Hvordan påvirkes vi af teknologien?

I GOETHES eventyr Troldmandens lærling, som Paul Dukas’ musik og Walt Disneys film Fantasia har gjort kendt, får lærlingen den idé at lette sin arbejdsbyrde ved hjælp af sin herres overnaturlige kræfter. Han sætter en kost til at bære vand for sig. Han har imidlertid ikke kontrol over kosten, og snart har den lydige men dumme slave båret så meget vand ind i huset at der bliver oversvømmelse. Eventyret ender naturligvis lykkeligt — troldmanden kommer lærlingen til undsætning.

Ligesom lærlingens kost er teknologien et magtfuldt redskab. Ved hjælp af tekniske indretninger kan vi udføre vort arbejde på en lettere, mere effektiv og måske endda mere behagelig måde. Men hvis teknikken ikke holdes inden for faste rammer eller hvis den misbruges, kan brugen af den få katastrofale eller ligefrem dødbringende følger.

Bilen er et nærliggende eksempel. Der er ingen tvivl om at bilen har været til stor nytte og gavn for samfundet i almindelighed. Men hvem kan benægte dens skadelige bivirkninger, for eksempel luftforurening og støj, samt dødsfald og kvæstelser på grund af ulykker og hensynsløs kørsel? Denne tekniske nyskabelse er i bedste fald en velsignelse med modifikationer.

Men teknologiens virkninger er langt mere omfattende. Teknologien har vundet en så fremtrædende plads i vor moderne verden at den ikke blot griber ind i den måde vi arbejder og lever på, men også påvirker vore værdinormer, vort syn på os selv og på samfundet som helhed. Spørgsmålet opstår derfor: Har vi brugt teknologien klogt til vor egen gavn, eller har vi ladet teknologien dominere vor livsform til skade for os selv?

Det er hævet over enhver tvivl at de fleste nulevende mennesker på den ene eller den anden måde har haft gavn af videnskabens og teknologiens fremskridt. I såvel industrilande som udviklingslande har teknologien medført utallige materielle hjælpemidler på næsten alle områder af tilværelsen. Først og fremmest har brugen af maskiner, gødning, insektgifte og forbedret såsæd øget høstudbyttet og givet store dele af verdens befolkning mulighed for at få en bedre ernæring. Lægevidenskabens fremskridt har betydet at mange har fået et bedre helbred og en længere levetid. Bilen og flyvemaskinen har sammen med udviklingen inden for elektronik, datamater og satellitter gjort det relativt let at rejse og at kommunikere med andre jorden over. På et mere personligt plan har teknologien fjernet meget af det hårde og ensformige arbejde både i hjemmet og på arbejdspladsen.

Skønt nogle i de teknologisk højtudviklede lande ynder at tale om ’de gode gamle dage’, er kun de færreste villige til at give afkald på de mange tids- og arbejdsbesparende hjælpemidler som vi er begyndt at tage for givet eller har vænnet os til at bruge i dagligdagen. Teknologien er så afgjort blevet en nyttig tjener der, som en iagttager udtrykker det, i dag giver almindelige mennesker mulighed for at leve „som end ikke fortidens konger kunne“.

Billedet har dog sine dystre sider. „Skønt den omfattende indførelse af teknik i samfundet inden for de sidste få årtier har medført store fordele,“ skriver Colin Norman, der er forsker ved Worldwatch Institute, „er der voksende vidnesbyrd om at den tekniske udvikling på visse områder snarere forværrer end løser mange presserende sociale og miljømæssige problemer.“

Lad os for eksempel betragte teknologiens indvirkning på miljøet. Tidligere indenrigsminister i De forenede Stater Steward Udall kalder situationen i USA for „en stilfærdig krise“, og beskriver den med ordene:

„Dette land er verdens førende hvad angår rigdom og magt, men også hvad angår ødelæggelse af menneskets miljø. Vi har flere biler end noget andet land i verden — og de værste lossepladser. Vi er det mest mobile folk i verden — og vi finder os i alle mulige former for sammenhobning. Vi er dem der producerer mest energi, og det er os der har den dårligste luft. Vore fabrikker producerer mest, og vore floder er mest forurenede. Vi er dem der har flest varer at sælge og de grimmeste reklameskilte til at avertere deres værdi.“

Både myndighederne og offentligheden er begyndt at bemærke hvilken høj pris vi betaler for den hastige teknologiske udvikling som vi så villigt accepterer. Hvis regeringerne ville, kunne de forhindre at der skete yderligere skade på miljøet, blot ved at gribe ind over for forurenerne. Men industrier og virksomheder giver arbejdspladser til befolkningen, velstand til samfundet og skatter til regeringen. Dette gælder navnlig i udviklingslandene. Nogle hævder derfor at de materielle goder teknologien frembringer, opvejer den pris der må betales i form af forurenet luft, vand og jord.

