Blodets forbløffende evne til at lappe huller

MAN står med en kniv og er travlt optaget af at lave mad til familien. Ups! Kniven smutter og man skærer sig. Var du klar over at mens sådanne udvortes snit kun opstår en gang imellem, forekommer der hver eneste dag i hundredvis af små bitte indvortes rifter? Men hvorfor forbløder man da ikke? Fordi blodet på en enestående måde er i stand til at lappe disse huller.

Mindre rifter lukkes med ’propper’

Blodet indeholder alle de stoffer der er nødvendige for at udbedre sådanne skader. Men disse stoffer er uvirksomme indtil der opstår en kritisk situation. Når dette sker udløser smerten nervereflekser der får blodkarrene til at trække sig sammen. Dette er signalet til at de mikroskopiske blodplader skal gå i aktivitet. De strømmer til stedet hvor skaden er sket og fæstner sig til sårets blottede fibre. Blodpladerne udsender kemiske signaler der får flere blodplader til at samle sig på stedet, hvor de danner en løs prop. Dette er normalt tilstrækkeligt til at lukke mindre læsioner.

Større læsioner lukkes med et blodkoagel

Når det drejer sig om større læsioner må der en stærkere og mere permanent forsegling til. Her dannes der også en prop af blodplader, men den må desuden dækkes med en masse af størknet blod, et såkaldt blodkoagel. Det er imidlertid en kompliceret opgave at danne dette blodkoagel. Der indgår i snesevis af stoffer og en række indviklede kemiske reaktioner i processen.

Kort fortalt sker der følgende: Når en krise opstår, reagerer blodkarvæggen eller blodets koagulationsfaktorer ved at frigøre et stof i blodet der forårsager at et af blodplasmaets inaktive stoffer, fibrinogen, omdannes til fibrin. Fribinmolekylerne har en enestående evne til at hægte sig sammen og danne lange tråde der vikler sig rundt om proppen af blodplader. Trådene virker næsten som et spindelvæv. De indfanger endnu flere blodplader, røde blodlegemer og andre stoffer hvoraf der dannes et blodkoagel. Dette nydannede, geléagtige blodkoagel består af omkring 99 procent vand. Blodpladerne frigør nu to proteinstoffer der bevirker at blodkoaglet trækker sig sammen og presser væsken ud. Derved er blodkoaglet blevet en fast masse. Ved et sår på huden, hvor blodkoaglet har været udsat for luftens påvirkning, kalder man det almindeligvis en skorpe.

Når denne proces først er påbegyndt må den nødvendigvis standses inden blodkoaglet bliver så stort at det blokerer blodkarret og hindrer blodcirkulationen. Hvordan standses processen? Når skaden er udbedret vender blodcirkulationen hurtigt tilbage til det normale og spreder de stoffer der har dannet blodkoaglet. Der findes desuden adskillige antikoaguliner i blodet der forhindrer at der dannes alt for store blodkoagler og at blodpladerne samler sig uden at der er behov for det.

Blodkoaglet fjernes

Efter at såret er helet, udløses endnu en kemisk reaktion. Den skal nedbryde fibrintrådene og opløse blodkoaglet. De stumper af koaglet der frigøres og føres ud i blodet bliver enten fortæret af hvide blodlegemer eller filtreret fra i leveren, milten eller benmarven.

Hjælp blodet med dets arbejde

Der er visse ting vi kan gøre for at hjælpe blodet til mest effektivt at udføre denne indviklede opgave. Motion, som for eksempel en rask spadseretur eller en svømmetur, får blodet til at strømme frit. Både det at spise lecithinholdige fødevarer, såsom fuldkornsbrød, samt fisk der indeholder megen fedtsyre, medvirker til at blodpladerne bliver mindre klæbrige og forhindrer at blodet danner unormale blodkoagler. Og ved at spise bladrige grøntsager og tomater samt at bruge planteolie kan man supplere sin beholdning af K-vitamin, hvilket er en hjælp til at holde de mekanismer der danner blodkoaglet i god stand.

Blodets forbløffende evne til at lappe huller hjælper os i høj grad til at forstå sandheden i det Moses skrev: „Livet hos alt levende er i blodet.“ — 3 Mosebog 17:11, Today’s English Version.

[Diagram på side 26]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Røde blodlegemer

Blodplader

Normale blodkar

Mindre sår lukkes af blodplader

Blodplader, røde blodlegemer og fibrintråde udbedrer større skader

Fibrintråde der fastholder et rødt blodlegeme