Unge spørger:

’Kan vi ikke bare være venner?’

„DER er ikke noget mellem os,“ hævder Marie.a „Vi snakker bare godt sammen. Hvor er vi henne hvis man skal være mistroisk over for alle? Så kan man lige så godt leve som eneboer!“ Marie kom med dette temmelig stærke forsvar efter at nogen havde advaret hende om farerne ved at være alene i en bil sammen med en ung mand på hendes egen alder. Hun forstod åbenbart ikke hvorfor hun blev advaret. Hun tænkte: ’Hvad kan der ske ved bare at være venner?’

Michel ser noget mere nøgternt på det, især efter hans erfaring med den kønne Louise, der bor inde ved siden af. Han forklarer: „Vi var meget nære venner men tænkte ikke på at gifte os. Men jeg følte mig hurtigt meget forvirret — jeg kunne ikke få Louise ud af mine tanker. Jeg havde slet ikke herredømme over mine følelser. Så en aften fortalte jeg en ven om mine problemer. Han tilbød at jeg kunne flytte ind hos ham samme aften.“ Da Michel ikke længere befandt sig i ’farezonen’, kunne han lidt mere klart tænke over hvad hans venskab med Louise var ved at føre til.

Det forholder sig nøjagtig som dr. Marion Hilliard for nogle år siden sagde i The Ladies’ Home Journal: „Et utvungent kammeratskab der bevæger sig stille og roligt med femten kilometer i timen kan helt uden forvarsel skifte til en forblindende lidenskab der farer af sted med 150 kilometer i timen.“

Følelsesmæssige konsekvenser

Bibelen råder unge mænd til at behandle ’yngre kvinder som søstre i al renhed’. (1 Timoteus 5:2) Mange har fulgt dette princip og har derfor rene og sunde venskaber med nogle af det modsatte køn. De sørger omhyggeligt for at disse venskaber holdes inden for fornuftige grænser. Men hvad sker der hvis man pludselig mister herredømmet over sine følelser i et sådant venskab? En tidligere artikel advarede om de moralske konsekvenser det vil kunne få.b Heldigvis vil de fleste kristne unge ikke lade det komme så vidt. Der kan imidlertid også være følelsesmæssige konsekvenser.

Sekstenårige Mike erfarede dette da han opbyggede et venskab med en 14-årig pige: „I begyndelsen ville vi bare gerne være venner. Men jeg fandt hurtigt ud af at to mennesker ikke kan nøjes med at være venner hvis de bliver ved med at se hinanden på tomandshånd. Vores venskab blev mere og mere inderligt. Vi følte snart noget særligt for hinanden, og det gør vi stadig.“ Da ingen af dem er i en situation hvor de kan indgå ægteskab, er disse følelser årsag til megen frustration. Det er ikke så sært at Mike spørger: „Skulle jeg gøre det forbi mellem os?“

’Men sådan føler jeg altså ikke for min ven,’ vil nogle måske indvende. ’Jeg føler mig ikke fysisk tiltrukket af ham og kunne aldrig blive forelsket i ham.’ Måske ikke. Ordsproget advarer imidlertid: „Den der stoler på sit eget hjerte er en tåbe.“ (Ordsprogene 28:26) Vort hjerte kan være forræderisk, bedragerisk, og gøre os blinde for vore inderste motiver.

Gennem profeten Jeremias siger Gud advarende: „Hjertet er mere forræderisk end noget andet, og desperat. Hvem kender det? Jeg, Jehova, undersøger hjertet, ransager nyrerne, ja, for at give hver enkelt efter hans veje, efter hans gerningers frugt.“ — Jeremias 17:9, 10.

For eksempel blev en ung kristen pige ret gode venner med en dreng i skolen. Hun tænkte at det var godt, for så kunne hun fortælle ham om Bibelen. Men det viste sig snart at han var interesseret i mere end at tale om Bibelen. „Uden at jeg kan gøre for det,“ hævder hun, „er han blevet mere og mere interesseret i mig.“ Men hun gengælder ikke hans følelser.

Interessant nok indrømmer hun: „Min moder bliver ved med at tro at jeg er faldet for ham.“ Mødre er meget skarpsindige. Og uden tvivl kan denne moder se at hendes datter stikker sig selv blår i øjnene. Er det egentlig rimeligt at tro at pigen ville holde så stejlt på at bevare det venskab hvis hun ikke var følelsesmæssigt involveret? Og selv om hun har et oprigtigt ønske om at hjælpe sin unge ven, kan hun da sige at ’hun ikke kan gøre for’ at han er blevet alvorligt interesseret i hende? Bogen The Family, Society, and the Individual siger at „det er manden der hurtigst tiltrækkes“. Selv uskyldig charme kan let vække en mands følelser.

