Lader du høre fra dig?

„HVAD er dog det?“ spurgte de forbavsede forældre da de fandt hele to breve i en kuvert som kom fra deres datter, Louise. Det ene handlede om hvad hun havde foretaget sig siden forældrene sidst havde hørt fra hende. Det andet var et spørgeskema som hun havde opstillet — alt hvad forældrene skulle gøre, var at sætte kryds ud for de rigtige svar og sende spørgeskemaet tilbage til Louise i den vedlagte frankerede og adresserede kuvert.

Men hvorfor sendte Louise sine forældre et spørgeskema? For at få et skriftligt svar. „Jeg ville have dem til at lade høre fra sig, om jeg så selv skulle skrive brevet,“ forklarer Louise. „Jeg bor ikke længere hjemme, men det betyder ikke at jeg ikke holder af dem mere eller at jeg ikke har lyst til at høre fra dem.“

Du har sikkert også erfaret at det er lettere sagt end gjort at bevare kontakten med familie og venner. Udfordringen i at sætte sig ned og skrive et brev virker for nogle lige så uoverstigelig som Mount Everest. Hvordan kommer man i gang? Hvor får man tiden fra? Ja, som regel får man den ikke — man tager den! Men i betragtning af at det kræver tid og anstrengelser at opdyrke et venskab, vil det så ikke være umagen værd regelmæssigt at investere lidt tid i at bevare venskabet — enten ved at skrive eller ved at ringe?

Brug telefonen

Er du flyttet hjemmefra? Som så mange andre synes du sikkert at det er dejligt at høre en nær slægtnings stemme. Mange voksne kan stadig hente trøst og klog vejledning ved at tale med deres forældre. Forældre nyder også at høre fra deres børn og ofte endnu mere at høre fra deres børnebørn. Takket være telesatellitter og undervandskabler kan man nu i løbet af et øjeblik få telefonisk forbindelse med nogle på den anden side af jorden. En missionær i Papua-Ny Guinea bliver regelmæssigt ringet op og opmuntret af sin moder der bor i De forenede Stater, næsten 10.000 kilometer væk! De finder begge stor glæde ved at tale lidt sammen, men må naturligvis tage tidsforskellen på 17 timer i betragtning.

Uanset om man benytter telefonen ofte eller blot nu og da, er der nogle få ting som man bør huske på. Når man ringer til nogen vil det som regel være bedst at præsentere sig med sit navn. Det er en dårlig idé at forlange at andre skal lege gættelege. Det kan være pinligt, det kan ødelægge samtalen før den er begyndt, og det kan være spild af penge hvis man har fået forkert nummer!

Tiden har meget at sige med hensyn til omkostningerne ved telefonopringninger. Jo længere man taler, jo mere koster det. Hvordan kan man spare penge? Man kan vælge at ringe inden for det tidsrum hvor taksterne er lavere. Det er også en hjælp at vide hvad man vil sige. Nogle skriver små huskesedler til sig selv før de telefonerer, og er særlig omhyggelige hvis det er lægen de skal tale med, eller det drejer sig om forretningsanliggender. Hvor tit har man ikke lagt røret på blot for at komme i tanker om et spørgsmål man ikke fik stillet eller en anmodning man ikke fik nævnt?

Når man kontakter andre telefonisk må man desuden være hjertelig, men, hvis andre benytter den samme telefonlinje, fatte sig i korthed. En venlig hilsen og et passende hensyn til den man taler med værdsættes altid. Endelig må man huske at lytte opmærksomt når den anden siger noget, og vise ægte interesse for det der bliver sagt. Men det er ikke kun ved hjælp af telefonen man kan lade høre fra sig. Mange siger . . .

’Jeg vil hellere skrive til mine venner’

På hvilke måder adskiller et brev sig fra en telefonsamtale? En kvinde giver udtryk for sin glæde over at få breve, med disse ord: „Jeg nyder både at få opringninger og breve. Når jeg er meget ked af det og trænger til at tale med nogen, bruger jeg telefonen. Men hvis det er sent eller jeg ved at jeg ikke kan komme i forbindelse med nogen telefonisk, læser jeg brevene fra min familie. De hjælper mig til at blive i bedre humør. Når jeg har talt i telefon med nogen er ordene borte så snart jeg lægger røret på — kun tankerne er tilbage. Men når jeg får et brev har jeg både ordene og tankerne tilbage — for altid. Jeg kan læse dem igen når som helst jeg har lyst til det.“

