Unge spørger:

Hvordan skal man reagere på racefordom?

Museet lå ikke langt fra deres hjem. Og da de to drenge på 11 år kun lige havde penge nok til entreen, valgte de at gå.

Undervejs måtte de krydse en bred gade der skilte byens sorte kvarterer fra de hvide. Da de var kommet velbeholdne over denne skillelinje, gav de sig til at slappe af og nyde sommersolen. Men pludselig, som ud af den blå luft, dukkede der en stor gruppe unge hvide op. De var bevæbnede med stokke og begyndte at jage drengene, mens de kom med racistiske tilråb og skreg: „Efter dem! Efter dem!“

RACEFORDOM er et verdensomspændende problem. Overalt er der mennesker som føler sig udsat for racediskrimination når de søger bolig, arbejde eller lægehjælp.

Før eller senere vil du sikkert også støde på racefordom. Nogle bliver for eksempel diskrimineret i skolen, hvor de må lægge øre til talløse racistiske grovheder og udholde en nedladende behandling fra lærerne. „Min lærer gør mig til grin i timerne,“ siger en ung jøde i New York. „Han puster nyt liv i gamle dogmer og fordomme, eller også ignorerer han mig totalt.“ En teenagepige ved navn Pamela fortæller: „Vores skole er gennemsyret af racefordom; hver gang vi samles i aulaen sætter de sorte sig i den ene side og de hvide i den anden.“

Trena på femten der er mulat, befinder sig ofte i et svært dilemma, for, som hun siger: „Hvis jeg omgås de sorte, tror de hvide elever at jeg ikke vil være sammen med dem. Og hvis jeg færdes blandt de hvide elever, tror de sorte at jeg føler mig hævet over dem.“

Hvad ofrene føler

Utallige har selv erfaret hvor ondt det gør at blive offer for racediskrimination — ved at blive forbigået til et job, nægtet adgang til en skole, behandlet uvenligt i en forretning, negligeret i en restaurant, eller drillet af jævnaldrende. Lucy på 17 år siger: „Jeg bliver så harm over racefordom.“ Hun er af spansk afstamning og ved selv hvor frustrerende det er at være udsat for racediskrimination. „Selv om jeg læser godt på mine lektier og får gode karakterer i skolen, bliver det aldrig påskønnet. Hvis en hvid klarer sig godt, roser læreren ham. Men hvis man ikke er hvid, kan man knokle lige så hårdt det skal være; det vil aldrig være godt nok.“

Andre resignerer over for racefordommen. En ung sort pige siger: „På min skole er de fleste hvide, men jeg kommer ret godt ud af det med dem. De giver mig øgenavne, men det tager jeg mig ikke af. Jeg er blevet helt vant til det.“

Nogle mister imidlertid deres selvagtelse på grund af andres sårende bemærkninger og nedladende holdning. En ung mand fortæller: „Mor og far er af forskellig race. Under min opvækst så de ned på mig fra begge sider. Dette har givet mig mange mentale og følelsesmæssige sår. Til tider skammede jeg mig over min hudfarve.“

Lær at tackle problemet

Når man bliver offer for racefordom er det forståeligt at man bliver vred og får lyst til at hævne sig eller gøre oprør! „Undertrykkelse kan få den vise til at handle forrykt,“ siges der i Prædikeren 7:7. Oprørsbevægelser kan ganske vist skabe debat om visse uretfærdigheder — og i nogle tilfælde endda bedre forholdene — men historien viser at de gavnlige virkninger selv i bedste fald kun er midlertidige. Og „had vækker splid“. (Ordsprogene 10:12) At gengælde had med had vil derfor uvægerlig forværre situationen!

Bibelen siger: „Det der er gjort kroget, kan ikke rettes ud.“ (Prædikeren 1:15) Menneskers styre er håbløst uretfærdigt. (Jeremias 10:23) Selv ikke de mest gennemgribende reformer kan udrydde de egentlige årsager til at der hersker racefordomme, nemlig menneskers selviskhed, begærlighed og trang til at hævde sig. (Jævnfør Jakob 3:13-16; 4:1-3.) Et ordsprog lyder: „Selv om du stødte dåren med en støder . . . i en morter, ville hans dårskab ikke vige fra ham.“ (Ordsprogene 27:22) Det nytter derfor ikke meget at gøre oprør mod det bestående system.

Men hvad kan du så gøre hvis du bliver mødt med racefordom? Her er nogle forslag:

Undgå at overreagere. Belært af tidligere erfaringer reagerer du måske straks, bare der er den mindste antydning af racisme. Men Bibelen advarer: „Vær ikke hastig i din ånd til at ærgre dig, for ærgrelse hviler i tåbers favn.“ (Prædikeren 7:9) Lad derfor enhver tvivl komme de andre til gode — måske har situationen intet med racefordom at gøre.

