Når religionen rammes af opgørets bølge

BÅLENE knitrer, stjernekasterne glimter, fyrværkeriet farer til vejrs og farver himmelen rød, blå, gul og grøn. Der serveres kartofler med skræl på. Der høres latter og fryderåb. Det foregår i England, om aftenen den 5. november, på årsdagen for Krudtsammensværgelsen.

ARBEJDERE fandt de 25 skeletter ved et tilfælde. De døde var blevet omhyggeligt begravet, med korslagte arme. Historikerne blev dermed præsenteret for en gåde der førte 200 år tilbage i tiden. Det foregik i byen Quebec i Canada.

Der er ingen forbindelse mellem de ovennævnte begivenheder. Alligevel har de fælles rødder — i reformationen.

EN ARTIKEL i vor udgave for 1. oktober viste hvordan Europa i det 16. århundrede var vidne til gigantiske religiøse omvæltninger som havde følgevirkninger i andre dele af verden. Mange forhold i vor tid er slet og ret reformationens efterdønninger, som måske også påvirker din tilværelse. Af langt større betydning er det imidlertid at vi står lige over for en religiøs omvæltning der vil få afgørende konsekvenser, også i din tilværelse. Ved du hvordan?

Lad os se på hvilke spor reformationen har efterladt sig i de følgende lande:

Tyskland: Nogle hævder at ingen enkeltperson har øvet samme indflydelse på den engelsktalende verdens kultur som Luther har på den tyske. Hans oversættelse af Bibelen er en af de mest anerkendte udgaver på tysk. Han øvede stærk indflydelse på sproget og på samfundsstrukturen i Tyskland. Han fik staten til at indse nødvendigheden af undervisning for alle og øgede lærergerningens anseelse.

Canada: Den styrkeprøve mellem England og Frankrig der fandt sted i kolonitiden, har især sat sine spor i én bestemt provins, nemlig Quebec. Dette område blev oprindelig taget i besiddelse af franske katolske indvandrere, men kom i 1763 under britisk, og dermed protestantisk, herredømme. Kort forinden havde den begravelse der omtales i artiklens indledning, hemmeligt fundet sted i nærheden af byen Quebecs fæstningsværker. Hvorfor hemmeligt? Det lader til at de døde har været protestanter, som på det tidspunkt ikke måtte gravlægges på katolske kirkegårde. Quebec er stadig en fransktalende, katolsk enklave, og har som følge heraf dannet grobund for løsrivelsesbevægelser.

Irland: Den Grønne Ø holdt sig reformationen fra livet, men efterhånden fandt protestantismens indflydelse vej fra England over Det Irske Hav til de nordlige provinser. Det har ført til den deling af Irland vi kender i dag. Hver sommer afholdes der marcher til minde om protestanternes sejre i fortiden. Disse festligheder efterlader gerne et kølvand af barrikader, bomber og plastickugler. I juli 1986 blev 160 såret i forbindelse med paraden på Orangedagen, hvor man mindedes den dag for knap 300 år siden da kong Vilhelm af Oranien, der sikrede England for protestantismen, besejrede Englands sidste katolske monark, Jakob II.

USA: „[De] talrige sekter med forskellig europæisk baggrund havde stor betydning for at der blev indført trosfrihed i Amerika,“ skriver A. P. Stokes i Church and State in the United States (Kirke og stat i De Forenede Stater). Protestantismen var stærkt dominerende i kolonitidens USA. Calvinistiske værdinormer afstak kursen inden for religion, politik og handel. Grundholdningen var den at hvert eneste menneske stod sin Skaber direkte til regnskab uden en præst som mellemmand. Dette ideal dannede en folkekarakter der var præget af viljen til at gøre sig til herre over sin egen skæbne og høste frugterne af sit eget slid.

