Læg et budget — og hold det!

DET er lørdag aften. Et ungt par — de er amerikanere, men lad os for nemheds skyld kalde dem Hanne og Lars — sidder og snakker sammen mens de spiser aftensmad. Samtalen drejer sig om ugen der er gået. Hanne beretter om de ting der er lykkedes og det der er kikset for hende i hjemmet, og Lars fortæller hvor udmattet han er efter at have arbejdet over hver eneste aften. Samtalen går roligt med nik og små bemærkninger der viser at de hver især interesserer sig for den andens ord.

Indtil Hanne nævner at hun har købt en ny kjole.

Dét får samtalen til at ændre karakter. „Hvorfor har du nu gjort det? Jeg har arbejdet hårdt hele ugen og kan alligevel ikke betale vores regninger!“ siger Lars vredt. „Hvis du har det så svært, hvorfor købte du så selv det der værktøjssæt?“ giver Hanne igen.

„Fordi jeg har brug for det på mit arbejde!“

„Nå ja, men jeg har også brug for den kjole!“

Lyder det velkendt? Hvis det gør, kan du trøste dig med at mange — og ikke kun nygifte — har økonomiske problemer. Pensionistægtepar, enlige, ja, alle, de højtlønnede indbefattet, kommer nu og da til at bruge mere end de tjener. Selv en universitetsprofessor kan løbe ind i økonomiske problemer, trods sin høje løn.

Hvordan løser man problemet? For de fleste af os er det sikkert udelukket at betale en statsautoriseret revisor for at holde styr på vores privatøkonomi. Hanne og Lars fandt imidlertid en brugbar løsning. Et ægtepar der var heltidstjenere for Jehovas vidner studerede Bibelen med dem en gang om ugen, og dette pars indtægt var meget beskeden. Hanne og Lars kunne godt tænke sig at vide hvordan de klarede sig. „Vi har lagt et budget!“ lød svaret.

Ordet „budget“ får mange til at tænke på lange kolonner med endeløse talrækker, men lad dig ikke skræmme af ordet. Hanne og Lars var måske nok lidt skeptiske i begyndelsen, men de lærte at lægge et enkelt og brugbart budget, der ikke blot hjalp dem til at kunne betale deres regninger (uden at Lars behøvede at arbejde over) men også gav dem så stort et overskud at de fik råd til en rejse til New York, hvor de besøgte Jehovas Vidners hovedkontor — hvor blandt andet dette blads engelske udgave trykkes. Her følger hemmeligheden:

Hvordan man lægger et budget

Det eneste man behøver at gøre er at udregne sin samlede indtægt og sine samlede udgifter — og så sørge for at udgifterne ikke overstiger indtægten. Det er ganske enkelt. Lad os begynde med indtægten. Det er hurtigt overstået for de fleste af os, da det som regel kun omfatter nogle få poster. (Løn, renteindtægter, betaling for tilfældige småjobs, og så videre.) At udarbejde en liste over udgifterne vil måske vise sig at være mere indviklet.

Man kan begynde med at lave (eller købe) et skema som det der ses på siden her. Skriv de forskellige udgiftsposter op, som „mad“ og „tøj“ — men gå ikke for meget i detaljer. Forsøg for eksempel ikke at dele „mad“ op i enkelte fødevarer. Husk at der også skal være en rubrik til „diverse“ — de uforudsete udgifter der uvægerlig vil komme. Uventede, overnattende gæster, punkteringer eller lejlighedsvise impulskøb kan det for eksempel være svært at passe ind i de faste udgiftsposter. Budgettet skulle derfor gerne være fleksibelt.

Prøv nu at danne dig et realistisk skøn over hvor stort et beløb der skal sættes til side til de enkelte udgifter. Dette skulle ikke være så svært hvis du hører til dem der gemmer kvitteringer og regninger, eller som betaler med check. Hvis du ikke gør det, må du forsøge dig med et kvalificeret gæt. Du må også tage højde for månedlige udgifter som husleje og afdrag, og udgifter der skal betales på længere sigt, som skat, forsikringer eller ferier.

