Hvad siger Bibelen?

Har Gud haft en begyndelse?

DEN skeptiske franskmand stod ubevægelig foran sit hus, så forkynderen fra Jehovas Vidner lige i øjnene og sagde: „Hvis De kan fortælle mig hvor Gud er kommet fra, så vil jeg lytte til Dem.“ Forkynderen svarede roligt: „Mennesker med en stærk logisk sans er kommet til samme konklusion som filosoffen Voltaire fra det 18. århundrede. Han sagde: ’Eksisterede der ingen Gud, måtte man opfinde ham.’ Har De nogen sinde tænkt over hvordan en mand der var så intelligent som Voltaire kunne fremsætte en sådan udtalelse?“

Det havde manden ikke men han bad forkynderen om at komme indenfor. I den samtale der fulgte byggede forkynderen sin argumentation over følgende hovedpunkter:

Lad os være logiske

Som Voltaire er mange mennesker af den opfattelse at livet og universet må være sat i gang af „nogen eller noget“. For at kunne frembringe det vi ser omkring os må denne „førsteårsag“ have været udrustet med en vis magt og visse egenskaber, såsom energi, ordenssans, kunstnerisk sans, kærlighed og visdom. Hvorfor det? Fordi alt hvad man kan iagttage i universet, og især på vor planet, Jorden, afspejler disse egenskaber. Sådanne træk er ikke kendetegnende for livløse ting, men for personer. Vi vil altså til sidst nå den slutning at der må være et overordnet Væsen — nemlig Gud.

„Lad gå,“ svarede den skeptiske franskmand, „men hvor er Gud så kommet fra?“

Ingen begyndelse

Vi må konstatere at der findes et fysisk univers og at der eksisterer mange forskellige livsformer her på jorden. Hvor stammer det alt sammen fra? Nogle videnskabsmænd, skønt ikke alle, mener at disse livsformer er opstået ved et tilfælde. Men videnskabsmændenes divergerende teorier forudsætter altid eksistensen af ét eller andet, uanset hvad de så kalder det. De siger ganske rigtigt at stof er en form for energi, og på den baggrund mener de at det fysiske univers kan være opstået ved et tilfælde. De forklarer imidlertid ikke hvordan de grundlæggende forudsætninger er opstået, men regner altid med et eller andet allerede eksisterende, hvis oprindelse de ikke kan forklare.

Ateister forudsætter altså eksistensen af noget, hvorimod de der tror på en Gud forudsætter eksistensen af nogen. I betragtning af alle naturlovene samt den matematiske præcision, orden og visdom der kan iagttages på jorden og i hele universet, anser Jehovas vidner det for mere logisk at slutte at førsteårsagen er en person snarere end en ting, en intelligent Skaber snarere end blinde kræfter. I stedet for ateismens forudsætning, der kunne lyde sådan: ’I begyndelsen skabte et eller andet,’ foretrækker de Bibelens indledende ord: „I begyndelsen skabte Gud.“ — 1 Mosebog 1:1.

„Jeg vidste at De til sidst ville begynde at citere fra Bibelen,“ sagde franskmanden.

Ja, Jehovas Vidner finder at Bibelens synspunkt vedrørende de grundlæggende forhold er logisk og i harmoni med de virkeligheder vi ser omkring os. Lad os betragte nogle få tilfælde.

Der kan ikke opstå noget af intet. Der findes ingen videnskabsmand der har været i stand til at frembringe noget af intet. Mennesket kan kun omdanne eller opbygge noget af allerede eksisterende materialer. På samme måde vil ingen der er ved sin fornufts fulde brug påstå at et tilvirket produkt blot er blevet til af sig selv. Bibelen fremholder denne indlysende sandhed: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden.“ Derefter følger denne logiske slutning: „Men den der har bygget alt er Gud.“ (Hebræerne 3:4) At erkende at tilstedeværelsen af et hus kræver en arkitekt og bygmester og samtidig hævde at komplicerede atomer, molekyler og celler blot er dukket op af intetheden, giver simpelt hen ingen mening set ud fra et bibelsk synspunkt. Bibelens logiske spørgsmål lyder: „Skal det frembragte sige om den der frembragte det: ’Han frembragte mig ikke’?“ — Esajas 29:16.

Liv opstår af liv. Selv om nogle stædigt fastholder troen på at livet er opstået spontant af livløst stof, har vi stadig ikke set fabrikker der kan omdanne store mængder af kemikalier til fuldt færdige levende celler. Men hvis livet er opstået spontant, hvorfor kan mennesket da ikke gentage og udvikle processen? Ganske enkelt fordi kendsgerningerne viser at alle kendte livsformer stammer fra allerede eksisterende liv. Bibelen erkender at den oprindelige førsteårsag må have været et levende væsen, idet den siger: „Fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid er du Gud.“ „Hos dig er livets kilde.“ — Salme 90:2; 36:9.

Stof er en form for energi. Bibelen stemmer fuldkommen overens med den videnskabeligt beviste kendsgerning at stof er en form for energi. Mennesket har fundet ud af hvordan det kan frigøre energi fra stof i atombomber og kernekraftværker. Bibelen viser at det er Gud der er kilden til den energi der er bundet i det fysiske univers. Vi læser: „Løft jeres øjne mod det høje og se [himmellegemerne i solsystemet, stjernerne, galakserne]. Hvem har skabt disse? Det er Ham der fører deres hær ud efter tal. . . . Fordi hans vældige styrke er så stor, og hans kraft så stærk, mangler end ikke én.“ (Esajas 40:26) „Han er den der frembragte jorden ved sin kraft.“ — Jeremias 10:12.

Universet bærer vidnesbyrd om en hensigt. I alt hvad mennesket har erfaret opstår orden aldrig spontant som følge af uorden. Er det derfor logisk at tro at den orden vi kan iagttage her på jorden — med de skiftende årstider og de kredsløb der er så nødvendige for planter, dyr og mennesker — blot skulle være opstået ved et tilfælde? Vidner alt dette ikke snarere om planlægning og hensigt? Bibelen fastslår: „Således har Jehova, der har skabt himmelen, sagt, Han, den sande Gud, der har dannet jorden og frembragt den, Han som grundfæstede den, som ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos.“ — Esajas 45:18.

En vidunderlig hensigt med jorden

Den tvivlrådige franskmand udbrød: „Hvad enten jorden er skabt eller ej, så ser det meget stærkt ud til at den vil ende som en ubeboet planet.“

Tilsyneladende har han ret i sine bange anelser. Vi kan derfor vælge mellem det at være vantro og dermed uden håb, eller det at have en fornuftig og velbegrundet tro på en evig Livgiver, hvis skrevne ord fremholder håbet om at mennesker kan komme til at leve evigt på jorden i et verdensomfattende paradis. (Mattæus 6:10; Salme 37:9, 11, 29) Sådanne fremtidsudsigter er bestemt værd at undersøge.

[Illustration på side 15]

„Eksisterede der ingen Gud, måtte man opfinde ham.“ — Den franske filosof Voltaire