Ulykker — Hvorfor sker de? Hvordan forebygges de?

Spørgsmål: Hvilken „epidemi“ påfører mennesker kolossale lidelser og utallige handicaps, er en væsentlig dødsårsag i alle aldersgrupper, medfører store omkostninger for samfundet, og findes i alle lande men omtales dog sjældent i de medicinske fakulteters læseplaner eller forskningsprojekter?

Svar: Ulykkera

DET ovennævnte spørgsmål peger på en af vor tids plager — ulykker. I de industrialiserede lande er ulykker faktisk den største dødsårsag for kvinder under 34 år og for mænd under 44. Men ved at være opmærksom på sikkerheden kan man klarlægge de fleste ulykkesårsager og derved formindske faren for liv og lemmer. Hvordan kan man gøre det i praksis? Lad os betragte tre områder hvor vi kan blive mere sikkerhedsbevidste.

Fald

Selv om meget der er nyt og fremmed gør sig gældende i vor tid, er de væsentligste årsager til kvæstelser og død stadig enkle og almindelige. I mange lande er fald den største dødsårsag i hjemmet. Her i Danmark var fald årsag til hver tredje dødsulykke og 37 procent af alle sygehusindlæggelser efter ulykker i 1981. Da disse indlæggelser i gennemsnit varer 13 dage, tegner faldulykkerne sig for ikke mindre end 53 procent af sygehusenes sengedage i forbindelse med ulykker. I De forenede Stater er fald, næst efter bilulykker, den væsentligste årsag til ansigtslæsioner og resulterer i cirka 14 millioner tilskadekomne og 15.000 dødsfald om året. I New Zealand kommer der hvert år 28.000 til skade ved fald (det er næsten 1 procent af befolkningen). Disse ulykker påfører forsikringsselskaberne en udgift på 12 millioner dollars (120 millioner kroner).

Hvem er mest udsat for kvæstelser eller død som følge af fald? Det er børnene og de ældre. De farlige steder hvor de fleste fald sker er følgende: trappetrin, små løse tæpper, overisede flader, og badekar. De fald fra svimlende højder som man undertiden hører om i nyhedsmedierne er ikke typiske for faldulykkerne. Langt de fleste af dem sker ved at man snubler over eller glider på noget der ligger på gulvet eller jorden. God orden i hjemmet er midlet til at undgå den slags ulykker. Holder man hjemmet eller arbejdspladsen ren og ryddelig, vil den væsentligste årsag til ulykker være fjernet.

Ildebrand

Vi lever og arbejder, og samles somme tider til møder, i omgivelser der bliver stadig mere brændbare og giftige. Trods anvendelsen af materialer som stål, mursten og beton er vi alligevel omgivet af flygtige væsker, luftformige brændstoffer og inventar af plastic som, når det antændes, kan afgive dræbende luftarter.

De fleste ildebrande i hjemmet har tre årsager — mænd, kvinder og børn. I De forenede Stater udbryder der en ny brand i et privat hjem for hvert 45. sekund. I Japan udbryder der en brand hvert syvende minut, og hvert niende minut brænder et hus ned til grunden. Ikke desto mindre kunne de fleste af disse ildebrande have været undgået.

I forældre, lader I jeres børn være alene hjemme uden en voksen til at se efter dem? Jeres børn kan blive offer for en ulykke hurtigere end I kan knipse med fingrene. Blandt børn er skoldning den næststørste dødsårsag som følge af forbrændinger. Mad der får lov at stå på et tændt komfur uden opsyn har været årsag til mange ildebrande. Efter at priserne på fyringsolie for godt ti år siden begyndte at stige, er anvendelsen af brændeovne blevet populær hos en generation der ikke er kendt med deres rette brug og vedligeholdelse. Resultatet er hundreder af ildebrande — med død og kvæstelser til følge.