Et andet forsvar for teknologien går ud på at den før eller siden selv vil blive i stand til at løse problemerne. Sandheden er imidlertid at man allerede nu har den fornødne tekniske viden til at kunne standse forureningen og endda rette op på en stor del af skaderne. Men det vil koste penge — mange penge. Blot at rense de 786 lossepladser med kemikalieaffald i USA som regeringen har betegnet som farlige, vil kræve en kapital på mellem 75 og 100 milliarder kroner — en sum ingen er rede til at betale.

Teknologiens indvirkning på arbejdet og beskæftigelsessituationen har været omdiskuteret lige fra begyndelsen. Man har altid frygtet at nye maskiner ville gøre folk arbejdsløse. I begyndelsen af den industrielle revolution følte nogle tekstilarbejdere i Nottingham i England sig så truede at de under anførsel af Ned Ludd ødelagde i hundredvis af de nye maskiner under de såkaldte ludditteropstande i årene 1811 og 1812.

Den industrielle revolutions succes får sådanne aktioner til at synes latterlige i dag. Men indførelsen af datastyret automatisering og robotter på kontorer og fabrikker har i visse kredse vakt fornyet frygt. Nogle affejer dog denne frygt ved at påpege at datateknologien afføder nye arbejdspladser — stillinger som dataoperatører, designere, programmører og så videre — der står åbne for de fyrede medarbejdere efter omskoling. Andre peger imidlertid på de høje arbejdsløshedstal i hele verden, og hævder at højteknologien ikke har indfriet sine løfter i denne henseende.

Af nogle undersøgelser der for nylig er blevet foretaget ved Stanford-universitetet i USA, fremgår det at „teknologiske nyskabelser ikke blot vil betyde at folk fyres; industrien vil også give beskæftigelse til forholdsvis færre folk“. Forskerne peger på at folk tit bliver imponerede når de hører om de mange nye arbejdspladser som dataindustrien kan tilbyde, men disse udgør i virkeligheden kun en lille brøkdel af hele arbejdsmarkedet. Et amerikansk kontor for arbejdsstatistik har for eksempel anslået at der i USA mellem 1972 og 1982 blev oprettet cirka 600.000 nye stillinger inden for højteknologien. Men disse udgjorde kun cirka 5 procent af den samlede vækst på arbejdsmarkedet i denne periode. Med andre ord fandt gennemsnitlig kun én ud af tyve et nyt job inden for højteknologien.

Teknologiens evne til at skabe nye arbejdspladser er nok skuffende, men nogle finder det endnu mere skuffende at den ikke, som forventet, har højnet arbejdets natur. De fleste forestiller sig at det er interessant og spændende at arbejde med den nye teknik, men en arbejdsekspert har sagt at mens nogle af disse jobs er „udviklende og udfordrende“, er de fleste „utrolig kedsommelige og virker lammende på sindet“. Teknologien har langtfra fjernet alt kedeligt og hårdt arbejde. De fleste stillinger inden for højteknologien er ensformige, giver ikke rum for personligt initiativ og kræver kun få tekniske færdigheder. Desuden er mange af dem dårligt betalt, i modsætning til de mere traditionelle stillinger de erstattede.

Af alt hvad teknologien siges at have forårsaget, er det måske dens indvirkning på os mennesker der volder størst bekymring. En almindelig klage lyder på at masseproduktionsteknik og datastyret automatisering mindsker værdien af arbejdernes individuelle særpræg, dømmekraft og erfaring. En fagforeningsleder ved navn Karen Nussbaum har givet udtryk for dette synspunkt, og hun hævder at arbejdet for effektivitetens skyld „bliver overvåget og mere specialiseret — hvilket betyder at arbejderne udfører mindre og mindre dele af de større opgaver. Folk bruges som tilbehør til maskiner. Det er umenneskeligt“.

Resultatet er at de ansatte føler sig fremmedgjorte; de savner et formål med arbejdet og en følelse af at have udrettet noget. De fleste finder det svært at opdyrke reel interesse for deres arbejde hvis de dag ud og dag ind er beskæftiget med ensformigt akkordarbejde på store fabrikker. De ser kun sjældent det færdige produkt af deres arbejde og får ikke del i overskuddet; kun arbejdslønnen. Murray Turoff, der er professor ved New Jerseys teknologiske institut, mener at dette vil frembringe „en generation af arbejdere der ikke føler nogen loyalitet over for firmaet og som i almindelighed er apatiske“.

