Unge spørger:

Er ’practical jokes’ ikke blot uskyldig morskab?

DET var bare for sjov — og drengene der havde fået ideen vred sig af latter. De havde bundet nogle olietønder sammen, forsynet dem med finner i den ene ende og malet hele tingesten hvid. På siden havde de skrevet „C.C.C.P.“ — forkortelsen for Sovjetunionen (SSSR) i det kyrilliske alfabet. De havde anbragt den ikke langt fra et hus der tilhørte en mand ved navn Ted. Næste morgen havde han, nærmest i choktilstand, alarmeret politiet og sagt at et sovjetisk missil var landet i nærheden af hans hjem. Mens han ophidset talte med en af de betjente der var kommet for at undersøge sagen, blev spøgen opdaget. Manden brød fuldstændig sammen og måtte i krisetilstand føres til hospitalet.

Sandt nok vil den slags „numre“ kun i de færreste tilfælde føre til hospitalsindlæggelse, men forestil dig engang at du var skyld i at noget sådant skete. Hvordan ville du ikke føle dig til mode? Og dét blot fordi du ville have lidt morskab. ’Practical jokes’ — grove håndgribelige løjer, som en ordbog definerer det — er noget der hos mange unge er vældig populært; de kan ikke se det forkerte i at lave „numre“ med andre og betragter det blot som uskyldig morskab. Men er det det?

„Som en vanvittig“

Ordsprogenes bog i Bibelen blev skrevet „for at give de uerfarne klogskab, den unge mand kundskab og evnen til at tænke“. (Ordsprogene 1:1-4) Dens kloge ord indbefatter også følgende passage, som kan anvendes på ’practical jokes’: „Som en afsindig der slynger om sig med brandfakler, pile og død, sådan er den mand der narrer sin næste og siger: ’Er jeg ikke morsom [Jeg spøger jo kun, da. aut.]?’“ (Ordsprogene 26:18, 19) En „afsindig“ er ifølge Nudansk Ordbog en „som har mistet sin forstand“, en sindssyg. Den autoriserede danske oversættelse af 1931 bruger udtrykket: „Som en vanvittig.“

Forestil dig den ødelæggelse af liv og ejendom en mentalt forvirret person kan forvolde hvis han skyder om sig med pile — oven i købet pile med ild i spidsen! „En vanvittig“ vil sandsynligvis ikke fatte rækkevidden af sine handlinger. Han er blottet for fornuft. På samme måde har de der driver spøg med andre, ikke virkelig til hensigt at volde andre fortræd. Dette er imidlertid en ringe trøst for dem der skades enten fysisk eller følelsesmæssigt. Hvad er det da der får nogle til at drive løjer med andre?

Som det fremgår af ovenstående ordsprog undskylder nogle sig med ordene: „Jeg spøger jo kun,“ eller: „Er jeg ikke morsom?“ De gør det altså sædvanligvis for sjov, af ren og skær kedsomhed, eller for at ’vise sig’. Ifølge bogen Childstress! (Barnestress!) af Mary Susan Miller betegnes ’practical jokes’ også som et „neurotisk forsvar“, brugt af børn og voksne som en reaktion på stress. Andre igen bruger grovkornede løjer som hævn for andres drillerier og siger: „Det var dem der begyndte!“ Hvis man ikke på et tidspunkt standser denne kæde af tåbeligheder, er man selv ikke bedre end dem der startede den. Det klogeste er ganske afgjort at nægte at ’lege med’.

Hvordan holder man op?

Spørg dig selv: „Ville jeg bryde mig om at andre gjorde det samme mod mig?“ Jesus sagde: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Mattæus 7:12) Bibelen tilskynder os til at vise medfølelse og have medlidenhed med andre, og den opfordrer os til ikke at gengælde skade med skade. (1 Peter 3:8, 9) Hvis du opdyrker disse gode egenskaber, vil det afholde dig fra at drive grove løjer med andre, og du vil i stedet vinde deres hengivenhed. Spasmageren får måske andre til at grine, men det er dig der får venner.

Det er også godt at passe på hvem man omgås. „Jeg har ikke siddet i spasmagernes fortrolige kreds og jublet af glæde,“ udtalte profeten Jeremias. (Jeremias 15:17) Det er let at blive påvirket af sine kammerater. Undgå dem der har ry for kun at være spasmagere.

„Jeg ville så gerne accepteres af de andre børn i skolen, så jeg kunne få nogle at more mig sammen med,“ indrømmer Debbie, der tænker tilbage på sine problemfyldte teenageår. Hun forklarer hvorfor hun fandt på så mange narrestreger: „Fordi det var sjovt. Alting skulle være sjovt. Jeg tænkte ikke et øjeblik på hvordan det kunne berøre min fremtid eller at jeg en skønne dag ville se tilbage og tænke over de skrammer jeg havde fået.“ Denne evindelige higen efter morskab gjorde hende ikke virkelig glad. Det var som Ordsprogene 14:13 siger: „Selv under latter kan hjertet lide, og fryden ender i sorg.“ Til sidst indså hun det tåbelige i sin adfærd og besluttede sig til at leve efter de bibelske principper. Den ægte glæde hun føler nu, overgår langt den flygtige fornøjelse hun oplevede ved sine ’practical jokes’.

Nej, ’practical jokes’ er ikke uskyldig morskab. Bibelen og utallige sørgelige erfaringer bekræfter dette. Lad derfor ikke ønsket om morskab føre dig ind på et sidespor, så du ikke når de rette mål i livet. „Dårskab er en fryd for den der mangler et forstandigt hjerte, men en mand der har dømmekraft går lige frem.“ — Ordsprogene 15:21.

[Illustration på side 21]

Spasmageren får måske andre til at grine, men det er dig der får venner