Teknologien — træl eller herre?

MODEREN er ét stort smil mens hun giver sin lille datter et knus. Et fotografi af denne situation blev for et års tid siden bragt på forsiden af The New York Times. Kvinden kunne have været en hvilken som helst moder der lige var kommet hjem fra arbejde, men billedteksten lød: „Dr. Anna L. Fisher omfavner sin datter, Kristin, efter at være vendt hjem fra rummet.“ Hun var netop vendt tilbage efter en otte dage lang rumrejse under hvilken astronauterne havde indfanget to vildfarne satellitter og bragt dem tilbage til jorden i en rumfærge.

På samme side i avisen kunne man læse hvordan det gik en lille pige som havde fået et nyt hjerte ved en transplantation der blev betegnet som historisk. Hun døde efter 21 dages kamp, men avisen skrev: „Hendes læge siger i dag at operationen, hvorved hun fik et bavianhjerte, har betydet et fremskridt for videnskaben og en dag vil redde mange børns liv.“

For bare 50 år siden hørte den slags tekniske bedrifter hjemme i science fiction-romanerne, men i dag er de blevet hverdagskost i den grad at de fleste ikke opfatter dem som mere bemærkelsesværdige end for eksempel udenlandsrejser og blindtarmsoperationer.

Mange er blevet forvirrede og har fået det indtryk at intet er umuligt for den moderne videnskab og teknologi. „Videnskabens og teknologiens enorme succes med hensyn til at producere håndgribelige goder . . . har betydet at alt hvad de producerer betragtes som en hellig ko,“ siger John Gibbons, der underviser i et naturvidenskabeligt fag. Ronald Reagan gav i 1983 udtryk for en sådan optimisme i sin årlige tale om nationens tilstand: „Lige så sikkert som Amerikas pionerånd gjorde os til det 20. århundredes industrigigant, vil den samme pionerånd i dag bane vej til et enormt felt med helt nye muligheder — højteknologien.“

Ikke alle er dog lige begejstrede. For eksempel har professor i naturvidenskab Mary Eleanor Clark i et interview sagt: „I Amerika og andre højt udviklede kulturer er troen på teknologien blevet en religiøs tro. Vi er begyndt at mene om os selv at vi rent teknisk er så dygtige at vi altid vil være fleksible nok til at kunne klare enhver krise.“ Nogle ser endda direkte negativt på sagen. En skribent har om datalogen Jacques Vallee skrevet at han mener at ’højteknologien virker selvforstærkende og nu behersker samfundet i lige så høj grad som samfundet behersker højteknologien’.

Er teknologien virkelig et felt med helt nye muligheder, midlet hvormed vi kan løse vore problemer? Eller har teknologien påvirket vor tankegang og livsform så meget at den hastigt er ved at forvandle sig fra træl til herre?