’Tegn fra himmelen’ — en grund til frygt?
„I år 2000 kan forfærdeligt effektive våben meget vel være stationeret i rummet, våben der kan rettes mod såvel satellitter og rumstationer som mål her på jorden.“
DEN ovenstående udtalelse blev fremsat sidste år af præsidenten for Det internationale Rumfartsakademi. Og det er ikke tomme ord. En af supermagterne har allerede med held afprøvet et antisatellitvåben.
Den 23. marts 1983 fremsatte De forenede Staters præsident et forslag om brugen af rumbaserede våben som forsvarsmiddel. Dette ville kræve at et antal satellitter blev sat i kredsløb — satellitter som er i stand til at opspore og ødelægge fjendtlige missiler. Planen kaldes officielt Det strategiske Forsvarsinitiativ, men har fået øgenavnet „stjernekrigen“.
Et videnskabeligt tidsskrift erklærer at denne plan rummer „et storslået håb for fremtiden“, et håb der kan „tage brodden af den enorme kernevåbentrussel“. I et tidsskrift ved navn Nature hedder det: „Udviklingen af et stjernekrigsprogram forringer i betydelig grad chancerne for at mindske kernevåbnenes antal: hvis ens fjende anskaffer et skjold må man selv have nogle flere pile.“ En artikel i Scientific American kommer ligeledes ind på „det bratte fald i den globale sikkerhed“ som atomalderen har bevirket, og giver udtryk for at hvis „en ubegrænset styrkeprøve med rumvåben“ bliver følgen, vil „sikkerhedsniveauet“ blive sænket yderligere.
En profeti om frygt
Den usikkerhed vor generation oplever er forudsagt i Bibelen. I Lukas 21:26 siges der: „Mennesker besvimer på grund af frygt og det de venter der kommer over den beboede jord; for himlenes kræfter skal rystes.“ Mange forhold bidrager til at folk næsten „besvimer på grund af frygt“ når de tænker på jordens fremtid.
Om emnet „En kernekrigs indvirkning på klimaet“ har et hold på fem videnskabsmænd således for nylig skrevet følgende: „Nye resultater af vort holds undersøgelser er blevet bekræftet af forskere i Europa, i De forenede Stater og i Sovjetunionen, og tyder på at de langsigtede klimatiske virkninger af en større kernekrig sandsynligvis vil blive langt mere alvorlige og omfattende end først antaget. Efter en sådan krig kan enorme landområder blive udsat for langvarigt mørke, unormalt lave temperaturer, voldsomme storme, giftig røgtåge og vedvarende radioaktivt nedfald . . . Selv i egne der ligger fjernt fra konflikten vil de overlevende være i fare på grund af sult . . . og andre forfærdelige konsekvenser.“ — Scientific American, august 1984.
Disse globale eftervirkninger af kernekrig kaldes i daglig tale ’atomvinteren’. Selv mennesker der lever på den sydlige halvkugle er foruroligede, skønt de befinder sig langt fra supermagternes områder. Et medicinsk tidsskrift der udkommer i Sydafrika, har for eksempel i en ledende artikel med overskriften „Harmagedon“ skrevet: „Den alt for realistiske mulighed for en global termonuklear krig får alle andre helbredsrisici til at svinde ind til ubetydelighed. . . . Hvis det på nogen måde skulle komme til noget mere omfattende end en begrænset udveksling af kernevåben, vil sundhedsvæsenet som vi kender det, ophøre med at eksistere. . . . Man er sandsynligvis nu mere opmærksom på farerne ved en atomkatastrofe end man nogen sinde før har været.“
Frygten for massedød gælder ikke kun truslen om kernekrig. Kosmiske naturkatastrofer af den ene eller den anden art er et emne der ofte tages op i bøger og blade. Muligheden for at et gigantisk himmellegeme vil ramme jorden er også brugt som tema i en amerikansk spændingsfilm ved navn Meteor. Og en afrikansk avis har for nylig stillet spørgsmålet: „Hvor sikkert er det at menneskelivet ikke vil blive udslettet af vildfarende asteroider eller kometer?“ Den teori at jorden kunne blive udslettet af radioaktiv stråling hvis en stor stjerne eksploderede, er også blevet fremsat.
Giver sådanne spekulationer grund til frygt? Og hvordan forholder det sig med den mere reelle trussel — kernekrigen og dens eftervirkninger? Er det realistisk at tro at jorden vil bestå og at menneskene vil overleve?
