Hvorfor folk ryger tobak. Hvorfor de burde lade være

I 1985 var det hungersnøden i Afrika der tiltrak sig nyhedsmediernes største opmærksomhed. Men samme år var cigaretrygning skyld i at to millioner mennesker mistede livet. Hungersnøden vakte et vældigt røre, hvorimod man stort set ignorerede de problemer tobaksrygningen forårsagede. Hvis man gjorde ende på tobaksforbruget ville det være det største sundhedsmæssige fremskridt i vor tid. Men vent ikke at det skal ske — indflydelsesrige kræfter modarbejder det.

TOBAKSRYGNING er blevet en verdensomspændende epidemi. Over en milliard mennesker ryger årligt fem billioner cigaretter. I 1964 advarede De forenede Staters medicinaldirektør, C. Everett Koop, mod farerne ved tobaksrygning. Siden da er antallet af rygere i Amerika ganske vist faldet, men tobaksforbruget er steget med 20 procent. På verdensplan er tobaksforbruget øget med 75 procent. Det har nået et epidemiagtigt niveau i de industrialiserede lande, og det vokser eksplosivt i udviklingslandene. Sygdomme der er forbundet med tobaksrygning koster hvert år millioner af mennesker livet. Fem procent af alle dødsfald i verden skyldes tobaksrygning. I Europa og De forenede Stater er tobakken hvert år skyld i 20 procent af samtlige dødsfald. I Canada er den årsag til 17 procent af alle dødsfald blandt voksne.

Det mest ironiske og tragiske ved alt dette er, som WHO (Verdenssundhedsorganisationen) meget sandt har udtrykt det, at tobaksrygning er „det betydeligste sundhedsproblem i verden der kan forebygges“. Hvad er da grunden til at folk fortsætter med at ryge og høste tobakkens dødbringende virkninger? Der er åbenlyse grunde til at de burde lade være, men problemet stikker dybere end som så.

De ovennævnte oplysninger, og mange flere, findes i en veldokumenteret rapport om tobaksrygning der blev offentliggjort i januar 1986 af Worldwatch-instituttet i Washington, D.C. I denne rapport hedder det blandt andet: „Tobakken dræber 13 gange så mange amerikanere som de hårde stoffer gør, og otte gange flere end det antal der mister livet ved bilulykker.“ Den koster årligt flere amerikanere livet end den anden verdenskrig gjorde. Rapporten bemærker også: „Regeringer iværksætter paramilitære operationer mod produktion eller transport af marihuana og opium, men ikke mod tobakken, der er en langt mere dødbringende afgrøde.“

Jo flere erfaringer forskerne høster, jo tydeligere fremstår tobakkens dødbringende virkninger. Hvert år dør flere end to millioner rygere af hjertesygdomme, lungekræft og lungeemfysem. Rygerens hjerte arbejder hårdere end ikke-rygerens. Om dagen er hjerterytmen gennemsnitligt forhøjet med otte til ti slag pr. minut, og om natten, under søvnen, med tre til fem slag. En undersøgelse der er blevet offentliggjort i tidsskriftet Science fastslår: „Cigaretrygning er som enkeltstående faktor den største kendte årsag til cancerdødsfald i De forenede Stater, og den anslås at være årsag til 30 procent af det samlede antal cancerdødsfald.“ Af disse 30 procent udgør lungekræft den største dødsårsag. I Sydafrika var en ryger afhængig af 90 cigaretter om dagen. Hans tobaksforbrug skadede hans synsnerve og gjorde ham blind.

Frigjort til slaveri?

Den nu så frigjorte moderne kvinde ryger mere og rammes også i højere grad af følgerne. Tidligere var brystkræft den største dødsårsag blandt amerikanske kvinder — nu er det lungekræft. Antallet af tilfælde er steget med 500 procent siden 1950. Sidste år døde mere end 38.000 amerikanske kvinder af lungekræft. Kvinderne rammes nu også i højere grad af hjertesygdomme. Tobaksrygning belaster især hjerte og kredsløb. Hvert år rammes 800.000 kvinder i USA af enten hjerteanfald eller slagtilfælde. Kvinder der er rygere og som lider af kronisk bronkitis har nu den tvivlsomme ære at overgå mændene i antal med en million tilfælde. De kemiske substanser i cigaretrøg forårsager genetiske skader der kan forårsage kræft hos gravide kvinder og deres fostre. Er den moderne kvinde blevet frigjort? Ja, frigjort til at trælle under tobakken måske — sammen med mændene!