Det samme kan ske når en ung mand viser en ung kvinde særlig opmærksomhed. Kvinder reagerer måske lidt langsommere end mænd på opmærksomhed fra en af det modsatte køn, men når de endelig gør det, er der ofte tale om meget dybe følelser. Den der lader et venskab med en af det modsatte køn blive for fortroligt, narrer sig selv. For selv om den enes følelser ikke vækkes, kan det være at den andens gør det.

Hvis man siger: ’Lad os være venner,’ kan det forlænge en ulykkelig kærligheds kvaler, og det er ofte det der sker. Som bogen Hvordan du får det bedste ud af din ungdom forklarer: „I almindelighed er det manden der tager initiativet ved at give udtryk for at han er interesseret i kvinden. Hvis han er ærlig og viser at han mener det alvorligt, har hun ret til at tro at han i hvert fald overvejer ægteskab.“c Fortsætter man forbindelsen kan den anden opfatte det som om man kommer sammen med ægteskab for øje.

For en der er forelsket kan det ganske vist være et hårdt følelsesmæssigt slag at få at vide at hans eller hendes følelser ikke er gengældt. Bibelen siger: „Som en vanvittig der slynger om sig med dræbende brandfakler og pile, sådan er den der narrer sin næste, og så siger at det var for sjov.“ (Ordsprogene 26:18, 19, Moffatt) Det ord i den hebraiske grundtekst der oversættes med „narre“ kan også betyde „bedrage“, „vildlede“. Hvis man dyrker et venskab blot for at have det rart sammen med en anden, uden at ville forpligte sig eller føle noget ansvar, vildleder man så ikke den anden? Hvis man er meget opmærksom over for en af det modsatte køn uden at tænke på ægteskab, er man så ikke bedragerisk? Sandt nok er der måske ikke tale om noget ondt motiv. Men røber det ikke selviskhed og manglende hensyntagen til den andens følelser? At prøve at komme uden om spørgsmålet ved at sige: ’Men vi var jo bare venner,’ eller: ’Jeg havde ikke lovet noget,’ vil sikkert ikke falde i god jord hos den skuffede.

Undgå problemer

Ordsprogene 2:7 råder unge til at ’gemme praktisk visdom’. Kloge unge mennesker undgår derfor at lade et venskab med en af det modsatte køn blive for intimt — indtil de er parate til at indgå ægteskab. At komme sammen i grupper kan være en sund måde at undgå problemer på. Og selv da vil det være klogt ikke at begrænse sig til for små grupper, for selv i en gruppe kan der opstå forelskelser. En anden beskyttelse er at tage en eller to voksne med i gruppens aktiviteter.

Men hvad nu hvis det trods alle forholdsregler ser ud til at en er blevet forelsket i dig uden at det er gengældt? Sørg for at få sagen afklaret så hurtigt som muligt, så I begge ved hvor I står. „Tal sandhed hver med sin næste,“ anbefaler Bibelen. (Efeserne 4:25) Hvis det at du åbent har givet udtryk for dit standpunkt ikke bringer sagen ud af verden, vil det måske være bedst at du holder dig på afstand af vedkommende. Tænk ikke: ’Sagen er helt klar nu, så vi kan betragte den som ude af verden. Men der er ikke noget der afholder os fra at blive ved med at være gode venner.’ Kærlighedens ild bliver ofte ved med at ulme, idet den ene part håber at den anden vil skifte mening.

At følge disse forslag er måske ikke let. Men husk: Skaberen har bestemt at et virkelig nært og fortroligt forhold til en af det modsatte køn er forbeholdt ægteskabet. „Jehova Gud sagde videre: ’Det er ikke godt for mennesket at være alene. Jeg vil lave ham en medhjælp, som et modstykke til ham.’ Af den grund forlader en mand sin fader og sin moder, og han skal holde sig til sin hustru, og de skal blive ét kød.“ Jesus citerede disse ord og understregede hvor alvorligt man bør se på ægteskabet: „Derfor, hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ — 1 Mosebog 2:18, 24; Mattæus 19:5, 6.

Hold derfor et venskab med en af det modsatte køn inden for fornuftige grænser, og du vil undgå megen smerte og hjertesorg.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 13]

Det kan være et hårdt følelsesmæssigt slag at finde ud af at ens følelser ikke gengældes

[Illustrationer på side 12]

To mennesker kan ikke nøjes med at være venner hvis de bliver ved med at se hinanden på tomandshånd