LEKTION 29

Stemmekvalitet

DET er ikke bare det der bliver sagt, der gør indtryk på folk, men også måden det lyder på. Hvis en som taler til dig, har en varm, venlig og behagelig stemme, er du da ikke mere positivt indstillet over for ham end hvis han har en kølig og hård stemme?

Når man skal tilegne sig en ønskværdig stemmekvalitet, drejer det sig ikke bare om teknik. Personligheden kommer også ind i billedet. Efterhånden som én går fremad i kundskab om sandheden fra Bibelen og bliver dygtigere til at anvende sin kundskab, vil det vise sig ved at han begynder at tale på en anden måde. Kristne egenskaber som kærlighed, glæde og venlighed høres på måden han bruger stemmen på. (Gal. 5:22, 23) Når han føler oprigtig omsorg for andre, vil hans stemme vidne om det. Når taknemmelighed træder i stedet for konstante beklagelser, vil det fremgå af både ordvalget og tonefaldet. (Klages. 3:39-42; 1 Tim. 1:12; Jud. 16) Man kan let høre forskel på en der er arrogant, intolerant, kritisk og streng, og en der er ydmyg, tålmodig, venlig og kærlig, også selv om man ikke forstår det sprog der bliver talt.

I nogle tilfælde kan dårlig stemmekvalitet skyldes en sygdom der har skadet strubehovedet, eller en medfødt fysisk defekt. Den slags tilstande kan være så alvorlige at der ikke kan rettes helt op på dem i denne tingenes ordning. Men i de fleste tilfælde kan man gøre fremskridt ved at lære at bruge taleorganerne rigtigt.

Som udgangspunkt må man gøre sig klart at stemmens karakter varierer fra person til person. Man skal ikke prøve at efterligne andres stemme. Det er bedre at man udvikler sin egen stemmes potentiale, så dens karakter kommer til sin ret. Hvad kan hjælpe én til at gøre det? Der er to grundlæggende faktorer.

Lær den rigtige åndedrætsteknik. For at kunne få det bedste ud af din stemme må du sørge for at have luft nok og kontrollere luftstrømmen. Ellers kommer stemmen til at lyde tynd, og ordene kommer frem i små stød.

Den bredeste del af lungerne ligger ikke øverst i brystkassen; det er blot skuldrene der får dette område til at virke bredere. Nej, lungerne er bredest lige over mellemgulvet, den muskelplade der er hæftet til de nederste ribben og adskiller brysthulen fra bughulen.

Hvis man kun fylder den øverste del af lungerne når man ånder ind, slipper luften snart op. Stemmen er svag, og man bliver hurtigt træt. For at få luft nok må man sidde eller stå oprejst og trække skuldrene tilbage. Når du ånder ind for at kunne tale, gør da en bevidst indsats for ikke kun at fylde den øverste del af brystet. Begynd med at fylde den nederste del af lungerne. Når denne del fyldes, vil den nederste del af brysthulen udvide sig mod siderne. Samtidig bevæger mellemgulvet sig nedad og rykker mavesækken og indvoldene lidt, sådan at du kan mærke dit bælte, tøjets linning eller lignende. Men lungerne ligger ikke dernede; de er oppe i brysthulen. For at teste dig selv kan du lægge en hånd på hver side af den nederste del af brystkassen. Træk vejret dybt ind. Hvis du bruger den rigtige teknik, vil du ikke trække maven ind og løfte skuldrene. Du vil i stedet føle at ribbenene bevæger sig en smule opad og udad.

Koncentrér dig nu om udåndingen. Undgå at ødsle med luften ved at lade den slippe ud for hurtigt. Luk den ud gradvis. Prøv ikke at kontrollere udåndingen ved at lukke til oppe i struben. Det vil hurtigt få din stemme til at lyde anstrengt og pibende. Det er tryk fra bugmusklerne og interkostalmusklerne (mellem ribbenene) der presser luften ud, mens mellemgulvets muskler bestemmer hvor hurtigt det skal gå.

Ligesom en løber træner til et væddeløb, kan en taler få den rigtige åndedrætsteknik ved at øve sig. Stå oprejst med skuldrene lidt tilbagetrukket, ånd ind sådan at du fylder den nederste del af lungerne, og ånd gradvis ud mens du langsomt og roligt tæller så langt du kan i løbet af en enkelt udånding. Øv dig så på at læse højt mens du trækker vejret på samme måde.

Slap af i spændte muskler. Slap af — det er endnu en vigtig forudsætning for god stemmekvalitet. Der kan ske overraskende store fremskridt når du lærer at være afslappet mens du taler. Men det er både sindet og kroppen der skal være afslappet, for psykiske spændinger giver også fysiske spændinger.

Du kan mindske de psykiske spændinger ved at betragte dine tilhørere på den rigtige måde. Når du er i forkyndelsesarbejdet, kan du minde dig selv om at du har værdifulde oplysninger om Jehovas hensigter som du gerne vil give andre del i, også selv om du kun har studeret Bibelen i nogle få måneder. Og du besøger folk i distriktet fordi de har brug for hjælp, hvad enten de er klar over det eller ej. Hvis du taler i en rigssal, vil de fleste af dine tilhørere være nogle der tjener Jehova. De er dine venner, og de ønsker det bedste for dig. Ingen i hele verden har så venligt og positivt et publikum som vi har når vi taler i vores rigssal.

