Kommunikationen i familien — Hvordan kan den forbedres?

’MIN mand siger aldrig noget.’ ’Min kone lytter aldrig til hvad jeg har at sige.’ Disse beklagelser er almindelige blandt gifte par. Og børn og unge har det ofte som 12-årige Max: „Jeg er ikke bange for at tale [med mine forældre], men jeg er bange for hvordan de vil reagere.“ En mur af tavshed skiller således familiens medlemmer.

Nogle vil sige at manden og konen i mange tilfælde slet ikke passer sammen; at de er alt for forskellige og at de slet ikke skulle have været gift med hinanden! Det er sandt at mange par tager forlovelsestiden let og undlader at lægge et solidt grundlag for kommunikation før ægteskabet. (Se rammen på side 9.) Men succesen i et ægteskab afhænger nu ikke udelukkende af om man passer sammen. Det er langt mere afgørende om man er villig til at anerkende Guds normer for ægteskabet og anvende Bibelens principper. Læg mærke til blot et par af de ting Bibelen siger om mandens og hustruens rolle og ansvar:

● „Lad hustruerne underordne sig under deres mænd som under Herren.“ — Efeserne 5:22, 23.

● „I mænd, elsk fortsat jeres hustruer, ligesom Messias også elskede menigheden og gav sig selv hen for den . . . Mændene [bør] elske deres hustruer som deres egne legemer.“ — Efeserne 5:25, 28.

● „Irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ — Efeserne 6:4.

Når disse principper anvendes i praksis, lægges der et solidt grundlag for kommunikationen i ægteskabet. Hvorfor? Fordi en mand der betragter det som et gudgivent ansvar at ’elske sin hustru’, vil være mere tilbøjelig til at tale med hende og lytte til hende, end en der ikke ser sådan på det. En hustru der anerkender at det at underordne sig ægtemanden er et guddommeligt krav, vil være motiveret på samme måde. Men hvordan kan man klare det pres og de belastninger der opstår i ægteskabet? Kan Bibelens vejledning virkelig hjælpe én her?

Når problemer opstår

Ægteskabet er det mest nære forhold mennesker imellem. Med tiden kan et par få så nært et forhold til hinanden at blot en berøring, et blik eller en bevægelse siger mere end mange ord. Det er imidlertid ikke mange der opnår denne lykke.

En ung kone mindes: „Vi havde en hård tid økonomisk da vi blev gift. Vi kunne ikke se længere frem end en uge ad gangen og vi levede fra hånden og i munden. Jeg var ikke vant til en sådan utryghed.“

Dette unge par fik et bedre ægteskab ved at leve efter Bibelen. Manden indrømmer: „Jeg glemte nok helt hendes følelser. Jeg troede at alt var som det skulle være. Men jeg var ikke klar over at hun blev et nervevrag af det.“ Hvad gjorde de ved denne kommunikationskløft? Konen husker: „Vi begyndte at tale noget mere sammen. Det var ikke altid lige behagelige samtaler, men det hjalp hver gang.“

En mand ved navn Richard siger: „Jeg havde svært ved at vænne mig til at være gift. Vi havde begge heltidsarbejde, og min kone ville gerne have at jeg også hjalp til derhjemme. Men jeg havde den forestilling at min kone skulle gøre det hele. Efter en dags arbejde havde jeg desuden ikke lyst til at lave andet end at slappe af og se sport. Så hvis jeg pludselig hørte hende spørge: ’Vil du gå på renseriet med noget tøj?’ svarede jeg: ’Det kan du selv gøre!’“

Richard og hans kone begyndte imidlertid at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner. Da han lærte at Gud krævede af ham at han ’elskede sin hustru som sit eget legeme’, blev han motiveret til at udføre sin del af pligterne i hjemmet. Selv det at gå på arbejde så anderledes ud i lyset af Guds ord. Han erindrer: „Da jeg først havde fået en grund til at leve og forstod Guds hensigter, kunne jeg frigøre mig fra den negative tankegang jeg fik på arbejdet.“

Bibelen peger dog på en anden mulig kilde til problemerne: „Vi fejler alle mange gange. Hvis nogen ikke fejler i ord, så er han en fuldkommen mand, i stand til også at tøjle hele sit legeme.“ (Jakob 3:2) Ja, nu og da gør vi os alle skyldige i taktløse eller endda uvenlige bemærkninger. Og når to ufuldkomne personligheder går hinanden for nær, kan der nemt opstå problemer.

Men hvad sker der hvis et par lader sådanne problemer dominere deres ægteskab? Bibelen siger: „Krænket broder er som en fæstning, trætter som portslå for borg.“ (Ordsprogene 18:19) Kommunikationen hører måske helt op, med alvorlige konsekvenser for både parret og børnene. Ja, eksperter siger at „vedvarende uoverensstemmelser mellem forældrene“ er noget af det mest ødelæggende et barn kan komme ud for.

