Jehovas vidner samles i Polen
● Fire stævner i fire byer
● Delegerede på besøg fra 16 lande
● Et samlet tilhørertal på 94.134
● Antal døbte — 3140
DE KOM i titusindvis. Med biler, chartrede busser, særtog og fly strømmede de til Warszawa, Poznań, Katowice og Wrocław i august 1985. De kom for at overvære Jehovas Vidners stævne med temaet „Bevar din uangribelighed“.
De polske Jehovas vidner i værtsbyerne var der for at byde dem velkommen da de ankom. Det sås især tydeligt i Warszawas internationale lufthavn hvor de delegerede ankom fra Vesteuropa, Asien, Nordamerika og andre steder. De bød de besøgende velkommen med store smil og varme håndtryk, og nogle fik også et ordentligt knus og mange kys. Der var tolke der skulle hjælpe med kommunikationen, men de begejstrede og varme hilsener fjernede alle sprogskranker. I nogle tilfælde fik de kvindelige delegerede trykket en buket blomster i hånden, og børnene løb frem og nejede og sagde „Goddag“ på polsk.
Disse glade hilsener var imidlertid blot højdepunktet på uger med hårdt arbejde. Efter at de polske myndigheder havde været så venlige at give tilladelse til at man afholdt stævnerne, gik man i gang med et enormt forberedende arbejde.
Stævneforberedelser
Der skulle skaffes logi til de tusinder af gæster. I Warszawa alene kom der 11.000 anmodninger om værelser. Der måtte findes stadionner hvor stævnerne kunne holdes. De blev fundet, og stævnerne i Warszawa og Wrocław blev planlagt til 16.-18. august, og stævnerne i Poznań og Katowice (Chorzów) blev planlagt til 23.-25. august. At finde egnede stadionner var imidlertid kun en del af arbejdet. Flere aviser skrev om det arbejde Vidnerne udførte for at gøre dem klar til brug. En rapport lød:
„I fem uger har Jehovas vidner været i gang med intensive forberedelser og reparationer på Sla̧ski Stadion [Chorzów, Katowice-området]. Et par tons affald er blevet fjernet med lastbil fra stadion og det nærliggende område, og dobbelt så meget er blevet brændt på stedet. Det høje græs er blevet slået, og det samme er plænerne rundt om stadion blevet. Campingpladsen, der før lignede en affaldsdynge, er igen blevet bragt i orden. På tribunen er bænkene, der ville strække sig over 35 kilometer hvis de stod i forlængelse af hinanden, blevet repareret og gjort rene, og 78.000 siddepladser er blevet malet. . . . De syv toiletter var helt ødelagt. Ruderne var knust. Dørene var revet af. Vandhanerne var rykket af, afløbene var stoppede. . . . Man må sige at for ledelsen på Sla̧ski Stadion er Jehovas vidner kommet som sendt fra himmelen, især når man tænker på fodboldkampen mellem Polen og Belgien, der skal spilles i september.“
Ikke færre end 10.500 vidner meldte sig som frivillige til dette arbejde. De malede også alle rækværk og hegn, gjorde de ødelagte toiletter rene og malede dem, og installerede 132 toiletter med træk og slip. Man behøvede ikke at stå i kø for at komme på toilettet — heller ikke kvinderne! Om dette arbejde i forbindelse med stævnet i Katowice skrev en anden nyhedsrapport: „Den samlede værdi af det arbejde der er blevet udført anslås til 12 millioner złoty [800.000 kr.].“ Der blev udført lignende reparationer på de tre andre stadionner.
Mange var imponerede
Der lød mange kommentarer fra dem der iagttog Vidnerne. En regeringsembedsmand sagde: „I har organiseret det hele med en stab der er kendetegnet af præcision. Hvor lærer I at gøre det?“ En stadioninspektør sagde: „Jeg har arbejdet her i 25 år, men jeg har aldrig set en sådan orden før.“ En anden stadioninspektør sagde: „Hvorfor arbejder I så samvittighedsfuldt? Den slags arbejdere kunne vi godt tænke os!“ På et andet stadion sagde inspektøren: „Jeg troede helt ærligt ikke det var muligt at bringe dette stadion i orden, men I har gjort det.“ En imponeret iagttager udbrød: „I udstråler noget usædvanligt!“
Efter at stævnet på stadionnet i Warszawa var forbi, sagde en turistfører til en gruppe unge der var på sightseeing: „I lang tid har dette stadion været forsømt og snavset. For nylig lejede Jehovas Vidner det til deres religiøse stævne. Se hvad de har gjort! Alt er forandret! De arbejder frivilligt. De arbejder oven i købet gratis!“
Samme program i hele verden
Selve stævneprogrammet var i hovedtrækkene det samme som det der blev fremført i andre lande, bortset fra at det var noget forkortet da de polske stævner var skåret ned til to og en halv dag i stedet for tre og en halv. Fire medlemmer af Jehovas Vidners styrende råd — A. D. Schroeder, M. G. Henschel, T. Jaracz og D. Sydlik — talte ved alle fire stævner. Deres foredrag blev oversat til polsk. Delegerede fra de forskellige lande overbragte hilsener og små meddelelser der blev oversat til polsk fra engelsk, fransk, tysk og svensk til glæde for tilhørerne.