Grund til optimisme
Forudsigelser om massedød bygger ofte på den antagelse at Skaberen — hvis han findes — ikke er i stand til at opretholde sit univers. Men er dette et rimeligt ræsonnement? Om den almægtige Gud blev den bibelske salmist inspireret til at skrive: „Lovsyng ham, sol og måne. Lovsyng ham, alle lysende stjerner. Lovsyng ham, himlenes himle . . . for han bød, og de skabtes, og han lader dem bestå for evigt, evindelig. Han gav en forordning, og den forsvinder ikke.“ — Salme 148:3-6.
Nu spekulerer du måske på om Bibelen også lover at jorden vil bestå for evigt. Ja, det gør den: „Han har grundlagt jorden på dens fundamenter; den skal aldrig i evighed rokkes.“ (Salme 104:5) Gud har givet dette løfte: „Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred. De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ (Salme 37:11, 29) Jesus Kristus citerede fra Salme 37 og viste derved at han var overbevist om at menneskene ville komme til at leve evigt på jorden. — Mattæus 5:5.
Jesus forudsagde endda hvilken generation der skulle se begyndelsen på opfyldelsen af Guds løfter. Da han forudsagde de ’store tegn fra himmelen’ vi ser i dag, nævnte han desuden at de sidste dage for denne tingenes ordning ville være kendetegnet af hungersnød, pest, jordskælv, lovløshed og andre ulykkelige tilstande. (Lukas 21:10, 11; Mattæus 24:6-12) Disse forhold måtte da være en grund til frygt? Nej. Jesus sagde videre: „Når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig. . . . når I ser disse ting ske, [ved I] at Guds rige er nær.“ — Lukas 21:28-31.
Hvorfor sagde Jesus at hans disciple skulle være optimistiske? Fordi han vidste at de ikke behøvede at bukke under på grund af den udbredte frygt og det som andre „venter der kommer over den beboede jord“. (Lukas 21:26) De kunne tillidsfuldt løfte hovedet fordi deres udfrielse fra alle truende katastrofer var nær. Jordiske regeringer vil aldrig kunne tilvejebringe en sådan udfrielse. Men den vil komme når „Guds rige“ oprettes. Netop derfor lærte Jesus sine disciple at bede: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Mattæus 6:9, 10.
Nu spørger du måske: ’Hvornår kommer den lovede udfrielse så?’ Om den generation der som den første ville se ’store tegn fra himmelen’, sagde Jesus: „Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“ Nogle der tilhører generationen fra 1914, den generation der så disse „tegn“ begynde, vil altså stadig være i live når Guds rige overtager det fulde herredømme over de jordiske anliggender. — Lukas 21:32.
Vil du være at finde blandt de overlevende?
Det er muligt at overleve denne periode der er kendetegnet af frygt, for Jesus sagde: „Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen.“ (Lukas 21:36) Ja, vi har mulighed for at „undslippe“. Men hvordan?
For det første må vi tilegne os kundskab om Guds vilje og hensigt. Dette kræver at vi læser og studerer Bibelen på en målrettet måde. Det vil bringe velsignelser, for Jesus sagde: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ Ja, kan man overhovedet forestille sig nogen større grund til lykke end et sikkert håb om evigt liv? Jesus sagde i en bøn til sin Fader: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Mattæus 5:3; Johannes 17:3.
Men kundskab om Bibelen kan ikke i sig selv hjælpe nogen til at overleve denne tid der er præget af frygt. Jesus sagde: „Lykkelige er de som hører Guds ord og holder det!“ Ja, det er nødvendigt at vi „holder“ Guds ord — lever i overensstemmelse med det. Vi må, med andre ord, blive ved med at gøre Guds vilje. Bibelen lover: „Den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ — Lukas 11:28; 1 Johannes 2:17.
De der har givet dig dette blad vil med glæde hjælpe dig og vise dig hvordan du kan studere Bibelen hjemme hos dig selv. Den livgivende kundskab du derved får, kan hjælpe dig til at opnå evigt liv i et paradis på jorden. (Salme 37:29) Ja, der er grund til at se fremtiden i møde med optimisme.
[Illustrationer på side 6]
Hvad indebærer fremtiden — en udbrændt jord? eller et paradis?
[Illustrationer på side 8]
Jesus har sagt at ’de der har et mildt sind vil arve jorden’