Omsider en tryg fremtid!

„Hele jorden har fået hvile, er faldet til ro. Folk bryder ud i glædesråb.“ — ESAJAS 14:7.

„VORES verden består af nukleare giganter og etiske spædbørn. Vi ved mere om krig end om fred. Vi ved mere om hvordan man skal slå ihjel, end om hvordan man skal leve.“ Disse ord af en amerikansk general i 1948 minder os om følgende betragtning som man kan læse i Bibelen: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ (Prædikeren 8:9) Når mennesker er bevæbnet med atomvåben, kan de ikke blot skade deres medmennesker; de kan udslette dem!

Mange er enige om at det er etisk forkasteligt at eje og bruge kernevåben. George Lee Butler, en pensioneret general fra det amerikanske luftvåben, har for eksempel sagt: „Alene det at der findes kernevåben i et lands arsenal, udsender det budskab at vi . . . kan forestille os en situation hvor det vil være berettiget at bruge dette våben. Det er ganske enkelt forkert.“

Den britiske avisskribent Martin Woollacott har skrevet: „Atomvåbnene vil fortsat være attraktive, uanset hvad teoretikere og moralfilosoffer siger om hvor nytteløst og ondt det er. Regeringer betragter dem som nødvendige af sikkerhedsgrunde. En anden grund til at de ikke vil slippe kernevåbnene, er at de lader til at udgøre en slags sort magi i politikeres og militærpersoners øjne, noget de simpelt hen må eje.“

Det er sandt at man i de forløbne halvtreds år har formået at undgå en atomkrig. Men i samme periode er konventionelle våben blevet brugt til at slå utallige tusinder ihjel. I betragtning af hvad menneskene hidtil har forøvet, er det rimeligt at antage at de frygtindgydende kernevåben før eller senere vil blive taget i anvendelse.

Årsagerne til krig

Kan menneskets krigeriske tendenser tøjles? Nogle indvender at menneskene udkæmper krige på grund af dumhed og selviskhed og fordi de lader deres aggressive impulser løbe af med dem. „Hvis det er hovedårsagerne til krig,“ siger professor Kenneth Waltz, „må man kunne afskaffe krig ved at højne og oplyse mennesket.“

Andre siger at årsagerne til krig skal findes i den internationale politiks struktur. De mener at eftersom de suveræne stater søger at fremme deres nationale egeninteresser, vil der uundgåeligt opstå konflikter. Og eftersom der ikke findes en konsekvent og pålidelig måde hvorpå man kan bilægge uoverensstemmelser, vil der uundgåeligt udbryde krige. William E. Burrows og Robert Windrem skriver i deres bog Critical Mass: „Det er den politiske del der er den sværeste. Det er ikke muligt at foretage en effektiv kontrol medmindre der foreligger en politisk beslutning om at standse spredningen af supervåben eller måske endog vende udviklingen.“

Tag for eksempel de igangværende forhandlinger om at implementere Traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger. Avisen Guardian Weekly har beskrevet dem som „intense forhandlinger mellem atommagterne og de stater som allerede hemmeligt ejer atomvåben eller har den nødvendige teknologi til hurtigt at kunne skaffe sig dem“. Det hedder i den samme artikel: „Ingen af parterne har planer om at opgive deres våben eller give afkald på evnen til at fremstille dem eller på mulighederne for at forbedre de våben de har, eller måden at fremstille dem på.“

Hvis truslen om kernevåbenkrig helt skal elimineres, er der tydeligvis brug for et internationalt samarbejde. Det hedder i bogen Critical Mass: „Gensidig tillid må derfor overalt erstatte doktrinen om gensidig sikret ødelæggelse, . . . ellers vil det før eller siden medføre en katastrofe.“ Desværre passer internationale relationer og forhandlinger i dag ofte til den beskrivelse profeten Daniel gav for 2600 år siden: „De lyver, mens de sidder ved samme bord.“ — Daniel 11:27, den danske autoriserede oversættelse.

