Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g93 22/8 s. 16-18
  • AIDS — kan jeg blive smittet?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • AIDS — kan jeg blive smittet?
  • Vågn op! – 1993
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • En lumsk smitte
  • Unge i farezonen
  • Det kan ske!
  • AIDS — En krise blandt teenagere
    Vågn op! – 1991
  • Hvordan kan jeg undgå at få AIDS?
    Vågn op! – 1993
  • Hjælp til AIDS-patienter
    Vågn op! – 1994
  • Hvem er i farezonen?
    Vågn op! – 1986
Se mere
Vågn op! – 1993
g93 22/8 s. 16-18

Unge spørger:

AIDS — kan jeg blive smittet?

IFØLGE tidsskriftet Newsweek havde meddelelsen ’rystet verden’. Den 7. november 1991 orienterede den populære amerikanske sportsmand Earvin „Magic“ Johnson pressen om at han var blevet smittet med HIV-virus. Efter denne opsigtsvækkende bekendelse kimede telefonerne på AIDS-linjerne, sygehuse blev bestormet med anmodninger om AIDS-tester, og en del mennesker begrænsede deres promiskuøse udfoldelser — i det mindste for en tid.

Meddelelsen gjorde nok størst indtryk på de unge. Lederen af sundhedstjenesten på ét universitet siger: „De studerende tænkte: ’Hvis det kunne ske for ham, kan det også ske for mig’ — men ikke ret længe . . . For de fleste betød det der skete for Magic Johnson, ikke forandringer i deres adfærd. De tror stadig at de kan ’slippe godt fra det’.“

I Bibelen er det forudsagt at vor tid vil være kendetegnet af „pest“, det vil sige infektionssygdomme der hastigt breder sig. (Lukas 21:11) AIDS kan med god ret kaldes en pest. Der gik otte år — fra 1981 til 1989 — før man nåede op på 100.000 tilfælde af AIDS i USA. Men det tog kun to år at nå 100.000 flere!

Ifølge USA’s Center for Sygdomskontrol viser disse foruroligende tal „hvor hurtigt [AIDS-]epidemien breder sig i De Forenede Stater“. AIDS er en global sygdom der spreder død og elendighed i Afrika, Asien, Europa og Latinamerika. Dr. Marvin Belzer fra Children’s Hospital i Los Angeles kalder meget betegnende AIDS for „det mest frygtindgydende problem 90’ernes unge konfronteres med“.

En lumsk smitte

Men hvad er det denne underlige sygdom gør, og hvorfor er den så dødbringende? Læger tror at der udvikles AIDS når en mikrobe — et virus kaldet HIV (humant immundefektvirus) — trænger ind i blodbanen. Når viruset er kommet ind i kroppen, begynder det at ødelægge nogle af de hvide blodlegemer, de såkaldte hjælper-T-lymfocytter. Disse celler indtager en nøgleposition med hensyn til at beskytte legemet mod sygdom. AIDS-virus ødelægger imidlertid disse celler, hvorved immunsystemet sættes ud af funktion.

Der kan gå lang tid før den smittede føler sig sløj. Nogle kan være symptomfri i næsten ti år. Men på et tidspunkt opstår der influenzalignende symptomer i form af vægttab, appetitløshed, feber og diarré. Efterhånden som immunsystemet svækkes bliver patienten modtagelig for alle mulige infektioner — lungebetændelse, meningitis, tuberkulose og visse former for kræft. Disse kaldes for opportunistiske infektioner fordi de kun fremkommer på grund af patientens manglende modstandskraft.

„Jeg har smerter hele tiden,“ siger et 20-årigt offer for AIDS. Han har åbne sår på tyktarm og endetarm som følge af sygdommen. AIDS i udbrud betyder ikke blot smerte og ubehag, men har næsten altid dødelig udgang. Hvert år får cirka 350 danskere vished for at de er smittede med HIV-virus. Og 200 får diagnosen AIDS i udbrud. Siden 1981 har mere end én million mennesker i De Forenede Stater pådraget sig AIDS. Og 160.000 er allerede døde. Eksperterne forudser at antallet af dødsfald vil være fordoblet i 1995. Og man kender ingen behandling mod AIDS.

Unge i farezonen

Hidtil tegner teenagerne sig kun for en lille procentdel af de anmeldte tilfælde af AIDS — mindre end én procent i De Forenede Stater. Måske kender du heller ikke personligt nogen unge der er døde af sygdommen. Men det betyder ikke at unge er uden for farezonen. Cirka en femtedel af alle AIDS-ofre i USA er i tyverne. Eftersom der kan gå adskillige år før symptomerne viser sig, bliver de fleste sikkert smittet i teenageårene. Hvis den nuværende udvikling fortsætter vil mange flere unge blive AIDS-patienter.

Ifølge USA’s Center for Sygdomskontrol gemmer det dødelige virus sig „i blodet, sæden og vaginalvæskerne hos smittede personer“. HIV overføres således ved „seksuel kontakt — vaginal, anal, eller oral — med en smittet person“. Flertallet af de smittede har pådraget sig sygdommen på den måde. AIDS kan også overføres med „en nål eller kanyle som har været benyttet af eller til en smittet person“. Desuden er nogle, selv i Danmark, blevet smittet gennem blodtransfusion med HIV-inficeret donorblod, også selv om blodet var screenet.a

Mange unge er derfor i fare. Et alarmerende antal unge (nogle siger op mod 60 procent i USA) har eksperimenteret med ulovlige euforiserende stoffer. Eftersom nogle af disse narkotiske stoffer indsprøjtes, er der stor risiko for at blive smittet via forurenede kanyler. Men også alkohol kan udgøre en fare. Ifølge en dansk undersøgelse foretaget af sundhedsstyrelsen har 79 procent af de 15-årige (9. klasse) herhjemme prøvet at være fulde. „Alkohol er så stort et problem for ca. 7000 unge (knap 10 procent af de 15-årige), at der er fare for, at de laver ulykker på sig selv og andre,“ skrev Jyllands-Posten i en artikel den 19. december 1991. Man kan ganske vist ikke få AIDS af at drikke sig fuld, men det øger sandsynligheden for at man handler stærkt risikobetonet ved at dyrke promiskuøs sex, det være sig homoseksuelt eller heteroseksuelt.

