Jehovas pris forkyndes på øerne

I 1969 besøgte en missionær for Jehovas vidner Obasan, en midaldrende husmoder der var diakonisse i syvendedagsadventisternes kirke i Belau, en gruppe smukke tropeøer i det vestlige Stillehav. Et ugentligt hjemmebibelstudium blev oprettet, skønt missionæren stadig kæmpede med at lære det palauanske sprog.

Et skriftsted der gjorde dybt indtryk på Obasan var Salme 37:10, 11, hvor hun læste at det er Jehovas hensigt at de sagtmodige skal arve jorden og leve i fred. Hun forstod snart at Jehova under Kristi tusindårsrige vil oprejse selv de uretfærdige og give dem mulighed for at opnå evigt liv. — Apostelgerninger 24:15.

Det hun lærte om Guds kærlighed, retfærdighed og upartiskhed gjorde ligeledes et dybt indtryk på hende. Kirkelederne besøgte hende ustandselig og prøvede at overtale hende til at holde op med at studere Bibelen med Jehovas vidner. Hun stillede dem spørgsmål om bibelske emner, men fik ikke tilfredsstillende svar. En dag blev hun i kirken bedt om at lede menigheden i bøn. Hun vidste at det ville vække kritik fra andre medlemmer af kirken hvis hun bad til Jehova. Men hvis hun ikke bad til Jehova, ville hendes bøn være i modstrid med det hun inderst inde troede. Hun rejste sig derfor og rettede sin bøn til Jehova, hvilket førte til at hun kort tid efter forlod kirken. Snart gik hun ud og forkyndte fra hus til hus sammen med missionærerne.

Hendes mand var imod hendes „nye“ tro. Han drak sig fuld og truede med at gå til missionærhjemmet og kaste et spyd han brugte til fiskeri, efter missionærerne. Obasan fortæller: „Mine slægtninge skammede sig over at se mig forkynde fra hus til hus. De fleste af mine venner vendte mig ryggen, og når jeg nu ser tilbage forstår jeg at jeg aldrig kunne have udholdt det uden Jehovas hjælp.“ Missionærerne hjalp hende til at forstå det kristne princip om at hustruer skal underordne sig, og hun beretter at da hun lærte at praktisere dette og ikke længere førte lange diskussioner med sin mand, holdt han op med at modarbejde hende og fik til sidst et studium. — Efeserne 5:22.

Obasan blev døbt i 1971 og har været i heltidstjenesten siden 1975. Fire af dem hun har studeret med er kommet så langt at de har indviet sig til Gud og symboliseret dette ved vanddåben. Hun har også været med til at oversætte Vagttårnet og andre publikationer fra engelsk til sit modersmål, palauansk. Gennem mennesker som Obasan opfyldes skriftstedet: „Lad dem tilskrive Jehova herlighed, og lad dem forkynde hans pris på øerne.“ — Esajas 42:12, NW.