En gammel tradition holdes i hævd

HVERT år lyder råbet: „Remember, remember, the fifth of November!“ (Husk den 5. november) i hele England. Hvad er baggrunden for denne tradition?

Den stammer helt tilbage fra året 1605, da nogle katolikker lagde råd op om at sprænge den protestantiske kong James (Jakob) I af England — kendt for bibeloversættelsen King James Bible — i luften sammen med alle hans ministre. Krudtet blev imidlertid fundet i kælderen under parlamentet, og de fleste af de sammensvorne blev henrettet, deriblandt Guy Fawkes, den første der blev arresteret. Lige siden er årsdagen for Krudtsammensværgelsen den 5. november, kendt som Guy Fawkes’ dag, blevet mindet med bål og fyrværkeri overalt i landet.

Børnene elsker det! Og det gør deres forældre åbenbart også, siden der hvert år bruges omkring 270 millioner kroner på 100 millioner stykker fyrværkeri, blot for at holde denne nationale skik i hævd.

Det er skik og brug at anbringe en stråfigur af Guy Fawkes højt oppe på toppen af bålet og afbrænde den. I Lewes, en lille markedsby i Sydengland, går modeller af fremtrædende politikere og lokale honoratiores imidlertid også op i luer, sammen med modeller af popstjerner og andre kendte mennesker. Hvert af byens fem største „bålselskaber“ kappes med de andre om at stille det mest imponerende show på benene. Det yderliggående protestantiske Cliffe-bålselskab skiller sig dog ud fra de andre. Medlemmerne bærer et banner med påskriften „Nej til papisme“, og insisterer på at afbrænde en figur af pave Paul V, som levede samtidig med Guy Fawkes og af mange menes at have været impliceret i Krudtsammensværgelsen.

Trods henstillinger fra det lokale byråd står organisatorerne fast på at traditionen ikke må gå i glemme, og henviser til et mindesmærke på en nærliggende bakketop. Dette mindesmærke blev i den romersk-katolske dronning Mary Tudors regeringstid rejst til minde om 17 protestanter fra Lewes som uden for en kro blev brændt til døde for deres tro.

Formanden for en sammenslutning af kirker i Lewes og omegn, en præst fra den engelske statskirke, har med rene ord fordømt skikken som „forældet og til anstød for kristne i dag“. Lokale romersk-katolske præster har ligeledes med årene taget stadig tydeligere til orde mod „disse giftige antikatolske følelser“ og kaldt dem „en offentlig fornærmelse mod den katolske religion“ — men forgæves.

„Brænd ham! Brænd ham!“ Råbet fra folkemængden stiger til et højdepunkt mens pavefiguren gøres rede til sin skæbne. Figuren er udstoppet med fyrværkeri som eksploderer lidt efter lidt — et flot skue og en glimrende demonstration af hvad fyrværkeri-industrien formår.

Når klokken nærmer sig midnat og alle figurer og alt fyrværkeri er blevet afbrændt sammen med 6000 fakler, nærmer festlighederne sig deres afslutning. De 12 grupper af farverigt udklædte folk som tidligere på aftenen var marcheret gennem den gamle bys smalle gader, spredes nu for alle vinde sammen med de 50.000 der var strømmet til fra nær og fjern for at deltage i festlighederne. Tusinder af karnevalsdragter pakkes omhyggeligt ned og organisatorerne trækker sig tilbage for i al hemmelighed at lægge planer om hvilke endnu mere imponerende begivenheder der skal finde sted næste år.

For dem der tilfældigvis er i England den 5. november virker alt dette forvirrende og uventet. At de adstadige englændere kan opvise en sådan religiøs nidkærhed kommer i sig selv som noget af en overraskelse. Mange lidenskabelige fortalere for økumeni mener at den fanatisme som Roms intolerance for mange hundrede år siden fremkaldte, slet ikke hører hjemme i vort 20. århundrede. Men traditioner er svære at få bugt med — navnlig i England! — Af „Vågn op!“-korrespondent på De britiske Øer.