Kaolin — simpelt men værdifuldt

Af „Vågn op!“-​korrespondent i England

HVIS man spurgte dig hvad man bruger kaolin til, ville du så kende svaret? Ville det være nemmere at svare hvis man i stedet spurgte hvad man bruger porcelænsjord til? Du ville sikkert svare: ’Til at fremstille porcelæn af, selvfølgelig,’ og deri ville du have ret. Men vidste du at det også bliver brugt til fremstilling af gummi og plastic, tekstiler og maling, blyanter og tapet, elektrisk isoleringsmateriale og drænrør, insektgift og kunstgødning, og at man endog kan finde det i medicinske præparater man køber på apoteket? Hvilken alsidig vare! Men hvor kommer det fra? Hvordan bliver det udvundet? Hvad er det der gør det egnet til så forskelligartede formål?

Hvor det findes og hvordan det er dannet

Kaolin kaldes også porcelænsjord og har sit navn fra de kinesiske ord „kao“ (høj) og „ling“ (bakkekam), hvilket henviser til bakkerne i Kiangsi-provinsen, hvor det første gang blev fundet. Kineserne har i århundreder brugt kaolin når de lavede deres udsøgte lertøj. Marco Polo bragte i 1295 nogle lertøjsprøver med sig tilbage til Venedig og kaldte dem porcellana — porcelæn.

Det var imidlertid først i det 18. århundrede at pottemagere i den vestlige verden lærte hemmeligheden bag kinesisk porcelæn at kende. Siden har man fundet aflejringer af kaolin i mange vestlige lande. I dag bliver det hovedsagelig produceret i De forenede Stater, Frankrig, Tjekkoslovakiet, Tyskland, Sovjetunionen og i Cornwall i England. (Der findes i øvrigt også kaolin på Bornholm, ikke så langt fra Rønne.)

Hvordan kaolinaflejringerne er dannet ved man ikke. Én teori går ud på at varme, syreholdige luftarter eller væsker under tryk har banet sig vej op fra jordens indre, er brudt igennem granitten og derved har forvandlet de hårde klippekrystaller til fint hvidt kaolin og andre mineraler. En anden teori går ud på at surt overfladevand, efter en vis erosion, gennem en længere tidsperiode er sivet ned gennem den forvitrede granit, hvorved det har fjernet granittens hårde bestanddele og efterladt det bløde, hvide kaolin blandet med det resterende kvarts og glimmer. I virkeligheden har begge processer måske spillet en rolle ved dannelsen af kaolin.

I en kaolingrav

I dag finder man verdens mest produktive kaolingrave i Cornwall og Devon i England. Hvert år bliver der udvundet over 2 millioner tons kaolin i disse åbne grave, og tre fjerdedele bliver eksporteret til omtrent 60 lande i hele verden.

I gravene i Cornwall bliver kaolinet udvundet ved hjælp af vand. Kraftige vandstråler udbløder og bryder det halvt opløste granit, og kaolinet bliver skyllet ud sammen med de grovere og tungere partikler, sand og glimmer. Sandet og glimmeret bliver udskilt og brugt til fremstilling af byggeblokke og præfabrikerede betonprodukter. Mens kaolinet stadig er opslæmmet, bliver det blandet indtil det har den rette konsistens for derefter at blive renset. Det resterende vand bliver fjernet i en række tørringsprocesser.

Kaolinets mange anvendelsesmuligheder

Selv om det måske lyder mærkeligt, skyldes kaolinets alsidighed ikke at det har en sammensat eller sjælden struktur. Snarere tværtimod. Dets kemiske inaktivitet, dets renhed, dets finhed og, ikke at forglemme, dets lave pris, gør denne simple og beskedne substans overordentlig nyttig.

Du ved naturligvis at papir bliver fremstillet af træmasse og andre fibre. Men ved du også at meget papir er „fyldt“ med kaolin? Fibrene er i sig selv ikke kompakte nok til at give papiret en overflade der er egnet til trykning. Derfor udfyldes mellemrummene mellem fibrene med fint hvidt kaolin. Dette gør papiret mere uigennemsigtigt og modvirker at trykfarven går igennem papiret. Det bevirker også at siden bliver glat og at det trykte kommer til at stå skarpt.

I de fleste almindelige blade kan papiret bestå af op imod en femtedel kaolin, og når papiret i de dyrere blade er så blankt er det også takket være denne jordlignende substans. Glansen skyldes faktisk kaolin blandet med en form for klæbestof der så er påført arkets overflade.

Eftersom kaolin ofte er langt billigere end træmasse, kan det nedbringe prisen på papiret betydeligt at tilsætte fibrene dette stof. Det er ikke så sært at papirindustrien i dag er den største forbruger af kaolin.

Måske er der mange der tror at porcelæn udelukkende er lavet af kaolin, men i virkeligheden består det kun af mellem 10 og 60 procent kaolin; resten er sand, flint, kvarts og så videre. Hovedsagelig tilsætter man kaolin fordi genstanden derved kan formes, og det bevirker også at genstanden får den hvide farve når den bliver brændt.

Vidste du at kaolin ikke blot kan findes langt nede i jorden men måske også lige under dine fødder, nemlig i gummisålerne på dine sko eller i dine gummistøvler? Når man blander kaolin med ægte eller syntetisk gummi nedbringer man nemlig ikke alene omkostningerne, men man forøger desuden holdbarheden og gør produktet mere slidstærkt. Resultatet bliver billigere og mere holdbart fodtøj. Ligeledes bliver kaolin brugt i maling for at det skal række længere. Dets finhed gør at malingen fordeler sig jævnt og glat, og bevirker at farvepigmenterne holder sig flydende i stedet for hurtigt at danne bundfald.

Måske blev du forbavset da vi nævnte at kaolin bliver brugt i medicin. Men eftersom det kemisk set er et fuldstændig inaktivt og særdeles findelt stof, kan man blot røre det op i vand, hvorefter det kan bruges som en slags grundsubstans i forbindelse med andre kemisk aktive ingredienser i piller eller pulver. Det bruges endog i visse former for tandpasta, sæbe og kosmetik.

Vi har kun berørt nogle få af de mange anvendelsesmuligheder for dette simple produkt. Er du overrasket over dets alsidighed? Hvem skulle tro at noget der er så simpelt og som findes i så rigelige mængder skulle vise sig at blive så nyttigt! Her har vi et yderligere bevis på at en kærlig Skaber har sørget for menneskene, ja udstyret jorden med alt hvad vi behøver.