Hemmeligheden ved et langt liv

NORMALT ønsker man at kunne leve så længe som overhovedet muligt. Men hvor lang tid kan man egentlig forvente at leve? Hvilke grænser er der for menneskets levetid? Kan man gøre noget for at forlænge sin levetid? Hvad er hemmeligheden ved et langt liv? Det er gode spørgsmål. Kan man ved at finde svarene på dem komme til at leve meget længere end det i øjeblikket synes muligt?

Før vi begynder at søge efter svarene på spørgsmålene må vi klarlægge forskellen mellem to vigtige udtryk: Maksimal levealder og middellevetid. Med ’maksimal levealder’ mener man den rent biologiske grænse for hvor længe et menneske kan leve. Med udtrykket ’middellevetid’ tænker man på hvor længe vi — statistisk set — rent faktisk lever, det vil sige det gennemsnitlige antal år som en gruppe mennesker der er født på det samme tidspunkt kan forvente at leve. Sørgeligt nok viser menneskets historie at middellevetiden altid har været kortere end den ’maksimale’ levealder, den alder man rent biologisk synes at kunne nå.

Middellevetiden i forskellige tidsaldre

„I sin levetid kan mennesket komme til at opleve og døje mange trængsler som i høj grad mishager det. Jeg vil sætte grænsen for menneskets liv til halvfjerds år,“ erklærede Solon, en athensk statsmand og lovgiver der levede omkring år 600 f.v.t. Ifølge ham var grænsen for levetiden altså 70 år. Men efter hvad man kan udlede af inskriptioner på gravsten, var middellevetiden i Grækenland i det tredje og fjerde århundrede før vor tidsregning omkring 29 år.

Middellevetiden i forskellige andre europæiske lande i oldtiden var tilsyneladende ikke væsentlig forskellig fra den i det gamle Grækenland. På grund af den høje dødelighedsprocent blandt mindreårige, kom middellevetiden til at ligge langt under den biologiske grænse. I hosstående ramme kan man se hvor lang tid mennesker gennemsnitligt levede i visse europæiske lande, og sammenligne middellevetiden i oldtiden med tallene for tiden omkring år 1900 og med vor tid.

Når man betragter tallene i rammen, ser man at middellevetiden er steget bemærkelsesværdigt i løbet af det 20. århundrede. Man kan spekulere på hvor længe denne stigning mon vil fortsætte. Om denne forøgelse af den forventede levetid har James F. Fries og Lawrence M. Crapo skrevet i deres værk Vitality and Aging (1981), siderne 74-76:

„Middellevetiden i De forenede Stater er steget fra omkring 47 år ved århundredskiftet til over 73 år i dag, en forøgelse på over 25 år. . . . Et kritisk blik på disse data viser imidlertid at stigningen skyldes bekæmpelsen af for tidlige dødsfald snarere end en forlængelse af den normale levetid. Når middellevetiden beregnes for en bestemt aldersgruppe, vil man bemærke at stigningen mindskes med alderen. Efter 40-årsalderen er middellevetiden kun steget relativt lidt. Regnet fra 75-årsalderen kan man knap spore nogen vækst. Og efter 85-årsalderen kan man ikke med sikkerhed måle nogen forøgelse. . . . Ifølge det bedste billede vi kan tegne må gennemsnitsmenneskets levealder regnes for maksimalt at være 85 år.“

Men hvilke muligheder er der for at forøge levetiden væsentligt ved hjælp af kost, vitaminer, medicin og så videre? Fries og Crapo forklarer på side 18 i deres værk:

„I hundreder af år har alkymister uden succes forsøgt at fremstille foryngelseseliksirer. Det forlyder at bogstavelig talt hundreder af stoffer, heriblandt urter, mediciner, vitaminer, udtræk fra dyreceller, gæret mælk og forskellige former for serum og drikke, besidder foryngende egenskaber, dog uden at man har fundet overbevisende vidnesbyrd. Og selv om mange måske vil afvise tidligere tiders mirakelmedicin, er der stadig mange der mener at vitaminer vil hjælpe. Stoffet gerovital er blevet opreklameret af Aslan i Rumænien, som et middel der modvirker ælde. Gerovital, der hovedsagelig består af et lokalanæstetikum kaldet novokain, er blevet brugt i behandlingen af Khrusjtjóv [1894-1971], Sukarno [1901-1970], Ho Chi Minh [1890-1969] og andre højtstående personer. Der findes selvfølgelig ingen beviser for at dette middel har nogen som helst virkning af den art, og der er ingen umiddelbar grund til en sådan antagelse. Blandt de omtalte prominente personer der var fortalere for gerovital, døde alle uden at blive usædvanlig gamle.