I sin bog In Search of History (På sporet af historien) henleder T. H. White opmærksomheden på at mens katolikkerne ved århundredskiftet udgjorde 13 procent af USA’s befolkning, var dette tal i 1960 steget til over 25 procent, uden at særlig mange katolikker nåede de øverste politiske embeder. White fortsætter: „På højere niveau, i Senatet, hvor krig og fred skabes, hvor traktater og udenrigspolitik udformes og hvor højesteretsdommeres udnævnelser stadfæstes, foretrak amerikanerne stadig protestanter der var præget af den hævdvundne tradition som vogtere af det nationale formål.“ Denne sædvane blev fraveget da John F. Kennedy blev USA’s første katolske præsident.

I rammen på side 29 i denne artikel kan du læse om eksempler fra andre lande.

Et oversvømmet landskab

Under protestantismen tog den teologiske debat voldsomt til i omfang, og bølgen af frihed og individuelle meningstilkendegivelser førte et utal af bibeloversættelser og bibelkommentarer med sig. Under denne frihedsbølge blev imidlertid også bibelkritikken hvirvlet op til overfladen. Der blev givet plads for nye tanker; selvbestemmelsesret blev tidens løsen. Udviklingen mindede ikke mere om bølgernes blide skvulpen, men om brodsøernes torden. Forandringernes kraftige strøm fejede selve grundlaget under den traditionelle kristne lære bort. Moderne alternativer som for eksempel udviklingslæren, kvindefrigørelsen og ’den nye moral’ er blevet skyllet op som vragrester der hver for sig bærer vidnesbyrd om uvejrets rasen. I nogle protestantiske lande medførte den individualistiske holdning til religionen at mange i overført forstand stod som skibbrudne på hver sin ensomme troens ø.

I de protestantiske områder forandres de religiøse anskuelsers landskab bestandigt af den forkærlighed man dér har for at sætte spørgsmålstegn ved etablerede normer. Folk bliver opflasket med en trosbekendelse hvis grundteser drejer sig om fremskridt, frihed og menneskerettigheder. I 1904 offentliggjorde Max Weber, en tysk sociolog og økonom, en afhandling om protestantismen og kapitalismen hvori han konstaterer at sidstnævnte ikke ene og alene er en følge af reformationen. Max Weber havde dog lagt mærke til at det i velstillede, kapitalistisk prægede områder hvor flere trossamfund eksisterede side om side, fortrinsvis var protestanterne der var de besiddende, de styrende, de veluddannede og de faglærte. Af de 540 nobelpriser der var blevet uddelt indtil 1985, var ifølge Der Fischer Weltalmanach de to tredjedele gået til personer fra protestantiske kulturområder, mens folk med katolsk baggrund kun tegnede sig for 20 procent. Af de 20 lande med det største bruttonationalprodukt pr. indbygger var de ni protestantiske og de to katolske, mens der blandt de ti mest gældsatte udviklingslande var fem katolske og ingen protestantiske.

Det tyske nyhedsugeblad Der Spiegel har skrevet at det var calvinistiske idealer der opildnede briterne til at gøre deres land til en dominerende verdensmagt. Fra det 19. århundrede gav USA’s, Tysklands og Englands voksende politiske magt anledning til samfundsomvæltninger. Kravet om ligeret for alle vandt gehør. Visse af krusningerne på reformationsbølgen anses af nogle for spæde tilløb til socialismen af i dag. Sociale anliggender blev gjort til en politisk mærkesag, hvorved vejen banedes for velfærdsstaten. Især i protestantiske områder gjorde de borgerlige myndigheder efterhånden alle de juridiske aspekter ved fødsel, død, ægteskab, skilsmisse og arvesager til deres anliggende. Gennemgående er der store forskelle på muligheden for at opnå skilsmisse og legal abort i katolske og i protestantiske lande.

To protestantiske bastioner, USA og England, voksede sammen op til at blive det tohornede vilddyr der er profeteret om i Åbenbaringen 13:11. En væsentlig magtfaktor i det 20. århundredes politik, De Forenede Nationers organisation, tidligere Folkeforbundet, fremstod på protestantisk foranledning.