En delegeret fra Danmark nævnte hvor gode de polske talere var og pegede specielt på skuespillet om Job: „Selv om vi ikke forstod sproget, gjorde skuespillet om Job et vældigt indtryk på os. Det blev fremført meget dygtigt. Da vi kendte gangen i skuespillet, kunne vi følge med og var fri for at skulle holde sammen på en hel masse detaljer, især i diskussionen mellem Job og hans tre ’venner’; vi kunne helt koncentrere os om stemningen. Vi kunne virkelig både se og høre at Job var syg, at han led og havde store kvaler, og vi kunne høre at de tre såkaldte venner var hårde og modbydelige. Mange rundt om på stadion græd åbenlyst.“
Ved alle stævnerne blev der oplæst hilsener fra grupper af Jehovas vidner forskellige steder, også fra Danmark, og de blev modtaget med bragende bifald.
Seværdigheder
Mange af de delegerede fra andre lande benyttede lejligheden til at besøge nogle af Polens seværdigheder. Nogle så Marie Curies og Frédéric Chopins fødested i og uden for Warszawa. Andre besøgte turistbyen Zakopane med dens karakteristiske træhuse og mange kunsthåndværksbutikker, og kørte med stolelift op i de smukke bjerge. De der kørte med bil til disse og andre seværdigheder, så det smukke polske landskab i høsttiden hvor hele familien arbejdede sammen på marken — både unge og gamle, mænd og kvinder.
Af særlig interesse var den tidligere koncentrationslejr i Oświȩcim (Auschwitz). En gruppe vidner blev ledsaget af Josef, der selv har siddet i Auschwitz. I almindelighed er det både chokerende og deprimerende at se stedet. Der er galgen, muren op mod hvilken mange fanger blev skudt, krematoriet, de mange billeder — hele tiden spørger man sig selv om alt dette virkelig kan være sandt. Ikke at man tvivler på det, men rædslerne gør det næsten utroligt. Der var trekanter i forskellige farver til at adskille de forskellige kategorier fangerne tilhørte — der var kun én gruppe religiøse fanger, bibelstudenterne (Jehovas Vidner), og de bar en lilla trekant.
Men da Josef viste rundt, blev det næsten en opløftende begivenhed. Han fortalte sin historie. Han havde være engageret i politik da hans fader og moder blev Jehovas vidner. Da hans fader døde og blev begravet af Jehovas Vidner, gjorde de mange Jehovas vidner der mødte op og den kærlighed der herskede blandt dem, et stort indtryk på ham. Han afbrød sin politiske aktivitet, men blev ikke et Jehovas vidne. Kort efter blev Josef, hans moder og hans søster sendt til Auschwitz.
Hans moder blev sendt til krematoriet. Hans søster kom til sidst ud med et ødelagt helbred. Han selv blev sendt til en lejr i Tyskland. Dér mødte han et Jehovas vidne der talte med ham, og han blev selv et af Jehovas vidner. Han var en af dem der deltog i den berygtede dødsmarch. (Den er beskrevet i enkeltheder i artiklen „Integrity Outlives Concentration Camp“ [Uangribelighed overlever koncentrationslejr] i The Watchtower for 1. september 1945.)
Under rundgangen i Auschwitz viste Josef det rum han selv havde været i, det hans moder havde været i, og krematoriet hvor hun var blevet brændt. Hele hans indstilling var et eksempel for alle. Der var ingen bitterhed. Det var et sted hvor uangribelighed over for Gud havde sejret, hvor mange vidner var døde trofaste mod Jehova. At gå rundt sammen med ham var som at være sammen med et nidkært vidne i et hårdt distrikt. En i gruppen købte nogle postkort af en dame i en bod. Josef spurgte: „Forkyndte du for hende?“ „Nej.“ Med det samme gik han hen for at forkynde for hende. At gå igennem koncentrationslejren i Auschwitz hvor så mange rædselshandlinger blev begået, kan være meget deprimerende, men at gøre det sammen med Josef gjorde det til en opløftende begivenhed.
