Nazister og fascister angriber Vidnerne

100 ÅR

VOLDEN mod Jehovas Vidner i De forenede Stater var faktisk lempelig sammenlignet med den som få år senere begyndte i det nazistiske Tyskland og de fascistiske lande Spanien og Italien. I 1933 indledte Adolf Hitler sit 12-årige diktatur i Tyskland. Meget snart blev der truffet foranstaltninger mod grupper som ikke underkastede sig nazismen.

I april 1933 besatte det nazistiske politi Watch Tower Society’s trykkeri i Magdeburg for at finde beviser for at Selskabet havde med kommunismen at gøre. Forsøget slog fejl. Men SA-tropperne vendte tilbage i juni, lukkede trykkeriet og hejste hagekorsflaget over bygningen. Den 29. juni blev denne aktion bekendtgjort for hele det tyske folk over radioen. Den tyske lutherske kirke samarbejdede med nazisterne og frydede sig over forbudet mod International Forening for Bibelstudium, det navn Jehovas Vidner var kendt under i Tyskland.a Den lutherske præst Otto udtalte: „De første meldinger om resultatet af dette samarbejde er allerede indløbet, i form af det forbud der i dag er udstedt mod International Forening for Bibelstudium og dens underafdelinger i Sachsen.“ Kampen mod Jehovas Vidner var begyndt!

Til koncentrationslejrene!

Jehovas vidner i Nazityskland efterlevede Jesu bud om at holde sig adskilt fra verden og nægtede at stemme ved valgene. Derfor udsatte nazisterne dem for offentlig ydmygelse. Max Schubert fra Oschatz i Sachsen blev ført i optog på en hestetrukken vogn med nogle SA-mænd som holdt et skilt hvorpå der stod: „Jeg er en slyngel og en landsforræder, for jeg har ikke stemt.“ Sådan blev han ført omkring i gaderne mens der blev råbt: „Hvor hører han hjemme?“ Hvad svarede hoben? „I en koncentrationslejr!“ Meget snart blev tusinder af forkyndere indsat i disse berygtede lejre. Hvordan var forholdene dér?

En officiel tryksag udgivet af den britiske stat angående forholdene i Tyskland viser at allerede i 1933 „hørte prygl og tortur til dagens orden, og det var almindeligt kendt i Tyskland at den nationalsocialistiske bevægelse tog grusom hævn over dem der havde den dristighed at modstå den“. En tidligere fange, som havde måttet lide i koncentrationslejren Buchenwald, udtalte: „Arbejdsdagen var på seksten timer, søndage såvel som hverdage. I arbejdstiden var det forbudt at drikke, selv når vejret var varmest. . . . Arbejdet består naturligvis i at flytte tunge sten, som ofte er for tunge selv for en normal, sundt ernæret mand.“

Ifølge den britiske rapport befandt der sig på det tidspunkt omtrent 8000 mænd i lejren, deriblandt „1500 jøder og 800 alvorlige bibelforskere [International Bible Students]. . . . Jødiske fanger kunne skrive og modtage brev to gange om måneden. Bibelstudenterne fik ikke tilladelse til at stå i forbindelse med nogen udenfor . . . Hr. X talte med den største respekt om disse mennesker. Deres mod og deres religiøse tro var bemærkelsesværdig, og de erklærede sig rede til at udstå enhver lidelse. . . . Daglig indtraf der dødsfald i lejren.“

En anden tidligere fange i Buchenwald fortæller om den modtagelse fangerne fik i „sorgens nye by“. Uden for lejren blev de hilst af kommandant Rödl med ordene: „Blandt jer er der nogle som allerede har været i fængsel. Hvad I fik at føle dér er intet i sammenligning med hvad I kommer til at føle her. I kommer nu ind i en koncentrationslejr, og det betyder at I kommer ind i helvede. . . . Vi har kun to slags straf i denne lejr, piskningen og dødsstraffen.“

Koncentrationslejrene høstede en forfærdende høst på millioner af liv, ofre for en afsporet politisk filosofi. Folk blev systematisk fornedret, berøvet deres menneskelige værdighed og derpå udslettet. Kan man mon helt begribe hvilke pinsler og lidelser hvert af disse millioner af ofre kom ud for?

„Denne yngel skal udryddes!“

Nogle kom til at lide døden som martyrer, for de kunne være blevet løsladt. Nedenstående kilde oplyser at dette var et tilbud som blev givet de 10.000 Jehovas vidner, mænd som kvinder, der blev udsat for den sadisme og brutalitet som Hitler og hans SS-håndlangere havde iværksat. Forkynderne fik mulighed for at underskrive et dokument hvori de afsvor deres tro, og så blive sat på fri fod. Kun få modtog tilbudet. — Se The Nazi State and the New Religions: Five Case Studies in Non-Conformity af dr. Christine E. King, omtalt i Vagttårnet for 15. januar 1985, side 8.