Hvis man anvender Bibelens vejledning vil sådanne konflikter imidlertid kunne begrænses til et minimum. Ægtemænd får at vide at de ikke må være „bitre imod“ deres hustruer. (Kolossenserne 3:19) Og der skal to til at skændes. Hvis din ægtefælle bliver ophidset eller vred, hvorfor da ikke prøve at forblive rolig og taktfuld? Samtyk og vær forstående hvis det er muligt. Som Bibelen siger: „Mildt svar stiller vrede.“ (Ordsprogene 15:1) Skarpe svar vil kun forværre situationen. Det er bedre venligt at spørge: „Gjorde jeg dig vred? Hvad er der i vejen, skat?“ Hvis man på den måde kærligt og taktfuldt prøver at finde ud af grunden til vanskelighederne, vil det ofte medvirke til at de bliver løst. På den anden side kan det også være at man åbent, men venligt, må sige til sin ægtefælle at det han eller hun gør, irriterer en eller går en på nerverne. Bibelen siger: „Lad ikke solen gå ned mens I stadig er opbragte. Men vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden.“ — Efeserne 4:26, 32.

En ung mand lærte at anvende denne vejledning. Han siger: „Min kone er meget følelsesbetonet. Det er derfor somme tider svært for hende at tale roligt om tingene uden at blive meget irriteret. Men jeg har prøvet at indrette mig efter hendes personlighed og at tage mere hensyn til hendes følelser.“ En sådan samvittighedsfuld bestræbelse er ikke kun med til at fremme freden, men vil også få din ægtefælle til at holde mere af dig!

Kommunikation med børnene

Når et ungt par får deres første barn, står de over for en virkelig udfordring, for en nyfødt skal jo have andet end mad og en tør ble. Forskerne siger at spædbørn har et stort behov for at kommunikere. Det er sandt at et spædbarn ikke kan tale. Men forældrenes blik, berøring og kropskontakt er i høj grad medvirkende til at der kommer en kommunikation i gang. Det er en af grundene til at mange hospitaler ikke længere skiller moderen og det nyfødte barn fra hinanden. De svenske forskere Winberg og de Château siger: „Nær kontakt [mellem moder og barn] i denne periode har måske direkte indflydelse på barnets udvikling, men den har måske endnu større betydning for moderen idet den styrker hendes bånd til den nyfødte . . . Denne kontakt ser ud til at påvirke hendes holdning til og opmærksomhed over for barnets behov.“

Hvad andet kan forældre gøre for at få en god begyndelse på kommunikationen med deres børn? Bibelen viser at forældre bør tale med deres børn „fra den spæde barndom“. (2 Timoteus 3:15) Er det realistisk? Forskerne Winberg og de Château hævder at det at synge for og tale til et spædbarn kan være „vigtigt i forbindelse med at dække [dets] psykologiske behov“. Den sovjetiske forsker M. I. Lisina anfører ligeledes et forsøg hvor man talte kærligt til spædbørnene, smilede til dem og puslede om dem. Resultatet? Efter to måneders forløb var disse spædbørn nået „betydeligt længere i deres udvikling“ end børn der ikke havde fået denne opmærksomhed. En sådan kærlig kommunikation gavner barnet følelsesmæssigt, og som dr. Lisina videre bemærker: „Vi tror at samkvem med andre mennesker er af afgørende betydning for tilblivelsen af [et barns] verbale funktioner.“

Læsning og adspredelse

Jo ældre børnene bliver, jo mere komplicerede bliver problemerne i forbindelse med at opdrage dem. Mange kristne familier har derfor fundet det nyttigt at have et program for åndelige aktiviteter. Dette kan være en stor hjælp til at fremme kommunikationen og enheden. Et sådant program kan være varieret, fleksibelt, noget alle er glade for.

Det skal indrømmes at det kan kræve nogen tilpasning fra alle parter at få et sådant program i gang. I nogle dele af Afrika er der for eksempel tradition for at faderen spiser i ophøjet ensomhed. Men når han bliver kristen forstår han at han må være sammen med familien ved måltiderne. Hvilke fordele er der ved det? Ved morgenmaden kan man drøfte et skriftsted eller et emne fra Bibelen hvorved der skabes en god stemning fra dagens begyndelse. Aftensmåltidet kan være tidspunktet hvor alle slapper af og fortæller hinanden om dagens begivenheder og ’opmuntrer hinanden’. (Romerne 1:12) Forældre kan opmuntre deres børn til at udtrykke sig.

