Alkohol og trafik

MAN sætter sig ind bag rattet, starter motoren og kører af sted. Det foregår helt automatisk, især hvis man har kørt bil i flere år. Men det er ikke så enkelt som det ser ud til.

Det anslås at man under normale omstændigheder træffer omkring 12 væsentlige beslutninger for hver kilometer man kører. Disse beslutninger om det man ser og hører i forbindelse med andre trafikanter, trafikskilte og fodgængere, må omsættes til handlinger der har at gøre med brugen af kobling, rat, speeder og bremse. Og man har ikke lang tid til at træffe en afgørelse — for det meste kun en brøkdel af et sekund.

For at kunne køre bil kræves der altså en fintmærkende koordination mellem beslutninger og handlinger. Alkohol gør bilkørsel til en særlig farlig sag. Hvorfor? Fordi alkohol påvirker bilisten på flere måder der i væsentlig grad nedsætter hans evne til at køre sikkert. — Se „Promiller og adfærd“ på side 8.

Alkohol og synsevne

Man regner med at en bilist modtager 85 til 90 procent af informationerne om den trafikale situation gennem synet. Vort syn kontrolleres af et meget fintfølende system af muskler der bevæger vore øjne og får dem til at fokusere på noget. Alkohol nedsætter disse musklers funktion og svækker således synet på flere måder.

Alkohol begrænser først og fremmest øjnenes evne til at kontrollere den lysmængde der når ind til nethinden. Dette er især kritisk i mørke. Hvorfor? Fordi det tager længere tid for øjet at tilpasse sig mørket igen efter at man er blevet blændet af en modkørende bils forlygter. Publikationen Alcohol, Vision & Driving, der udgives af Den amerikanske Automobilsammenslutning, forklarer: „Normalt tager det ét sekund for pupillen at trække sig sammen og reagere på lyset fra en modkørende bils forlygter. Efter denne påvirkning tager det syv sekunder for pupillen igen at tilpasse sig de mørke omgivelser. Denne tilpasning foregår endnu langsommere under påvirkning af alkohol.“

Tænk på hvor stor fare dette rummer: Det er sent om aftenen. Du er på vej hjem og kører på en smal, snoet vej. Fra begge retninger blænder skæret fra forlygterne de modkørende. Hvor sikker ville du føle dig hvis du vidste at en modkørende bilist havde drukket?

Alkohol begrænser også det perifere syn — evnen til, mens man ser lige ud, at bemærke hvad der sker ude til siderne. Dette er især farligt hvis man kører med høj hastighed under påvirkning af alkohol. I publikationen Alcohol, Vision & Driving står der: „De færreste bilister er opmærksomme på at synsfeltet til siden reduceres med 25 procent ved en hastighed på omtrent 50 kilometer i timen. Ved en hastighed på omkring 70 kilometer i timen reduceres synsfeltet til siderne med 50 procent. Og ved hastigheder på mere end 100 kilometer i timen kører bilisten faktisk gennem en ’synstunnel’.“

Forestil dig de mulige konsekvenser når den spirituspåvirkede bilist med stor hastighed kører gennem vejkryds, eller forbi parkerede biler hvor et lille barn pludselig kan fare ud på vejen.

Dertil kommer at alkohol kan forårsage dobbeltsyn, sådan at den spirituspåvirkede bilist ser to biler nærme sig ham i stedet for én. Alkohol kan yderligere påvirke ens evne til at bedømme afstande. Det fremgår klart af dette at alkohol og trafik er ligesom olie og vand — det er simpelt hen uforeneligt. Bibelen har fuldstændig ret når den siger: „Hvem har slørede øjne? De der sidder længe over vinen.“ — Ordsprogene 23:29, 30.

Men det at man klart kan opfatte den trafikale situation omkring sig er kun en del af det der er nødvendigt for at kunne køre sikkert.

Alkohol og dømmekraft

Når man befinder sig i trafikken må man bruge sin dømmekraft og beslutte sig til hvad man vil gøre. Antag for eksempel at du kører på en vej med to kørebaner, og at bilen foran dig kører meget langsomt. Du må afgøre om du vil overhale og hvornår det vil være sikkert at gøre det.

I en sådan situation kan alkoholen være dødbringende. Hvordan? Jo, det sker ofte at den der har indtaget alkohol får større selvtillid efterhånden som promillen i blodet vokser. I publikationen Alcohol and Alcohol Safety hedder det: „En person der befinder sig på dette stadium [0,4-0,6 promille alkohol i blodet] vil sandsynligvis føle sig mere årvågen og endog bedre egnet end normalt, skønt der er sket en begrænsning i hans reflekser, hans dømmekraft og hans evne til at reagere på faresituationer. Mens der sker en forringelse af hans evner, er hans selvtillid altså stigende.“ — Jævnfør Ordsprogene 20:1; 23:29-35.

