’Spærreballoner’ fra tobakkens forsvarere
I 1940’erne var London under angreb. Tyske kampfly nedkastede bomber der resulterede i terror og ødelæggelse. Men hvis situationen ikke havde været så frygtelig ville indbyggerne måske have moret sig over et mærkværdigt syn.
I tusindvis af store balloner tøjret med lange stålkabler svævede i luften. Disse balloner skulle tvinge fjendtlige bombefly op i større flyvehøjde og forhåbentlig fange nogle af bomberne i luften. Spærreballonerne havde dog ikke nogen særlig virkning.
På samme måde er cigaretfabrikanterne i dag under angreb. Det enorme tobaksimperium, tidligere en uindtagelig bastion af politisk og økonomisk vælde, angribes fra alle sider.
Lægestanden nærmest samlebåndsproducerer belastende undersøgelser. Sundhedseksperter i korstogsstemning gør hvad de kan for at udnytte situationen til egen fordel. Oprørte forældre beskylder branchen for at narre deres børn. Beslutningsdygtige lovgivere blæser cigaretrøgen ud af offentlige bygninger, restauranter, militæranlæg og flyvemaskiner. I mange lande er det blevet forbudt at bringe tobaksreklamer i fjernsyn og radio. I USA er tobaksfirmaer blevet sagsøgt af hele stater der kræver erstatning for de millioner af dollars de har måttet anvende til ekstraudgifter i sundhedssektoren. Selv advokater er gået ind i kampen.
I et forsøg på at afværge disse angreb har tobaksfirmaerne opsendt ’spærreballoner’. Det ser dog ud til at ballonerne er fyldt med ordgas.
I det forgangne år har USA’s befolkning fra første parket kunnet betragte hvordan indignerede lovgivere og sundhedsmyndigheder er gået til angreb på tobaksindustrien. Ved høringer i en amerikansk kongreskomité blev direktørerne fra syv store amerikanske tobaksfirmaer i april 1994 konfronteret med en belastende statistik: hvert år dør over 400.000 amerikanere, mens millioner af andre er blevet syge, er døende eller er blevet afhængige af tobakken.
Hvad havde de at sige til deres forsvar? De kampberedte ledere kom med nogle interessante udsagn: „Det er endnu ikke blevet bevist at rygning er sygdomsfremkaldende,“ hævdede en talsmand for et tobaksinstitut. Endvidere blev rygning fremstillet som værende lige så ufarligt som enhver anden fornøjende aktivitet, såsom at spise slik eller at drikke kaffe. „Nikotinen gør ikke cigaretter til en rusgift eller rygning til noget vanedannende,“ sagde en direktør for et tobaksfirma. „Man kan ikke gå ud fra at enhver mængde nikotin i cigaretter er vanedannende,“ påstod en forsker for et tobaksfirma.
Men komitéen indvendte at hvis cigaretter ikke er vanedannende, hvorfor har tobaksfirmaerne så prøvet at manipulere med nikotinindholdet i deres produkter? „For smagens skyld,“ forklarede en anden af lederne. Findes der noget værre end en cigaret der ikke smager af noget? Han fastholdt sin forklaring til trods for at han fik forevist i stakkevis af undersøgelsesmateriale fra sit eget firmas arkiv der talte for at nikotin er vanedannende.
Tilsyneladende er han ikke den eneste der vil hæge om denne opfattelse, uanset hvor mange tobaksofre der fylder kirkegårdene. I begyndelsen af 1993 kom dr.med. Lonnie Bristow, der er formand for Den Amerikanske Lægeforenings bestyrelse, med et interessant forslag. Lægetidsskriftet The Journal of the American Medical Association skriver: „Han indbød lederne af USA’s største tobaksfirmaer til sammen med ham at besøge hospitalsafdelingerne for at se en af rygningens virkninger — lungekræftpatienter og andre lungeinvalider. Ingen tog imod invitationen.“
Tobaksindustrien praler af at den skaffer gode arbejdspladser i en verden hvor arbejdsløsheden florerer. I Argentina har denne industri for eksempel skabt en million arbejdspladser, og indirekte giver den arbejde til yderligere fire millioner. Derudover er tobaksfirmaerne i kridthuset hos mange regeringer på grund af de enorme skatteindtægter tobaksvarerne giver.
Et tobaksfirma har specielt favoriseret minoritetsgrupper med generøse gaver — tilsyneladende en manifestation af samfundssind. Interne firmadokumenter afslører imidlertid det virkelige motiv til dette „vælgerkredsudvidende budget“, nemlig at gøre mulige vælgere mere gunstigt stemt.