Det er nødvendigt at sætte tid til side til koncentreret læsning i forbindelse med for eksempel lektier og bibeldrøftelser. Men lad os ikke glemme at der også er behov for adspredelse. Fjernsyn, film, plader og kassettebånd er noget de unge synes vældig godt om, men disse højeffektive kommunikationsmidler er ved at blive som kloakker — fyldt med snavs. Ifølge en undersøgelse foretaget af USAs nationale mentalhygiejniske institut „synes de samlede vidnesbyrd fra 1970erne i overvældende grad at godtgøre en klar sammenhæng mellem TV-vold og børns aggressioner“. Forældre må derfor have nøje kontrol med deres børns adspredelser. (Se Efeserbrevet 5:3-5.) Skovture og andre udflugter såvel som kristne sammenkomster er nogle af de måder hvorpå man kan give børn og unge sund adspredelse.

Hvordan man taler med teenagere

Nogle forældre oplever at kommunikationen med deres børn bryder sammen når børnene kommer i teenagealderen. Disse år bringer ikke kun hurtige fysiske forandringer men også et væld af nye følelser og ønsker. Nogle unge reagerer på dette ved at trække sig ind i sig selv. Andre trækker sig bort fra deres forældre og bliver stærkt knyttet til deres kammerater. Det kræver derfor megen beslutsomhed fra forældrenes side at bevare en åben kommunikation i disse vanskelige år. De må være meget opmærksomme på deres teenagebørns stemninger og følelser.

Personlige samtaler kan være en stor hjælp — især hvis de holdes på et uformelt plan. „Du skal indprente dine børn [Guds ord] og tale om [det], både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op,“ siger Bibelen til forældre. (5 Mosebog 6:7) En fader kunne derfor bede sin meget fåmælte søn om at hjælpe sig med noget havearbejde eller en reparationsopgave. En moder kunne lære sin datter at sy. Sådanne afslappede stunder fører ofte til at man virkelig får talt sammen. Selv så fortrolige emner som kønsliv, forandringer i kroppen, moral, tro og mål i livet kan ofte bringes på bane ved sådanne lejligheder. „Jeg snakkede altid bedst med mine drenge ved køkkenvasken,“ mindes en moder.

Vær imidlertid forberedt på somme tider at måtte høre om problemer. Måske drejer det sig om masturbation, eller det kan endda være at de giver udtryk for at de mangler tro. I stedet for at skælde ud, lyt da roligt og vis forståelse. Ellers kan det være at den dyrebare kommunikation bryder sammen. „Dette skal I vide, mine elskede brødre: Ethvert menneske bør være hurtig til at høre, langsom til at tale, langsom til vrede,“ siger Bibelen. (Jakob 1:19) Selv hvis der er tale om en uret adfærd, vil du ikke uden videre fordømme dit barn. Det er den urette adfærd du har noget imod — ikke dit barn. (Jævnfør Judas 23.) Vis først at du er „hurtig til at høre“ og tilbyd så dit barn hjælp og vejledning. Nogle gange kan du måske endda berolige det ved at sige: ’Du er ikke den eneste der har haft det problem. Det havde jeg også da jeg var i din alder.’ Din rolige reaktion kan føre til at det betror sig til dig når det en anden gang har brug for hjælp.

Men det er vigtigt at du stiller dig til rådighed for dine børn. En fader havde et ret ansvarsfuldt job, og som følge deraf sad han mange timer hjemme i sit arbejdsværelse og fordybede sig i sine papirer. Hans datter havde imidlertid et problem der for hende syntes alvorligt. Men fordi hendes fader havde så travlt, holdt hun det for sig selv. Snart fik hun en depression og gik hjemmefra. Heldigvis kom hun tilbage, fik en god snak med sin fader og blev klar over at det kun var et lille problem. Men derefter sørgede faderen for at gøre sit arbejde i dagligstuen, hvor han var mere til rådighed for sine børn.

Blot det at du er der betyder mere for dine børn end materielle rigdomme. En enlig moder ved navn Anita havde fem børn i alderen et til seks år at skulle forsørge. Det månedlige beløb hun fik fra det offentlige var ikke særlig stort, men det satte hende dog i stand til at blive hjemme hos børnene. Og selv om pengene somme tider var meget små, havde hun ikke ondt af sig selv fordi hun havde så lidt at leve af. Hun mindes: „Vi var aldrig sultne. Vi lærte at stole på Jehova.“ Med hjælp fra nogle kristne venner der forsynede dem med tøj, var hun i stand til både at forsørge sine børn materielt og at give dem den opmærksomhed de havde brug for.

Lykkelige, forenede familier

Kærlige, åbne, forstående forældre kan gøre underværker for deres børn. Pædagogen Audrey Bilski skriver: „’Jeg kan tale med dem om alt’ er måske en af de største komplimenter en teenager eller en voksen søn eller datter kan give sine forældre.“ Hustruer og ægtemænd værdsætter ligeledes når de trygt kan henvende sig til deres ægtefælle for at drøfte selv de mest ømtålelige anliggender og vide at de vil møde et forstående og lyttende øre.

