden af vore lunger. Den største del af lungerne sidder faktisk neden for brystkassen. At skyde brystet frem og hæve skuldrene har ikke meget at gøre med at trække vejret dybt. Når man trækker vejret dybt kan man mærke at det er mellemgulvet der først fyldes med luft, mens brystet blot hæver sig lidt samtidig. Det kaldes mellemgulvsåndedræt. Luften får lov til at nå helt ned til bunden af lungerne og bliver dér som en slags reservebeholdning, hvilket sikrer at luften let kan strømme ind og ud. Beskyttet af denne luftreserve kan mellemgulvet bevæge sig frit op og ned. Luftpuden hjælper os til at slappe af i hele overkroppen. Men for hele tiden at beholde en luftreserve i den nederste del af lungerne, må vi til stadighed have en god, rank holdning. For at opnå dette kan det være nødvendigt at gøre nogle øvelser.

Bernice Loren skriver i sin bog Effective Speaking at øvelser for at opnå en god holdning og forbedre sin stemme har en slående lighed med dem der i dameblade anbefales mod dobbelthager, duknakkethed, og så videre. Hendes første lektion i korrekt holdning og vejrtrækning kræver ingen anstrengelser, men simpelt hen at man „slapper af“. „Lad hovedet falde fremad otte gange fra det sted hvor den nederste del af kraniet går over i rygsøjlen.“ Lad det så falde længere fremad fra det punkt hvor hals og skuldre mødes; lad dernæst hovedet og den øverste del af brystet falde fremad fra et punkt mellem skulderbladene; lad så hovedet og brystkassen falde fremad fra taljen; lad derpå hele kroppen „hænge løst“ mens du gynger i knæene; rul langsomt tilbage til oprejst stilling, begyndende med anklerne, knæene og hofterne, til du står helt oprejst og har rettet hver eneste hvirvel i rygsøjlen ud.

En glimrende metode til at lære at slappe af i kæben og i ansigtsmusklerne er at smile utvungent. Lad tungen ligge blødt bag i munden. Forestil dig at tungen er forbundet med mellemgulvet og sidder i forlængelse af det. Det mindsker muskelspændinger i kæbe, hals og skuldre.

Tungen og læberne

Nu en lille bemærkning om tungen, det mest aktive organ i forbindelse med frembringelse af tale. Den består overvejende af muskelvæv. Den kan bevæge sig i mange retninger og er utrolig smidig. Den kan indtage forskellige positioner passende til hver eneste vokal, og den former over halvdelen af konsonanterne.

Dette betyder imidlertid ikke at læberne forbliver lige så stive og ubevægelige som et andenæb. Navnlig overlæben bør være i stadig bevægelse når man taler, danne buer, cirkler, linjer, strække sig udad og indad. Læbernes bevægelser afrunder eller fuldender mange vokaler. Læberne er som den yderste del af en trompet, og giver mange konsonanter „en sidste afpudsning“. Også læberne må være afslappede, fleksible og smidige.

Giv stemmen resonans

Nu da vi har en korrekt holdning der muliggør en let og ubesværet vejrtrækning helt ned i mellemgulvet, lad os da undersøge om vi måske på andre måder hæmmer vor stemme. Vi trækker vejret dybt — helt ned i mellemgulvet. Kæbe, hals og skuldre er helt afslappede. Vi begynder at ånde ud mens vi frembringer en hhhhhhhh-lyd, og kombinerer den dernæst med en mmmmmmmm-lyd. Forestil dig at dette hhhmmm passerer hele vejen op gennem halsen og over mundens „loft“, og med fuld kraft runger ud mod næseryggen. Føl med en let berøring af fingerspidserne vibrationerne i kravebenet, struben og næseregionen. Vi frembringer resonans.

Med sin klangfulde røst udtrykker vor talelærer det således: ’En utvungen og behagelig stemme er et resultat af samspillet mellem alle de organer der er med til at frembringe den. Stemmens indehaver forestiller sig mellemgulvets bevægelser som om det var direkte forbundet med ansigtsmusklerne. Han taler fra mellemgulvet og helt op til øjnene.’

Ja, de samme principper som virker i forbindelse med den storslåede måde hvorpå kroppens organer samarbejder om at frembringe stemmen, går igen i mange musikinstrumenter. Men ethvert musikinstrument er konstrueret af en eller anden. Er det da rimeligt at mene at frembringelsen af stemmen er blevet udtænkt af os selv — at der ikke står nogen konstruktør bag dannelsen af de organer hvormed vi frembringer lyde? „Hvem har givet mennesket mund?“ spurgte Jehova engang en mand, og besvarede dernæst selv spørgsmålet: „Mon ikke jeg, [Jehova]?“ Ja, den menneskelige stemme og evnen til at kommunikere ved talens brug er i sandhed en vidunderlig gave fra Gud. (2 Mosebog 4:11) — Indsendt.

[Ramme/​illustration på side 14]

DU KAN FORBEDRE DIN STEMME

Gør en god holdning til en vane

Fyld den nederste del af lungerne først. Det er ikke nok at skyde brystet frem

Øv dig i mellemgulvsåndedræt

Slap af i kæbe-, hals- og skuldermusklerne

Lad tungen ligge blødt bag i munden. Læberne skal være afslappede, fleksible og smidige

Opøv tungen og læberne

[Illustration på side 13]

LUNGER

MELLEMGULV