Dette firma har også mange venner i kunstnerverdenen, eftersom firmaet har doneret store summer til museer, skoler, danseinstitutter og musikinstitutioner. Ledere af kunstorganisationer er villige til at modtage de hårdt tiltrængte tobakspenge. For nylig kom nogle medlemmer af kunstnerforeningen i New York til at stå over for et vanskeligt dilemma da dette tobaksfirma bad dem om at støtte tobaksfirmaets lobbyvirksomhed mod et lovforslag der skulle forbyde rygning.
Selvfølgelig viger de velhavende tobaksgiganter heller ikke tilbage for at uddele penge til politikere, der kan bruge deres indflydelse mod et hvilket som helst forslag der ikke tjener tobaksindustriens interesser. Højtstående regeringsembedsmænd har kæmpet tobaksfirmaernes sag. Nogle har økonomisk forbindelse med tobaksbranchen eller føler sig pressede til at vise taknemmelighed for de mange tobakspenge de har modtaget i støtte til deres valgkampagner.
Et amerikansk kongresmedlem skal efter sigende have modtaget over 21.000 dollars (cirka 130.000 kroner) i gaver fra cigaretfabrikanter, hvorefter vedkommende stemte imod flere antitobaksforslag.
En tidligere højtlønnet cigaretlobbyist, der var senator og storryger, blev for nylig klar over at han havde kræft i både halsen, lungerne og leveren. Han fortryder bitterligt at han har røget og siger sukkende at han føler sig som en tåbe nu hvor han „ligger til sengs med en sygdom han selv er skyld i“.
Med al den magt der kan købes for reklamepenge går tobaksgiganterne kraftigt til angreb på oppositionen. En reklame henviser til menneskets frihed: „I dag er det cigaretterne. Hvad bliver det næste?“ Den antyder at koffein, alkohol og hamburgere kan blive de næste ofre for fanatiske forbudstilhængere.
Avisannoncer sætter spørgsmålstegn ved en ofte citeret undersøgelse foretaget af USA’s Miljøstyrelse, hvori passiv rygning bliver klassificeret som kræftfremkaldende. Tobaksindustrien har ladet planer lyde om at føre denne påstand til domstolene. I en fjernsynsudsendelse blev et firma anklaget for at manipulere med nikotinindholdet for at fremme den vanedannende effekt. Tv-stationen blev straks præsenteret for et søgsmål på 10 milliarder dollars [cirka 60 milliarder kroner].
Skønt tobaksfirmaerne har kæmpet ihærdigt, er luften blevet tykkere og tykkere af anklager. Gennem fyrre år er der foretaget cirka 50.000 lægevidenskabelige undersøgelser som har resulteret i et stadigt voksende bjerg af beviser for tobakkens skadevirkninger.
Hvordan har cigaretfirmaerne forsøgt at smutte uden om disse anklager? Ved stædigt at holde på en formodet kendsgerning: Rygere kan holde op. Derfor påstår de at nikotin ikke er vanedannende. Statistikkerne viser imidlertid noget andet. Det er rigtigt at 40 millioner amerikanere er holdt op med at ryge. Men 50 millioner ryger stadig, og 70 procent af disse siger at de gerne ville lægge tobakken på hylden. Af de 17 millioner som hvert år forsøger at holde op, må 90 procent opgive inden et år.
I De Forenede Stater vender omkring 50 procent af de rygere der bliver opereret for lungekræft tilbage til vanen. Og blandt rygere der har haft hjerteanfald, har 38 procent tændt en cigaret allerede inden de forlader hospitalet. Fyrre procent af de rygere som har fået fjernet strubehovedet, vil forsøge at ryge igen.
Tre fjerdedele af de millioner teenagere i USA som ryger, siger at de i hvert fald én gang seriøst har forsøgt at bryde rygevanen, men uden held. Statistikkerne viser også at rygning for mange unge er springbrættet til hårdere stoffer. Der er 50 gange større risiko for at unge rygere frem for ikkerygere begynder at tage kokain. En pige på 13 år som ryger, skriver: „Jeg er sikker på at cigaretter er vejen til stoffer. Der er kun tre af mine venner som ikke har røget inden de begyndte at tage stoffer.“
Hvad så med cigaretter med et lavt tjæreindhold? Undersøgelser har vist at de kan være endnu farligere. Af to grunde: Den ene er at rygeren ofte inhalerer dybere for at kroppen kan få den nikotin den hungrer efter — og derved udsættes mere lungevæv for røgens giftige virkninger. Den anden grund er at rygeren tror han ryger en „sundere“ cigaret, og måske derfor ikke gør noget for at holde op.
