En verden uden løsninger

MENNESKER er skabt med evnen til at håbe. De kan ikke leve uden håb. Selv om de gang på gang skuffes bliver de ved med at håbe. Som en digter har sagt: „Håbet bor evigt i menneskets bryst.“

Denne fastholden ved håbet kommer intetsteds så tydeligt til udtryk som i forbindelse med jordiske regeringer. Den ene regering efter den anden er kommet til kort, men folk er altid parate til at sætte deres håb til den næste. Sådan har det været i årtusinder. Monarkier, diktaturer, republikker, demokratier, kommunistiske og kapitalistiske styreformer — man har prøvet dem alle, og alle er de slået fejl.

Man har endog foreslået verdensregeringer. Folkeforbundet blev oprettet — og det slog fejl. Derefter fulgte De forenede Nationer, som nu spiller en stadig mindre rolle. Men folk håber stadig, tilsyneladende villige til at sætte deres lid til hvad som helst — undtagen det eneste sikre håb.

DEN verden vi lever i, er en verden uden løsninger. Det viser historien i de seks tusind år menneskeheden har eksisteret. Heller ikke i dag har verden med dens avancerede videnskab kunnet fremkomme med nogen løsninger på de presserende problemer der hjemsøger vor generation. Lad os betragte nogle få af dem.

Ingen løsning på krig

I århundrederne før vor tidsregning og indtil afslutningen på den anden verdenskrig var der forholdsvis få år med fred, men tusinder af fredstraktater blev indgået og brudt. Den første verdenskrig skulle sikre verden for demokratiet. Den kostede 14 millioner døde, men den sikrede ikke demokratiet. Den anden verdenskrig skulle befri jorden for diktatorer, men dens tab på 55 millioner døde udvirkede ikke dette. Siden da er 30 millioner døde i snesevis af krige, og yderligere tusinder mister livet i de konflikter der råder i øjeblikket.

Endnu mere frygtindgydende er det atomvåbenkapløb der nu foregår. De implicerede nationer bruger over 10 millioner kroner i minuttet. En atomkrig kan udløse en „atomvinter“. Og denne kan, ifølge mange videnskabsmænd, betyde enden på menneskets eksistens på jorden.

Ingen løsning på hungersnød

Hvert år dør millioner af sult. Antallet varierer fra 20 til 50 millioner — og udtrykket „dø af sult“ må også indbefatte de millioner der dør af underernæring og de sygdomme der følger i dens kølvand. I Afrika betyder den hurtige befolkningstilvækst at større landområder bliver lagt øde for at skaffe brændsel, og det betyder at der falder mindre regn og at muldlaget forsvinder, hvilket igen betyder et ringere høstudbytte. Om Afrika har præsidenten for Worldwatch Institute for nylig sagt: „Vi står måske over for et menneskeligt drama der overstiger alt hvad vi har oplevet før.“ For det lidende Afrika findes der ingen løsning inden for rækkevidde. Selv i det velstående USA er sulten blevet erklæret for epidemisk, idet 20 millioner er berørt deraf. I hele verden befinder 450 millioner sig på sultedødens rand.

Store mængder nødhjælpsforsyninger går tabt på grund af bureaukrati. Fødevarerne når ikke frem til de sultende, men bliver i stedet benyttet i forbindelse med politiske eller militære manipulationer. Også profitbegær er skyld i at maden ikke kommer i tomme maver, men får de riges pung til at bugne. For to år siden anslog Verdensbanken at det i de næste ti år ville kræve 600 milliarder dollars blot at holde hungersnøden på det nuværende niveau. Men efterhånden som befolkningstallet stiger og ørkenerne breder sig, tager hungeren til. Fremtiden tegner sig sort, uden lysning i horisonten.

Ingen løsning på sygdom

Lægevidenskaben har gjort meget for at bekæmpe sygdom, men billedet ser ikke så rosenrødt ud som det i 1975 blev forudsagt af en af verdens førende videnskabsmænd: „Jeg kan ikke komme i tanker om et eneste medicinsk problem som vi ikke vil kunne løse inden for den nærmeste fremtid.“ Nu, ti år senere, er der ikke alene langt til at kampen er vundet, men man har tabt terræn på mange fronter. Kræft, hjertesygdomme, skrumpelever, sukkersyge, dissemineret sklerose, malaria, sovesyge, sneglefeber og spedalskhed — alle disse sygdomme raser usvækket.

Kønssygdomme har ikke kunnet bekæmpes med antibiotika. Stærke antibiotika resulterer i mere resistente bakteriestammer. AIDS er uhelbredelig og griber mere og mere om sig — hovedsagelig blandt homoseksuelle, stiknarkomaner og modtagere af blodtransfusion. Man kender ikke noget middel der kan helbrede genital herpes. Chlamydia er en epidemisk sygdom der årligt „rammer mindst tre millioner og måske så mange som ti millioner mennesker“. En af de ting den forårsager er sterilitet.

I tidsskriftet Newsweek for 4. februar 1985 hed det: „De forenede Stater er i øjeblikket angrebet af en epidemi af seksuelt overførte sygdomme af hidtil ukendte dimensioner. Statistikken er frygtindgydende: Hver fjerde amerikaner mellem 15 og 55 vil på et eller andet tidspunkt i sit liv blive smittet med en seksuelt overført sygdom.“ Artiklen slutter: „Den bedste beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme synes simpelt hen at være en tilbagevenden til den gammeldags beskyttelsesforanstaltning: monogami.“ Men det er ikke en løsning denne verden kan acceptere.

