Hvad ved vi om menneskets levealder?
DE FLESTE nøjes med at notere sig at mennesket kun lever en vis tid. De mener ikke at der er noget unaturligt ved menneskets nuværende levealder, eller at den kan ændres. „Sådan har det altid været, og det vil det blive ved med at være,“ siger man. De færreste hævder at vide hvorfor vi ældes, svækkes og dør. Og dog er de fleste overbevist om at der ikke kan gøres noget ved det.
Hvad mener De selv? Har menneskets levealder altid været så kort? Er levealderen ret uforanderlig, og er det „uvidenskabeligt“ at mene at den ikke er det?
Vidste De for eksempel at lægevidenskaben stadig er meget usikker i spørgsmålet om hvorfor vi bliver gamle og dør? Bogen Science Year for 1967 fortæller at gerontologer (alderdomsforskere) ved et firedages møde blev enige om at „alderdomsprocessen stadig i det store og hele er et mysterium“. Dr. Nathan W. Shock fra Baltimore City Hospital i U.S.A. sagde: „Vi har ikke den fjerneste idé om hvorfor mennesket ældes.“
Det er ikke fordi det skorter på teorier om alderdomsprocessen. Dem er der mange af. I de fleste af teorierne indgår den omstændighed at cellerne dør. De teorier man hælder til for tiden går ud på at legemet i vækstperioden producerer flere celler end der dør. Man anslår at der hos et voksent menneske dør cirka tre milliarder celler hvert minut, og at de samtidig bliver erstattet — eller næsten erstattet. Det ser ud til at forholdet mellem nydannede celler og døde celler efterhånden kommer ud af balance. Den gradvis nedsatte celleproduktion skulle få legemet til at forfalde — musklerne svækkes, reaktionerne bliver langsommere, sanserne sløves, knoglerne bliver skøre, huden rynker og, hvad der er mest alvorligt, de organiske funktioner bliver hæmmet — alt sammen tegn på at vi ældes.
En artikel i Science Digest for februar 1969 oplyser således: „Cellernes samlede svigten viser sig som symptomer på degenerationssygdomme og alderdomssvækkelse, mener dr. Howard J. Curtis fra Brookhaven National Laboratory i Upton, Long Island.“
Hvornår begynder vi at ældes? Ifølge førnævnte artikel har dr. Shock efter ti års forskning fundet frem til at „man begynder at ældes når væksten standser“, det vil sige når man er atten til tyve år gammel. Hvad sker der så? Artiklen fortsætter: „Næsten alle funktioner begynder derefter langsomt at svækkes. Ved trediveårsalderen begynder de at nedbrydes lidt hurtigere, men stadig i et beskedent tempo der fortsætter indtil døden. Kort og godt: vi runder toppen når vi er 20 og efter de 30 går det hurtigere ned ad bakke.“ På grundlag af sine undersøgelser mener dr. Shock ligeledes at det er cellernes død der er årsagen.
Problemet er at videnskaben stadig ikke ved hvorfor menneskets celler efter nogle år ophører med at forny sig og forsyne legemet med tilstrækkeligt mange nye celler.
Hvor længe kan mennesket leve?
Som vi ved findes der i dag mennesker der har levet i hundrede år og mere. Man mener at den ældste der er død i nyere tid er Pierre Joubert (Encyclopædia Britannica, 1968-udgaven, artiklen om menneskets levealder). Han blev født den 15. juli 1701 og døde den 16. november 1814 i en alder af 113 år og 124 dage.
Tror De at denne alder er den absolut højeste noget menneske kunne nå op på? Bibelen fortæller at „Moses var 120 år, da han døde; hans øje var ikke sløvet og hans livskraft ikke svundet“. (5 Mos. 34:7) Det kan være at De også vil anse dette for at være muligt, da forskellen jo kun er mellem seks og syv år.
Men hvad så med Moses’ forfader Abraham, som ifølge Bibelen levede 175 år før han døde? (1 Mos. 25:7, 8) Og hvad med Abrahams forfader Sem, som ifølge Første Mosebog 11:10, 11 levede i 600 år, eller dennes oldefader Metusalem der levede før den verdensomspændende vandflod? Om ham siges der: „Således blev Metusalems fulde levetid 969 år, og derpå døde han.“ (1 Mos. 5:25-27) Vil De trække en grænse et vilkårligt sted mellem disse mænd og betragte de aldersangivelser der ligger derudover, som „uvidenskabelige“ eller „urimelige“?