Tobaksrygning er den største årsag til dødbringende ildebrande i private hjem. Rygere der falder i søvn med en tændt cigaret er skyld i at der hvert år er tusinder som brænder ihjel. Det berører ikke blot rygeren — også familie og naboer udsættes for lidelser. Når en cigar eller en cigaret antænder møblementet, kan flammerne hurtigt sprede sig til resten af huset og springe til omkringliggende bygninger.

Forestil dig at dit hjem eller den bygning hvor du er nu, i dette øjeblik pludselig omsluttes af flammer. Kunne du så finde nødudgangen? Ildebrande udsender ingen forvarsel. Vær altid forberedt på det uventede. Når du går ind i en bygning eller et værelse, så læg mærke til hvor du kunne komme ud i nødstilfælde. Mærk dig mulige flugtveje. I hjemmet kan man som familie planlægge og øve sig regelmæssigt på at følge mindst to forskellige flugtveje, samt aftale i forvejen hvor man skal mødes uden for huset. Dette vil forebygge paniksituationer og hjælpe en til ikke at handle impulsivt og derved begå en katastrofal fejltagelse.

„Hvis der går ild i dig selv eller i dit tøj, så husk de tre ord — STANDS. FALD. RUL.“ Sådan lyder et råd fra Chuck Fierson, der er brandmand og instruktør, som det var gengivet i The Express fra Easton, Pennsylvanien i USA. Man skal prøve på at kvæle ilden.

○ STANDS: Løb ikke. Løb vil blot tilføre ilden næring i form af ilt. Jo mere ilt der tilføres, jo heftigere vil ilden brænde.

○ FALD: Kast dig ned på jorden øjeblikkelig. Læg dig helt ned. Bliv ikke stående.

○ RUL: Rul rundt med albuerne trukket ind til siden. Dæk ansigtet med hænderne. Det vil hjælpe til at kvæle ilden og til at undgå vansiring af ansigtet samt forhindre at varm luft giver forbrændinger i lungerne.

Trafik

Det er ingen overdrivelse at omtale død og lemlæstelse i trafikken som en moderne pest. Der findes ingen vaccine mod trafikdødsfald. En trafikulykke kan indtræffe som et lyn fra en klar himmel, men dens virkninger kan vare for livstid og få indflydelse på manges liv.

Både børn og teenagere er i farezonen når det gælder bilulykker, men af helt forskellige årsager. De unge bliver for det meste ofre for deres egen dumhed. Børnene bliver derimod næsten altid ofre for andres uagtsomhed. For eksempel bliver der i De forenede Stater hvert år „dræbt og såret flere børn i alderen fra 0 til 4 år ved bilulykker, end af polioepidemien i dens værste år,“ berettes det i publikationen Human Factors Society Safety Technical Group Newsletter. Om de unge i Nigeria bemærker World Health: „Unge fra skolens ældste klasser og gymnasiet vil snarere blive slået ihjel i trafikken end de vil dø af en smitsom sygdom.“

Et enkelt, men ofte forsømt, middel til at undgå legemsbeskadigelse i trafikken, er den konsekvente brug af sikkerhedsselen. Londons trafikstyrelse erfarede at antallet af tilskadekomne der blev behandlet på hospitalerne faldt med en femtedel seks måneder efter at en lov om tvungen brug af sikkerhedsseler var trådt i kraft. Korrekt brug af fastspændte bilstole er ganske enkelt livreddende for børn under fire år. Bilstole til små børn hører til det mest effektive livreddende sikkerhedsudstyr der kan fås, ifølge en undersøgelse der er blevet offentliggjort i The Journal of the American Medical Association.

Bemærk denne rystende kendsgerning: Hvis en bil bevæger sig med en hastighed af 48 kilometer i timen i kollisionsøjeblikket, vil et spædbarn på 4,5 kilo slynges mod instrumentbrættet med samme kraft som hvis det ramte jorden efter et fald fra anden sal. Vær derfor omhyggelig med at spænde selerne! Gør det til en vane for dig selv og din familie!