Behøver det at være anstrengende og besværligt at skrive et brev? Nej. Man skriver de bedste breve hvis man slapper af og skriver nøjagtig som om man talte direkte med sin ven eller sin familie. Et råd som blev givet af lord Chesterfield, en engelsk statsmand og forfatter der levede i det 18. århundrede, gælder også for nutidens brevskrivere: „Breve bør være letforståelige og naturlige og fortælle de mennesker de er stilet til, nøjagtig hvad vi ville sige til dem hvis vi var sammen med dem.“

Breve viser noget om brevskriverens personlighed — hvad han kan lide og hvad han ikke kan lide, hans smag og karakter, hans erfaring og uddannelse, hans manerer. Tænk derfor før du skriver, og forsøg at undgå at skrive mens du er irriteret eller vred, for dine breve bærer tavse men tydelige vidnesbyrd om dit sande jeg.

Løber man ikke hurtigt tør for noget at skrive om? „Nej,“ svarer John. Han skriver hjem hver uge, skønt han ikke har boet hos sine forældre siden 1936! Han og hans kone forsøger også at holde forbindelsen ved lige med alle de venner de har fået i årenes løb. De skriver mange breve hver måned. Hvorfor? „Det betyder meget for os når en eller anden giver sig tid til at nedfælde sine tanker til os på papiret,“ svarer John. „Hvis man gerne vil have fornøjelsen ved at få et brev, må man først sende et.“

Hvad kan man skrive om? Man kan fortælle om hvad man har lavet før i tiden eller hvad man foretager sig nu. Ens venner vil gerne høre om hvad der sker i ens dagligdag. At gøre sig klart hvad man vil fortælle før man går i gang og at besvare eventuelle spørgsmål i breve man har modtaget, kan være en hjælp. Et advarende ord angående brugen af spørgsmål vil dog være på sin plads. En mand skrev til sin nevø og stillede en lang række spørgsmål, idet han håbede at få nevøen til at skrive et brev som svar. Det virkede. Nevøen besvarede hvert eneste spørgsmål. Men brevet bestod mest af ordene „ja“ og „nej“, skrevet lige efter hinanden. Drengens onkel havde det største besvær med at komme i tanker om hvilke spørgsmål han havde stillet — men nevøen havde i det mindste skrevet.

„Jeg kan ikke stave,“ eller: „Min håndskrift er ikke så pæn, og jeg er ikke god til at skrive på maskine,“ er hyppige undskyldninger for ikke at skrive breve. Det er måske sandt nok — men man bliver ikke god til at skrive breve medmindre man øver sig. Og hvem af os har lyst til at lade et venskab visne blot fordi vi, af angst for at stave nogle ord forkert, ikke skriver? Dine venner vil blive glade for at få et brev fra dig. De forventer ikke at du færdes fuldstændig hjemmevant i alle grammatikkens regler eller at du udtrykker dig som en romanforfatter.

Husk at et brev ikke behøver at være langt. Et kort brev med en enkel og hjertelig hilsen er en glimrende måde at uddybe et venskab på.

Det kræver tid — men betaler sig

„Når alt kommer til alt er det samtaler der knytter alle fællesskaber sammen, det være sig i ægteskabet eller i et venskab,“ skrev en digter der levede i det 19. århundrede. Før i tiden var hjemmet centrum for familielivet. Børnene voksede op og blev som regel boende i nærheden af forældrene. I mange lande er dette ikke længere tilfældet. Vi lever i et mobilt samfund. Da det er de færreste der har tid og råd til at rejse over lange afstande for at besøge familie eller venner når som helst de har lyst til det, er det nødvendigt for dem at kommunikere ved hjælp af telefonen eller breve.

Hvad får man for sin ulejlighed? „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage,“ sagde Jesus Kristus. (Apostelgerninger 20:35) Man vil høste personlig tilfredshed og glæde. Men langt vigtigere er det at man kan styrke og bevare venskaber, simpelt hen ved at lade høre fra sig.

[Ramme på side 26]

Sådan skriver man et godt brev

→ Skriv letforståeligt → Vær nøjagtig

→ Skriv udtømmende → Vær høflig

→ Skriv kortfattet → Vær betænksom

→ Skriv talesprog

[Illustration på side 24]

Ringer du til familie og venner?

[Illustration på side 25]

Et kort brev med en enkel og hjertelig hilsen er en glimrende måde at uddybe et venskab på