Sikkerhedsbestræbelser i bombens tidsalder

NATTEN til den 28. juli 1943 regnede i tusindvis af brandbomber ned over Hamburg. Virkningen var uden fortilfælde i krigshistorien: et umådeligt inferno, en altfortærende ildstorm. Opadgående luftstrømme fik en orkanagtig blæst til at give ilden næring fra alle sider, så folk blev suget ind i flammerne. Den voldsomme hede forvandlede beskyttelsesrum til ovne, hvor de der havde søgt ly blev forbrændt til ukendelighed. Andre sank ned i smeltende asfalt. Over 40.000 omkom, mere end 20 gange så mange som ved et almindeligt bombeangreb.

To år senere fortærede en anden ildstorm Hiroshima på den anden side af kloden. Denne gang blev kæmpebranden antændt af et enkelt fly der blot kastede én bombe.

Denne bombe, en atombombe, fik tilnavnet Little Boy („Lille dreng“). Men virkningen var alt andet end lille; den var rædselsvækkende. Det skærende glimt gjorde folk blinde. Ilden, heden og trykbølgen dræbte og lemlæstede, og den dødbringende stråling forurenede området.

Tre dage senere udslettede en anden bombe, med tilnavnet Fat Man („Tykke“), den ene halvdel af Nagasaki. En højderyg der løber midt gennem byens kuperede terræn, beskyttede den anden halvdel.

Kernevåbenlagrene i dag

I dag findes der rundt regnet 50.000 af disse masseødelæggelsesvåben. Det er værd at tænke over følgende:

◻ Hvis de to supermagter blot anvendte 5 procent af deres strategiske kernevåben mod hinandens byer, ville 200 millioner mennesker dø i løbet af nogle minutter — fire gange så mange som der blev dræbt i hele den anden verdenskrig. Det enorme antal sårede måtte regne med sparsom eller ingen hjælp fra overbelastede hospitaler.

◻ Alene én af USAs Trident-undervandsbåde er udrustet med kernevåbenmissiler nok til at ramme 192 individuelle mål. Hver eksplosion ville være otte gange kraftigere end Hiroshimabombens.a

◻ I alt har kernevåbenlagrene 2600 gange større sprængkraft end den samlede mængde sprængladninger der blev anvendt i den anden verdenskrig.

Dette er kun tørre tal, og det er svært at fatte hvad de egentlig indebærer, men de understreger i hvert fald at det er et problem af kolossalt omfang.

Et vestafrikansk ordsprog lyder: „Når elefanterne slås, lider også græsset.“ En kernevåbenkrig ville ikke blot få følger for de stridende parter. I et indlæg i tidsskriftet Foreign Affairs for få år siden udtalte videnskabsmanden Carl Sagan at der efter en kernevåbenkrig „endnu ville være fare for enhver overlevende på kloden. Der er en reel fare for at menneskeheden udryddes“.

[Fodnote]

[Diagram på side 3]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Kernevåbenlagrene i dag har 2600 gange større sprængkraft end den samlede mængde sprængladninger der blev anvendt i den anden verdenskrig

16 milliarder tons

6 millioner tons