Årsagerne til de fleste trafikulykker er ligegyldighed, forsømmelighed, selviskhed og utålmodighed. Har du bemærket disse træk hos dig selv når du kører? Har andre lagt mærke til det? Hvordan reagerer du for eksempel når en anden bilist kører ind foran dig? Undgå skadelige følelser ved at opbygge en sund indstilling der er fri for krænkelse, irritation eller vrede. Kort sagt, hav kontrol over dine følelser! Følg dette kloge råd: „Hvis du er fornuftig, bevarer du fatningen. Når nogen gør dig uret, er det en dyd at lade som ingenting.“ — Ordsprogene 19:11, Today’s English Version.

En anden måde hvorpå du kan øge sikkerheden på vejen, er ved at lære mere om din bil, trafikken og vejret. Hvad der er endnu vigtigere: lær dine evner såvel som dine begrænsninger at kende. Resultatet vil være en god dømmekraft, som er et produkt af den rigtige indstilling og en præcis viden.

Hvordan bliver man i øvrigt en god bilist? Forskere har fundet ud af at bilister der kørte sikkert havde dette tilfælles: „De koncentrerede sig helt om kørselen og de syntes at have evnen til at placere deres køretøj perfekt i trafikken og altid at forudse hvad der kunne ske længere fremme.“ Dertil kommer at „de var hensynsfulde over for fodgængere og medbilister“. Kunne man ikke især forvente at se dette hos en sand kristen, da han jo anerkender den gyldne regel om at ’gøre mod andre hvad man ønsker de skal gøre mod en selv’? — Mattæus 7:12.

Udvis derfor en god opførsel og kør forsvarligt. Tænk på at dit eget og andres liv afhænger af det.

Mange rejser foretages også med offentlige transportmidler. Her følger nogle få råd om sikkerhed når man kører med bus:

○ Vær på vagt over for glatte trin og fortove når du stiger ind i eller ud af bussen. Pas på trafikken.

○ Hav pengene klar. Hvis man skal lede efter dem mens bussen kører, kan man miste balancen.

○ Hav altid en hånd fri til at gribe fat med. Hold fast når bussen bremser eller drejer.

○ Gå ikke ud på kørebanen foran eller bag ved bussen. Vent til den er kørt.

○ I mørke bør man bære lyst tøj og anvende refleksbrikker når man færdes på vejen.

Uanset om vi er hjemme, på arbejde eller på ferie, er vort liv i fare hver eneste dag. Det er ikke muligt at undgå alle uheld, men vi kan fjerne de fleste af deres årsager hvis vi er sikkerhedsbevidste. Direktøren for USAs sundhedsstyrelse udtaler: „Måske op mod halvdelen af alle dødsfald i De forenede Stater . . . skyldes en uforsvarlig opførsel eller livsform.“ Vi behøver med andre ord mere end oplysning for at leve sikkert. Vi må udvikle og bevare en ansvarsbevidst, vågen og engageret holdning til sikkerhed i vor livsform. Er sikkerhed blevet en livsform for dig?

[Fodnote]

[Ramme på side 5]

Forebyggelse af faldulykker

• Er alle trapper godt oplyste?

• Er alle trapper forsynet med solide gelændere?

• Er alle små tæpper stiftet fast eller har de en skridsikker bagside, også de der ligger på trapperne?

• Er alle udendørs trappetrin og gangarealer i god stand?

• Er soveværelset forsynet med lamper der kan nås fra sengen, eller findes der vågelys?

• Er mindre møbler placeret så de ikke står i vejen?

• Er badeværelset udstyret med håndgreb ved siden af badekarret eller brusekabinen, og er badekarret forsynet med skridsikre måtter?

• Er stængerne til badeforhæng og håndklæder samt sæbeholdere fæstnet solidt til væggen?

• Tørrer du omgående op efter dig hvis du spilder noget på gulvet i badeværelse eller køkken?

