Unge spørger:

Hvordan skal det gå mig hvis jeg mangler min far eller mor?

OVER halvdelen af alle amerikanske børn vil før de fylder 18 år have prøvet at leve i en familie med kun den ene af forældrene. Enogtyve procent af alle børnefamilier i Danmark er familier med eneforsørgere. Nogle har derfor kaldt dette for „den hurtigstvoksende familieform“. Og da andre lande kan fremvise lignende tal, er der sikkert tale om et internationalt fænomen.

Det regnes derfor ikke for lige så stor en skam at mangle den ene af sine forældre som det gjorde førhen. Alligevel må mange, som en teenager siger, stadig „lægge bånd på en hel del af deres følelser“ for at kunne holde ud at leve i en sådan familie. Nogle frygter endog for at de vil blive unormale eller hæmmet i deres udvikling fordi de har manglet en mor eller far under deres opvækst. Er deres frygt berettiget?

Hvorfor nogle mangler en far eller mor

De færreste vil benægte at det ideelle er at man har både en kærlig far og en kærlig mor i familien. Det var Skaberens hensigt at det skulle være sådan. (1 Mosebog 1:27, 28) Dette fremgår også af Efeserne 6:1: „I børn, vær lydige mod jeres forældre i samhørighed med Herren, for dette er ret. ’Ær din fader og din moder’.“

Men af en eller anden grund svarer jeres familie måske ikke til idealet. Det kan være at den ene af dine forældre er død. (Prædikeren 9:11) Sådanne tragedier skete også på Bibelens tid, for udtrykket „faderløs“ forekommer over 40 gange i Guds ord. (Jævnfør Femte Mosebog 24:19-21.) Eller måske er en af dine forældre midlertidigt borte fra hjemmet for at arbejde i en anden by eller i udlandet. Det kan jo også være at dine forældre er separeret eller skilt, muligvis på grund af ægteskabsbrud. (Mattæus 19:3-6, 9) Eller det kan være at din mor, før hun blev et af Jehovas vidner, blev gravid uden at være gift, og valgte at opdrage dig alene.

Under alle omstændigheder har du ingen grund til at føle dig skyldbetynget, for dine forældres ægteskabelige forhold har du ikke haft indflydelse på; og du behøver heller ikke at skamme dig hvis du er født uden for ægteskabet. Hvis din mor er en indviet tjener for Jehova Gud, har hun fået tilgivelse for sine gamle fejltrin. (Jævnfør Efeserbrevet 2:2, 4.) Og selv om hun ikke har bedt Gud om tilgivelse, kan du jo udmærket være ren i Guds øjne. — 1 Korinther 8:3.

Sandt nok er der helt specielle problemer forbundet med at leve i et hjem med kun én voksen. Men som det siges i bogen How to Live With a Single Parent: „Mange af de vanskeligheder som børn [af eneforsørgere] har . . . kommer måske af deres egen negative og selvdestruktive opfattelse af sig selv.“ Hvorfor får du sådanne negative tanker, og hvordan kan du bekæmpe dem?

Giver splittede hjem splittede børn?

Måske har du hørt din familie omtalt som ’et produkt af et opløst hjem’, ’en splittet familie’, ’en halv familie’. Og selv om du måske har vænnet dig til at høre den slags bemærkninger, kan de stadig såre dig dybt.

Eller måske behandler andre dig anderledes, hvilket kan få nogle negative tanker om din familie til at blusse op. Nogle lærere tager sig for eksempel ikke så meget af elever der kommer fra hjem med enlige forældre. De mener at eleven må have et unormalt familieliv og er hurtige til at give de hjemlige forhold skylden for eventuelle adfærdsvanskeligheder. Hvis du evig og altid får at vide at din familie er unormal, er det kun forståeligt at du er lidt bekymret for hvordan det skal gå dig.

Men vil du nødvendigvis tage følelsesmæssig eller mental skade fordi du ikke har begge dine forældre? Slet ikke! I Journal of Marriage and the Family indrømmes det at „tabet af den ene af forældrene for en tid kan sætte én lidt tilbage i udvikling“. Men herefter følger ofte „en periode hvor barnet indhenter sine jævnaldrende, eller endda overhaler dem.“ (Kursiveret af os) Artiklen slutter: „Påstanden om at det generelt har dårlige, langvarige følger for alle de børn der lever i en eneforsørgerfamilie, kan ikke bevises.“ En anden artikel i samme blad oplyser ligeledes at forskningsresultater ikke „støtter den gængse opfattelse at ’splittede hjem giver splittede børn’“.