Det er sandt at der i vor komplicerede verden findes mange belastninger der modarbejder kommunikationen i familien. Og til tider har forældrene selv brug for vejledning. Men der er ingen grund til at du føler dig hjælpeløs. Andre erfarne forældre, især modne kristne, kan ofte hjælpe. Og du har også Guds ord, Bibelen, som er „levende og virkende“. (Hebræerne 4:12) Bogen Hvordan man opnår et lykkeligt familieliva har hjulpet tusinder til at få et bedre forhold i familien.

Denne artikel har kun givet en smagsprøve på Bibelens praktiske vejledning. Tag dig tid til at studere Bibelen regelmæssigt, og anvend det du lærer i hverdagen. Gør du dette, vil det kunne lykkes dig at få en lykkelig og forenet familie.

[Fodnote]

[Ramme på side 9]

FORLOVELSESTID og KOMMUNIKATION

„MAN træffer to store valg i livet,“ skrev professor Ernest Burgess, „det ene er valget af profession eller erhverv; det andet er valget af ægtefælle.“ De fleste er ret fornuftige når det drejer sig om at vælge deres livsgerning. „Men når folk gifter sig,“ fortsatte professoren, „er de fleste tilbøjelige til at optræde romantisk fremfor praktisk.“

Forlovelsestiden er derfor tiden hvor man virkelig skal kommunikere. Endda før manden og kvinden taler sammen, kan der være en stærk kommunikation mellem dem. Han ser måske beundrende på hende, og hun sender ham et blik der viser at hun kan lide det. Et gammelt ord siger: „Øjet er sjælens spejl.“ Vore øjne kan udtrykke dybe følelser og hjertets tanker. Efterhånden åbner verbale udtryk for hengivenhed måske vejen for endnu en form for kommunikation — berøring. I mange kulturer betragtes det at holde i hånd og at omfavne som passende udtryk for kærlighed.

At give udtryk for sin hengivenhed er på sin plads, men et velfunderet ægteskab er ikke grundlagt på lidenskab. En berøring af en man elsker kan fremkalde stærke følelser og seksuelle ønsker. Bibelen tilskynder kristne til at ’gøre deres lemmer døde’ med hensyn til umoralske lyster. (Kolossenserne 3:5) Det er ikke kun en moralsk beskyttelsesforanstaltning, men også en god og praktisk vejledning. For når der ukontrolleret „tændes“ for de seksuelle ønsker, „slukkes“ der ofte for seriøs kommunikation. Parterne kan være helt blinde over for tydelige personlighedsbrist eller svagheder.

Åbne og ligefremme samtaler i forlovelsestiden vil give svar på sådanne spørgsmål som: Passer vi virkelig sammen? Er han, eller hun, ærlig og venlig? Har vedkommende en god moral? Vil han blive en god forsørger? Træffer han gode afgørelser? Vil hun kunne passe et hjem? Er hun villig til at lade sig lede? Elsker vi virkelig hinanden — eller føler vi os blot fysisk tiltrukket af hinanden?

Hvad nu hvis den ene er genert? Husk at et grundlæggende krav til en god samtale er at man er vågen over for andres følelser og interesser. Det skulle ikke være vanskeligt for to der virkelig elsker hinanden. (1 Korinter 13:5) Lær at stille enkle, men passende spørgsmål. De fleste kan lide at fortælle om sig selv, deres liv, familie og beskæftigelse og gør det gerne hvis man taktfuldt spørger dem.

Sådanne samtaler i forlovelsestiden åbenbarer måske at parret har mange fælles interesser, mål og forventninger. Men hvad nu hvis der åbenbares visse forskelle? Prøv at blive klar over i hvilken udstrækning disse forskelle vil sætte den ægteskabelige lykke på spil. Det at en kommende ægtefælle ikke bryder sig om en bestemt form for adspredelse, som for eksempel dans, betyder ikke at vedkommende vil blive en dårlig ægtemand eller hustru. Måske er der andre og mere vigtige ting man sammen kunne glæde sig over. Eller der er den mulighed at man kunne finde nye interesser at dyrke i fællesskab. I hvert fald sagde professor Ernest Burgess videre: „Et par bør drøfte og prøve at afgøre vigtige ting i deres forhold, som for eksempel børn, svigerfamilie, økonomi, religion og livsfilosofi, før bryllupsdagen. Det er i almindelighed nytteløst at forvente at man kan lave om på ægtefællen efter brylluppet.“

[Illustrationer på side 7]

Forældre bør bruge enhver lejlighed til at fremme kommunikationen med deres børn