• Bliver skabsdøre og skuffer lukket efter brug?

• Samler børnene deres legetøj op og lægger det til side lige så snart de er færdige med at lege?

• Benytter I en solid stige i stedet for en vakkelvorn taburet for at nå det der er uden for rækkevidde?

[Ramme på side 6]

Forebyggelse af ildebrande

• Er røg- eller varmedetektorer rigtigt placeret (mindst én på hver etage) og vedligeholdt?

• Har alle i familien, især børnene, de ældre og de handicappede, brandsikkert nattøj?

• Er tændstikker og brændbare væsker uden for børnenes rækkevidde?

• Er håndtag på kasseroller og pander vendt ind over komfuret (dog ikke over blussene)?

• Findes der en brugbar ildslukker i køkkenet?

• Er døren til soveværelset lukket når du sover, så indtrængen af ild og røg forsinkes?

• Er stik til eludstyr taget ud af kontakterne når det ikke er i brug, og er der, når det er i brug, tilstrækkelig luft omkring til at forhindre antændelse af omgivende materialer?

• Opbevares alle klude der kan antænde sig selv, i lukkede metalbeholdere?

• Er elektriske ledninger fjernet fra steder under tæpper eller over radiatorer? Er slidte ledninger blevet repareret eller udskiftet?

• Er alle møbler og gardiner mindst én meter fra pejs eller brændeovn?

• Er betrækket på strygebrættet af brandsikkert materiale?

• Er brændbare materialer i pulterkammer eller på toilet holdt adskilt fra uafskærmede elektriske pærer?

• Er der nedlagt forbud mod brug af kælder eller loft som oplagsplads for gamle aviser og andre brændbare ting?

• Bliver skorstene og røgkanaler renset og undersøgt mindst én gang om året?

[Ramme på side 7]

Hvordan man overlever en hotelbrand

• Bo på hoteller der har røgdetektorer, alarmer og sprinkleranlæg.

• Spørg ved indskrivningen efter planer for evakuering og alarmsignaler.

• Undersøg flugtmuligheder. Tæl dørene mellem dit værelse og nærmeste udgang. Find brandtrappen og undersøg om tagdøren kan åbnes.

• Lær dit værelse at kende. Sørg for fri passage til døren og hav nøglen liggende ved sengen. (Den har du brug for hvis du tvinges tilbage til værelset.)

• Fyld en spand med vand.

• Hvis du vækkes af et eller andet om natten, så vær på vagt! Hvis du kan lugte røg, kryb langs gulvet. (Giftige gasser er lugtløse og fylder rummet fra loftet og nedefter.)

• Føl på døren. Hvis den er meget varm, så luk den ikke op. Hvis den er lidt varm, luk den da langsomt op.

Hvis gangen er fri, kryb langs væggen på samme side som udgangen.

Hvis vejen ned er spærret, løb da ud på taget. Hold døren til taget helt åben.

Hvis det ikke er muligt at komme væk, vend tilbage til værelset, luk døren, ring til receptionen eller brandvæsenet.

Prøv at tilkalde hjælp udefra med vink eller råb.

• Benyt ikke elevatoren.

• I værelset: fyld badekarret med vand, stop våde håndklæder eller sengelinned i revner ved døren, brug et fugtigt håndklæde som luftfilter for munden.

• Hvis der ikke er røg i værelset, hold vinduerne lukkede. Hvis det brænder udenfor, ryk da gardinerne ned og flyt alt brændbart væk fra vinduet.

• Hvis du befinder dig højere oppe end anden sal, så spring ikke ud. Bevar roen, søg at undgå at ilden trænger ind i værelset, afvent hjælp.

[Illustrationer på side 8]

Bilstole til små børn hører til det mest effektive livreddende sikkerhedsudstyr der fås

Når du stiger ind i en bus, hav da pengene parat og hav en hånd fri til at gribe fat med