Unge spørger:

Hvorfor forstår de voksne mig ikke?

„DER er kun få voksne som har forståelse for unges problemer.“ Er det sandt? En gruppe unge i Tyskland, i alderen fra 15 til 24 år, blev bedt om at give deres mening til kende. Af disse svarede 23 procent „ubetinget sandt“, 25 procent svarede „muligvis sandt“ og 37 procent svarede „delvis sandt“.

Uanset hvordan du ville have svaret, er det tydeligt at mange unge føler at de voksne misforstår dem. Det kan der være mange grunde til. Lad os betragte tre af dem.

Forskelle i baggrund og erfaringer

„Jeg afskyr når voksne siger: ’Bare vent til du når min alder og har været det samme igennem som jeg — så ved du hvad livet drejer sig om,“ fortæller den 18-årige Heike. Har du hørt andre sige sådan? Den 16-årige Frances tilføjer: „Det værste ved forældre er når de siger: ’Vi har også været unge engang.’ Men deres ungdom kan slet ikke sammenlignes med vores. Der er stor forskel. . . . De havde nogle af de samme problemer, men vi har fået nogle nye som de intet kender til.“

Begge disse piger peger på et væsentligt problem. Nogle voksne har svært ved at begribe de unges problemer. Men husk at det modsatte også er tilfældet. De voksne har ikke prøvet at vokse op i din verden og du har ikke prøvet at vokse op i deres. Du har sikkert svært ved at forestille dig en krigs rædsler, som dine forældre måske har gennemlevet. På den anden side kan det være lige så svært for dem fuldt ud at forstå hvilket pres og hvilke fristelser du udsættes for i skolen, på arbejdet eller i fritiden.

Men viser denne manglende evne til gensidig forståelse sig kun i forholdet mellem unge og voksne? Nej, selv unge indbyrdes forstår ikke altid hinanden. Hvis man for eksempel bor i et af de vestlige, industrialiserede lande — hvor samfundet er kendetegnet af at alt går stærkt, af brug-og-smid-væk-princippet og af stræben efter øjeblikkelig tilfredsstillelse — kan det være temmelig svært at identificere sig med unge der vokser op i landene i den tredje verden. Adfærdsmønstre der betragtes som normale i ét land, kan i et andet forekomme fremmedartede og svære at forstå.

En tværkulturel undersøgelse hvor man sammenlignede unge i Amerika med unge i Indien, har vist at „familiebåndene var stærkere i Indien og at unge indere i højere grad var underlagt familiens ledelse“. Undersøgelsen konkluderede at enhver vurdering af hvorvidt unge behandles med forståelse „hænger sammen med den kulturelle baggrund“. Mangel på forståelse er derfor ofte i mindre grad et spørgsmål om alder end om kultur, erfaring og baggrund.

Dårlig kommunikation

En ung kvinde ved navn Inge gør opmærksom på en anden grund. Hun tænker tilbage på sine teenage-år og siger: „Mine forældre var ikke gode at snakke med. De havde simpelt hen for travlt med deres egne gøremål.“ Ludwigs forældre var også så optaget af deres egne sager at de ikke havde megen tid til ham. Han siger: „Da det omsider gik op for mig at jeg ikke ville få svar på mine spørgsmål, holdt jeg op med at spørge. Vort indbyrdes forhold blev dårligere. Når vi endelig talte sammen endte det snart i skænderi.“

Kathleen McCoy, der i ni år har redigeret hovedartiklerne i bladet ’Teen, peger på dette problem, idet hun siger til forældre at „det en teenager har behov for at fortælle jer, ikke altid vil være det I helst vil høre. Men for at I kan opbygge en god kommunikation og undgå de vanemæssige blokeringer, er det altafgørende at I er der og lytter til jeres barn når som helst der er behov for det.“ Ja, uvillighed eller manglende evne til at kommunikere skader i høj grad forholdet mellem forældre og børn.

Misforståede motiver

Du synes måske også at de voksne — navnlig dine forældre eller lærere — behandler dig for strengt, eller endog hårdt. Men hvad kan være deres motiv?

