Med eller uden papir?

„Det er ikke andet end bureaukrati! Et stykke papir betyder ingenting. Det der betyder noget er kærlighed. Der er mere romantik i det når man bare bor sammen. Man må tage mere hensyn til hinanden når man ikke er juridisk bundet til hinanden.“ Sådan ræsonnerede Jan og Anna da de flyttede sammen.

TYDELIGVIS føler nogle par at de, når de bor sammen uden juridiske bånd, kan risikere at miste hinanden, og derfor viser de hinanden og deres forhold mere hensyn. Overfladisk set kan dette ræsonnement lyde meget logisk. Men er sådanne forhold i regelen mere stabile end legaliserede ægteskaber?

Er der ulemper ved papirløse ægteskaber?

I bogen Unmarried Cohabitation (Papirløst ægteskab) viser Jan Trost, efter at have præsenteret oplysninger der er samlet fra en undersøgelse om emnet, at „antallet af opløste forhold blandt folk der bor sammen uden at være gift, er omkring dobbelt så stort som blandt gifte par“.

Jan og Anna boede sammen i tre år inden de giftede sig. Hvor stabilt var deres første forhold? „Vi opdagede at et tilfældigt forhold blot åbnede døren for andre løse forhold. Som samlever er man lettere tilgængelig for en tredje part.“

Lars og Anette boede også sammen i tre år inden de giftede sig. Lars siger: „Når der opstod problemer ville vi hellere gå fra hinanden end sætte os ned og løse problemerne, som vi forsøger at gøre nu hvor vi er gift.“ Anette tilføjer: „Jeg ved ikke hvor mange gange jeg blev vred på Lars og sagde til ham at nu tog jeg mine ting og rejste. Det gør jeg aldrig nu.“

„Mine ting,“ siger Anette. Det viser hvordan ugifte par kan betragte deres ejendele — opdelt i „mit“ og „dit“. Nogle gemmer omhyggeligt kvitteringer og indgraverer eller skriver deres navn på det de køber — bare for en sikkerheds skyld. Lyder det som et grundlag for et stabilt, varigt forhold?

Og hvad sker der hvis den tid kommer da parret bestemmer sig for at flytte fra hinanden? At dele de ting man har kan blive et virkelig stort problem og føre til at man skændes og begår store uretfærdigheder mod hinanden. Hvis kvinden har taget sig af børnene og hjemmet kan hun for eksempel risikere at stå tilbage uden noget, fordi det var manden der tjente pengene og købte de fleste af deres ejendele. Ofte kan hun ikke opnå meget ad juridisk vej fordi de ikke var gift. Hvad sker der så med hende når de går fra hinanden?

Nogle par siger at de vil bo sammen en tid bare for at se om de passer sammen. De mener at deres fremtidige ægteskab da vil blive mere stabilt. Er det tilfældet? Er for eksempel skilsmissetallet blevet mindre i de lande hvor det er almindeligt at gøre sådan?

Tag for eksempel Sverige. Eksperter har anslået at 99 procent af en gruppe nygifte havde boet sammen inden de blev gift. Hvis det at bo sammen uden at gifte sig fører til mere stabile ægteskaber, da skulle man forvente at skilsmissetallet i Sverige blev mindre. Men statistikken viser at mens det årlige antal indgåede ægteskaber gik ned fra 50.785 til 36.210 i 25-årsperioden 1958-1983, steg antallet af skilsmisser fra 8657 til 20.618. Ser det da ud til at det at bo sammen fører til mere stabile ægteskaber?

Hvordan papirløse ægteskaber påvirker andre

Så er der den virkning et papirløst ægteskab kan have på andre. Der er stadig mange der synes det er forkert, ja endda umoralsk, at bo sammen på den måde. Derfor kan forældre og bedsteforældre føle sig ulykkelige, forlegne og bekymrede når deres børn eller børnebørn lever papirløst. Det kan gå ud over kontakten mellem generationerne.

Anna mindes: „Jeg tror nok mine forældre skammede sig meget da jeg flyttede sammen med Jan. Indtil da havde jeg altid haft et godt forhold til dem. Men nu følte de sig forlegne når vore slægtninge spurgte til mig. Og de følte sig meget ilde til mode når de var sammen med Jan. De holdt snart helt op med at besøge os. Jeg tror de led meget.“

Og hvordan er det med de børn som fødes i et sådant forhold? Når forældre indgår og bryder flere forhold kan det føre til at flere børn uden samme forældrepar føres sammen i samme hjem. Det kan gøre børnene forvirrede og utrygge. En undersøgelse som en TV-reporter har foretaget blandt 15-årige skolebørn viser at omkring en tredjedel af dem ikke bor sammen med begge deres biologiske forældre. I Stockholm er tallet helt oppe på 43 procent. Reporteren har følgende kommentar: „Vi har nu et helt anderledes samfund. Mange børn i 1980erne har to hjem . . . De tilbringer den ene weekend hos moderen og den næste hos faderen.“

