Unge spørger:

Hvordan kan jeg få et bedre forhold til mine lærere?

„EN GOD lærer,“ siger skolelæreren Barbara Mayer, „kan udfordre en til at se sig selv i et nyt lys og finde talenter og evner som man aldrig anede man ejede, og han kan blive ens vejleder, ja endog en forstående ven der ønsker en det bedste.“

På den anden side kan en lærer også blive hvad forfatteren Theodore Clark kalder „en stadig kilde til frygt og ængstelse“. Han forklarer: „Skolelærere har stor magt. De giver eleverne karakterer, de kan sætte dem i forlegenhed, ydmyge dem og skabe ængstelse, alt efter behag.“ Heldigvis er de fleste lærere rimeligt retfærdige og oprigtigt interesseret i deres elever. Men der er nogle få lærere der til tider kan virke strenge, ufornuftige og uretfærdige, og de kan gøre livet surt for deres elever.

Følg ’den gyldne regel’ i klassen

Bogen The Family Handbook of Adolescence bemærker: „Elever der . . . ved deres opførsel synes at nedvurdere lærernes meninger bliver som oftest selv nedvurderet.“ Ja, den fjendtligt indstillede lærer bliver ofte formet af sine elever!

Lad os engang se på følgerne af grove løjer i klassen. Bogen Listen to Us! beskriver den grove og usædvanlig hårde behandling vikarer bliver udsat for, og giver et lille indtryk af hvor sadistiske elever kan være. „Er I klar over hvad [vikarer] må igennem?“ spørger Valerie på 13. Som svar på sit eget spørgsmål taler hun om „den tortur og pinsel“ som børn nu om dage udsætter vikarerne for.

Valerie overdriver ikke. Roland Betts siger: „Vikarer bliver ubarmhjertigt forfulgt i klasserne og bliver ofte presset så hårdt at de bryder sammen.“ Helt sikre på at de kan ’slippe godt fra det’ morer elever sig med at lade som om de får pludselige anfald af klodsethed og „taber“ deres bøger og blyanter på gulvet samtidig i ét væk. Eller de forsøger at frustrere deres lærer ved at ’spille dumme’ og reagere som om de ikke forstår et ord af hvad han siger. „Vi saboterer for sjov,“ forklarer Bobby.

Hvis du er blandt dem der ’sår’ grove løjer i klasseværelset, skal du ikke blive forbavset hvis du ’høster’ en arrig, fjendtligt indstillet lærer. (Se også Galaterbrevet 6:7.) „Et af de mest grundlæggende principper i den menneskelige natur,“ forklares det i The Family Handbook of Adolescence, „er at mennesker behandler andre på samme måde som de selv føler de bliver behandlet.“

Desuden er lærerne egentlig blevet anbragt i en stilling med en vis myndighed for at gavne en. Man skylder dem respekt, også selv om den måde de udøver denne myndighed på måske ikke altid er retfærdig. (Se også Lukas 6:40.) Overvej derfor: Hvis en respektløs optræden kan få det værste frem i en lærer, vil en respektfuld optræden da ikke få det bedste frem i ham?

Husk altså ’den gyldne regel’: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Mattæus 7:12) Sig derfor nej til at være med til at lave uro i klasseværelset. Lyt opmærksomt til hvad din lærer siger. Vær samarbejdsvillig. Måske vil han med tiden føle sig mindre fjendtligt indstillet — i det mindste over for dig.

’Min lærer kan ikke lide mig’

Forfatterne til bogen Options indrømmer „at lærere — og forældre — blot er mennesker og derfor tilbøjelige til at begå fejl — og meget ofte føler antipati mod en elev af rent følelsesmæssige årsager“. Til tider er det modsætninger i personlighed der er årsag til problemet, eller en form for misforståelse der får læreren til at vende sig imod en. Nysgerrighed bliver måske forvekslet med ’oprørskhed’, og en fjollet humor med dumhed.

Sørgeligt nok er mennesker stadig tilbøjelige til at være som de gamle korinthere og se på tingene „efter deres ydre“. (2 Korinther 10:7) Og hvis en lærer ikke kan lide dig er han måske tilbøjelig til at sætte dig i forlegenhed eller ydmyge dig. Det er derfor forståeligt at der som følge heraf kan opstå et gensidigt fjendskab.

Hvordan bevares freden?

Bibelens råd lyder: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt. . . . Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker.“ (Romerne 12:17, 18) Med andre ord: Prøv ikke at modarbejde din lærer. Undgå unødvendige konfrontationer. Giv ikke din lærer nogen gyldig grund til klage. Prøv i stedet at være venlig. ’Venlig? Over for ham?’ spørger du måske. Ja, vis gode manerer ved venligt og respektfuldt at hilse på din lærer når du kommer ind i klassen. Din vedvarende høflighed vil måske få ham til at skifte mening om dig. — Se også Romerbrevet 12:20, 21.