Overvej følgende før De svarer:
I den artikel vi henviste til før, viser Encyclopædia Britannica for 1968 at det gennemsnitlige antal år mennesket lever nu og det antal år mennesket kunne leve, er to forskellige ting. Hvor længe kunne et menneske leve? Samme leksikon siger at menneskets mulige levealder er „et teoretisk tal hvis nøjagtige størrelse ikke kan afgøres ud fra den viden man har i øjeblikket. Man må gå ud fra at mennesket har en maksimal levealder, men indtil man har opdaget en eller anden egenskab ved protoplasmaet som afgjort begrænser livets mulige varighed, vil menneskets nøjagtige levealder forblive ukendt“.
Overrasker dette Dem? Artiklen fortsætter: „Lige straks vil denne påstand forekomme fornuftstridig. Der er jo ingen mennesker der kan leve i 1000 år. Selv om alle måske vil være enige om at sandsynligheden for at nogen skulle leve i 1000 år er uendelig lille, findes der dog intet videnskabeligt bevis for at påstanden er, eller ikke er, sand.“
Nogle vil sikkert benægte at Metusalem kunne have levet så længe, eller endda gøre sig lystige over hans alder. Men der er ingen virkelig videnskabelig basis for at drage hans alder i tvivl, for sand videnskab vedgår at den ikke kender nogen bestemt eller absolut grænse for menneskelivets varighed.
Hvilken maksimal aldersgrænse ville De selv ansætte for mennesket? Lad os sige at grænsen blev sat til 120 år. Ville De da pure nægte at tro at et menneske kunne leve i 120 år og et minut? Og hvis De ville gå med til en forlængelse på et minut, hvorfor så ikke 120 år og en dag — eller en uge, en måned, et år, og så videre?
Dr. Harold F. Dorn som fra 1960 til 1963 var leder af afdelingen for biometrisk forskning ved Amerikas nationale hjerteinstitut, har benyttet praktisk taget den samme illustration i artiklen om menneskets levealder i det nævnte leksikon. Af de fremlagte kendsgerninger konkluderer han: „Ud fra vort nuværende kendskab til livets varighed kan man ikke ansætte et nøjagtigt tal for menneskets levealder.“
Kan lægevidenskaben give os et længere liv?
Hvilket håb for fremtiden kan lægevidenskaben og alderdomsforskningen da give os? Lover videnskabsmænd os at mennesket snart kan konkurrere med skildpadden i alder? Giver de os et pålideligt håb om at vi kan få vort liv forlænget? Hvis ikke, findes der da håb noget andet sted?
Bogen Science Year for 1967 siger: „Optimistiske læger ser frem til at mange af vor tids problemer kan blive løst i det enogtyvende århundrede. Men de fleste specialister tvivler dog på at gennemsnitslevealderen vil blive forlænget ret meget ud over de fra Bibelen kendte halvfjerdsindstyve år.“
Ganske rigtigt kan man i aviser og ugeblade af og til læse at en eller anden videnskabsmand venter fantastiske fremskridt. Men der findes ingen holdbare vidnesbyrd om at lægevidenskaben gør fremskridt mod en drastisk forlængelse af menneskets levetid. Bladet Scientific American for marts 1968 udtrykker det således:
„Selv om man fik fjernet de væsentligste dødsårsager i alderdommen — hjertesygdomme, slagtilfælde og kræft — ville den forventede gennemsnitslevealder ikke blive forlænget med ret meget mere end 10 år. Så ville den ligge omkring de 80 år i stedet for omkring de 70, som nu er det almindelige i udviklede lande.“
Betyder det at der overhovedet ikke er noget virkeligt håb om et længere liv? Vil den ene generation af mænd og kvinder efter den anden dø, mens bøge- og egetræer og kæmpefyrre fortsætter med at leve? Findes der nogen oplysningskilde der giver et pålideligt grundlag for at tro noget andet?