Kathleen McCoy nævner en mulig bevæggrund. Henvendt til forældre siger hun: „I ser jeres halvvoksne søn eller datter balancere mellem et utal af beslutninger og valgmuligheder, alt imens han eller hun ignorerer eller ikke indser hvad der vil være til hans eller hendes eget bedste — og I bliver vrede. I har måske knyttet jeres håb, jeres drømme og jeres følelse af eget værd til jeres barn, og derfor bliver I rasende når han eller hun ikke lever op til jeres forventninger.“

Hvis vi skal være helt ærlige, er dette så en beskrivelse af en fader eller moder der er ligeglad med sit barn? Forestil dig en fader hvis søn er ham op ad dage — han har ikke blot arvet sin faders gode egenskaber men også hans svagheder og dårlige tilbøjeligheder. Når faderen betragter sin søn, ser han et spejlbillede af sin egen ufuldkommenhed, og det bryder han sig ikke om. Han ønsker at hans søn skal være bedre end han selv. Og kan man egentlig bebrejde ham at han søger at nå dette mål, selv om hans forsøg til tider kan opfattes som udtryk for manglende forståelse?

Sådan var Andrews fader ikke. „Der var aldrig nogen der blandede sig,“ fortæller Andrew. „Jeg har altid gjort som jeg havde lyst til.“ Dog tilføjer han: „Jeg er ikke så sikker på at det er godt.“ Derimod fortæller en anden teenager ved navn Ramon: „Mine forældre var strenge ved mig. Jeg kunne ikke gøre som jeg ville når jeg havde lyst.“ Føler han sig krænket over det? Nej, tværtimod. „Når man tænker over det,“ siger Ramon, „udvikler man en bedre personlighed.“ Hvem af disse drenge vil mon være bedst stillet i det lange løb?

Der er ingen tvivl om hvordan en konge fra fortiden, nemlig Salomon, der var kendt vidt og bredt for sin visdom, ville svare på dette spørgsmål. Han skrev: „Dårskab er knyttet til drengens [eller pigens] hjerte; tugtens kæp vil fjerne den fra ham.“ (Ordsprogene 22:15) Det vil derfor være uklogt og urimeligt altid at betragte en voksens strenghed som udtryk for mangel på forståelse. Selv om du måske ikke synes at den voksne fortjener topkarakterer for sin visdom, så spørg dig selv om vedkommende ikke i det mindste fortjener topkarakterer for sin omsorg.

Ingen grund til fortvivlelse

Det kan gøre ondt at føle at dem man holder af ikke forstår en — både for unge og voksne. Hvis dit problem går i den retning, så fortvivl ikke, for det er ikke umuligt at løse det. Måske er der ganske enkelt behov for en bedre kommunikation. Eller for at man i højere grad tænker på at vi alle er et produkt af vor tid, vore omgivelser og vor uddannelse samt af de forhold vi er vokset op under i racemæssig, social, religiøs og politisk henseende. Måske må vi anstrenge os endnu mere for at se de gode motiver bag de klodsede forsøg.

Hvis man giver de voksne hele skylden for en sådan manglende forståelse kan det kun skade en selv. Man skal dog heller ikke gå til den anden yderlighed og tænke at det hele er ens egen skyld, så man bliver modløs. Lad ikke negative erfaringer med nogle få personer få dig til at mene at ingen forstår dig. Du kan være sikker på at der er voksne som både kan og vil vise forståelse.

Davids erfaringer er meget trøstende. Som stor dreng slog han kæmpen Goliat ihjel. Kort efter knyttede han venskab med kong Sauls søn Jonatan, der var voksen og omtrent 30 år ældre end David selv. Kong Saul forstod ikke David — hvilket voldte David stor sorg — men det gjorde hans søn Jonatan. Beretningen fortæller at „Jonatans sjæl [var] blevet knyttet til Davids sjæl, og Jonatan elskede ham som sin egen sjæl“. (1 Samuel 18:1) Tænk at have så forstående en ven — og oven i købet en voksen!

David fandt dog fremfor alt trøst ved at vide at der altid ville være én som forstod ham trods menneskelige misforståelser og trods hans egne ufuldkommenheder og fejltagelser. „Mærk dig mit suk,“ anråbte han Gud i bøn. Han fandt glæde — ligesom du kan — ved at vide at Gud „ved, hvordan vi er skabt“, eller, sagt med andre ord, ’han forstår hvorfor vi handler som vi gør’. — Salme 5:2; 103:14; Davids Salmer.

Man behøver altså ikke at føle at voksne og unge ikke kan forstå hinanden, at der er en generationskløft der ikke kan bygges bro over. Hvis man er villig til at gøre hvad man kan, er det muligt — med et glimrende resultat.

[Illustration på side 19]

Selv om nogle voksne ikke forstår de unge, er der andre der gør