Du kan mindske spændingen i dine halsmuskler ved at koncentrere dig om disse muskler og bevidst slappe af i dem. Husk at stemmebåndene sættes i svingninger når der strømmer luft forbi dem. Stemmens toneleje forandrer sig når halsmusklerne strammes og slappes, ligesom tonen fra en guitar- eller violinstreng ændres når strengen strammes eller slappes. Når dine stemmebånd slappes, bliver tonen dybere. Ved at slappe af i halsmusklerne kan du også lettere holde næsegangene åbne, hvilket har direkte indvirkning på stemmens beskaffenhed.

Slap af i hele kroppen — knæene, hænderne, skuldrene, halsen. Det vil bidrage til den resonans der er nødvendig for at få stemmen til at nå ud. Der opstår resonans når hele kroppen kan virke som klangbund, men spændinger i musklerne modvirker at det sker. Stemmetonen, der frembringes i strubehovedet, giver ikke bare resonans i næsehulen, men også i tænderne, ganen, bihulerne og knoglerne. Alt dette kan have indvirkning på hvor god resonansen bliver. Hvis man holder en genstand mod klangbunden på en guitar, bliver lyden død. Klangbunden skal være fri til at vibrere, ellers hæmmes klangen. Vores stemmes „klangbund“, kroppens knogler, kan kun vibrere frit hvis musklerne, der er fæstet til knoglerne, ikke strammer. Med god resonans kan du lettere modulere stemmen og udtrykke forskellige stemninger. Du vil kunne høres af en ret stor forsamling uden at skulle anstrenge din stemme.

HVORDAN FREMBRINGES DER TALE?

Grundlaget for alle stemmelyde er den luftstrøm du sender op fra lungerne. De fungerer som en blæsebælg der presser luft op gennem luftrøret og ind i strubehovedet. Derinde sidder der på hver side to små slimhindefolder der kaldes stemmebånd. Det er først og fremmest dem der frembringer lyd. De regulerer luftpassagen gennem strubehovedet ved at lukke mere eller mindre op. Derved tjener de samtidig til at holde uønskede partikler væk fra lungerne. Ved normalt åndedræt frembringes der ingen lyd når luften passerer hen over stemmebåndene. Men når personen ønsker at tale, sørger musklerne for at stramme stemmebåndene, og disse sættes i svingninger når luft fra lungerne passerer forbi dem. Derved frembringes der lyd.

Jo mere stemmebåndene strammes, jo hurtigere vibrerer de, og desto højere bliver den tone som stemmen frembringer. Jo mere stemmebåndene slappes, desto dybere bliver tonen. Når lydbølgen forlader strubehovedet, kommer den op i den øvre del af halsen, som kaldes svælget. Derefter ledes den ind i munden og næsehulen. Her tilføres der overtoner som modificerer og forstærker grundtonen. Ganen, tungen, tænderne, læberne og kæberne er alle med i det samarbejde der forandrer og opdeler lydbølgerne så resultatet bliver forståelig tale.

Menneskets stemme er et under; den er mere alsidig end noget menneskeskabt instrument. Den kan udtrykke følelser der spænder fra den blideste kærlighed til det voldsomste had. Når stemmen bliver rigtigt udviklet og opøvet, kan den spænde over hele tre oktaver og frembringe ikke bare sang, men også smuk og hjertevarmende tale.

SÆRLIGE PROBLEMER OG HVORDAN DE OVERVINDES

Svag stemme. En blød stemme er ikke nødvendigvis svag. Hvis den er klangfuld og har passende overtoner, kan den være behagelig at lytte til. Men hvis den skal kunne høres over en vis afstand, skal der nogen kraft til.

For at øge din stemmes bæreevne må du give den bedre resonans. Det betyder at du må lære at være afslappet i hele kroppen, som beskrevet her i lektionen. Ud over bevidst afslapning af kroppen kan det hjælpe dig at gøre nogle nynneøvelser. Læberne må ikke presses sammen; lad dem kun lige berøre hinanden. Føl så hvordan det vibrerer i hovedet og brystet mens du nynner.

Hvis ens stemme virker svag eller anstrengt, kan det somme tider skyldes at man ikke er rask eller veludhvilet. Når den situation ændrer sig, får stemmen det også bedre.

Pibende stemme. Når spændingen i stemmebåndene øges, bliver tonelejet højere. Hvis en stemme lyder anspændt, bliver tilhørerne også anspændte. Ved at slappe af i halsmusklerne så spændingen i stemmebåndene bliver mindre, kan du gøre tonelejet dybere. Prøv bevidst at gøre dette. Øv dig på det når du taler til daglig. Det hjælper også at trække vejret dybt.

Nasal klang. En nasal eller ligefrem snøvlende klang kan skyldes at næsen er tilstoppet. Men oftere skyldes det at musklerne i halsen og munden er så spændte at passagen gennem næsen hæmmes; det gør lyden nasal. Løsningen er at slappe af.

Grov stemme. En sådan stemme indbyder ikke til venlig udveksling af synspunkter. Den kan bringe andre i defensiven.

I nogle tilfælde er der brug for en stadig bestræbelse for at ændre personligheden. (Kol. 3:8, 12) Hvis det ikke er dét der er problemet, kan det hjælpe at anvende principperne for stemmens rette brug. Slap af både i halsen og kæben. Det gør stemmen mere behagelig og hindrer at lyden bliver forvrænget ved at skulle presses ud mellem tænderne.