Unge spørger:
Hvordan får jeg de voksne til at forstå mig?
„DET er ikke den velkendte fjende ’generationskløften’ der udgør det egentlige skel mellem forældre og teenagere,“ hævder forfatterne til bogen The Private Life of the American Teenager. (Den amerikanske teenagers privatliv.) Men hvis det ikke er „generationskløften“ der hindrer forståelsen, hvad er det så? „Det egentlige problem — som forekommer i ethvert forhold mellem mennesker — er at man ikke taler sammen, ikke lytter og ikke prøver at forstå hinandens synspunkter.“
Dette var problemet for den tyske pige Inge og hendes forældre. „Meget tidligt begyndte jeg at afvise mine forældre og byggede en barriere op mellem os,“ indrømmer hun. I dag ville hun gribe det anderledes an. „Jeg ville prøve at sætte mig i deres sted,“ siger hun, „for at finde ud af hvordan de så på tingene.“ Hvad har fået hende til at ændre indstilling? Inge indser i dag at unge bedst kan hjælpe voksne til at forstå dem ved selv at prøve at forstå de voksne. Måske tænker du på hvordan man bærer sig ad med det.
Tal!
Nøglen til forståelse er kommunikation. Uden den kan man ikke vide hvad andre mener. Og hvad der er vigtigere: man kan ikke vide hvorfor de mener som de gør. Men kommunikation er en vej med færdsel i begge retninger. Et vesttysk blad har bragt en artikel med overskriften: „Det eneste der nogle gange mangler er lidt forståelse,“ og heri hed det at „unge må betro sig mere til deres forældre“. Samtidig rådede den forældre til at „lære deres børn bedre at kende“.
At unge betror sig til deres forældre betyder at de åbenhjertigt giver dem indblik i hvad de tænker. Vær specifik når du skal forklare hvad du tænker eller føler, uden dog at være grov eller taktløs. Ved at stille dine forældre spørgsmål af ægte interesse uden at være udfordrende, vil du få dem til at give deres mening til kende. Har du for eksempel nogen sinde tænkt på at spørge dine forældre — eller andre voksne — hvad de mener ville hjælpe dig til at vælge gode venner eller gavnlige mål i livet? „Det der besluttes i en mands hjerte er som vand der ligger dybt,“ hedder det i Ordsprogene 20:5, „men en mand med dømmekraft kan trække det op.“ Du vil måske forbavses over hvad du kan lære af andre — selv voksne. Men først og fremmest må du selv tale.
Det kan belyses med hvad Amy har oplevet. Hun beretter: „Jeg vil aldrig glemme da jeg i femtenårsalderen fortalte min mor at jeg ikke troede på Gud. Det må have såret hende dybt, for hun er nemlig selv meget religiøs. Men i stedet for at fordømme mig spurgte hun mig om grunden, og vi snakkede sammen om det i en time.“ Selv om Amy stadig ikke er en kristen, indrømmer hun i dag: „Siden dengang har jeg gradvis ændret indstilling, men jeg beundrede hende virkelig fordi hun ikke blev ophidset eller fik et raserianfald. Måske vidste hun at jeg ville komme på bedre tanker.“
’Godt,’ siger du måske, ’hvis mine forældre blot var lige så forstående ville det slet ikke være noget problem.’ Men husk så på at også voksne har deres begrænsninger. Larry, en familiefader der nærer stor interesse for sine børn, indrømmer ærligt: „Jeg finder det fantastisk svært at vise mine børn den kærlighed og forståelse som jeg ved jeg burde vise dem, for jeg har aldrig selv oplevet dette under min opvækst. Jeg ved ganske enkelt ikke hvordan jeg skal gribe det an.“
Hvis det forholder sig sådan i din familie, forsøg da at gøre det lettere for dine forældre. Tag selv initiativet og vis dem kærlighed og forståelse. Så vil de i de fleste tilfælde også før eller siden vise dig mere kærlighed og forståelse. Kærlighed virker nemlig smittende. Bibelen siger om Gud: „Vi elsker, fordi han elskede os først.“ — 1 Johannes 4:19.
Det har Karen på 17 erfaret. Hun siger: „Jeg tror ikke at ret mange børn giver deres forældre en ærlig chance. Det er hårdt at være forældre, og nogle gange må vi hjælpe dem.“ Det vil sige at man må bestræbe sig på at kommunikere, noget der ikke altid er så let. „Personligt måtte jeg arbejde på det i lang tid,“ indrømmer hun. Men det lønnede sig for hende og det vil det også gøre for dig.
Lyt og lær!
