Hvordan stofmisbrug berører dit liv

LIGESOM svamp kan angribe trækonstruktionen i et hus, kan narkotika underminere hele samfundsstrukturen. Hvis samfundet skal fungere, er det af afgørende betydning at der er stabile familier, sunde og raske arbejdere, pålidelige regeringer, ærlige politifolk og lovlydige borgere. Stofmisbrug ødelægger hvert eneste af disse grundlæggende elementer.

En af grundene til at myndighederne har forbudt den ikkemedicinske brug af narkotiske stoffer, er at det skader borgernes helbred. Hvert år dør tusinder af narkomaner af en overdosis. Mange flere dør af aids. Cirka 22 procent af verdens hiv-positive er narkomaner som er blevet smittet af inficerede kanyler. Det er med god grund at Nasser bin Hamad Al-Khalifa fra Qatar for nylig ved en FN-konference advarede om at „den globale landsby er ved at blive en fællesgrav for millioner af mennesker som følge af den illegale narkohandel“.

Men stofmisbrug går ikke kun ud over narkomanens eget helbred. Cirka 10 procent af alle børn der fødes i USA, påvirkes af narkotiske stoffer, som regel kokain, mens de er i livmoderen. Mødrenes stofmisbrug giver ikke alene børnene abstinenssymptomer, men kan også have en skadelig virkning på børnenes mentale og fysiske udvikling.

Lettjente narkopenge — en uimodståelig fristelse

Er dit nabolag trygt at færdes i efter mørkets frembrud? Hvis ikke, skyldes det sandsynligvis narkohandlere. Overfald og gadevold går hånd i hånd med narkotika. Narkomaner tyr ofte til kriminalitet eller prostitution for at skaffe penge til deres forbrug af stoffer, mens rivaliserende bander bekriger og dræber hinanden for at bevare deres andel af narkohandelen. I mange lande betragter politiet forståeligt nok narkotika som en medvirkende faktor i størstedelen af de mordsager de efterforsker.

I nogle lande har oprørere også set fordelene ved med voldelige midler at profitere af den indbringende narkohandel. En stor guerillagruppe i Sydamerika får halvdelen af deres midler ved at yde narkohandlere beskyttelse. „Indtægterne fra den illegale narkohandel finansierer nogle af verdens mest indædte religiøse og etniske konflikter,“ oplyser FN’s Internationale Program for Narkotikabekæmpelse.

Årsag til tragedier

Også på andre måder gør stofmisbrugere gaderne utrygge at færdes i. Michael Kronenwetter skriver i sin bog Drugs in America: „At køre bil under påvirkning af marihuana eller lsd kan være fuldt ud lige så farligt som at køre under påvirkning af alkohol.“ Ikke overraskende er stofmisbrugere også tre til fire gange så udsatte for at komme ud for en ulykke på deres arbejdsplads.

Men det sted hvor brugen af narkotika sikkert gør størst skade, er i hjemmet. „Dårligt fungerende familier og stofmisbrug hænger ofte sammen,“ oplyses det i World Drug Report, der udgives af FN. Forældre som er optaget af at tilfredsstille deres trang til stoffer, sørger sjældent for at give deres børn et stabilt familieliv. Bindingen mellem forældre og barn — der har afgørende betydning i de første uger af barnets liv — kan blive hæmmet. Forældre der er afhængige af stoffer, kommer også ofte i gæld og stjæler måske fra venner eller familiemedlemmer eller mister deres arbejde. Mange børn der vokser op i et sådant miljø, løber hjemmefra og bor på gaden eller begynder selv at tage stoffer.

Stofmisbrug kan også føre til at ægtefællen eller børnene bliver fysisk mishandlet. Kokain, især i kombination med alkohol, kan fremkalde en voldelig adfærd hos nogle der ellers har en venlig natur. Ifølge en canadisk undersøgelse af kokainmisbrugere indrømmede 17 procent af de adspurgte at de bliver aggressive når de tager stoffer. En rapport om børnemishandling i New York anslår at 73 procent af de børn der var blevet mishandlet til døde, havde forældre der var på stoffer.

Korruption og forurening

Narkotika kan ikke kun undergrave familielivet, men også regeringsmagten. I de tilfælde hvor det sker, er det dog snarere narkopengene end selve narkotikaen der forgifter samfundssystemet. En ambassadør fra et sydamerikansk land har beklagende sagt: „Narkotika har korrumperet myndighedspersoner, politiet og hæren.“ Han tilføjer at de mange lettjente penge „simpelt hen er for stor en fristelse“ for dem der arbejder for en sulteløn.