Vandene vil igen stige

Når tidevandet trækker sig tilbage, efterlader det et højvandsmærke som en påmindelse om at vandet kan stige igen. På samme nåde efterlod reformationen i det 16. århundrede synlige spor som vi i dag har lige for vore øjne. Og der er stærke vidnesbyrd om at vi står umiddelbart foran en bølge af gennemgribende og afgørende forandringer på det religiøse felt, en bølge der vil stille alle hidtidige omvæltninger i skyggen, skylle falsk religion bort for evigt og øve indflydelse på alle menneskers tilværelse. Kommer du til at overleve dette? Over hele verden er der udbredt misfornøjelse med den organiserede religion, både hos enkeltpersoner og myndigheder. Hvad skyldes denne misfornøjelse?

Det sker ofte at religionen overskrider sine åndelige beføjelser of forveksler præstekjolen med det verdslige embedes kappe, bispehuen med kronen og korset med scepteret. For nogle år siden bragte avisen Observer i sin søndagsudgave spørgsmålet på bane om politikerne i Irland mon var beredte til at overtage styringen af landet fra præsterne. Tidligere forbundskansler Helmut Schmidt fra Vesttyskland har til religionens indblanding i politik bemærket: „Jeg tror ikke at det kan tillades i det uendelige.“ Og pariserdagbladet Le Figaro har anklaget kirken for at „blande sig i politik“ i en sådan grad at „den er i fare for at opleve at politikken blander sig i religionen“. Fra Indien og Egypten til USA, fra Polen til Nicaragua, fra Malaysia til Chile videreføres den udmarvende tvekamp mellem politik og religion.

Dette er imidlertid hverken overraskende eller nyt. Kapitel 17 i Åbenbaringens bog beskriver den falske religion under ét som en skøge, „Babylon den Store“, der begår utugt med jordens politikere. I vers 4 skildres hun som „smykket med guld og kostbare sten og perler“. Det religiøse verdensimperium er umætteligt og svælger åbenlyst i rigdom og luksus. I det 16. århundrede tiltrak den katolske kirkes glitrende pengekister sig længselsfulde blikke. Samme virkning har den juvelbehængte pragt som religionen smykker sig med nu i vort 20. århundrede.

I flere lande har myndighederne allerede et godt øje til trossamfundenes velstand. I Albanien faldt myndighedernes blik på de mere end 2000 moskeer, kirker og andre religiøse bygninger, og de blev enten inddraget til verdslige formål eller jævnet med jorden. I 1984 skrev Sunday Times at regeringen på Malta var „blevet opmærksom på kirkens rigdom“ og nedskar støtten til de kirkedrevne skoler. Til spørgsmålet om hvordan kirken kunne kompensere for tabet svarede en minister: „Om nødvendigt kan de omsmelte deres guldkors og sølvaltre.“ Den græsk-katolske kirke gik i 1986 under visse betingelser ind på at overdrage staten sine jordbesiddelser (10 procent af landets samlede areal). „Gavmildheden“ var foranlediget af at regeringen havde planlagt at „socialisere“ kirkens ejendomme.

Over hele jorden har religion været til stor skuffelse. Den har ikke virket forenende, men splittende. En tysk avis har bemærket den „kappestrid mellem katolikker og protestanter der går over i had“. Avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung har skrevet at selv de økumeniske bevægelser, der har til formål at bygge bro over kløften, lagde ud med „gensidig mistillid, uforsonligt fjendskab mellem katolikker og protestanter“. Elie Wiesel, der i 1986 modtog Nobels fredspris, er i et andet tysk dagblad blevet citeret for denne udtalelse: „Jeg tænker ofte at vi er kommet til kort. Hvis nogen i 1945 havde fortalt os at vi atter skulle opleve religiøst motiverede krige i praktisk taget hver eneste verdensdel . . . ville vi ikke have troet det.“ En religion der anstifter uroligheder og ophidser til eller billiger krig, er falsk religion. Og Skaberen har for længst besluttet at rydde den af vejen.

Åbenbaringens bog, kapitel 17, efterlader ingen tvivl om hvordan det vil gå al falsk religion. I vers 16 læser vi: „De ti horn [regeringsmagter inden for De Forenede Nationers organisation] som du så, og vilddyret [De Forenede Nationer], disse vil hade skøgen [den falske religion] og gøre hende øde og nøgen, og de vil æde hendes kød og opbrænde hende med ild.“

Hvor står du?