Globalt samarbejde under en verdensregering

Bibelen forsikrer os ikke desto mindre om at Gud selv har til hensigt at indføre et globalt samarbejde under en særdeles effektiv verdensregering. Millioner har uden at vide det bedt til Gud om at denne regering måtte komme, nemlig hver gang de har gentaget fadervor: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:10) Dette rige omfatter en regering, og kongen i Riget er Fredsfyrsten, Jesus Kristus. Guds ord giver os følgende forsikring: „På det fyrstelige herredømmes omfang og på freden vil der ingen ende være . . . Hærstyrkers Jehovas nidkærhed vil gøre dette.“ (Esajas 9:6, 7) Vedrørende dette rige hvori Jesus vil være konge, lover Bibelen: „Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger,“ eller jordiske regeringer. — Daniel 2:44.

Denne verdensregering vil indføre sand fred og sikkerhed, men ikke som følge af en kernevåbendoktrin eller på grundlag af skrøbelige våbenaftaler. I Salme 46:9 siges der profetisk om Jehova Gud at „han standser krige indtil jordens ende. Buen splintrer han og sønderhugger spyddet; vognene brænder han i ild.“ Halvhjertede forholdsregler vil ikke være tilstrækkelige. Guds rige under Jesus Kristus vil ikke blot reducere antallet af kernevåben — den vil fuldstændig fjerne dem sammen med alle andre krigsvåben.

Der vil ikke være nogen atomtrussel, for der vil ikke være nogen supermagter, ingen upålidelige nationer, ingen terrorister. Der vil herske sand fred: „De skal sidde, hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får dem til at skælve, for Hærstyrkers Jehovas mund har talt.“ Disse inspirerede ord stammer fra den Gud der ikke kan lyve. — Mika 4:4; Titus 1:2.

Ifølge Salme 4:8 vil det kun være muligt at skabe sand fred og tryghed inden for rammerne af Jehova Guds ordning: „I fred vil jeg både lægge mig og falde i søvn, for du, Jehova, du alene, lader mig bo trygt.“ Som det så smerteligt fremgår af historien, vil ethvert løfte om „fred og sikkerhed“ som ikke kommer gennem Jehovas rige, vise sig at være et bedrag. — Jævnfør Første Thessalonikerbrev 5:3.

„Ro og tryghed“

Men hvordan vil det gå med menneskets krigslystne natur? „Den frugtbare jords indbyggere [vil] lære retfærdighed.“ (Esajas 26:9) En sådan oplæring i retfærdighed vil medføre en gennemgribende forandring af den menneskelige natur og af verdensforholdene: „Retfærdighedens værk skal være fred; og retfærdighedens virkning, ro og tryghed for stedse.“ (Esajas 32:17) Enhver aggressiv tilbøjelighed og ethvert voldsinstinkt vil blive erstattet af næstekærlighed og ønsket om at gøre det der er til fælles bedste. Jordens indbyggere „skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ — Esajas 2:4.

I profetiske vendinger forudsagde Esajas at folk med dyriske egenskaber vil ændre sig. Han talte om en tid da „jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova“. Som følge heraf vil ’ulven holde til hos vædderlammet, og leoparden vil ligge hos kiddet, og kalven og ungløven og fedekvæget er sammen; og det er en lille dreng der fører dem. . . . De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg.’ — Esajas 11:6-9.

Jehovas vidner tror på disse løfter fra Gud og har derfor et positivt livssyn. Når vi tænker på fremtiden, forestiller vi os ikke en jord der er lagt øde som følge af en atomkrig. Nej, vi forestiller os at følgende løfte i Bibelen vil gå i opfyldelse: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ (Salme 37:29) Nogle vil kalde en sådan tro naiv og urealistisk. Men hvem er dybest set naiv? De der sætter deres lid til Guds løfter, eller de der sluger politikernes tomme løfter råt? For dem der virkelig elsker fred, er svaret indlysende.a

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 11]

„Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ — Esajas 2:4

[Illustrationer på side 9]

I Guds nye verden vil familier „bo trygt“, og alle slags våben vil blive fjernet

[Illustration på side 10]

Folk aflægger krigeriske egenskaber når de lærer Bibelen at kende og følger den