Indbyder De selv til ulykker?

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT I BRASILIEN

DEN lille dreng sprang fornøjet op ad ejendommens brandtrappe. Tre etager oppe standsede han og kiggede ned på betonvejen nedenunder. Bagefter kunne han ikke buske at han var smuttet ud under gelænderet og var faldet de ni meter ned. Da han vågnede, så han op på en hel masse mennesker i hvide kitler der stod omkring ham. Han lå på hospitalet og var indskrevet som „offer for en ulykke“.

Den slags tragedier indtræffer kun alt for ofte, og endnu oftere sker der ulykker på arbejdspladsen. For eksempel oplyses det fra Vesttyskland at man i 1975 registrerede lige ved 2.000.000 arbejdsulykker blandt landets 26.000.000 lønmodtagere, og det på trods af alle sikkerhedsbestemmelser. I Brasilien sker der efter sigende 40 arbejdsulykker i minuttet. Det brasilianske tidsskrift Construtor for maj 1976 oplyser at „det store ulykkesantal . . . stiger i stedet for at falde — med cirka 15% om året“.

Visse kilder anslår at hvert fjerde menneske én gang om året kommer ud for en ulykke der kræver lægehjælp. Dette stiller os alle over for et par ubehagelige spørgsmål: Indbyder vi selv til ulykker? Kan vi gøre noget for at afværge at de sker? Hører vi måske ligefrem til dem der er mere disponerede for ulykker end andre?

Først må man gøre sig klart at man kan tage visse forholdsregler og dermed nedsætte risikoen for ulykker betydeligt. Sikkerhedseksperter hævder at over 90 procent af alle ulykker kunne have været afværget. Ulykkerne sker på grund af manglende oplysning, uforsigtighed eller utilstrækkeligt sikrede forhold. De skyldes sjældent tilsyneladende uundgåelige omstændigheder.

Man kan altså Mindske risikoen for ulykker når man (1) kender den sikreste fremgangsmåde og (2) gør det til en vane at handle i overensstemmelse med denne viden. Man kan med andre ord selv gøre noget.

Det „ulykkes-disponerede“ menneske

Det er ingen skrøne at nogle mennesker er mere disponerede for ulykker end andre. Undersøgelser har vist at den evigt uheldige uvægerlig røber bestemte karaktertræk. Han har som regel ikke sine følelser helt under kontrol — han bliver let ophidset, skuffet eller anspændt. Der ligger åbenbart også en rent fysisk beskyttelse i at følge Bibelens råd om at beherske sig. — Ordsp. 14:17; 25:28.

Den ulykkes-disponerede ser desuden tit bort fra de nøjagtige detaljer ved det udstyr han har med at gøre, og han er ligeglad med de for længst fastslåede sikkerhedsregler, for han tror at han kan klare enhver situation, eller også siger han „der sker kun det der skal ske“. Denne tendens, parret med en fejlbedømmelse af kroppens reaktioner, gør sandsynligvis sit til at den evigt uheldige lever op til sit prædikat.

Imidlertid tillægger man sig selvsagt ikke bedre vaner blot fordi man læser om dette; men sætter man sig ind i en række forsigtighedsregler og anvender dem, kan man måske spare sig selv for megen smerte eller endda redde livet. Man behøver naturligvis ikke at brænde fingrene på komfuret for at konstatere at dette er varmt. De smerter og lidelser som tusinder har skaffet sig hos erfaringens strenge læremester, er baggrunden for en del fastslåede forsigtighedsregler. En kort gennemgang af hvordan de er opstået, vil tilskynde os til at tage dem alvorligt.

Forebyggelse af ulykker — historisk set

Interessant nok blev en af de første sikkerhedsforskrifter indlemmet i Bibelen som en del af Moseloven. Israelitterne fik befaling til at sætte rækværk rundt langs tagkanten på nybyggede huse for at hindre at nogen faldt ned fra taget. Deres brønde var som regel omgivet af en lav murkant og skulle ifølge Loven holdes tildækkede, så dyr og mennesker ikke kunne falde ned i dem. Desuden havde man love der ansporede borgerne til at forebygge brand og vise respekt for dyrs og menneskers liv. — 5 Mos. 22:8; 2 Mos. 21:33, 34; 22:6; 4 Mos. 35:22-25.