Af de 10.000 kom de 2500 aldrig ud igen, meddeler ovennævnte kilde. De døde i Dachau, Belsen, Buchenwald, Sachsenhausen, Ravensbrück, Auschwitz, Mauthausen og andre lejre — trofaste mod deres Gud, Jehova, og deres forbillede, Kristus. Foruden de der døde i gaskamrene, døde mange som følge af prygl, sult og medicinske eksperimenter. Andre, deriblandt nogle kvinder, blev henrettet ved hængning, halshugning eller skydning. Hvorfor? Fordi de ikke ville krænke deres kristne neutralitet ved at tjene i Hitlers væbnede styrker eller ved at tilskrive ham frelsen. De holdt sig adskilt fra verden og var trofaste til enden. — Mattæus 24:13.

I 1934 sendte Jehovas Vidner i Tyskland og andre lande telegrammer til Hitler og protesterede mod hans brutale behandling af Vidnerne. En øjenvidneskildring beretter at da Hitler hørte om det, „sprang [han] op, og med hænderne knyttet skreg han hysterisk: ’Denne yngel skal udryddes i Tyskland!’“. Er denne „yngel“ nu, 50 år senere, blevet udryddet?

Tværtimod, den er stærkere end nogen sinde. Men Hitler og hans nazisme har været ude af spillet i 39 år. I modsætning hertil er der nu over 107.000 aktive forkyndere i Forbundsrepublikken Tyskland, foruden tusinder flere under forbud i DDR. Denne „yngel“ er ikke blevet udryddet. Den er mangedoblet i antal! Den er stærkere end nogen sinde!

Fascismen prøver at standse vidnegerningen

Husk at Jesus sagde: „Fordi I ikke er en del af verden, . . . derfor hader verden jer.“ Dette har ikke blot været sandt i tilfældet med Jehovas vidner i Nazityskland, men overalt i verden — fordi de har holdt sig til Kristi principper og forbillede.

Forud for den anden verdenskrig blev de også underlagt forbud i Italien. Da den katolske kirke i 1929 undertegnede et konkordat med Mussolinis fascistiske regering, foranledigede det en periode med religiøs undertrykkelse, hvorunder Watch Tower Society i Brooklyn mistede kontakten med forkynderne i Italien. Én gruppe på 25 trofaste italienske forkyndere blev idømt straffe der varierede fra 2 til 11 års fængsel. Nogle kom ikke til at udstå den fulde straf. Hvorfor ikke? Fordi fascismen faldt inden, og forkynderne blev sat på fri fod.b

I efterkrigsåret 1946 fandtes der 120 forkyndere i Italien, sluttet sammen i 35 små menigheder. Hvordan tegner billedet sig i dag? Med over 115.000 virksomme kristne sluttet sammen i omtrent 1600 menigheder er Jehovas Vidner det næststørste trossamfund i Italien — ja, de er stærkere end nogen sinde!

En tilsvarende beretning kunne fortælles om mange andre lande. For eksempel sendte det spanske indenrigsministerium i 1959 følgende vejledning til generaldirektøren for sikkerhedsvæsenet, angående Jehovas Vidners virksomhed: „Som følge heraf, og i den hensigt gennemgribende at standse den videre udvikling af det nævnte onde, bør Deres Excellence sende et cirkulære [til alle politihovedkvarterer] . . . hvori De bør beordre ikke blot en simpel overvågning af disse aktiviteter, men også iværksættelse af forholdsregler der vil resultere i at de udslettes.“ — Kursiveret af os.

En ny bølge af forfølgelse fejede hen over Spanien og fortsatte indtil 1970. Hundreder af forkyndere blev idømt bøder eller sat i fængsel blot for at have studeret Bibelen, forkyndt for andre eller være forblevet neutrale i politiske spørgsmål. Blev forkynderne og deres virksomhed udslettet? Tværtimod — i 1970 gav man dem modstræbende lovmæssig anerkendelse. I 1959 var der kun omtrent 1400 forkyndere, men i 1970 var der 11.000! Nu, blot 14 år senere, er der over 56.000 forkyndere, organiseret i mere end 840 menigheder! Watch Tower Bible and Tract Society har et formålstjenligt afdelingskontor nær Madrid hvor de spanske udgaver af bladene Vagttårnet og Vågn op! trykkes til Den iberiske Halvø. Udslettede bølgen af nazistiske og fascistiske angreb op til og under den anden verdenskrig Jehovas Vidner? Nej, de står stærkere end nogen sinde!

[Fodnoter]

[Illustration på side 13]

Mange Jehovas vidner døde i de berygtede koncentrationslejre