I håb om at mindske farerne går nogle over til at ryge pibe eller cigarer i stedet for cigaretter. Men i december 1985 sendte tidsskriftet Journal of the American Medical Association denne drøm om ufarlig tobaksnydelse op i røg. Den tobak der anvendes til piber og cigarer indeholder endnu mere nikotin og kræftfremkaldende tjære, og afgiver større mængder af den farlige kulilte, end den tobak der bruges i cigaretter. Rundspørger viser at mange, navnlig teenagere, tror at røgfri tobak er et sikkert alternativ til cigaretter. Men det er ikke tilfældet. En 19-årig mand i De forenede Stater døde i 1985 af kræft i munden. Hans moder forklarede til en komité at han begyndte at anvende skråtobak i en alder af 12 år, og at han nægtede at holde op fordi denne form for tobak ikke bar nogen advarselsmærkat og fordi sportsfolk reklamerede for den.

Uanset om man tygger skråtobak eller sutter på det ved at sætte det mellem kinden og gummerne, beder man i realiteten om at få kræft i munden og sygdomme i gummerne samt om at blive afhængig af nikotin. Kræften opstår og udvikles der hvor tobakken er i berøring med slimhinden i mundhulen, og sygdommen spredes ofte til andre dele af kroppen. Røgfri tobak indeholder mindst 20 kræftfremkaldende nitrosaminer og aromatiske kulbrinter. I rapporten fra Worldwatch-instituttet oplyses det at forbruget af snus- og skråtobak er steget 40 procent i løbet af de sidste 20 år, fulgt af en tilsvarende stigning i antallet af kræfttilfælde i munden.

Ofre for andres røg

De der bruger tobak bringer ikke blot deres eget helbred i fare, men også deres medmenneskers. Mere end ti forskellige undersøgelser der blev foretaget i 1985 viser at passiv rygning — inhalering af røg fra andres cigaretter — forårsager lungekræft hos rygeres ikke-rygende ægtefæller. Undersøgelser i Japan, Vesttyskland, Grækenland og De forenede Stater antyder at „ægtefæller til rygere er to eller tre gange mere udsat for at få lungekræft end ægtefæller til ikke-rygere“. En undersøgelse anslår at „passiv rygning forårsager flere kræftdødsfald i De forenede Stater end alle de kontrollerede luftforurenende stoffer fra industrien tilsammen“. Canadiske forskere har gjort opmærksom på at der ikke findes nogen grænse for hvornår koncentrationen af ’brugt’ cigaretrøg i indåndingsluften er ufarlig. Denne form for røg indeholder „mere end 50 kendte carcinogener [kræftfremkaldende stoffer] og 3800 kemiske forbindelser“. Et lægetidsskrift siger: „Jo flere rygere man har levet sammen med, jo større er risikoen for at man får cancer.“

Men det er ikke blot røgen der pustes ud som forurener luften for andre. Mellem hver inhalering stiger ufiltreret røg til vejrs fra cigaretter der holdes i hånden eller ligger i askebægrene. Denne form for røg udgør 85 procent af røgen i et lokale hvor rygere opholder sig. Den indeholder irritamenter som formaldehyd, ammoniak, akrolein, kvælstofforilte, kulbrinter samt aerosoler. Og for ikke-rygere der befinder sig i nærheden medfører røgen at mængden af kræftfremkaldende stoffer i den luft de indånder forøges 50 gange.

Børn hvis forældre ryger lider i højere grad af forkølelse, influenza, bronkitis, astma og lungebetændelse. Indlæringsevnen hos børn af mødre der ryger påvirkes i negativ retning. Undersøgelser har vist at de læser langsommere og at de i skolen kan være flere måneder bagud i forhold til børn af ikke-rygere. Mødre der ryger føder dobbelt så mange undervægtige børn som ikke-rygende mødre. I Indien tygger 39 procent af kvinderne tobak, hvilket resulterer i at de føder undervægtige børn. En artikel om farerne ved passiv rygning med titlen „Det sidste åndedrag?“ blev offentliggjort i The Harvard Medical School Health Letter for juli 1985, og sluttede med denne udtalelse: „Voksne der ryger bør forstå at når de i samvær med børn tænder en cigaret, giver de sig af med en ikke ganske uskyldig form for børnemishandling“ — og mishandling af enhver anden der måtte befinde sig i deres nærhed!

Hvorfor begynder folk at ryge?

Alt taget i betragtning, hvorfor begynder folk da overhovedet at ryge? De fleste nye rygere rekrutteres blandt teenagere. Selv om tobaksfabrikanterne benægter det, er deres reklamer i særlig grad rettet mod denne gruppe. Firmaerne bruger ikke mange ord på at fange de unges interesse, deres metoder er underfundige og effektfulde. En vittighedstegner har ironiseret over deres annoncer: „Vi tobaksfirmaer ønsker ikke at I børn skal begynde at ryge medmindre I gerne vil betragtes som voksne.“ Tobaksfirmaernes reklamer er fyldt med elementer der virker tiltrækkende på unge: Sportsvogne, drageflyvere, surfere, cowboys, sportsfolk, flotte fyre og forførende kvinder — alle sammen unge og smukke mennesker der nyder livet og boltrer sig i udendørsaktiviteter. Hospitaler og kapeller ville være mere realistiske kulisser — men de ville ikke fremme cigaretsalget.