Er det ikke opmuntrende at vide? Men af og til vil de negative følelser måske alligevel dukke op til overfladen. Hvordan kan du bekæmpe dem?

Til kamp mod de negative følelser

Først og fremmest må du lære at affinde dig med din situation. Det er kun naturligt hvis du føler dig ked af det og fortabt efter at dine forældre er blevet skilt eller den ene af dem er død. Sarah på tretten, hvis forældre blev skilt da hun var ti, giver dette råd: „Lad være at gå og ruge over din situation og spekulere over hvordan det hele kunne have været hvis det var gået anderledes. Tro heller ikke at dine problemer skyldes at du er fra et skilsmissehjem eller at børn i hjem med begge forældre har det som blommen i et æg.“

Selv ikke kernefamilien er fri for problemer. I stedet for at betragte din familie som unormal skulle du hellere se den som en variation, der ikke nødvendigvis er dårlig men blot anderledes. Desuden er det vigtigt at du ikke lader dig gå på af hvad folk siger eller ikke siger. Nogle undgår måske at bruge ord som „far“, „ægteskab“, „skilsmisse“ eller „død“ når du er i nærheden, af frygt for at gøre dig forlegen eller ked af det. Men du skal ikke snakke dem efter munden. Toni på fjorten nåede aldrig at lære sin biologiske far at kende. Han siger: „Når jeg opdager at nogen omkring mig nærmest bider sig i tungen for at undgå bestemte ord, sørger jeg bevidst for selv at bruge dem.“ Han tilføjer: „De skal vide at jeg ikke skammer mig over min situation.“

Se på fordelene

Det er også vigtigt ikke at dvæle ved hvordan det var engang eller hvordan det kunne have været. (Prædikeren 7:10) Hav øje for de positive sider ved din tilværelse. For eksempel har din mor sikkert udearbejde.a Derfor kan det være at du må hjælpe til på hjemmefronten. „Ved at påtage sig et ansvar i hjemmet,“ siger Melanie på sytten, „modnes man hurtigere end sine jævnaldrende som lever i familier med begge forældre, og som har mindre ansvar.“ Eksperterne mener det samme. Sociologen Robert S. Weiss fra Harvard-universitetet siger at børn fra hjem med aleneforældre „ofte er mere modne og selvstændige“ og har større „selvdisciplin“. Disse vigtige egenskaber har du måske lettere ved at erhverve dig i kraft af din familiebaggrund.

Det kan også være at du får mere at skulle have sagt i familien, idet aleneforældre ofte betror sig til deres børn. Men til tider må du måske minde din mor eller far om at du ikke er så gammel og at det er bedre at drøfte vigtige anliggender med nogen der har lidt større erfaring, for eksempel en kristen ældste. Der er meget andet som I kan drøfte sammen, deriblandt dine personlige problemer. På den måde vil du blive knyttet nærmere til din mor eller far, og det vil jage de negative følelser på flugt. Føromtalte Melanie siger: „Siden mine forældres skilsmisse har mor og jeg virkelig kunnet snakke sammen; vi er blevet meget nære venner.“

Ikke dermed sagt at du ikke vil komme ud for problemer. Men du kan lære af modgang. Bibelen siger: „Det er godt for en våbenfør mand at han bærer åg i sin ungdom.“ (Klagesangene 3:27) Det åg, eller den byrde af problemer du må bære, skyldes måske at du lever i et hjem hvor der kun er den ene af dine forældre. Husk dog at du ikke er alene om at bære dette åg. Den trofaste kong David sagde: „Om så min fader og min moder forlod mig, da ville Jehova tage mig til sig.“ — Salme 27:10.

Interessant nok kan Guds hjælp komme gennem den af dine forældre du har tilbage. Hvis du tager imod hjælpen, kan du få en normal opvækst og et rigt kristent liv. Wayne, som nu er en kristen ældste, fortæller: „Jeg var otte år da far døde, og mor måtte tage et arbejde. Ofte kom hun træt og udkørt hjem. Men hun sørgede altid for at familiestudiet blev gennemført og at vi overværede møderne sammen. Når jeg ser tilbage, kan jeg kun takke Jehova for at jeg har haft en sådan selvopofrende mor.“b

[Fodnoter]

[Illustration på side 21]

Du behøver ikke være ulykkelig selv om du mangler en far eller mor