I andre lande anlagde man i årtusinder en nærmest skæbnetro holdning. Først med industriens gennembrud vedtog lovgiverne noget der kunne sammenlignes med Moselovens forskrifter til forebyggelse af ulykker. Op til begyndelsen af det syttende århundrede blev praktisk taget alt hjemmefremstillet af familiens medlemmer og de ansatte folk. Der fandtes hverken store fabrikker eller indviklede transportsystemer. Det var minimalt hvad der skete af arbejdsulykker dengang, sammenlignet med nu.

Men så fik vi maskiner til masseproduktion og massetransport. Først blev de drevet af kraftige dampmaskiner, og siden af benzinmotorer eller elektromotorer; dristigheden tog til, og det samme gjorde de alvorlige ulykker. De usle og risikofyldte vilkår man bød mange industriarbejdere dengang, især i England og Tyskland, blev notoriske. Selv kvinder og børn arbejdede så mange timer at de blev aldeles udmattede — og ulykkernes antal steg. Forblindede af selviskhed og begærlighed havde mange arbejdsgivere slet ikke tanke for sikkerhedsforanstaltninger.

Offentlige bestræbelser i nyere tid

Med tiden gik det op for mange regeringer og virksomheder hvor megen skade der forvoldtes ved arbejds- og trafikulykker. Økonomisk tilbagegang som følge af tabte arbejdstimer, lægeregninger og skade på ejendom og materialer, samt uheldige psykologiske virkninger, gjorde det nødvendigt med en forandring.

Følgelig traf man alle mulige foranstaltninger til forebyggelse af ulykker, til en vis grad af menneskelige men især af økonomiske hensyn. I nogle industrilande begyndte dette i første halvdel af det nittende århundrede med indførelsen af lovbefalede sikkerhedsbestemmelser. Mange af disse lovbestemmelser er naturligvis blevet ændret siden. Så sent som i december 1970 blev de bestemmelser om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen man havde i De forenede Stater, revideret og gjort til lov. Lignende revisioner er blevet foretaget i andre lande, for eksempel i Brasilien i 1967 og 1976.a

Herudover blev der oprettet ikke-statslige og almennyttige organisationer, udelukkende med det formål at forebygge ulykker. Til eksempel skal vi blot nævne to, nemlig ABPA i Brasilien, og landssikkerhedsrådet i De forenede Stater. Sidstnævntes formål er blandt andet „at fremme og støtte metoder og fremgangsmåder der kan give større sikkerhed, bedre beskyttelse og øget sundhed blandt arbejdere, arbejdsgivere og børn“. Stort set har de andre organisationer af lignende art verden over den samme målsætning.

Forsikringsselskaberne er naturligvis også meget interesseret i at nedbringe antallet af ulykker. Derfor har de ladet fremstille tryksager, plakater, film og andet reklamemateriale til oplysningskampagner for større sikkerhed. I erkendelse af hvor vigtigt det er at støtte disse kampagner, har private firmaer oprettet udvalg eller afdelinger der tager sig af sikkerhedsforanstaltninger og forebyggelse af ulykker. Mange af disse sørger også for sikkerhedsfodtøj samt udstyr til beskyttelse af hænder, hørelse, syn og ansigt. Ydermere har man afholdt specielle kurser om forebyggelse af ulykker for at gøre folk mere sikkerhedsbevidste.

At myndigheder og andre ansvarlige har vist en så omfattende interesse for problemet, viser hvor stort det er blevet og hvor megen smerte, sorg og skade der kunne undgås dersom vi alle viste oprigtig interesse for vor egen og andres velfærd. Imidlertid gør alt dette måske at man synes det lyder indviklet at skulle lære „sikkerhedsreglerne“. Men der er faktisk kun ganske få principper, og de er lette at lære. Lad os se på hvad man kan gøre for at mindske risikoen for ulykker betydeligt.

Den enkeltes sikkerhed på arbejdspladsen

Da ulykker på arbejdspladsen ifølge statistikken er de almindeligst forekommende, skal vi her opstille nogle få sikkerhedsregler der kan være til hjælp for industriarbejdere, transportarbejdere, landbrugsmedhjælpere og, i særdeleshed, bygningshåndværkere, der hyppigst er ofre for alvorlige arbejdsulykker.