Mariel Hemingway, der er et forbillede for mange unge, foruroliges ved at se teenagere ryge. Hun siger: „Jeg tror at det er en form for oprør, men det er så dumt. Når jeg ser unge der ryger kan jeg ikke lade være med at sige til mig selv: ’Hvordan i alverden kan de finde på det? De er vokset op i et samfund hvor de ved at man dør af det!’“ Men når man ryger er man med i inderkredsen — man er smart, voksen og avanceret. Teenagere føler sig uafhængige når de ryger. Men i virkeligheden ligger de under for gruppepres. Og tobaksindustrien manipulerer med dem, vel vidende at de udgør deres fremtidige indtægtskilde. Hvis unge kan blive gjort afhængige af tobak mens de endnu er teenagere, vil de sandsynligvis forblive gode kunder til de engang dør.

I De forenede Stater forbyder loven allerede cigaretreklamer i fjernsyn og radio, men i december sidste år forsøgte Den amerikanske Lægeforening at få „udvidet forbudet til at omfatte alle andre tobaksprodukter og samtlige massemedier“. Der rejste sig omgående protester fra tobaksindustrien, reklamebranchen og udgivervirksomhederne. Det ville være en krænkelse af deres lovfæstede ret til fri reklame! Da det ikke er lykkedes dem at imødegå de ømtålelige spørgsmål angående helbred, afhængighed og unges tobaksforbrug, har nogle firmaer rejst et nyt stridspunkt — nemlig om deres og rygernes lovfæstede rettigheder. For eksempel siger Philip Morris: „I dag er det min ret til at ryge der angribes. I morgen kan det være en andens ret til at bede til Gud eller vælge hvor han vil bo.“ Men den ret de egentlig bekymrer sig om er deres „ret“ til at tjene penge ved at forhandle det vanedannende ’stof’ tobak.

Hvorfor så svært at holde op?

Tobak indeholder nikotin, der er et narkotisk, vanedannende stof. Dette benægtes af cigaretfabrikanterne. Men De forenede Staters medicinaldirektør, dr. Koop, henviser til dr. William Pollin, lederen af Det amerikanske nationale institut for Stofmisbrug, der har sagt at „nikotin er vort samfunds mest vanedannende narkotiske stof“.

En milliard rygere er afhængige af nikotin, men kun få vil indrømme det. ’Jeg kan holde op når som helst jeg ønsker det,’ lyder den forslidte undskyldning der anvendes som et psykisk beroligende middel. Men når man én gang er blevet afhængig kræver det en særdeles stor psykisk anstrengelse at blive fri igen. Millioner prøver. For en del lykkes det, men for endnu flere lykkes det ikke. I en undersøgelsesrapport om tobak og sundhed der udkom i december 1985, henviste De forenede Staters medicinaldirektør til en undersøgelse fra 1980 der viste at 60 procent af rygerne i USA på et tidspunkt havde besluttet sig for at holde op med at ryge. Mere end 80 procent af dem var imidlertid faldet tilbage i vanen inden for et år.

Det er bestemt ikke let at holde op, men det er anstrengelserne værd. Så gør noget ved det! Gør det for din egen skyld, for din selvrespekts skyld, for din og dine børns sundheds skyld. Gør det også af hensyn til dine medmenneskers sundhed. Den sidste grund er af stor betydning hvis du betragter dig som en kristen. Det betyder nemlig at du skal elske din næste. Og det kan næppe siges at man elsker sin næste hvis man forurener den luft han indånder med giftig røg. (Mattæus 7:22; 22:39) Det er en af grundene til at de der bruger tobak holder op med det når de bliver Jehovas vidner, og at Jehovas vidner der engang har solgt tobaksprodukter ikke længere gør det.

