I unge — bidrag til freden i familien

„JEG skriver for at bede jer om hjælp,“ begyndte et brev fra en ung pige. „Det er som om jeg altid er på kant med mine forældre. Jeg føler mig helt alene i verden, og jeg er tit meget ked af det. Hvis der ikke snart sker noget, tager jeg mit eget liv. . . . P.S. Sig ikke at jeg skal snakke med mine forældre. Der er ingen der lytter til mig.“

Du er måske ikke lige så fortvivlet som denne pige, men mange unge oplever lignende problemer i hjemmet. Tøj, frisure, daglige pligter, præstation i skolen, forhold til det modsatte køn, opførsel over for de øvrige familiemedlemmer og det tidspunkt forældrene forlanger at børnene skal være hjemme på er emner der ofte giver anledning til diskussion i familien.

Mange unge har imidlertid erfaret at man kan fremme freden i familien ved at følge Bibelens principper. Og det siger sig selv at det har sine fordele at holde fred med forældrene. (Se rammen på modsatte side.) Hvilke bibelske principper kan hjælpe en til dét?

’Ær og adlyd’

„Vær lydige mod jeres forældre . . . ’Ær din fader og moder [værdsæt dem, betragt dem som noget dyrebart] . . . For at det kan gå dig godt og du må leve lang tid på jorden,’“ befaler Bibelen i Efeserbrevet 6:1-3. Er det ikke sandt at du bør ære dine forældre, der har skænket dig livet, sørget for dig da du var lille og hjælpeløs, og bragt store ofre for at kunne give dig husly, tøj og mad? Lydighed indbefatter at du må gøre hvad dine gudfrygtige forældre beder dig om — selv om det kan være svært. Det er lettere sagt end gjort! Men da dine forældre har langt større livserfaring end du, vil du lære meget af at følge deres råd, og det kan beskytte dig mod at gøre nogle bitre erfaringer.

At du adlyder dine forældre kan ganske vist medføre at du må finde dig i noget eller lære at gøre noget som du ikke bryder dig om, men dét kan være en glimrende oplæring i at klare det pres du udsættes for som voksen. Dr. Paul Gabriel, der er børnepsykiater, har bemærket at de børn der klarer sig godt er dem der „kan udholde frustration“. De lærer at acceptere det uundgåelige og at affinde sig med skuffelser uden at bryde sammen. Ifølge Bibelen kan det desuden virke udviklende på ens personlighed at udholde modgang. I Klagesangene 3:27 står der: „Det er godt for en våbenfør mand at han bærer åg i sin ungdom.“

Men hvad så hvis du føler at dine forældre ikke lytter til dine synspunkter? Bibelen giver følgende råd: (1) Tal roligt i stedet for at skælde ud. (Ordsprogene 29:11) (2) Brug ’søde’ ord. Bed dem om at hjælpe dig og at tage hensyn til dig — forlang det ikke. (Ordsprogene 16:21) (3) Vær rimelig. Begrund dine synspunkter med vægtige argumenter, ikke med irrelevante bemærkninger som: „Det gør alle de andre.“ — Se Filipperbrevet 4:5.

’Tal lige fra hjertet’

Da Gregory var ung syntes han at hans moder gav ham for lidt følelsesmæssig støtte. De begrænsninger hun pålagde ham virkede urimelige. Tit anklagede hun ham for at gøre noget forkert — men hendes anklager var grebet ud af luften. Hendes holdning gjorde Gregory syg om hjertet og resulterede i daglige sammenstød. En kristen i Jehovas Vidners menighed som Gregory bad om hjælp, tilskyndede ham til at tale med sin moder „lige fra hjertet“. — Job 33:3, The Holy Bible in the Language of Today, William Beck.

„Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at få hende til at forstå hvordan jeg havde det. Jeg trængte sådan til at hun viste mig forståelse og støttede mig rent følelsesmæssigt,“ siger Gregory. „Jeg prøvede at få hende til at indse at jeg ikke gjorde noget forkert og hvor såret jeg var over at hun ikke viste mig tillid. Som følge af vores samtale begyndte hun at kunne forstå mine følelser, og vi fik et bedre forhold til hinanden. Jeg gjorde også mit: Jeg adlød hende og passede på ikke at svigte hendes tillid til mig.“ Hvis det følelsesmæssige behov hos en ung ikke bliver dækket, resulterer det ofte i vrede. God kommunikation mellem forældre og børn kan derimod forbedre atmosfæren i hjemmet.

Man kan bedre sætte sig ind i situationen i Gregorys hjem når man tager i betragtning at hans moder var alene. Der bliver flere og flere familier med kun én voksen, og de plages af nogle ganske særlige problemer.

Eneforsørgere

I øjeblikket bor hvert femte barn i USA sammen med kun den ene af sine forældre, og en lignende situation hersker i andre lande. I 1984 havde næsten hver fjerde børnefamilie her i Danmark en enlig forsørger. En enlig moder i Peru fortæller om den vældige byrde hun må bære, blandt andet en lang arbejdstid og de huslige pligter. Men som hun siger: „Livet bliver endnu mere surt for mig når børnene ikke gør hvad jeg siger.“

Hvis din moder eller fader er alene bør du, som Bibelen siger, opdyrke medfølelse med ham eller hende. (1 Peter 3:8) Vær lydig. Vis dig som en god søn eller datter, ikke blot ved at hjælpe med de huslige pligter men også ved at støtte din fader eller moder rent følelsesmæssigt. Vær glad for at du har en der holder af dig og som er besluttet på at opdrage dig godt. Du vil blive et bedre menneske hvis du uforknyt tager de øgede udfordringer op som er forbundet med at leve i en familie med kun én voksen.a

Den fuldkomne familie findes naturligvis ikke. Men hvis du først og fremmest ser på de positive sider af din familie og viser værdsættelse af dem, vil du bidrage til freden i familien.

[Fodnote]

[Ramme på side 7]

Værdien af et godt forhold mellem forældre og unge

„De [cirka 200] undersøgelser viste samstemmende at boglige præstationer, lederevner og kreativ tænkning hos børn tydeligt hænger sammen med et varmt, tolerant, forstående . . . forhold mellem forældre og børn.“ — James Walters og Nick Stinnett i Journal of Marriage and the Family.

„Når en ung bliver afhængig af stoffer eller alkohol kan hans rolle i familien være afgørende for udfaldet af afhængigheden eller behandlingen.“ — En artikel af M. Hager, bragt i tidsskriftet The Journal under overskriften „Stofmisbrug: Et familieanliggende“.

„Det fremgår af en undersøgelse at jo mere tilfredse de unge er med kommunikationen med forældrene og den hjælp de får fra dem, jo større selvrespekt har de.“ — E. Atwater i bogen Adolescence.