Som følge heraf er den spirituspåvirkede bilist mere tilbøjelig til at tage chancer hvad angår overhaling eller hastighed. Og hvis vedkommende tilmed er en dårlig eller uerfaren bilist, kan selv den mindste fejlbedømmelse blive katastrofal!

Alkohol og reaktionsevne

Det er slemt nok at den spirituspåvirkede bilist har vanskeligt ved at se og at han tager flere chancer. Men problemet forværres yderligere af at alkohol også forringer hans reaktionsevne. Resultatet kan være at det tager en brøkdel af et sekund længere for ham at bevæge sin fod fra speederen til bremsepedalen.

For at illustrere hvor alvorligt det kan være fortæller rapporten fra Malfetti og Winter at hvis man drikker blot to almindelige glas øl på 33,3 centiliter i løbet af en time, vil ens reaktionsevne blive to femtedele af et sekund langsommere. Det lyder måske ikke af meget, men som rapporten påpeger: På to femtedele af et sekund tilbagelægger en bil der kører med en hastighed af 90 kilometer i timen yderligere 10,4 meter! Denne vejlængde kan udgøre hele forskellen mellem en faretruende situation og en dødsulykke!

Når man overvejer hvordan alkohol påvirker synet, dømmekraften og reflekserne, er det let at indse hvorfor alkohol og bilkørsel er en dødsens farlig ’cocktail’. Men hvad kan der gøres ved problemet? Og hvordan kan man beskytte sig selv og sin familie mod den bilist der har fået for meget at drikke?

[Ramme på side 8]

Promiller og adfærd

Hvis man drikker og optager alkohol hurtigere end legemet kan forbrænde den, vil alkoholkoncentrationen i blodet stige. Forskere måler som bekendt blodets indhold af alkohol i promiller. For eksempel betyder en promille på 0,2 at der er 0,2 promille alkohol i blodet. Efterhånden som promillen stiger bliver man mere og mere beruset, hvilket den følgende oversigt skildrer.a

0,2 promille: „Aktiviteten i de nerver der kontrollerer centrene for hæmninger og dømmekraft begynder at svækkes ved en promille på 0,2 — som en person med gennemsnitsvægt [70 kilo] opnår ved at indtage 15 milliliter alkohol. Dette svarer almindeligvis til alkoholindholdet i ét glas øl, vin eller spiritus.“ — Alcohol and Alcohol Safety, en håndbog udarbejdet for De forenede Staters råd for Færdselssikkerhed og De forenede Staters institut for Alkoholmisbrug og Alkoholisme.

0,5 promille: „Allerede ved 0,5 promille er vi dårligere trafikanter. Mange har prøvet at køre i denne tilstand og er sluppet godt fra det, fordi de ikke kom ud for vanskelige eller uforudsete situationer.“ — Tager du bilen når du skal ud? Rådet for Større Færdselssikkerhed.

„Ændringer i sindsstemning og opførsel forekommer ved en promille på 0,5. Dømmekraften, tankevirksomheden og selvbeherskelsen er sædvanligvis påvirket i denne tilstand.“ — Development of a Traffic Safety and Alcohol Program for Senior Adults, af James L. Malfetti og Darlene J. Winter.

1 promille: „Et alkoholindhold i blodet på 1 promille (efter indtagelse af omtrent fem gennemsnitsglas i løbet af en time) vil forårsage usikkerhed i de viljebestemte bevægelser — gang, håndbevægelser og tale. Sløret syn og dobbeltsyn kan forekomme i denne tilstand. Det samme kan tunnelsyn: på en vej vil en bilist eller fodgænger kun se hvad der befinder sig umiddelbart foran ham, han ser ikke de farer der kan befinde sig til siden.“ — Senior Adults, Traffic Safety and Alcohol Program Leader’s Guide, af dr. phil. Darlene J. Winter.

„Bilister med mere end 1 promille alkohol i blodet er sandsynligvis fra 3 til 15 gange mere udsatte for dødsulykker end bilister der er ædru.“ — Fifth Special Report to the U.S. Congress on Alcohol and Health.

I Danmark bliver man dømt for promillekørsel „hvis promillen er over 0,8 indtil 1,2 — selv om der intet har været at udsætte på kørslen. Hvis promillen er over 1,2, bliver man dømt for spirituskørsel. Men selv om promillen er meget lavere — også under 0,8 — kan man blive dømt for spirituskørsel, hvis man rent faktisk ikke har været i stand til at køre betryggende.“ — Tager du bilen når du skal ud? Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Man behøver ikke at være sanseløst beruset før ens evne til at køre forringes. Så hvorfor overhovedet drikke alkohol når man skal køre? Den sikreste regel at følge er: Hvis du skal køre, så drik ikke; hvis du drikker, så kør ikke.

[Fodnote]

[Illustration på side 6]

Hvor sikker ville du føle dig hvis du vidste at en modkørende bilist havde drukket?

[Illustration på side 7]

Alkoholens indvirkning på dine reflekser kan betyde forskellen mellem en faretruende situation og en dødsulykke!

[Kildeangivelse]

H. Armstrong Roberts