Hvordan man forebygger ulykker

 1. Tag Deres arbejde alvorligt. Er man uopmærksom, laver man sjov, tager chancer eller løber en risiko for spændingens skyld, kan det koste én livet.

 2. Overhold strengt alle sikkerhedsbestemmelser og gør brug af alt hvad der anbefales af person-sikkerhedsudstyr for Deres arbejde. Tænk ikke at det er unødvendigt eller meningsløst at bruge det.

 3. Opøv Dem i de seks løfteregler: (a) Stå med fødderne adskilt — sæt den ene fod ved siden af det der skal løftes, og den anden bagved. (b) Hold ryggen rank, næsten lodret. (c) Træk hagen ind. (d) Fat om genstanden med begge hænder. (e) Hold albuer og arme ind til kroppen. (f) Hold kroppen lige over fødderne, og brug benmusklerne til at løfte med.

 4. Når som helst De arbejder på et isoleret sted hvor der er mulige farer for sikkerheden, forvis Dem da om at De ikke er alene eller at De i hvert fald kan råbe andre op.

 5. Kom faremomenterne i forkøbet ved at være opmærksom, agtpågivende og kendt med sikkerhedsudstyret og med de materialer De har med at gøre.

 6. Alt udstyr af livsvigtig betydning for sikkerheden ved Deres arbejde bør kontrolleres hver gang det skal bruges. Tag aldrig noget for givet. Maskiner styres af naturlove og ikke af fornuftslutninger.

 7. Undgå personbefordring i maskiner der kun er beregnet til at løfte eller transportere gods med.

 8. Gode ordens- og renlighedsvaner tilrådes. Tør straks op når der spildes noget. Læg redskaber og værktøj på rette plads. Alle klude som er våde af opløsningsmidler bør opbevares i lufttætte metalbeholdere.

 9. Rengøring, reparation, justering og, sædvanligvis, smøring af maskiner bør kun ske når strømmen er afbrudt og alle ventiler er lukkede. Kun autoriserede håndværkere bør røre elektriske installationer eller kraftkilder af anden art.

10. Sikkerhedsskærme på maskinen tjener til beskyttelse for Dem; kør aldrig med maskinen medmindre de er på plads. Og husk at løst tøj eller langt hår let kan fanges af en maskine.

Personlig sikkerhed i hjemmet

En artikel med overskriften „25% af alle ulykker sker i hjemmet“ blev bragt af det brasilianske blad Jornal da Prevenção de Acidentes for december 1976. Artiklen understregede at „de fleste af ofrene sædvanligvis er børn og kvinder. Ofte får ulykkerne dødelig udgang“. Ifølge Maxwell N. Halsey, der er specialist i forebyggelse af ulykker, er ulykker den største dødsårsag blandt børn i alle aldersgrupper. Vi skal derfor give nogle praktiske vink om hvordan man sikrer sig selv og sine børn mod ulykker i hjemmet:

 1. Beskyt småbørn imod at falde ud gennem vinduer eller ned ad trapper ved at opsætte gitre eller låger. Børn og voksne kan undgå at falde på gulvet hvis man holder dette i god stand, undgår at bone det for kraftigt og holder det fri for unødvendige hindringer.

 2. Stikkontakter bør altid være dækket eller sikret, især hvis børn kan nå dem. Småbørn har for vane at putte ting i alt muligt, og kommer de noget ind i stikkontakten kan de blive dræbt ved stød.

 3. Forvis Dem om at alle køkkenvaske, badekar og vandkummer er forsvarligt fastgjort til væggen. Ellers kan børn tippe dem over, og det kan forårsage alvorlige skader.

 4. Giv ikke børn lov til at lege med tændstikker, cigarettændere, glasting, knive, sakse, eller andre farlige genstande. Giv dem heller ikke legetøj der kan volde dem skade, enten ved at det går i stykker, de skærer sig på det eller de bliver kvalt i det. Forvis Dem om at børnene forstår hvorfor de ikke må lege med sådanne ting, og sæt selv et godt eksempel.

 5. Står der kasseroller og pander på komfuret, bør håndtaget altid vende indad mod midten, så småbørn ikke kan nå dem og voksne ikke puffe dem ned ved et uheld.