Der findes ikke nogen nem måde hvorpå man kan holde op med at bruge tobak. Hvis man ryger er man afhængig af et narkotisk stof. Legemet kræver til stadighed at der er en vis mængde nikotin i blodet. De der er holdt op med at ryge, véd at nikotinabstinenser kan være kraftige. Men de millioner af sygdomstilfælde og dødsfald som tobakken hvert år forårsager er vægtige bevæggrunde til at holde op. For flertallet af rygere er disse bevæggrunde imidlertid ikke så stærke som den afhængighed der driver dem til at fortsætte. Nyere forskningsresultater viser at den vanemæssige indtagelse af nikotin kan sammenlignes med brugen af amfetaminer, kokain og heroin. „I laboratorieundersøgelser opfylder [nikotin] de tekniske kriterier for at være et vanedannende stof fordi det påvirker hjernevævets funktion og sindsstemningen og tjener som en biologisk belønning [nikotinrusen] der fremkalder en karakteristisk adfærd både hos laboratoriedyr og hos frivillige forsøgspersoner.“

Når rygerne fik indgivet ammoniumchlorid, blev udskillelsen af nikotin gennem nyrerne forøget seks gange. Rygerne kompenserede for dette ved at ryge 20 procent flere cigaretter for at dække kroppens behov for nikotin. En artikel i tidsskriftet Science News viser at bekymrede rygere der gik over til cigaretter med lavt tjæreindhold „kompenserede ved at inhalere dybere og ved at tage større drag“. Artiklen gør opmærksom på at „denne automatiske regulering af nikotinkoncentrationen kan være endnu et vidnesbyrd om at nikotin medfører fysisk afhængighed“. Interessant nok har laboratorieforsøg vist at behovet for at ryge nedsættes hos forsøgspersoner der får indgivet nikotin intravenøst.

Hvilken metode er den bedste når man vil bryde tobaksvanen? De følgende citater fra bladet Health for februar 1986 afspejler den almindelige holdning: „Personlig motivation er det eneste der vil hjælpe en ryger.“ „Der findes ingen vidunderpille der kan få en til at holde op.“ „Folk holder op med at ryge hver dag — selv de der er mest afhængige af nikotinen og af vanen.“ „Der er aldrig nogen der er døde af at holde op omgående, og det er tilsyneladende den bedste måde hvorpå man kan vænne sig af med at ryge.“ „I sidste instans anbefaler de fleste eksperter i afvænning at man gør kort proces: hold op med det samme og smid askebægrene ud. Når trangen til cigaretterne opstår så gå en tur med hunden, løb en tur, tag et varmt bad, gå på indkøb. Med andre ord — gør hvad som helst andet end at ryge!“

Hvis du ryger og ønsker at holde op, så lyt til erfaringens stemme. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, så giv agt på de langt vægtigere ord af Jesus Kristus da han sagde: „Du skal elske din næste som dig selv.“ (Mattæus 22:39) Hold op med at ryge fordi du elsker dig selv og fordi du elsker din næste som dig selv.

[Ramme på side 24]

En leder i Journal of the American Medical Association (Den amerikanske Lægeforenings blad) sagde følgende om det som den kaldte tobakismen:

„Som samfund betragtet har vi endnu ikke fået øjnene op for hvor alvorlige tobakkens helbredsmæssige skadevirkninger er. Vi må indse at tobakismen i dag er den mest dødbringende form for stofmisbrug i De forenede Stater og at den koster flere menneskeliv og dollars end kokain, heroin, erhvervet immundefekt-syndrom [AIDS], trafikulykker, mord og terroristangreb tilsammen.“

Lederartiklen gør opmærksom på at der bruges en million dollars om året i kampen mod kræft, og fortsætter: „Det der mangler er en tilsvarende kamp mod årsagerne til kræft. . . . For tiden regner man med at tobakismen kræver 1000 dødsofre om dagen blandt dette lands indbyggere.“

Til bekæmpelse af tobakismen og dens ødelæggende virkninger som „cancer, lungeemfysem og hjerte-karsygdomme“ fremsatte lederartiklen følgende forslag: „Målet er med tiden at opnå en indtægt i form af afgifter ved salg af tobaksvarer der modsvarer den udgift som tobaksforbruget påfører samfundet. Hvis det koster vort samfund (og dermed os alle) mere end 2,60 dollars for hver pakke cigaretter, så må man kunne kræve at de der vil ryge betaler på deres måde. . . . En væsentlig reduktion i den statslige støtte til tobaksdyrkningen ville være ønskelig. . . . Advarselsmærkater må påtrykkes alle tobaksvarer. . . . Alle former for tobaksreklame må fjernes fra massemedierne. . . . Berømtheder og filmfolk burde forhindres i at forherlige brugen af tobak.“

Lederen slutter: „Jeg mener at tiden nu er inde til at udvise klarsyn og mod. Linjerne er trukket op. Kampsignalet har lydt.“ — JAMA, 11. april 1986.

[Illustration på side 21]

EUROPÆISKE/AMERIKANSKE DØDSOFRE 20% PÅ GRUND AF RYGNING

CANADISKE DØDSOFRE 17% PÅ GRUND AF RYGNING

VERDENS DØDSOFRE 5% PÅ GRUND AF RYGNING

[Illustration på side 22]

Fangne som de er af nikotinafhængighed, bringer rygerne også lidelser over uskyldige