En dansk undersøgelse fra 1989 viste at omkring halvdelen af de 17-årige piger dengang var seksuelt aktive. Ifølge amerikanske undersøgelser er 75 procent af kvinderne og 86 procent af mændene i USA seksuelt aktive i 20-årsalderen, og hver femte teenager har været i seng med mere end fire partnere. I 1970 var mere end 95 procent af alle 15-årige amerikanske piger stadig jomfruer, i 1988 var tallet faldet til under 75 procent. Ja, flere og flere unge er seksuelt aktive før ægteskabet, og de får deres seksuelle debut tidligere end nogen sinde.

I latinamerikanske lande har tre ud af fire teenagepiger haft seksuelle forhold før ægteskabet. I afrikanske lande har mange mænd efter sigende valgt teenagepiger som seksualpartnere i et forsøg på at beskytte sig selv mod AIDS. Med hvilke følger? Antallet af AIDS-tilfælde blandt afrikanske teenagepiger er steget kraftigt.

AIDS-epidemien har kun haft lille effekt på folks seksualvaner. Ifølge Berlingske Tidende for 11. august 1992 har homoseksuelle og biseksuelle i Danmark lige så mange seksualpartnere som for fire år siden. I et latinamerikansk land er mere end 60 procent af „de seksuelt aktive unge i stor risiko for at pådrage sig AIDS“. Men mindre end 10 procent føler at de er i fare. ’Det sker ikke for mig,’ tænker de. Ikke desto mindre har dette land „en af de højeste procenter af HIV-infektion i Nord- og Sydamerika“. — USA’s Center for Sygdomskontrol.

Det kan ske!

AIDS-epidemien bevidner sandheden i Bibelens advarsel om at „eftervirkningen“ af kønslig umoralitet „er bitter som malurt“. (Ordsprogene 5:3-5; 7:21-23) I Bibelen hentydes der primært til den åndelige og følelsesmæssige skade. Men det burde ikke undre at kønslig umoralitet også har en række fysisk skadelige eftervirkninger.

Det er derfor vigtigt at unge mennesker realistisk erkender faren for at de pådrager sig AIDS og andre seksuelt overførte sygdomme. Den holdning at det ’ikke sker for dig’ kan være dødsensfarlig. „Når man er femten eller seksten eller endda sytten, atten, nitten eller tyve år, tror man at man er usårlig,“ siger en ung mand ved navn David. Men kendsgerningerne viser noget andet. David blev smittet med HIV-virus som 15-årig.

For at sige det som det er: Hvis du tager stoffer, eller hvis du dyrker fri sex, er du i fare! Men der er jo nogen der hævder at der findes „sikker sex“. Kan man beskytte sig imod AIDS? Den næste artikel i denne serie vil tage dette spørgsmål op.

[Fodnote]

a Ifølge EPI-NYT for 4. kvartal 1992 var der i perioden fra august 1990 til og med december 1992 otte i Danmark der blev smittet med HIV-virus gennem blodtransfusion.

[Ramme på side 18]

Andre seksuelt overførte sygdomme

AIDS har skabt overskrifter. I The Medical Post advares der imidlertid: ’Canada oplever en epidemi af seksuelt overførte sygdomme blandt teenagere.’ Det samme gælder USA. „Hvert år bliver 2,5 millioner amerikanske teenagere smittet med en seksuelt overført sygdom,“ oplyser Det Amerikanske Center for Befolkningsstatistik. „Det svarer til hen ved en sjettedel af alle seksuelt aktive teenagere og til en femtedel af alle seksuelt overførte sygdomme på landsplan.“

Situationen er den samme herhjemme. En meget stor del af den danske befolkning har for eksempel antistoffer mod herpes, cirka 40 procent har antistoffer mod type II. Det betyder at de er i risikogruppen for at udvikle herpes. Ifølge Science News „er mennesker med herpes genitalis i særlig fare for at blive smittet med [HIV], som forårsager AIDS“. En kønssygdom som har bredt sig hurtigt i de senere år er chlamydia. Ifølge Jyllands-Posten for 27. oktober 1992 har en dansk undersøgelse vist at hver femte kvinde på 20 år og derunder er inficeret med chlamydia. På Statens Seruminstitut skønner man at der hvert år er mindst 20.000 nye chlamydiatilfælde i Danmark.

Førnævnte Amerikanske Center for Befolkningsstatistik oplyser: „Teenagere rammes af flere tilfælde af seksuelt overførte sygdomme end nogen anden aldersgruppe, men de er blandt dem der er mindst tilbøjelige til at søge læge. Hvis ikke en seksuelt overført sygdom påvises og behandles, kan den medføre underlivsbetændelse, sterilitet, graviditetsproblemer og livmoderhalskræft.“

[Illustration på side 17]

Alle stiknarkomaner og promiskuøse personer løber en alvorlig risiko for at pådrage sig AIDS

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del