I det ene land efter det andet er dommere, borgmestre, politifolk og sågar narkobetjente blevet taget for korruption. Politikere hvis valgkamp er blevet finansieret af narkobaroner, vender ofte det døve øre til når der lyder krav om at slå ned på narkohandelen. Ikke så få ærlige embedsmænd som har ført an i en kampagne mod narkotika, er blevet snigmyrdet.

Selv jorden, skovene og de dyrearter der findes i dem, berøres af den verdensomspændende plage som narkotika udgør. En stor del af opium- og kokainproduktionen foregår i to områder der er meget sårbare over for miljøskader: regnskovene i den vestlige del af Amazonas og i Sydøstasien. Her er der blevet anrettet omfattende ødelæggelser. Selv den rosværdige indsats der gøres for at fjerne de afgrøder hvoraf der fremstilles narkotika, forårsager stor skade på grund af de giftige ukrudtsmidler der anvendes.

Hvem kommer til at betale?

Hvem betaler for al den skade narkotikaen volder? Det gør vi alle. Vi betaler alle for tabt arbejdsfortjeneste, udgifter til lægebehandling, stjålet eller ødelagt ejendom og omkostninger ved opretholdelse af ordensmagten. En rapport fra det amerikanske arbejdsministerium har beregnet at „stofmisbrug i erhvervslivet skønsmæssigt koster amerikansk handel og industri mellem 75 og 100 milliarder dollars årligt . . . i tabt arbejdsfortjeneste, arbejdsulykker og større omkostninger til lægebehandling og ulykkesforsikringer“.

De der i sidste instans skal betale gildet, er skatteyderne og forbrugerne. I en undersøgelse foretaget i Tyskland i 1995 blev det anslået at de samlede årlige udgifter i forbindelse med stofmisbrug i dette land beløb sig til cirka 850 kroner pr. indbygger. I USA har man vurderet tallet til at være endnu højere — 2100 kroner pr. indbygger.

Men noget der er endnu værre, er den sociale skade narkotikaen volder samfundet. De mange opløste hjem, de talløse tilfælde af børnemishandling, den udbredte korruption blandt embedsmænd samt de mange alt for tidlige dødsfald kan ikke gøres op i penge. Hvilke menneskelige omkostninger medfører alt dette? Den næste artikel vil komme ind på hvilken nedbrydende virkning stofmisbruget har på narkomanerne.

[Ramme/illustration på side 7]

Narkotika og kriminalitet

Narkotika er blevet forbundet med kriminalitet på mindst fire forskellige måder:

1. Ulovlig besiddelse af narkotika og narkohandel er kriminelt i næsten alle lande. Alene i USA foretager politiet hvert år cirka en million anholdelser på grund af narkohandel. I nogle lande er retssystemet ved at drukne i sager om narkoforbrydelser som politiet og domstolene ikke har mulighed for at tage sig af.

2. Da euforiserende stoffer er meget dyre, griber mange narkomaner til kriminalitet for at skaffe penge til deres forbrug. En kokainmisbruger skal måske bruge helt op mod 7000 kroner på stoffer om ugen. Det er derfor ikke overraskende at indbrud, overfald og prostitution breder sig de steder hvor narkohandel får fodfæste.

3. Andre forbrydelser begås for at lette narkohandelen, et af de mest lukrative markeder i verden. „Narkohandel og organiseret kriminalitet er mere eller mindre indbyrdes afhængige,“ oplyser World Drug Report. For at de illegale stoffer kan strømme ubesværet fra ét område til et andet, prøver narkohandlerne at bestikke eller skræmme embedsmænd. Nogle narkofolk har endog deres egen private hær. De kæmpeprofitter narkobaronerne høster, skaber også problemer. Da deres enorme omsætning let ville kunne afsløre dem hvis ikke pengene blev ’vasket hvide’, bruger de banker og advokater for at slette sporene efter narkopengene.

4. Selve virkningen af narkotika kan føre til kriminalitet. Nogle narkomaner mishandler deres egen familie. I visse afrikanske lande der har været hærget af borgerkrig, er der blevet begået frygtelige forbrydelser af teenagesoldater der var påvirkede af narkotika.

[Illustration på side 6]

En mors stofmisbrug kan berøre barnet

[Kildeangivelse]

SuperStock