Hvor overraskende det end lyder, er dagene talte for al falsk religion. De handlemåder, skikke, traditioner og privilegier der knytter sig til den vil snart være borte. Dette forekommer dig måske lige så usandsynligt som det i det 16. århundrede forekom folk at den katolske kirke skulle blive offer for en kæmpemæssig oversvømmelse. Men reformationens bølge lod sig ikke standse. Kirkens rigdom gik til folket og dens magt til monarkerne. I dag vil nationerne ligesom dengang forestå den endelige tilintetgørelse af falsk religion.

Hvad betyder det for dig personligt? Ransag engang det trossamfund du er tilknyttet. Stemmer dets standpunkter i enhver henseende overens med Bibelen? I benægtende fald er dit trossamfund en del af „Babylon den Store“ eller den falske religions verdensimperium. Følg da befalingen i Åbenbaringen 18:4: „Gå ud fra hende, mit folk, . . . for at I ikke skal få del i hendes plager.“

Husk at den tidevandsbølge der én gang for alle vil udslette den falske religion, er på vej. Den kan skimtes i horisonten. Hvor befinder du dig når denne voldsomme ødelæggelse indtræffer? I ligegyldighedens dal? På en eller anden verdslig myndigheds høj? Eller på Jehovas bjerg? Der findes kun ét sikkert sted at opholde sig.

[Tekstcitat på side 27]

Forandringernes kraftige strøm fejede selve grundlaget under den traditionelle lære bort. Alternativer som for eksempel udviklingslæren, kvindefrigørelsen og ’den nye moral’ er blevet skyllet op som vragrester

[Tekstcitat på side 28]

Der er stærke vidnesbyrd om at vi står umiddelbart foran en bølge af gennemgribende og afgørende forandringer på det religiøse felt. Kommer du til at overleve dette?

[Tekstcitat på side 29]

Hvis nogen i 1945 havde fortalt os at vi atter skulle opleve religiøst motiverede krige i hver eneste verdensdel, ville vi ikke have troet det

[Ramme på side 29]

Sydafrika: Den calvinistiske tro på læren om prædestination (forudbestemmelse) kom til at tjene som teologisk grundlag for apartheidpolitikken. Det tyske dagblad Frankfurter Allgemeine Zeitung har kaldt teologerne i Nederduitse Gereformeerde Kerk (den sydafrikanske nederlandsk-reformerte kirke) for „apartheidpolitikkens arkitekter“.

Schweiz: Som centrum for calvinismen tiltrak Genève mange tusind flygtninge, der medbragte deres rigdom og fagkundskaber. Som følge heraf er byen stadig et betydningsfuldt bankcentrum og har en blomstrende produktion af ure.

Indien: Jesu Selskab (jesuitterne) fremstod som et led i modreformationen, en bevægelse der skulle genoplive katolicismen efter de tilbageslag den var blevet ramt af under reformationen. Jesuitterne kom til provinsen Goa i det 16. århundrede, kort efter at området var blevet koloniseret af Portugal. Kirkens indflydelse genspejler sig i befolkningen i dag: I Goa er 3 ud af 10 indbyggere katolikker, mens der i Indien som et hele kun er 1 ud af 25 der bekender sig som kristen.

England: I 1605 besteg Jakob I, En protestant, tronen. Efterhånden som undertrykkelsen af landets katolikker tog til i styrke, dannedes der en sammensværgelse med den hensigt at sprænge parlamentet i luften sammen med kongen. De sammensvorne, en gruppe katolikker under ledelse af Guy Fawkes, blev afsløret og henrettet. Hvert år den 5. november fejres begivenheden om aftenen med fyrværkeri. Familien og venner samles stadig for at sætte lidt „blus“ og kulør på denne klamme aften ved hjælp af fyrværkeri og ved at afbrænde en „guy“, en model af sammensværgelsens hovedmand.

[Illustrationer på side 26]

Martin Luther og Johannes Calvin — to af reformationens førerskikkelser