Det er vigtigt at tale, men endnu vigtigere at lytte. Den kristne discipel Jakob råder enhver af os til at „være hurtig til at høre, langsom til at tale“. (Jakob 1:19) „At høre“ betyder selvfølgelig ikke at man blot hører hvad der bliver sagt; det betyder at man får fat i meningen.
Hvis du vil dele dine følelser og meninger med voksne skal det altså ikke blot være for at diskutere, men i den hensigt at lytte og lære. Når I ikke er enige, så spørg dig selv hvorfor. ’Har den jeg taler med oplevet noget som jeg ikke har oplevet? Har han eller hun kendskab til noget som jeg ikke kender til? Hvis det er tilfældet, hvad mon det så er? Har hans eller hendes miljø, uddannelse eller baggrund været forskellig fra min? På hvilke områder?’ Sådanne spørgsmål kan hjælpe dig til at være mere interesseret i at lære af andre.
Det er faktisk det livet burde dreje sig om — hele tiden at lære. Det indebærer at man til stadighed må korrigere sine synspunkter, meninger og ideer og i det hele taget have et åbent sind. Hvis du nu er i tyverne ved du at dette er rigtigt, og du vil sandsynligvis erkende at nogle af de synspunkter du havde som teenager har forandret sig betydeligt nu da du er blevet ældre. Det er blevet sagt at den der aldrig forandrer sig, højst sandsynligt allerede er „død“ men bare ikke har opdaget det endnu. Pas på at du ikke dør for tidligt!
Gør fremskridt!
„Bliv . . . et eksempel,“ lød en ældre mands råd til en ung ven for næsten 2000 år siden, „i tale, i adfærd, i kærlighed, i tro, i renhed.“ Denne ældre mand, den kristne apostel Paulus, var interesseret i Timoteus’ velfærd. Ved at være et godt eksempel og ved at flygte fra „de ønsker der hører ungdommen til“, ville Timoteus blive et menneske som andre havde let ved at forstå og acceptere. — 1 Timoteus 4:12; 2 Timoteus 2:22.
Dette kan alle lære af — unge såvel som gamle. Hvis man higer efter at blive accepteret og forstået bør man ikke opstille betingelsen: „I må tage mig som jeg er.“ Man bør være villig til at foretage positive forandringer i sin personlighed og opførsel så folk får lyst til at acceptere én.
Hvis der er visse ting ved din livsform som voksne konstant misforstår — dit tøj eller din frisure, dit valg af venner eller adspredelse — så vær i det mindste villig til ærligt at overveje de forslag til ændringer du får af nogle der er ældre og mere erfarne end du selv. Dette vil hjælpe dig til at „få kanterne slebet af“ og du vil på den måde blive et menneske som voksne ikke finder det svært at elske og beundre.
Nogle som virkelig forstår dig
Vær overbevist om at der virkelig findes voksne som er interesseret i dig. Spørg bare Robert, en ung mand fra Den tyske Forbundsrepublik. I et brev som han skrev til Vagttårnsselskabet da han var teenager, siger han: „I min opvækst havde jeg problemer med alt hvad jeg foretog mig. Det tog en evighed for mig at læse lektier. Jeg kunne ikke koncentrere mig. Jeg havde ingen venner og betroede mig ikke til mine forældre. Jeg var ulydig og uordentlig. Engang prøvede jeg at begå selvmord. Så kom jeg i forbindelse med Jehovas Vidner. Hvor var det godt! Nu har jeg lært at betragte mig selv og andre som vi virkelig er. Jeg har opdaget den mest vidunderlige ting der findes — kærlighed.“
Måske bliver du skuffet i din søgen efter kærlighed og forståelse. Men giv ikke op. Bliv ved, og du vil til sidst finde ægte venner, endog blandt voksne, og især inden for den kristne menighed. De vil være som skjulte skatte, der, selv om de i første omgang ikke ses, vil komme til at skinne smukkere og smukkere efterhånden som de graves frem.
Og du vil, som Robert, opdage hvor gavnligt det vil være for dig at lære om Jehova Gud og at bestræbe sig på at bevare et nært forhold til ham. Når mennesker misforstår dig vil du frit kunne ’kaste din byrde på Jehova’ i bøn. Han er en ven der altid vil vise forståelse. I modsætning til nogle du måske kender, vil han aldrig have for travlt til at lytte til dine problemer, hvor ubetydelige de end måtte synes. Han vil aldrig blot lytte med et halvt øre. Han vil heller aldrig afbryde dig med en lang prædiken. Og bedst af alt, han vil svare dig. Han har givet dig et opmuntrende løfte om at „han vil sørge for dig“. — Salme 55:22.
[Illustrationer på side 10, 11]
Vær villig til at tale . . . og hurtig til at lytte