Fordom kan overvindes!
IFØLGE sociologen Frederick Samuels „bliver [fordomme] en grundlæggende del af et menneskes personlighedsmønster . . . De er forbundet med dets selvfølelse, dets jeg-forestilling . . . Det ville være lige så vanskeligt at give afkald på visse holdninger og forestillinger om bestemte grupper som det ville være at give afkald på en arm eller et ben.“
Mange forestiller sig dog at hvis man blot kunne få racerne til at arbejde sammen og lære hinanden at kende, ville fordom på en eller anden måde forsvinde. Desværre virker dette noget bedre i teori end i praksis. Ophævelse af raceadskillelse har i nogle tilfælde virket som en boomerang og forstærket fjendtlighederne. Læg på den anden side mærke til hvad der er sket i en skole i den sydlige del af De forenede Stater. Her har man ophævet raceadskillelse. Sorte og hvide elever arbejder sammen i relativ fred. Er der dermed gjort ende på al fordom? Forfatterne af Desegregated Schools: Appraisals of an American Experiment (Integrerede skoler: Vurdering af et amerikansk eksperiment) påpeger at eleverne stadig vælger at sidde ved siden af og næsten udelukkende komme sammen med nogle der tilhører deres egen race. „Uformel raceadskillelse,“ kalder forskerne det.
Racemæssig harmoni er derfor ofte lidt mere end fredelig sameksistens. Hvis de forskellige racer nogen sinde skal lære at elske og forstå hinanden, må der gøres mere end blot at bringe dem i kontakt med hinanden. Men hvilket? De forenede Nationer gjorde et svagt forsøg ved at være sponsor for den anden verdenskonference om bekæmpelse af racisme og raceforskelsbehandling. (1.-13. august 1983) Men som forventet kom der kun flere teorier og mere højtravende retorik ud af den.
En ny holdning til raceforskelle
Folk opgiver ikke dybt rodfæstede holdninger og fordomme medmindre de har et stærkt motiv til at gøre det. Mange tusinder har fået dette motiv ved at studere Bibelen. Den kan, som ingen anden bog i verden, nå ind til hjertet og bevæge mennesker til handling. „For Guds ord er levende og virkende.“ (Hebræerne 4:12) Lad os for eksempel antage at du nærede stærkt fjendskab mod en vis race eller nationalitet. Hvis du begyndte at studere Bibelen, ville du snart blive klar over at den lærer at ’Gud ikke tager efter et menneskes ydre’, „men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham“. — Galaterne 2:6; Apostelgerninger 10:34, 35.
Hvis man anerkender at Gud „ud af ét menneske [har] dannet hver nation af mennesker“, må man nødvendigvis ændre sit syn på folk af andre racer. (Apostelgerninger 17:26) Hvordan kan man betragte folk med en anden hudfarve, hårstruktur samt øjen- og næseform som ringere hvis man har opdyrket venskab med Gud, der ud af ét menneske dannede hver nation af mennesker?
Det er sandt at de forskellige racer synes at have fremtrædende personlighedstræk — gode og dårlige. Bibelen advarer imidlertid: ’Hold disse ting uden forhåndsdom [„fordom“, Today’s English Version], idet du intet gør som følge af en ensidig holdning.’ (1 Timoteus 5:21) En kristen lader således enhver „prøve sin egen gerning“ fremfor at bedømme et menneskes værd efter hans hudfarve eller race. — Galaterne 6:4.
Apostelen Paulus skrev for eksempel at indbyggerne på Kreta havde ry for at være „løgnere, skadelige vilddyr, lediggængere og frådsere“. (Titus 1:12) Det betød imidlertid ikke at disse træk på en eller anden måde var arvelige eller at de fandtes hos alle kretere. For Paulus instruerede Titus om dér på Kreta at lede efter mænd der havde hævet sig over dette og udnævne dem til ansvarsopgaver i menigheden. — Titus 1:5.
Det skal indrømmes at det somme tider er fristende at drage den slutning at visse personlighedstræk ligger til visse befolkningsgrupper. I en bestemt gruppe er der måske mange ledige og arbejdsløse. ’De er bare dovne,’ er den slutning nogle hastigt drager. Men en kristen har medfølelse med andre mennesker. Han forstår at mange er „medtagne og omtumlede“ på grund af den onde og ligeglade verden de lever i. (Mattæus 9:36) Ja, i mange lande bliver folk på grund af racefordomme og de økonomiske forhold udelukket fra passende stillinger. Det der ofte ser ud som dovenskab viser sig altså at være håbløshed og fortvivlelse. Sådanne mennesker har brug for åndelig hjælp og forståelse — ikke hård kritik.
Dette minder os om apostelen Paulus’ vejledning om at man ’i ydmyghed bør agte andre højere end sig selv’. (Filipperne 2:3) At acceptere denne vejledning kræver måske at man ændrer sin tankegang radikalt. Som i det første århundrede føler mange sig hævet over andre fordi de har en verdslig uddannelse eller befinder sig på et højt socialt stade. Dog mindede Paulus de kristne i det første århundrede om at „Gud har valgt det tåbelige i verden . . . og det der ses ned på“. (1 Korinter 1:26-28) Disse mennesker havde en ydmyghed og oprigtighed der gav dem en særlig værdi i Guds øjne. Kan man være fordomsfuld hvis man har dette gudfrygtige syn på andre?