Om dit budget kommer til at holde eller ej, afhænger for en stor del af hvor realistisk det er. Et par der har lagt budget med godt resultat, siger: „Det vigtigste med hensyn til at få vores system til at fungere er nok at vi sætter et realistisk beløb af til husholdningsudgifter. Det går ikke hvis man har beregnet så få penge til husholdningen at man umuligt kan klare sig en måned for dem.“

Det vil sikkert være ægtemanden der fører an med hensyn til at lægge budget, men han bør ikke gøre det helt på egen hånd. Hele familien bør være med i planlægningen hvis budgettet skal være til nogen nytte. Og alle familiens medlemmer vil naturligvis gerne være med til at bestemme hvor meget der skal sættes til side til de enkelte poster. Hustruen vil sikkert være interesseret i husholdningsudgifterne, og børnene vil måske hævde at der er sat for lidt af til adspredelser. Hvis man hører hvad alle har at sige, kan man lægge et langt mere afbalanceret og realistisk budget. Et advarende ord: Lad det ikke udvikle sig til en ophedet forhandling som dem regerings- og fagforeningsmedlemmer jævnligt kaster sig ud i, og som går ud på selvisk at fremme egne interesser. Kærligheden „søger ikke sine egne interesser,“ siges der i Bibelen. (1 Korinther 13:5) Uselviskhed er en god egenskab at have når der skal lægges budget. I en familie følte manden sig endnu mere forelsket i sin kone da han så hvor samarbejdsvillig og selvopofrende hun var mens de lagde budget.

Hvis udgifterne overstiger indtægten

Nu har du et udkast til dit budget og kan begynde at tælle dine udgifter sammen. Somme tider vil det se ud som om man har brug for flere penge end man i øjeblikket tjener. Hvis det er tilfældet, bør man se på sine anslåede udgifter igen. Nogle af dem må nedskæres. Den førnævnte universitetsprofessor opdagede at han brugte for mange penge på mad. Han konstaterede at han kunne rette op på sin økonomi blot ved at skære ned på udgifterne til mellemmåltider og restaurationsbesøg. I dit tilfælde går det måske knap så let og smertefrit at nedskære udgifterne. Du må måske granske dit budget mere omhyggeligt for at finde ud af hvad du kan undvære.

Navnlig de der bor i velstående og industrialiserede lande må overveje denne faktor. I vor materialistiske verden bliver visdommen i Bibelens ord i Første Timoteusbrev 6:7, 8 ofte ringeagtet: „Vi har ikke bragt noget med ind i verden, og vi kan heller ikke bringe noget med ud. Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det.“ Men for mange har disse ord bevist deres værdi.

Det er derfor klogt at tænke sig om en ekstra gang før man drager den slutning at man må tjene noget mere for at få budgettet til at balancere. Det kan meget vel gå ud over familielivet hvis man vælger at arbejde over, tage et ekstraarbejde eller sende endnu et familiemedlem ud på arbejdsmarkedet. Og familier der tager ekstraarbejde for at kunne dække nogle bestemte udgifter, sætter i mange tilfælde blot en materialistisk svikmølle i gang: De beholder arbejdet når udgiften er blevet dækket fordi ekstraindtægten pludselig føles uundværlig. Kast derfor endnu et blik på dit budget og se om du kan skære yderligere ned på dine udgifter — selv om det måske gør ondt. Her følger nogle få forslag:

• Adspredelse og underholdning: I De forenede Stater bruges over 6 procent af indtægten på adspredelse og underholdning. Det er måske for meget for dig. At læse, at gå tur i en park, og så videre, er ikke nær så dyrt som at gå i biografen, ud at spise eller til sportskampe.

• Dyre og dårlige vaner: Nogle bruger en stor procentdel af deres løn på tobak. Spillelidenskab er også en dyr last. Ville det ikke styrke dit budget hvis du aflagde sådanne vaner?

• Mad og drikke: Alkoholiske drikke er en behagelighed — men ikke en nødvendighed. Heller ikke kød er nødvendigt hver dag. Grøntsager og urter (for eksempel bagte kartofler) tilberedt med lidt ekstra omhu og fantasi, er ofte lige så velsmagende — og betydeligt sundere. Når det er sæson for bestemte grøntsager og frugter, er de desuden billigere at købe. I stedet for at smide madrester væk kan man finde måder at anvende dem på, for eksempel i biksemad eller gryderetter.

• Kredit: Bør anvendes med tilbageholdenhed, om overhovedet. Renterne på lån og kreditkøb fordyrer varen og kan belaste budgettet.

• Telefonen: Hvis udenbys samtaler er en økonomisk byrde, kan man overveje at begrænse dem. Husk desuden at det om aftenen er billigere at telefonere end om dagen — og at de fleste stadig bliver glade for at få et brev!