Der er foretaget over 2000 undersøgelser af nikotin alene. De viser at nikotin er en af de mest vanedannende substanser man kender til, og en af de mest skadelige. Nikotinen får hjertet til at slå hurtigere og får blodkarrene til at trække sig sammen. Den optages i blodbanen på syv sekunder. Hjernen kræver hele tiden mere, en trang som ifølge nogle gør stoffet dobbelt så vanedannende som heroin.
Men er tobaksindustrien, trods dens påstande om det modsatte, klar over nikotinens vanedannende egenskaber? Ja, og det tyder på at man har haft denne viden i mange år. For eksempel viser en rapport fra 1983 at en forsker fra et tobaksfirma havde bemærket at rotter ved laboratorieforsøg viste typiske symptomer på afhængighed når de selv kunne indtage regelmæssige doser nikotin ved at skubbe til en mekanisk udløser. Det forlyder at industrien har fortiet denne undersøgelse, og at resultaterne først for nylig er kommet frem.
Tobaksgiganterne har dog ikke forholdt sig passive under de mange angreb. Ifølge The Wall Street Journal fører Rådet for Tobaksforskning i New York „den længstvarende vildledende kampagne i USA’s handelshistorie“.
Rådet har haft som mål at lede selvstændig forskning, men har i stedet ofret millioner af dollars på at modstå angrebene. Det hele begyndte i 1953 da Ernst Wynder, der er læge ved Memorial Sloan-Kettering Cancer Center, opdagede at mus der fik påført tjære fra tobak på ryggen, udviklede kræftsvulster. Tobaksindustrien nedsatte rådet i den hensigt at det skulle gendrive de tydelige beviser ved hjælp af deres egne videnskabelige resultater.
Men hvordan kunne rådets forskere fremlægge resultater der var så forskellige fra resten af forskerverdenens? Nyudgivne dokumenter afslører et detaljeret net af intriger. Mange af rådets forskere, som er bundet af skriftlige kontrakter og er under advokaters skarpe overvågning, har opdaget at den voksende frygt for sundhedsfaren er velbegrundet. Men når rådet blev konfronteret med beviser for at rygning er farligt for helbredet, „affærdigede eller afsluttede [det] ofte sine egne undersøgelser om sundhedsfaren,“ skriver The Wall Street Journal.
Bag alt dette hemmelighedskræmmeri fortsatte man i årevis med at søge at fremstille en sundere cigaret. En offentliggørelse af disse bestræbelser ville have været en stiltiende indrømmelse af at rygning er sundhedsskadeligt. Sidst i 70’erne foreslog en advokat et tobaksfirma at lade forsøgene på at fremstille en „sundere“ cigaret afbryde, og at gemme alle relevante dokumenter væk.
Efter flere års eksperimenteren stod to ting klart: Nikotin er vanedannende, og cigaretrygning slår folk ihjel. Selv om tobaksfirmaerne stædigt benægter disse kendsgerninger over for offentligheden, viser de ved deres gerninger at de udmærket kender til dem.
David Kessler, som er kommissær i den amerikanske sundhedsstyrelse, anklager tobaksindustrien for bevidst manipulation og siger: „Nogle af nutidens cigaretter opfylder faktisk betingelserne for højteknologiske doseringssystemer hvori nikotinen frigøres i nøje afmålte portioner . . . tilstrækkelige til at skabe og opretholde et afhængighedsforhold.“
Kessler afslører at tobaksfirmaerne har en række patenter der viser hvad de er ude på. For eksempel har de genetisk fremstillet en tobaksplante med en nikotinydelse der til dato er den højeste man kender. En anden proces tilfører cigaretfilteret og -papiret nikotin for at forstærke virkningen. Endnu en patentbeskyttet opfindelse sørger for at der er mere nikotin i rygerens første sug end i det sidste. Derudover viser optegnelser fra industrien at cigaretterne tilsættes ammoniakforbindelser for at frigøre mere nikotin fra tobakken. „Ved inhalering får rygeren næsten dobbelt så meget [nikotin] ind i blodbanen som normalt,“ siger en rapport fra The New York Times. Den amerikanske sundhedsstyrelse har fastslået at nikotin er et vanedannende stof, og vil nu skærpe kontrollen med cigaretterne.