I 1974 offentliggjorde Packer og Smith en afhandling i et anset amerikansk videnskabeligt tidsskrift som refererede til nogle eksperimenter der tilsyneladende viste at E-vitamin kan forlænge levetiden markant for normale menneskelige fibroblaster [bindevævsdannende celler] dyrket i et reagensglas. Senere trak de denne påstand tilbage, da hverken de selv eller andre var i stand til at gentage forsøgene. Op til i dag er der ingen former for kostvaner, livsstil, vitaminer, medicin eller tonicum som har vist sig at forlænge menneskets levetid. Blandt de fire milliarder mennesker der har levet og er døde, må der være forekommet næsten enhver sammensætning af kostvaner, kemiske påvirkninger og psykiske forhold. At der trods dette ikke findes mange der bliver over hundrede år taler stærkt imod at der findes nogen genvej til et langt liv, da en eller anden på nuværende tidspunkt ellers ville have fundet den.“

Det står klart at man ikke har været i stand til at flytte grænserne for hvor længe mennesker biologisk set kan leve, skønt man til en vis grad har forlænget middellevetiden, især ved at nedbringe antallet af dødsfald som følge af børnesygdomme. Set fra et menneskeligt synspunkt forekommer muligheden for at forlænge levetiden meget ringe. Men ikke desto mindre er der et sikkert håb om at menneskers levetid vil blive forlænget. Hvordan?

Menneskers levetid forlænges

For næsten to tusind år siden stillede Jesus Kristus dette spørgsmål: „Hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livslængde?“ (Lukas 12:25) Det er der naturligvis ingen der kan! Jesus sagde imidlertid: „Det der er umuligt for mennesker er muligt for Gud.“ — Lukas 18:27.

Guds oprindelige hensigt med mennesket var at det skulle leve evigt. Det første menneske, Adam, havde mulighed for at leve i al evighed, såfremt han forblev lydig mod Gud. (1 Mosebog 2:15-17) Men på grund af sin ulydighed forspildte Adam denne mulighed, og derved har han givet synd og død i arv til hele menneskeslægten. — Romerne 5:12.

Mange af patriarkerne før Vandfloden opnåede at leve i henved tusind år eftersom de befandt sig nærmere Adams oprindelige fuldkommenhed. (1 Mosebog 5:5-31) Efter Vandfloden faldt menneskers levetid pludseligt, og på det tidspunkt Moses levede kunne han skrive: „Vore leveårs dage er i sig selv halvfjerds år; og hvis de på grund af særlig styrke er firs år, så fører deres stræben dog kun til elendighed og fortræd.“ — Salme 90:10.

Senere forudsagde profeten Esajas: „[Gud] vil opsluge døden for bestandig, og den suveræne Herre, Jehova, vil tørre tårerne af alle ansigter.“ (Esajas 25:8) Dette løfte blev gentaget i Bibelens sidste bog, hvor der siges: „Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere.“ — Åbenbaringen 21:4.

Nu tænker du måske: Vil jeg automatisk opnå disse goder, eller må jeg gøre noget for at opnå dem? Bibelen siger videre: „Enhver der sejrer skal arve dette, og jeg vil være hans Gud og han skal være min søn. Men de feje og de uden tro og de som er afskyelige i deres snavs, og mordere og utugtige og sådanne som øver spiritisme, og afgudsdyrkere og alle løgnerne, deres lod er i søen som brænder med ild og svovl. Dette er den anden død.“ — Åbenbaringen 21:7, 8.

Ja, for at leve evigt må man sejre, det vil sige at man må forblive ubesejret af verden og dens måde at leve på, som beskrevet i Åbenbaringen 21:8. Det er desuden vigtigt at man tilegner sig kundskab om Gud og om hans søn. — Johannes 17:3.

Vil du sejre? Vil du være blandt de millioner der vil blive velsignet med evigt liv? Hvis du tager skridt til at gøre det rette vil du kunne svare bekræftende.

[Ramme på side 21]

Middellevetid

Land I oldtidena Omkring år 1900 I vore dage

Bulgarien 39 40 72

England 33 50 74

Frankrig 28 47 75

Grækenland 29 40 74

Italien 27 45 74

Jugoslavien 33 52b 70

Rumænien 34 42c 71

Spanien 37 35 76

Tyskland 35 47 73

Ungarn 36 38 70

Østrig 37 40 73

Oplysningerne er hentet fra History of Human Life Span and Mortality af Gy. Acsádi og J. Nemeskéri, Budapest, 1970, side 222, samt fra Old Age Among the Ancient Greeks af Bessie E. Richardson, side 234. Oplysningerne fra omkring 1900-tallet er hentet fra Demographic Yearbook, 1967, udgivet af De forenede Nationer, New York, 1968, siderne 722-738, samt fra The Milbank Memorial Fund Quarterly, bind 38, 1960, side 132. Oplysningerne vedrørende vor tid er fra 1986 World Population Data Sheet udgivet af Population Reference Bureau.

[Fodnoter]

[Illustration på side 20]

„I hundreder af år har alkymister uden succes forsøgt at fremstille foryngelseseliksirer.“

[Kildeangivelse]

The Bettmann Archive