• Tøj: Vær ikke forhippet på at følge den nyeste mode. ’Tidløst’ tøj er ofte et bedre køb. Man kunne måske overveje at sy til sig selv og børnene.

Efter ikke så få anstrengelser ser budgettet endelig ud til at kunne fungere, og efter endnu nogle ændringer her og der kan familiens medlemmer betragte deres værk med stolthed. Men nu følger den svære del.

Hold budgettet

Nogle tal på et stykke papir kan ikke løse en families økonomiske problemer. At lægge budgettet er faktisk den letteste del af sagen. At holde det kan vise sig at være mere problematisk. Det kræver selvbeherskelse. Det vil være nødvendigt at fordele pengene på en eller anden måde.

Meget vil afhænge af hvordan man bliver lønnet, om det er ugentligt, hver 14. dag eller månedligt. Hvis man for eksempel får ugeløn kan man gøre sig det til en vane hver uge at lægge penge til side til dækning af de ugentlige udgifter, og samtidig lægge lidt til side til månedlige og årlige udgifter.

Nogle har fundet at „konvolutmetoden“ er en stor hjælp i denne henseende. Man tager simpelt hen nogle konvolutter og mærker dem med de udgiftsposter de repræsenterer, for eksempel „mad“ eller „tøj“, og beløbet. På lønningsdagen fordeler man så sin indtægt i konvolutterne. Følger man denne metode har man pengene parat når tiden kommer hvor regningerne skal betales. Og hvis man ikke har lagt tilstrækkeligt til side til en bestemt udgift, behøver man blot at låne fra en anden kuvert.

Andre foretrækker at betale regningerne over deres checkkonto, i stedet for at have kontanter liggende i hjemmet. Vælger man at gøre det, kan man føre regnskab med pengene ved hjælp af indbetalingsbilag og regnskabsbladet i checkhæftet. Nogle har endda oprettet en særlig konto til udgifter der skal betales med større mellemrum. De betaler måske deres faste udgifter ved hjælp af checkkontoen og sætter desuden hver uge (eller måned, afhængigt af hvornår de får løn) penge ind på en anden konto for at spare sammen til årlige eller halvårlige udgifter.

Hvilken metode man end vælger, bør man ved månedens slutning sammenligne de faktiske udgifter med de budgetterede. I en tredje kolonne på budgetskemaet kan man notere hvor mange penge man rent faktisk har brugt på de enkelte udgifter. Tab ikke modet hvis tallene ikke stemmer overens i begyndelsen. Dine skønsmæssige udgifter var jo netop kun skønsmæssige. De var ikke hugget i sten. Som ugerne går vil det måske være nødvendigt at foretage en række justeringer på budgettet indtil tallene bliver realistiske. Stigende udgifter på grund af inflation kan gøre det nødvendigt at regulere budgettet regelmæssigt.

Når man fører regnskab, finder man måske andre udgifter der kunne nedskæres. En mand forsøgte for eksempel at hamle op med de stigende leveomkostninger ved at opdrætte dyr til eget forbrug. Men han havde stadig svært ved at få det til at løbe rundt. Da han begyndte at holde regnskab med sine udgifter, opdagede han at omkostningerne i forbindelse med foder og pasning af dyrene var så store at det ikke kunne betale sig for ham at opdrætte dem. Hvad var løsningen? Han gav afkald på dyrene, og sparede penge.

Hanne og Lars erfarede at et budget kan løse mange problemer. Det håber vi også at det kan for dig. Husk at de økonomiske trængsler vi lider under nu, er et tegn på at vi lever i det Bibelen kalder „de sidste dage“ og „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) Den egentlige årsag til økonomiske vanskeligheder er vi altså ikke herrer over, men det hindrer os naturligvis ikke i at anvende „praktisk visdom“ for at løse problemerne så godt vi formår det. (Ordsprogene 2:7) Det kan et budget måske netop hjælpe os til.

[Ramme på side 27]

Skema over udgifter i ․․․․․․․․ måned

Udgiftsposter Budgetteret Faktisk udgift

Mad

Vask og rengøring

Husleje

Elektricitet

Varme

Forsikring

Skat

Afdrag på bil

Reparation af bil

Forsikring af bil

Benzin

Telefon

Tandlæge

Medicin

Sygeforsikring

Tøj

Adspredelse

Ferie

Transport til stævner

Bidrag til Rigets arbejde

Diverse

Opsparing

Samlede udgifter (sammenholdes med den samlede indtægt)