Vi ser nærmere på nogle af Japans fugle
Af Vågn op!-korrespondent i Japan
JEG har vandret mange mil i Japans naturskønne områder — i bjerge, over terrasseformede marker, og langs kysten. På min vej har jeg haft mange muligheder for at iagttage nogle af landets 500 fuglearter. Lad mig fortælle dig om nogle få af dem.
HALEMEJSEN: Det var vinter og jordbunden var frosset. Jeg var glad for at jeg havde tykke sokker og varme støvler på da jeg gik mig en tur i bakkerne i nærheden af byen Chiba.
I en lysning fik jeg øje på en flok på omkring 15 halemejser — som vi kalder enaga. Men da jeg forsøgte at komme tæt på dem, fløj de. Træt efter jagten satte jeg mig under et lavt træ, og til min store overraskelse vendte flokken tilbage og slog sig ned i netop det træ som jeg sad under. Jeg rørte mig ikke.
Enaga er nogle små, smukke fugle med hvidt hoved og lyserøde, sorte og hvide farvetegninger på kroppen. De synes at hvirvle snarere end flyve mellem træerne i uophørlig leg.
DEN SORTE GLENTE kaldes på japansk tobi, og bliver i landet hele året. Det er en stor fugl — den er 55-60 centimeter lang, har lange vinger og kløftet hale. Skønt den er mørkebrun er den let at få øje på når den langsomt og majestætisk svæver under himmelen. Tobi holder især til i bakket terræn i nærheden af kysten, men kan dog ses næsten alle vegne. Den spiser først og fremmest fisk og mus, men gør også sit til at holde naturen ren ved at spise ådsler.
En vinterdag da jeg gik en tur ved havet, så jeg nogle store tobi sidde på nogle gamle hegnspæle. Jeg kunne tydeligt se deres stærke kløer og skarpe, krumme næb. Og jeg må indrømme at mit mod sank da jeg bemærkede hvordan de stirrede på mig.
BYSVALEN er mere eller mindre en sommergæst. Første gang jeg så disse dristige piloter var i byen Takasaki, hvor de fløj rundt i gaderne, ofte helt nede i hovedhøjde. Det virker som om de slet ikke lægger mærke til folk. I snævre gader fyldt med cykler, motorcykler, biler og travle mennesker på indkøb, piler de frem og tilbage. De dykker ned over folk og undviger først i sidste øjeblik!
RØDSTJERTEN går under navnet jō-bitaki. Jeg så første gang denne fugl med de imponerende farver i nærheden af byen Mobara — et glimrende sted at iagttage fugle. Først fik jeg øje på hannen — den var cirka 15 centimeter lang, og med sine klare farver (overvejende sort, rødorange og hvid) var den meget smuk. Derefter så jeg hunnen — den var lys olivenfarvet, og virkede velplejet og stille. Dette tiltalende par aflægger ofte besøg i folks haver.
Jō-bitaki kommer om vinteren fra Sibirien for at søge tilflugt her. Andre fugle søger længere sydpå, men jō-bitaki er åbenbart godt tilfreds med at tilbringe vinteren i Japan. Når man er vant til Sibiriens kulde må Japans vinter også virke mild og blid.
DEN JAPANSKE TRANE, som vi kalder tanchō, holder til i moseområder og på marker. Der findes ikke så mange af disse smukke traner, og de er derfor fredet. Der findes også seks andre tranearter i moseområderne, men tanchō er den eneste der bliver der hele året.
SØLVHEJRERNE udgør en karakteristisk del af den japanske natur. Om sommeren kan man se dem i oversvømmede rismarker og lavvandede floder. De er som regel travlt optaget af at fange smådyr og spise dem. De holder særlig meget af fisk og frøer. De tager langsomme, afmålte skridt, når de er ude for at lede efter et „måltid“. Og hvis de får øje på noget der er værd at spise, reagerer de med deres lange hals og slanke næb lynhurtigt.
Hvis du kigger nøje efter vil du lægge mærke til at der ikke kun er én slags sølvhejrer, men tre. De måler mellem 60 og 90 centimeter og kaldes her i landet for nemheds skyld „den lille“, „den mellemstore“ og „den store“ sølvhejre.
Ja, de japanske øer har et rigt fugleliv. Der eksisterer en fin balance og harmoni mellem disse skabninger og deres omgivelser!
Hvorfor ikke tage dig tid til at iagttage fuglelivet der hvor du bor? Men gør det med forsigtighed! Hvis man forskrækker en fugl der ligger på reden vil den måske forlade ungerne eller ligefrem gøre dem fortræd. Når du er ude for at se på fugle må du derfor passe godt på at du ikke forstyrrer dem. Du vil uden tvivl finde stor fornøjelse ved at iagttage fuglene, og det vil give dig større værdsættelse af Skaberen, der har dannet disse smukke, vingede skabninger til glæde for os.