Også de der ikke direkte arbejder med de nye teknologiske frembringelser, mærker deres indflydelse. Mange steder har teknologien en så fremtrædende plads i folks tilværelse — hjælpemidler, transport, adspredelse og så videre — at mange sikkert ville finde det svært at leve i et mindre teknologisk udviklet samfund. Jacques Ellul skriver endda i sin bog La Technique at „moderne menneskers indstilling er fuldstændig domineret af tekniske værdier, og deres mål repræsenteres kun af sådanne fremskridt og glæder som man kan opnå ved hjælp af teknik“. Professor Clark, som vi tidligere har citeret, siger: „Mens vi med åbne arme iler teknologien i møde, har vi valgt en særdeles midlertidig ordning: et hedonistisk samfund der ignorerer fremtiden.“

Meget er blevet sagt om den fuldstændige tilintetgørelse der truer menneskeheden i dag, og det kan ikke nægtes at en stor del af denne trussel er forårsaget af den tekniske udvikling der har frembragt de frygtindgydende krigsvåben — fra armbrøsten til laser-rumvåbenet. Denne udviklings højdepunkt indtraf uden tvivl da det på blot tre år, mellem juni 1942 og juli 1945, lykkedes videnskabsmænd og teknikere at bygge den første atombombe.

Hvilke følger har denne enestående tekniske bedrift da haft? Den har indledt og fremskyndet det eskalerende våbenkapløb, som har skabt en situation der ironisk nok har fået betegnelsen MAD, der på engelsk betyder „vanvittig“ og er en forkortelse for Mutual Assured Destruction (gensidig forvisning om tilintetgørelse). Endnu større bekymring volder det måske at flere og flere lande er ved at få den nødvendige teknik til udvikling af kernevåben.

„Det er tydeligt at noget er gået galt inden for de sidste få årtier,“ siger den kendte videnskabsmand og miljøforsker René Dubos. „Øget kontrol over naturen giver os ikke tryghed og fred i sindet; økonomisk velstand gør os ikke sundere eller lykkeligere; teknologiske opfindelser skaber deres egne problemer, som hele tiden gør det nødvendigt at udvikle ny teknik der kan løse dem.“ Han tilføjer: „Det er en udbredt opfattelse at videnskabsmænd endnu ikke har lært at samle opmærksomheden om de foruroligende problemer i den moderne verden som stammer fra den videnskabelige teknologi.“

I det virkelige liv kan vi altså ikke regne med at problemet løser sig på samme måde som det gjorde i eventyret om troldmandens lærling, og gå ud fra at „herren“ — videnskabsmænd og teknologer — vil komme os til undsætning. De er jo i samme båd som vi — og må selv kæmpe med de problemer det kortsigtede misbrug af teknologien har forårsaget. Det vi mest af alt har behov for, er tydeligvis ikke mere teknologi, men en regering, en supermagt, der kan fjerne alle de splittende elementer for at komme mennesket til undsætning.

Bibelen taler om en sådan regering: „Himmelens Gud [vil] oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger [som findes i dag], men selv bestå evindelig.“ (Daniel 2:44) Dette rige er intet mindre end Guds messianske rige ved Jesus Kristus.

Under Guds riges fredfyldte regering vil det som den moderne teknologi kun kan håbe på at udrette, blive til virkelighed. Ørkener og afsvedne sletter vil blive til frugtbar landbrugsjord. Der vil være meningsfyldt og interessant arbejde til alle. De blinde, lamme, døve og stumme vil blive helbredt. Ja, selv døden vil blive besejret. — Se Esajas 35:1, 5-7; 65:21-23.

[Tekstcitat på side 6]

„Folk bruges som tilbehør af maskiner. Det er umenneskeligt“

[Tekstcitat på side 8]

„Det er tydeligt at noget er gået galt inden for de sidste få årtier“

[Illustrationer på side 5]

Opvejer de materielle goder den pris der må betales i form af forurenet luft, vand og jord — og et ødelagt helbred?

[Kildeangivelse]

Fotos: WHO

[Illustration på side 7]

De fleste stillinger inden for højteknologien er „utrolig kedsommelige og virker lammende på sindet“

[Illustration på side 8]

Videnskabsmændene har ikke kunnet løse de problemer teknologien har forårsaget. Hvem vil gøre det?

[Kildeangivelse]

Foto: USAs luftvåben