En pålidelig kilde til håb
Det gør der. Der findes en kilde som ikke alene tydeligt redegør for de grundlæggende årsager til at vi ældes og dør, men også viser hvordan mennesket kan komme til at leve længere end alle jordens levende planter og dyr. Den samme kilde fortæller hvor længe mennesket under de nuværende forhold kan forvente at leve. Det er Bibelen vi henviser til, og den siger i Salme 90:10: „Vore livsdage er halvfjerdsindstyve år, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres herlighed er møje og slid, thi hastigt går det, vi flyver af sted.“
Nu siger De måske: „Dette bekræfter jo kun at menneskelivet skal være så kort.“ Rigtigt. Denne salme, der blev skrevet for tusinder af år siden, viser at billedet ikke har ændret sig ret meget hvad menneskets forventede levealder angår. Men der står ikke at det altid vil være sådan, at mennesket aldrig har kunnet forvente at leve længere end halvfjerds eller firs år, eller at det aldrig vil komme til det. Bibelen selv indeholder beretningen om ni mænd som levede før den verdensomspændende vandflod i Noas dage, og hvis gennemsnitslevealder var på 847 år. — 1 Mos. 5:1-31.
Videnskabsmænd indrømmer i almindelighed at det er „et mysterium“ hvorfor mennesket ældes. Bibelen forklarer det ganske enkelt. Den viser at vi ældes og dør fordi vore første forældre, Adam og Eva, gav synd og ufuldkommenhed i arv til os. Derfor skrev apostelen Paulus at „synden kom ind i verden ved ét menneske, og døden ved synden, og døden således trængte igennem til alle mennesker, fordi de alle syndede“. — Rom. 5:12.
Gud har skabt os således at vort liv afhænger af visse ting. Vi må indånde luft, drikke vand og indtage føde. Uden disse ting vil vi dø. Men vi har behov for andet og mere end disse materielle ting. Vort liv afhænger også af om vi har det rette forhold til Skaberen. Guds søn citerede fra De hebraiske Skrifter da han sagde: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.“ (Matt. 4:4) Det første menneske havde Guds udtalte lov, men overtrådte den og ødelagde derved det gode forhold mellem Gud og menneskeheden. Denne forkerte handling resulterede i ufuldkommenhed, og ufuldkommenheden førte til død. Da det første menneskepar begyndte at få afkom, måtte deres børn ifølge arvelighedens love arve forældrenes syndige natur og den deraf følgende ufuldkommenhed. — Sl. 51:7.
Videnskabsmænd indrømmer at de ikke på videnskabelig grund kan fastsætte nogen bestemt maksimalgrænse for menneskets levealder. Bibelen viser at levealderen oprindelig var ubegrænset; Gud oplyste det første menneskepar om at de ikke ville dø så længe de var lydige. (1 Mos. 2:16, 17) Men da de ødelagde deres rette forhold til Gud ved at være ulydige, bragte de sygdom, lidelse, alderdom og død over hele menneskeheden, os indbefattet. Fra da af har menneskeheden oplevet et forfald, og levetiden er blevet reduceret fra et gennemsnit på flere hundrede år, som det var før Vandfloden, til et gennemsnit på halvfjerds til firs år, som det er i dag.
Bibelens forklaring indebærer at mennesket ikke ville lide under alderdom, svækkelse og dødbringende sygdomme hvis det ikke var underlagt synden. Hvis synden kunne blive fjernet og det rette forhold til Gud kunne blive genoprettet, ville resultatet blive et liv uden ende. Det er i virkeligheden hvad Bibelen tilbyder, nemlig „håb om evigt liv, som Gud, der ikke lyver, har forjættet fra evige tider“, som apostelen Paulus skrev i Titusbrevet 1:2. Da Jesus Kristus var på jorden sagde han: „Jeg er kommet for at de kan få liv og kan få det i overflod.“ (Joh. 10:10, New World Translation) Han begrænsede ikke dette håb om et liv i overflod til himmelen, for han lærte sine disciple at bede således til Faderen, den almægtige Gud: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ — Matt. 6:10.
Det forekommer Dem måske uvirkeligt at man skulle have udsigt til et endeløst liv på jorden. Men Deres eget legeme indeholder vidnesbyrd om at mennesket blev skabt til at leve uden at være underlagt alderdommens nedbrydende processer og døden. Betragt de foreliggende vidnesbyrd, og De vil se at der er god grund til at fæste lid til det håb Bibelen fremholder.
[Illustration på side 8]
BIBELEN
Videnskabsmænd indrømmer at de ikke ved hvorfor mennesket ældes; men Bibelen forklarer det ganske enkelt