Forstå hvad fordommene skyldes. Ordsprogene 19:11 siger: „Et menneskes indsigt bremser hans vrede.“ Tænk på at nogle har fået indpodet fordomme i sig lige fra de var små. (Se artiklen „Hvordan overvinder jeg racefordomme?“ i Vågn op! for 8. november 1988.) Det er også godt at betro sig til voksne man har tillid til, for eksempel ens forældre.

Glem ikke at „hele verden ligger i den ondes magt“ og at Satan har „forblindet de ikke-troendes forstand“ for at splitte menneskeheden. (1 Johannes 5:19; 2 Korinther 4:4) Når du véd at mennesker er i åndelig trældom, kan du måske endog føle medlidenhed med dem der handler af uvidenhed.

’Gengæld ikke ondt med ondt’. Det kan gøre én opbragt hvis man hele tiden skal høre på nedsættende bemærkninger eller platte racistiske „vitser“. Sekstenårige Tara fortæller: „Jeg har gået i en skole hvor der var flest hvide. Eleverne hviskede hele tiden racistiske bemærkninger om mig til hinanden — højt nok til at jeg kunne høre det.“ Det kan være fristende at give igen, men lad dig ikke tirre, for ofte er dine plageånders mål netop at gøre dig ophidset og vred, så de har en undskyldning for at genere dig endnu mere — både fysisk og verbalt. Ordsprogene 14:17 siger træffende: „Den der er hurtig til vrede handler dåragtigt.“

Slå derfor koldt vand i blodet og husk på vismandens ord: „Giv ikke agt på alle de ord, folk siger.“ (Prædikeren 7:21, da. aut.) „Hvis jeg havde lyttet til dem,“ fortæller Tara, „ville de have drevet mig til vanvid. Men jeg lod mig ikke gå på af dem.“ Bekæmp derfor trangen til at ’gengælde ondt med ondt’. (Romerne 12:17) „Svar ikke tåben efter hans dårskab, for at du ikke selv skal blive som han,“ formaner Bibelen. (Ordsprogene 26:4) Det er ikke fejt at ignorere forhånelserne og ’vende den anden kind til’, men i det lange løb er det derimod det klogeste. (Mattæus 5:39) Med tiden bliver dine plageånder sikkert trætte af deres barnlige spøg, for „hvor der ikke er noget brænde, går ilden ud“. — Ordsprogene 26:20.

Skøn hvornår der bør tages affære. Der er grænser for hvor mange uretfærdigheder man skal finde sig i. Der er „en tid til at tie og en tid til at tale“. (Prædikeren 3:7) Det kan være nødvendigt at du gør noget for at beskytte dig selv. Tara fortalte sine forældre at hun blev mobbet i skolen, og senere blev hun så flyttet til en anden skole. Det kan også være at én hele tiden irriterer dig med sine plumpe forsøg på at gøre grin med din hudfarve. Måske er vedkommende slet ikke klar over hvor utålelig han eller hun er. Ved at tale roligt og venligt med den pågældende kan du måske få ham eller hende til at behandle dig ordentligt.

Bevar din selvagtelse. Selv om visse andre ikke regner dig for noget, så glem aldrig at Gud har ’talt endog alle dine hovedhår’ og at du er værdifuld i hans øjne. (Mattæus 10:30) Du skal ikke lade din selvagtelse afhænge af hvad gudløse unge mener, men derimod af et nært venskab med Gud. (Jævnfør Første Korintherbrev 1:31.) Dine racebestemte særpræg, som de andre driller dig med, er i virkeligheden et vidnesbyrd om hvor stor kreativitet Gud viste da han ’ud af ét menneske dannede hver nation af mennesker’. — Apostelgerninger 17:26.

Selvfølgelig kan kun Gud indføre et samfund uden racediskrimination, og dette vil han snart gøre ved hjælp af sin himmelske regering. (Daniel 2:44) Forsøg indtil da at efterleve Bibelens principper så godt du kan og at klare de problemer der opstår. Kom i Jehovas Vidners menigheder, hvor du kan møde mennesker der kæmper for at frigøre sig for deres racefordomme. Og bed uden tøven din himmelske Fader om hjælp når du har problemer. Lucy siger: „Jeg må intenst bede igen og igen for at kunne udholde den racefordom jeg udsættes for. Men når jeg i svære situationer beder til Jehova, ved jeg at han hjælper mig.“

[Illustration på side 14]

Nogle unge føler at de bliver diskrimineret af deres lærere