Joyce Vedral, der er highschool-lærer, mindes: „En dag var jeg i virkelig dårligt humør. Jeg kritiserede alle og enhver for selv de mindste forseelser. Til sidst skreg jeg ad en elev der ikke havde åbnet sin bog. Jeg skulle lige til at true med at give ham dårligere karakterer da jeg pludselig standsede, helt afvæbnet af hans store, dejlige smil. Han smilede til mig og blev ved med at smile. Mens han så på mit stramtandede, dystre ansigtsudtryk, sagde han: ’Hvorfor ikke bare være glad?’ Det var umuligt at lade være med at gengælde hans smil, og snart smittede det af på hele klassen.“

Sandt nok er det ikke alle der kan smile sig ud af en situation. Men Prædikeren 10:4 giver følgende råd: „Hvis en herskers [eller myndighedspersons] ånd rejser sig imod dig [ved at tugte dig], så forlad ikke din plads, for ro afværger store synder.“ Husk også at „et mildt svar afvender forbitrelse“. — Ordsprogene 15:1.

’Jeg fortjente en bedre karakter’

Hvis situationen ikke bedres, prøv da at tale ud med din lærer om problemet. Det er måske ikke særlig let. Bibelen fortæller dog om hvordan Natan greb det an da han fik den vanskelige opgave at afsløre en af kong Davids alvorlige fejl. Natan kom ikke ind i paladset og råbte beskyldninger mod David. Han henvendte sig taktfuldt til ham og brugte en illustration der gjorde det muligt for David selv at drage den rette konklusion. — 2 Samuel 12:1-7.

På samme måde kan du, beskedent og roligt, henvende dig til din lærer hvis du mener at der er foregået noget uretfærdigt — som for eksempel en uretfærdig karakter. En tidligere skolelærer ved navn Bruce Weber giver denne påmindelse: „Oprørskhed hos en elev gør en lærer hårdnakket. Hvis man højlydt beklager sig eller hævder at der er foregået grove uretfærdigheder og sværger hævn, kommer man ingen vegne.“ — Bladet Seventeen.

Man må prøve at henvende sig på en mere voksen måde. Måske kan man begynde med at spørge sin lærer om han vil hjælpe en til at forstå hans karaktersystem. Derefter, foreslår Weber, kan man „prøve at vise at der er sket en forglemmelse eller måske en forkert optælling af points. Brug lærerens eget karaktersystem; vis ham hvor du synes der er sket en fejl med hensyn til din karakter.“ I det mindste vil du lære hvordan man behandler vanskelige spørgsmål. Din modenhed efterlader måske et positivt indtryk hos din lærer.

Betro dig til dine forældre

Til tider kan det dog være at det ikke nytter blot at snakke om tingene. Tag for eksempel det Susan oplevede. Eftersom hun hidtil var blevet betragtet som en mønsterelev blev hun rystet da en af hendes lærere begyndte at give hende dumpekarakterer. Problemet? Den kvindelige lærer indrømmede omsider at grunden til at hun ikke kunne lide Susan var at hun var et af Jehovas vidner. „Det virkede meget frustrerende,“ siger Susan, „og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre.“

Bogen Options anbefaler at du i situationer som denne „går til dine forældre og fortæller dem at det lader til at læreren i det pågældende tilfælde ikke kan lide dig og gør sig særlig umage for at straffe dig, eller udvælger netop dig til at få skylden, eller latterliggør dig.“ Det var det Susan gjorde. „Jeg tog mod til mig,“ mindes hun, „og fortalte min moder [der er enlig] om denne lærer. I begyndelsen troede jeg ikke hun ville forstå det. Men hun sagde: ’Godt, det kan være jeg kan tale med din lærer.’ Da der blev forældremøde gik hun op til skolen og spurgte min lærer hvori problemet bestod. Jeg troede at min moder ville blive virkelig vred, men det blev hun ikke. Hun talte blot roligt med hende.“ Læreren indså at moderen bakkede Susan op og ordnede det derfor sådan at Susan fik en anden lærer.

Ganske vist er det ikke alle stridigheder der har så god en afslutning. Til tider må man blot lære at leve med en vanskelig situation. Men et skoleår varer ikke evigt. Og hvis man prøver på at komme fredeligt ud af det med sin lærer i det indeværende skoleår, kan man være besluttet på at begynde på en frisk i det nye. Muligvis vil man få andre klassekammerater — og måske endog en ny lærer som man også må prøve at komme godt ud af det med.

[Tekstcitat på side 12]

Hvis en respektløs optræden kan få det værste frem i en lærer, vil en respektfuld optræden da ikke få det bedste frem?

[Illustration på side 13]

Hvis du mener at du er blevet uretfærdigt behandlet, henvend dig da til din lærer på en respektfuld måde