Udtryk for værdsættelse
Jehovas vidner var lykkelige for at kunne holde disse stævner i Polen. De polske embedsmænd og stadioninspektørerne var både samarbejdsvillige og hjertelige over for stævnedeltagerne. Dette bidrog til at alt var så vellykket. I alle stævnebyerne var der også omtale i de større aviser, og det blev nævnt i både radio og fjernsyn.
Men det de delegerede især vil huske, er de polske Vidners gæstfrihed. Deres glade og nidkære ånd gennemtrængte stævnerne. De delte deres madpakker med de tilrejsende gæster. De havde dem boende. De lavede mad til dem, blandt andet polske specialiteter. De delegerede fra andre lande vil længe huske deres varme smil og omfavnelser, og deres kys.
Måske kan de polske Vidners kærlige følelser bedst beskrives med den hjertevarme hilsen der blev bragt lige efter det afsluttende foredrag ved stævnerne i Katowice og Warszawa. Den blev oversat til engelsk og tysk og modtaget med begejstrede klapsalver.
Kære brødre og søstre fra mindst 16 lande i verden!
I har været igennem mange vanskeligheder og har bragt mange ofre for at få del i vores glæde. Kun sande venner vil gøre dette.
De fleste af jer har ikke forstået mange af de ord der har lydt herfra, men til trods for dette har vi tillid til at I har fået del i dette stævnes ånd.
Vi er forenede i tilbedelsen af vor store Gud, Jehova, og i vor kærlighed til ham og til hinanden.
Vi forkynder alle det samme budskab — den gode nyhed om Riget. Fortæl vore venner at vi i sandhed elsker hele brodersamfundet og at vi er besluttede på at bevare vor uangribelighed over for Jehova Gud indtil enden.
Som taleren allerede har nævnt i det afsluttende foredrag, vil vi være glade hvis I vil tage vore kærligste hilsener med til brødrene i jeres hjemland.
Vi er lykkelige og taknemmelige for at være forenede med jer og hele det verdensomspændende brodersamfund i at bevare vor uangribelighed.
Vi takker jer alle.
Søndag den 29. september sendte Polens nationale radio en halv times udsendelse om stævnerne, og man kunne blandt andet høre brødrene begejstret synge sangen „Se Jehovas hær!“ Denne række af stævner i Polen gav i sandhed endnu et klart svar på det spørgsmål der stilles i Første Mosebog 18:14: „Er noget for usædvanligt for Jehova?“
[Ramme på side 13]
Stævnet i Warszawa, 16.-18. august
Højeste antal tilstedeværende: 27.271
Antal døbte: 879
Stævnet i Wrocław, 16.-18. august
Højeste antal tilstedeværende: 16.003
Antal døbte: 545
Stævnet i Poznań, 23.-25. august
Højeste antal tilstedeværende: 19.305
Antal døbte: 715
Stævnet i Katowice, 23.-25. august
Højeste antal tilstedeværende: 31.555
Antal døbte: 1001
De samlede tal ved de fire stævner
Højeste antal tilstedeværende: 94.134
Antal døbte: 3140
[Ramme på side 14]
VI VIL ALDRIG GLEMME
Vi vil aldrig glemme jeres besøg i Polen,
I brødre og søstre fra så mange lande.
Jehovas bord er så rigt, flyder over,
og som ét lykkeligt folk står vi sammen.
Det vil vi aldrig glemme.
Jo, sproget var et problem,
men kærligheden fandt en måde hvorpå den kunne sige:
„Vi elsker jer.“
Det vil vi aldrig glemme.
Når den nye orden en dag er her,
vil vi uden tvivl med tårer se tilbage,
og huske hvordan det ene hjerte mødte det andet.
Dette, kære brødre, vil vi aldrig glemme.
— Af et polsk Jehovas vidne.
[Illustration på side 9]
Oprydning på stadion i Poznań
[Illustrationer på side 10, 11]
Stævnepladsen i Warszawa
Dåb ved stævnet i Warszawa
[Illustrationer på side 12]
Nogle af de japanske og andre delegerede ved stævnerne
Albert Schroeder taler til 18.200 på KS Warta Stadion i Poznań