 6. Medicin, rensevæsker, desinfektionsmidler, alkohol, sprøjtemidler og andre kemiske midler som er sundhedsfarlige, bør opbevares et sikkert sted som børn ikke kan nå. Fortæl heller aldrig børnene at medicin er „bolsjer“.

 7. Hæld aldrig giftige væsker på flasker eller i ting der normalt bruges til at drikke af eller til madlavning. Sørg for at man tydeligt kan se hvilken væske der er i hver flaske og hvad den skal bruges til. Giftige væsker bør opbevares i originalflasken.

 8. Det er ikke tilrådeligt at opbevare skydevåben i huset, men dersom De er nødt til det, sørg da for at våbenet er afladet og låst inde. Skydevåben bør omgås med den yderste forsigtighed.

9. Undgå brugen af benzin eller andre letantændelige væsker når De renser eller boner gulve. En gnist fra bonemaskinen kan antænde de giftige dampe.

10. Sæt aldrig blomsterpotter eller andre tunge genstande på udsatte steder. Falder de ned kan de gøre megen skade.

Sikkerhedsforanstaltninger under ferierejser

Ferien skulle gerne være fornøjelig, men det hænder at den spoleres af en ulykke. Trafikulykkerne spiller her en foruroligende rolle. Det siges at der hvert år dræbes eller kvæstes flere mennesker på vejene end på slagmarken. Specialister mener dog at 85 til 90 procent af alle trafik- og transportulykker kunne undgås. Den væsentligste årsag er menneskelige fejl. Til eksempel: Da verden for et par år siden var inde i en energikrise og man måtte skærpe fartbegrænsningerne, skete der færre alvorlige ulykker på landevejene. Vi har her medtaget visse grundlæggende sikkerhedsbestemmelser i trafikken blandt de fremsatte forslag:

1. Lad Dem ikke friste til at „slappe af“ ved rattet blot fordi De er på ferie eller fordi der ikke er andre på vejen.

2. Hold altid Deres vogn i forsvarlig stand. Undersøg regelmæssigt dæk, bremser, døre og andre væsentlige dele. Forsømmelighed kan blive årsag til at De uforsætligt dræber et menneske.

3. Sæt Dem godt ind i hvordan man yder førstehjælp og medbring altid en førstehjælpskasse i vognen; hav også et brandslukningsapparat.

4. Hold færdselsreglerne. Følg nøje alle trafik- og advarselstavler; de er sat op af hensyn til Deres sikkerhed. Der gode grunde til at de er der.

5. Selv om De føler Dem som en sikker svømmer, skiløber eller cyklist, bør De aldrig tage unødige chancer.

6. Vær altid forsigtig når De nærmer Dem et fremmed dyr, hvad enten det er et husdyr eller et dyr i naturen.

7. Hold Dem borte fra uroligheder eller optøjer.

Deres personlige ansvar

Der kunne naturligvis gøres mange tilføjelser til disse lister. Men med de nævnte regler skulle der være givet en idé om de grundlæggende principper; tanken er ikke at man skal begrænses i en sådan grad at man mister glæden i tilværelsen. Hvis man følger reglerne, bliver man mere sikkerhedsbevidst. Som en brasiliansk fabriksleder med mange års erfaring udtrykte det: „Sikkerhedsbestemmelser får først værdi når folk regner med deres betydning. Så længe man tænker: ’Det sker ikke for mig,’ er man et muligt offer.“

Lad os minde om at statistikker gang på gang har vist at kun omkring 2 procent af alle ulykker med rette kan tilskrives omstændigheder man ikke kunne forudse, eller menneskets utilstrækkelighed. — Præd. 9:11.

Fremfor noget andet bør dyb respekt for menneskelivets hellighed samt oprigtige kærlighed til næsten få os til at gøre hvad vi kan for at afværge ulykker. Vi må alle stå livets Giver til regnskab for hvordan vi behandler liv.

Den lille dreng vi omtalte i begyndelsen af denne artikel slap lykkeligvis fra faldet med livet i behold. Men det er naturligvis langt bedre hvis man kan skåne børn og voksne for sådanne oplevelser! Bestræber vi os for dette vil ’det der sker’ i de fleste tilfælde kun være det vi lader ske.

[Fodnote]

[Illustration side 15]

Hvilken sikkerhedsregel har moderen overset?