Ved en undersøgelse blandt 5500 børn og unge i Sverige fandt lektor Claes Sundelin at hver tiende dreng havde alvorlige psykiske problemer. Han drager den slutning at børn „påvirkes af at det er blevet så almindeligt at folk går fra hinanden“ og at de „knytter sig følelsesmæssigt til de voksne der står dem nærmest; et brud forårsager derfor stor skuffelse“. En 12-årig pige, hvis forældre gik fra hinanden, udtrykte hvad mange børn i den situation føler da hun sagde: „Når jeg bliver stor skal jeg have det godt. Jeg skal giftes og vi skal aldrig skilles.“

Eftersom et papirløst forhold er mere ustabilt end et lovformeligt indgået ægteskab indebærer det at børn som fødes af ugifte forældre løber en større risiko for at komme til at bo i et hjem med kun en af forældrene. I alle tilfælde lider børnene under at forældrene går fra hinanden, og ofte siger de, ligesom den 12-årige pige, at de vil have et stabilt, varigt forhold når de bliver voksne — inden for ægteskabets rammer.

At nogle par bor sammen uden at være gift kan få andre langtrækkende konsekvenser. Eftersom sådanne forhold ikke registreres kan myndighederne ikke tage tilbørligt hensyn til dem under de gældende love. Nogle par undlader at gifte sig for at undgå ugunstig beskatning og tab af visse pensioner og andre sociale goder. Det fører til en ulige fordeling af skattebyrden blandt folk i almindelighed. Love om arv, testamenter, fordeling af ejendom og forældremyndighed kan heller ikke anvendes helt og fuldt. En dansk jurist siger: „Bortset fra det moralske spørgsmål er papirløse ægteskaber ud fra et strengt juridisk synspunkt ikke ønskværdige. Der kræves meget mere papir, det vil sige flere juridiske dokumenter og procedurer, for at løse spørgsmål om ejendom og forældremyndighed end når det gælder lovligt registrerede ægteskaber.“

Bortset fra de moralske eller sociale komplikationer, findes der en endnu vigtigere detalje som man må tage i betragtning.

Bibelens syn

Bibelens syn på dette spørgsmål har måske ikke så stor betydning for mange af dem som bor sammen uden at være gift. Men for mennesker som vil leve efter Guds bud, er det af meget stor vigtighed.

Ifølge Bibelen er et legaliseret ægteskab den eneste form for samliv mellem mand og kvinde som menneskets Skaber har tilladt. Bibelen viser at Jehova Gud førte det første menneskepar sammen i et ægteskab. Hvorfor? Et af formålene var at de skulle nyde godt af hinandens selskab. Den historiske beretning i Første Mosebog siger: „Det er ikke godt for mennesket at være alene. Jeg vil lave ham en medhjælp, som et modstykke til ham.“ (2:18) Et andet formål var forplantningen. „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden,“ sagde Gud til dem. (1:27, 28) At dette ikke skulle være nogen prøveordning fremgår af Første Mosebog 2:24, hvor der siges: „Af den grund forlader en mand sin fader og sin moder, og han skal holde sig til sin hustru, og de skal blive ét kød.“

Selv om alle mænd og kvinder i dag er ufuldkomne og mange ægteskaber ender med skilsmisse, er det legaliserede ægteskab stadig den tryggeste og mest etablerede form for samliv mellem mand og kvinde i dagens samfund. Ingen anden form for samliv giver alle parter, børnene indbefattet, samme beskyttelse og tryghed som et legaliseret ægteskab.

Det er den slutning Jan og Anna kom til. Efter at have boet sammen med Jan i flere år begyndte Anna at studere Bibelen og overvære Jehovas Vidners møder. Inden længe ønskede hun at følge Bibelens krav angående ægteskab. En dag bad hun derfor Jan om at gifte sig med hende. Han havde lagt mærke til hvor glad og tilfreds hun var hver gang hun kom hjem fra et møde. Han indså hvor meget det betød for hende, og derfor giftede han sig med hende.

’Den religion vil måske også have en gavnlig indflydelse på mig,’ tænkte Jan. Han besluttede selv at undersøge sagen. Snart kom han også til den slutning at Bibelens syn på ægteskab er det bedste. Jan og Anna er nu indviede vidner for Jehova, og de tjener begge som heltidsforkyndere. Hvordan er ægteskabet i sammenligning med det papirløse forhold? De svarer: „Før vi blev gift var vi bare to der boede sammen. Men efter at vi er blevet gift, er vi begyndt at opbygge et meget nærmere og mere inderligt og ansvarsfuldt forhold, et forhold der omfatter en tredje part, Skaberen, Jehova Gud. I mere end 10 år har vi nu levet i et lykkeligt ægteskab.“

Men andre har måske en anden indstilling. De synes at ægteskabet er en god ordning, men at det ikke er nødvendigt at vise troskab i ægteskabet. De mener at et forhold uden for ægteskabet endda kan have en positiv og opbyggende virkning på ægteskabet. Er det tilfældet?

[Tekstcitat på side 5]

„Når der opstod problemer ville vi hellere gå fra hinanden end sætte os ned og løse problemerne, hvilket vi forsøger at gøre nu hvor vi er gift“

[Tekstcitat på side 6]

Det legaliserede ægteskab er stadig den tryggeste og mest etablerede form for samliv mellem mand og kvinde i dagens samfund

[Illustration på side 5]

Det går følelsesmæssigt ud over børnene når forældrene går fra hinanden