Staten er imidlertid afhængig af cigaretsalget. Den amerikanske regering indkasserer for eksempel årligt 12 milliarder dollars [cirka 72 milliarder kroner] i stats- og forbundsskatter fra tobaksprodukter. Men USA’s Forbundskontor for Teknologisk Beskatning har beregnet at rygning hvert år koster staten 68 milliarder dollars [godt 400 milliarder kroner] i tabt produktivitet og omkostninger til sundhedssektoren.
Det er afgjort nogle mærkværdige forsvarsballoner tobaksindustrien har opsendt — påstande om økonomiske fordele og masser af arbejdspladser, godgørende støtte til kunstnere, og indigneret benægtelse af sundhedsfaren. Om de viser sig at være mere effektive end spærreballonerne over London, vil tiden vise.
De gigantiske tobaksfirmaer kan ikke længere skjule deres sande væsen. De har tjent millioner og de har været medvirkende til at millioner har mistet livet, men de synes helt upåvirkede af de sørgelige følger: det kolossale tab af menneskeliv.
[Tekstcitat på side 8]
De lader til at være fyldt med ordgas
[Tekstcitat på side 9]
En regeringsundersøgelse påviser at passiv rygning er kræftfremkaldende
[Tekstcitat på side 10]
Nikotin er en af de mest vanedannende substanser man kender
[Tekstcitat på side 11]
De har tjent millioner og de har dræbt millioner
[Ramme på side 10]
Hvad viser over 50.000 lægevidenskabelige undersøgelser?
Her følger nogle af de skadevirkninger der ifølge forskere er forbundet med at bruge tobak:
LUNGEKRÆFT: Syvogfirs procent af dem der dør af lungekræft er rygere.
HJERTELIDELSER: Hos rygere er risikoen for hjerte-kar-sygdomme 70 gange større end blandt ikkerygere.
BRYSTKRÆFT: Hos kvinder som hver dag ryger 40 cigaretter eller derover, øges risikoen for at dø af brystkræft med 74 procent.
NEDSAT HØRELSE: Børn af rygende mødre har ofte vanskeligt ved at opfange lyde.
STOFSKIFTELIDELSER: Sukkersygepatienter som ryger eller tygger tobak er mere udsatte for nyrelidelser og er ofte hurtigere til at udvikle retinopati (nethindelidelser).
TYKTARMSKRÆFT: To undersøgelser af over 150.000 personer viser en tydelig forbindelse mellem rygning og tyktarmskræft.
ASTMA: Passiv rygning kan forværre astma hos børn.
DISPONERET FOR RYGNING: Sandsynligheden for at piger født af rygende mødre selv bliver rygere, er fire gange så stor.
LEUKÆMI: Rygning kan forårsage myeloid leukæmi.
SPORTSSKADER: Ifølge en undersøgelse foretaget i den amerikanske hær er rygere mere tilbøjelige til at blive skadet under sportsudøvelse.
HUKOMMELSE: Høje doser af nikotin kan hæmme rygerens evne til at løse komplicerede opgaver.
DEPRESSION: Psykiatere undersøger tegn på en forbindelse mellem rygning og dyb depression samt skizofreni.
SELVMORD: En undersøgelse foretaget blandt sygeplejersker viser at risikoen for selvmord er dobbelt så stor for rygere som for ikkerygere.
Andre skadevirkninger der kan føjes til listen: kræft i mund, strubehoved, svælg, spiserør, bugspytkirtel, mave, tyndtarm, blære, nyre og livmoderhals; slagtilfælde, hjerteanfald, kroniske lungelidelser, kredsløbslidelser, mavesår, sukkersyge, sterilitet, lav fødselsvægt, osteoporose og øreinfektioner. Ildebrande kan også føjes til, da rygning er den primære årsag til brande på hoteller, hospitaler og i hjemmet.