Når man selv er offer for fordom
Men måske hører du til dem der længe har været et offer for fordom og som har indset at kun få synes villige til at gøre noget for at overvinde deres fordomme. Bibelen kan hjælpe dig til at forstå at det er nytteløst at forvente retfærdighed i den nuværende, socialt skæve ordning. „Kroget kan ej blive lige, og halvt kan ej blive helt,“ sagde Salomon. (Prædikeren 1:15) Gud har derfor lovet at han til sin tid vil fjerne alle uretfærdigheder, og at vide dette kan være en virkelig kilde til trøst for dig. — Salme 37:1-11; 72:12-14.
Men i øjeblikket bliver du måske nødt til at finde ud af hvordan du kan affinde dig med fordom. Nogle reagerer på intolerance ved selv at blive fordomsfulde idet de drager den slutning at alle folk af en anden race nærer fordomme. De bliver overdrevent følsomme idet de føler sig krænket over selv de mest uskyldige bemærkninger. Bibelen advarer imidlertid i Prædikeren 7:9: „Vær ikke hastig i dit sind til at græmmes.“ Lær at lade tvivlen komme de andre til gode, og du vil spare dig selv for megen ærgrelse.
Husk også at Jesus ofte blev afvist af sine jødiske landsmænd. Alligevel tilskyndede han sine disciple til at henvende sig til folk på en positiv måde. „Hvor I går ind i et hus,“ sagde Kristus, „skal I først sige: ’Måtte dette hus have fred.’“ (Lukas 10:5, 6) Det er bestemt bedre at henvende sig til folk med den forventning og det ønske at de må have fred end at ruste sig følelsesmæssigt til en konflikt.
Men hvad så hvis du er offer for uretfærdighed, som det nigerianske ægtepar hvis kommende husvært i England ikke holdt sit løfte om at lade dem leje en lejlighed? (Folk havde klaget over at de ikke ønskede sorte naboer.) Hvilken krænkelse af et menneskes værdighed! Bibelen advarer os ikke desto mindre mod at ’ægge hinanden til kappestrid’. (Galaterne 5:26; fodnoten i 1984-studieudgaven af New World Translation) Det tjener almindeligvis kun til at rodfæste fordommene og hadet endnu dybere. Og hvis man reagerer med vrede bliver situationen som regel blot værre.
Jesus gav dette råd: „Modstå ikke den der er ond; men uanset hvem der giver dig en lussing på din højre kind [krænker dig], så vend også den anden til.“ Paulus tilføjer: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt . . . Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker . . . Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind til stadighed det onde med det gode.“ (Mattæus 5:39-44; Romerne 12:17-21) At vise venlighed når man møder had kræver moralsk styrke. Men ved at nægte at lade intolerance fylde en med vrede og bitterhed, hæver man sig op over den.
Søg andres fordel
En nygift kvinde fra Jamaica lærte endnu en ting i forbindelse med at overvinde fordom. Da hendes afrikanske ægtemands familie mere eller mindre lukkede hende ude, begyndte hun at se tingene fra deres synsvinkel. Hun fortæller: „Jeg indså at fordommens finger også kunne rettes mod mig. Jeg ville ikke gå i deres tøj, jeg kunne ikke lide deres mad, og jeg gjorde ikke noget for at lære deres sprog. Så besluttede jeg at prøve at lære nogle udtryk på deres sprog. Hver gang jeg sagde noget på deres sprog, udbrød de begejstret: ’Åh, nu er du ved at blive en af os!’“
Ja, man taber intet men vinder en masse ved at respektere de gode sider ved andre menneskers kultur. Hvis du for eksempel kommer fra et land hvor folk af natur er livlige, vil det være klogt at gøre nogle forandringer hvis du flytter til et land hvor folk er mere reserverede. Meget passende siger Bibelen: „Lad hver enkelt fortsat søge medmenneskets og ikke sin egen fordel.“ (1 Korinter 10:23, 24, 31-33) Husk at det ofte er selviskhed og intolerance der er fordommens rødder.
Fordom overvundet!
Bibelen er fyldt med praktisk vejledning der kan hjælpe enkeltpersoner til både at overvinde og affinde sig med fordom. Det er ikke altid let at gøre dette, heller ikke for gudfrygtige kristne. Læg mærke til hvad der skete for nogen tid siden under en pause ved et af Jehovas Vidners stævner. En kvinde der bar på en bakke med mad stødte ind i en stol, hvorved et bæger med saft væltede ud over en anden kvindes ben. Det hele syntes måske ubetydeligt hvis det ikke havde været for dette: Den ene kvinde var sort, den anden hvid.
Den korte men vrede ordveksling der fulgte, åbenbarede et indestængt racefjendskab. Under normale omstændigheder ville en undskyldning måske slet ikke være kommet på tale. En der stod ved siden af, mindede disse to kvinder om at de var kristne. De vidste at racefordom var forkert og at de ikke kunne forblive i Guds gunst hvis de ikke sluttede fred med hinanden. (1 Johannes 4:20) Det var rørende at se de to kvinder omfavne hinanden og med tårer i øjnene give hinanden en undskyldning. Og hvad der var vigtigere: De lod sagen ligge og snakkede sammen som gamle veninder.
Jehovas vidner har således taget store skridt til at fjerne fordomme. Undersøg det selv. Der er bogstavelig talt millioner af dem der er et levende vidnesbyrd om at Guds ord i sandhed har magt — magt til endog at overvinde fordom.
[Tekstcitat på side 8]
Hvordan kan man betragte folk af en anden race som ringere når Gud „ud af ét menneske [har] dannet hver nation af mennesker“?
[Tekstcitat på side 10]
At vise venlighed når man møder had kræver moralsk styrke
[Tekstcitat på side 10]
Ved at nægte at lade intolerance fylde en med vrede og bitterhed, hæver man sig op over den
[Illustration på side 9]
Når man studerer Bibelen tvinges man til at ændre sit syn på folk af andre racer