Ingen løsning på fosterdrab

Vi er forfærdede over at folk i gammel tid satte uønskede spædbørn ud for at lade dem dø af kulde og sult. I dag dræbes de mens de endnu befinder sig i moders liv. De der dræber dem hævder at fostrene reelt ikke er levende mennesker eller sjæle, og at de ikke føler nogen smerte. Men fosteret i livmoderen hopper når det forskrækkes af en pludselig støj, det sutter på tommelfingeren, det drikker væske, det hører moderens hjerteslag — og alligevel siger nogle at det ikke er levende! Utroligt! Dets hjerne fungerer, dets hjerte slår, det opfatter sanseindtryk — og alligevel siger nogle at det ikke føler smerte! Igen utroligt! Smertefri abort — er det blot en påstand for at lette skyldfølelsen?

Det ser sådan ud, ifølge filmen Det tavse skrig som nylig er blevet vist i flere lande. I den ser man hvordan et foster der udsættes for abort ved at dets lemmer sønderrives i livmoderen og suges ud stykke for stykke, øjensynlig lider de forfærdeligste smerter. Under denne proces hopper, spræller og spjætter fosteret, og det åbner munden på en måde der lader ane „et tavst skrig“. Det er på denne og andre måder at verden hvert år skaffer sig af med cirka 55 millioner fostre!

Bibelen betragter et ufødt barn i livmoderen som levende, som en sjæl, og under Moseloven var enhver der forårsagede dets død skyldig, hvad enten det skete ved en ulykke og var forbundet med smerte eller ej. De måtte betale „liv for liv“ eller „sjæl for sjæl“. — 2 Mosebog 21:22, 23, Studieudgaven 1984, fodnoten.

Ingen løsning på forurening

Syreregn der dræber fisk og skove. Kemikalieaffald der forurener jorden og grundvandet. Udstødningsgas fra biler som ødelægger landenes afgrøder og menneskenes lunger. Olieudslip, tungmetaller, radioaktivt affald, plastic, asbest, pesticider, herbicider og mikrobølger — alt dette og meget andet udgør en voksende trussel mod livet på planeten Jorden. Mange arter er allerede blevet udslettet, og daglig står mange flere i fare for at lide samme skæbne.

Som repræsentant for UNEP (De forenede Nationers miljøprogram) udtalte Mostafa Tolba til mere end hundrede delegerede i Kenya: „Der må handles nu, eller katastrofen er uundgåelig.“ Hvis man ikke gør noget nu, sagde han, vil det „ved århundredskiftet resultere i en miljøkatastrofe der vil medføre en ødelæggelse så fuldstændig, så definitiv som noget atomragnarok“. De første astronauter talte med begejstring om jorden: „Vor blå planet er betagende smuk.“ I 1983 sagde astronauten Paul Weitz: „Det er forfærdende for mig at se hvor forurenet vor atmosfære er ved at blive. . . . Denne verden er ulykkeligvis ved hurtigt at blive en grå planet. . . . Vi tilsmudser vor egen rede.“ Men begærlige mennesker låner ikke øre til sådanne ord. Kortsigtet begær taler højere end langsigtede behov.

Ingen løsning på stofmisbrug

En verdensomspændende indsats fra myndighedernes side har ikke dæmmet op for stofmisbrugets flodbølge. Det fremgår af følgende overskrifter: „Man frygter et stofmisbrug langt større end hidtil forudset.“ „Kvinder og kokain: Et voksende problem.“ „Verdens heroinhandel vokser.“ En række razziaer i Mexico i november 1984 resulterede i at man beslaglagde 10.000 tons marihuana — otte gange så meget som myndighederne havde formodet at Mexico producerede på et helt år! Forskere mener at man i høj grad har undervurderet den verdensomspændende fremstilling af narkotika. Ikke alene viser vidnesbyrdene at mafiaen i høj grad er impliceret, men fra den tredje verden bliver private smuglere ved at dukke op „ligesom myrer“.

Folk begynder måske med at bruge stoffer af nysgerrighed eller på grund af gruppepres, men snart bliver det til hedonisme, nydelsessyge. Stofferne giver dem en lystfølelse der langt overgår den der kan fås på almindelig vis, sex indbefattet. Derefter kommer afhængigheden, dernæst tyverier for at dække behovet, og til sidst komplikationer med helbredet, og døden ved en overdosis. Læg hertil de forbrydelser, deriblandt mord, der begås af narkotikahandlere. Men før vi lægger hele skylden på forbryderne, så husk: Det er kunderne der støtter hele denne onde handel og gør den mulig. Svaret er enkelt: Stofmisbrugere må aflægge denne vane, udtørre markedet og med ét slag gøre det af med hele denne afskyelige virksomhed. Men dette enkle svar er også uacceptabelt.

Flere manglende løsninger

Ærlighedens forfald, mangelen på integritet, det religiøse hykleri, familielivets sammenbrud, skilsmisser ved den mindste anledning, forsømte børn, manglende naturlig hengivenhed, selviskhed, uopdragenhed, jeg-dyrkelse, kønslig perversitet, oprørende misbrug af børn, omsiggribende vold, voksende lovløshed og international terrorisme — ja, man kunne nævne en uendelig lang række af ting som denne verden ikke har nogen løsninger på. Den har en mængde problemer, men ingen løsninger eller svar. Hvor rammende forudsagde Jesus ikke den tid vi lever på, da han sagde: „På jorden [vil der være] angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind.“ — Lukas 21:25.

Der findes imidlertid en udvej.