[Ramme på side 12]
Røgfri tobak — et farligt surrogat
Det førende firma inden for skråtobaksindustrien, der har en samlet omsætning på 1,1 milliard dollars, indfanger sine unge kunder med aromatisk eller parfumeret lokkemad, som for eksempel den krydrede skråtobak, der er populær. Den „lille tobaksrus“ som den frigiver er behagelig, men varer ikke ret længe. En tidligere næstformand i bestyrelsen for dette tobaksfirma har sagt: „Mange begynder med de mest aromatiske produkter for til sidst at gå over til [det kraftigste mærke].“ Det bliver annonceret som: „Stærk skråtobak til stærke mænd,“ og: „Det der stiller dine behov.“
The Wall Street Journal har skrevet om den strategi dette firma benytter og har citeret dets benægtelse af at „det snyder med nikotinindholdet“. Samme avis skriver videre at to kemikere der tidligere har arbejdet for dette firma, for første gang har taget emnet op. De siger at „firmaet ikke manipulerer med nikotinindholdet, men med den mængde nikotin som brugeren optager“. De siger også at firmaet tilsætter kemikalier for at forstærke skråtobakkens alkalitet. „Jo mere alkalisk skråtobakken er, jo mere nikotin frigives der.“ Avisen tilføjer angående snus- og skråtobak: „Snustobak, som ofte bliver forvekslet med skråtobak, er finskåren tobak som brugeren sutter på men ikke tygger. Han tager en ’pris’ tobak — det han kan have mellem to fingre — og sætter det mellem kinden og gummen, hvorefter det rykkes rundt med tungen samtidig med at han en gang imellem spytter.“
De velsmagende mærker til begyndere frigiver kun henholdsvis 7 og 22 procent af deres nikotinindhold, som derefter optages i blodbanen. Det stærkeste skråtobaksmærke kan fremkalde brækningsfornemmelser hos nybegyndere. Det sælges i fine små stykker til ’rigtige’ mænd. Nioghalvfjerds procent af nikotinen bliver øjeblikkelig optaget i blodbanen. I De Forenede Stater er gennemsnitsalderen for dem der begynder at bruge skrå, ni år. Hvor længe vil en niårig kunne modstå fristelsen til at gå videre til de kraftigere mærker og derved slutte sig til de ’rigtige’ mænd?
Den dosis nikotin man får fra skråtobak er faktisk større end den man får fra en cigaret. De der bruger skråtobak løber 4 gange så stor en risiko for at få mundkræft som andre, og risikoen for at få strubekræft er 50 gange større.
Det vakte en overgang stor opstandelse i den amerikanske befolkning da moderen til en tidligere banerytter førte en retssag mod et tobaksfirma fordi hendes søn var død af mundkræft. Ved en rodeo havde drengen som 12-årig fået en dåse skråtobak forærende og var endt med at have et forbrug på fire dåser om ugen. Senere gennemgik han flere smertefulde kirurgiske indgreb hvor han fik fjernet mere og mere af tungen, kæben og halsen. Til sidst måtte lægerne give op. Den unge mand døde som 19-årig.
[Ramme på side 13]
Hvordan man holder op med at ryge
Millioner har overvundet deres trang til nikotin. Du kan også aflægge denne skadelige vane, selv om du måske har røget i mange år. Her følger nogle forslag som kan være en hjælp:
• Gør dig klart hvad du kan forvente. Abstinenssymptomerne kan indbefatte uro, irritabilitet, svimmelhed, hovedpine, søvnløshed, mavebesvær, sult, tobakshunger, nedsat koncentrationsevne og rysten. Det er ikke behageligt, men de værste symptomer varer kun et par dage og aftager i styrke efterhånden som kroppen udskiller nikotinen.
• Nu begynder den mentale kamp for alvor. Ikke nok med at din krop hungrer efter nikotin, men dit sind har også vænnet sig til et adfærdsmønster der er præget af din rygevane. Tænk over hvad du plejer at gøre, for at finde ud af hvornår du automatisk griber efter en cigaret. Prøv så at ændre dette mønster. Hvis du for eksempel altid har røget efter et måltid, så rejs dig beslutsomt lige når du har spist og gå en tur, eller begynd på opvasken.
• Når du gribes af en voldsom trang til at ryge, måske i et stresset øjeblik, så husk at symptomerne som regel vil forsvinde i løbet af fem minutter. Afled opmærksomheden ved for eksempel at skrive breve, dyrke motion eller spise sundt slik. Oprigtige bønner kan hjælpe dig til at opdyrke selvbeherskelse.
• Giv ikke op selv om du føler dig nedtrykt på grund af flere mislykkede forsøg. Det vigtigste er at være udholdende.
• Hvis udsigten til en vægtstigning holder dig tilbage, så husk at et par ekstra kilo skader betydeligt mindre end at ryge. Det kan være en hjælp at have frugt og grøntsager i huset. Drik desuden rigeligt med vand.
• At holde op med at ryge er én ting, men at fortsætte som ikkeryger er noget helt andet. Sæt dig nogle mål for hvor længe du vil holde op — en dag, en uge, tre måneder, for altid.
Jesus sagde: „Du skal elske din næste som dig selv.“ (Markus 12:31) Hvis du elsker din næste og dig selv, vil du holde op med at ryge. — Se også artiklen „Det kristne syn på tobaksrygning“ i Vågn op! for 8. juli 1989, side 13-15.