Kan den virkelig komme tilbage?

Af „Vågn op!“-​korrespondent i Australien

MAURICE bor i Huonville i den australske delstat Tasmania, som er en øgruppe sydøst for Australien. Han kan den sjældne kunst at kaste en boomerang så den vender tilbage til ham. Maurice driver en forretning, og her har han af og til reddet en handel ved at demonstrere sin særlige kunnen. De fleste af hans kunder er turister der besøger hovedstaden Hobart. En del af disse er japanske søfolk. Når de første gang stifter bekendtskab med en boomerang er de som regel skeptiske og spørger ofte: „Kan den virkelig komme tilbage?“

„Jeg har opdaget at en forevisning er det bedste middel til at bekæmpe deres tvivl,“ fortæller Maurice. „For at overbevise skeptikerne har jeg ofte stået på havnekajen og kastet boomerangen rundt om forstavnen på deres skib. Den forsvinder af syne men dukker op igen og lander på kajen tæt ved, efter at have fuldført turen rundt om skibets overbygning.“

De der stadig ikke er overbevist følger med Maurice til en nærliggende park, hvor de efter en smule instruktion selv kan prøve at kaste med boomerang. Kan du forestille dig hvordan det går for sig? „En gruppe sædvanligvis stilige japanere bliver i løbet af et øjeblik til en flok store børn der ler og springer omkring. Kameraerne klikker for at fastholde begejstringen, overraskelsen og spændingen ved deres første kast — navnlig når de får boomerangen til at komme tilbage til et sted i nærheden af dem selv.“

Hvad er en boomerang?

Et opslagsværk beskriver en boomerang som „et krumt kastevåben af hårdt træ, benyttet af Australiens urbefolkning. Det er afbalanceret sådan at det vender tilbage til kasteren“. Ordet „boomerang“ bruges også i overført betydning om en plan der giver bagslag til skade for ophavsmanden. Men her drejer det sig altså om den type man kaster!

I dag betragter man hovedsagelig boomerangkast som en sport. Nogle går så meget op i denne sport at de har dannet klubber, hvoraf én hører til i den australske delstat Queensland og hedder Mudgeeraba Creek Emu-Racing and Boomerang-Throwing Association. Men boomerangkast har ikke altid blot været en sport. Boomerangen blev udviklet af den australske urbefolkning som et jagtredskab og et krigsvåben.

Boomerangen er dog ikke udelukkende et australsk våben. Man har fundet boomeranger i ægyptiske grave fra oldtiden. På nogle af dem har man belagt enderne med guld, sandsynligvis for at forøge deres rækkevidde. Det vides ikke hvad dette våben blev kaldt dengang, men det moderne navn „boomerang“ stammer fra udtrykket bou-mar-rang på det sprog der blev talt af turawalstammen, som boede langs Georges River i nærheden af Sydney.

Man har også fundet boomeranglignende våben i Holland, Danmark, Tyskland, Nordøstafrika, Indien (hvor de blev fremstillet af stål eller elfenben) og blandt hopiindianerne fra Arizona i De forenede Stater. Mens boomerangen de fleste steder blev erstattet af bue og pil, har den australske urbefolkning anvendt dette oldtidsvåben helt op til vor tid.

Boomerangen som jagtvåben

Følg med og se hvordan man bruger boomerangen til jagt. Læg mærke til at de indfødte jægere omhyggeligt har spændt net ud imellem nogle udvalgte træer. De er på jagt efter en flok fugle der har slået sig ned foran de udspændte net. Nu gælder det om at tvinge fuglene til at flyve så lavt at de bliver viklet ind i nettene. Hvis de flyver op over træerne vil alle anstrengelserne være forgæves.

Pludselig springer flere jægere op. De tager omhyggeligt sigte og kaster deres boomeranger mod byttet. De roterende kastevåben stiger hurtigt til vejrs, stryger over træerne og cirkler over fuglene. De snurrende vinger lyder som høge og får fuglene til at flyve lavt hen over jorden. Hør nu hvordan jægerne forstærker illusionen ved at udstøde høgelignende skrig. De panikslagne fugle styrter ind i de ventende net. Jagten blev en succes!

Hver af de snurrende boomeranger har i mellemtiden fuldført en omkredsning. Som på kommando er de hver især vendt tilbage for at blive grebet af kasterne eller for at dale ned for deres fødder.

Hvis en boomerang skal kunne vende tilbage til den der kaster den, må den imidlertid være relativt lille og let. Derfor er de fleste boomeranger ikke meget over 75 centimeter lange — så de er for lette til at de kan volde skade af betydning på større dyr, som for eksempel kænguruer. Disse boomeranger kan måske slå en fugl i flugten eller såre et mindre dyr, hvis den der kaster er meget dygtig. Men bortset fra denne form for jagt er de returnerende boomeranger ikke blevet brugt til meget andet end øvelse og adspredelse.

En „boomerang“ der ikke vender tilbage

Til jagt og i krig brugte man et boomeranglignende våben der blev kaldt en kylie eller en ’dræberstav’. Den havde samme facon som en boomerang men var væsentligt større — med en længde på op til 1,2 meter og en vægt på omkring 0,7 kilo. Men denne kylie vender ikke tilbage når den bliver kastet. Den er et langt mere dødbringende våben end den mindre boomerang, og dens roterende bevægelser giver den en langt større rækkevidde. En kylie kan rettes mod målet med større nøjagtighed end et sværd! Og på grund af sin roterende bevægelse virker den 1,2 meter store kylie dræbende over et langt større område end en spydspids. Man ved at der har været foretaget præcisionskast på op til 200 meter — og man ville med lethed kunne nærme sig en uopmærksom kænguru inden for denne afstand.

Aerodynamisk udformning

Disse kasteredskaber er alle udformet efter aerodynamiske principper. Derfor kan de holde sig i luften i længere tid end nogen anden genstand der kastes. Deres „vinger“ har samme profil som vingerne på et fly eller en svævende fugl. Når boomerangen kastes deler dens afrundede kant luftstrømmen så den passerer henholdsvis over og under „vingen“. Luftstrømmen over vingen tvinges til at bevæge sig hurtigere, hvorved der skabes opdrift. Den der kaster kan forøge opdriften med en rap håndledsbevægelse i det øjeblik boomerangen slippes.

Boomerangen fremstilles med en indbygget skævhed, sådan at den ene ende bøjer opad og den anden nedad. Det er forbløffende at de australske urfolk indså betydningen af dette uden at de havde kendskab til aerodynamik. De bøjede enderne på boomerangen enten ved at lægge den i varm aske eller ved at udbløde den i vand indtil træet kunne bøjes til den ønskede form.

Hvordan et godt kast udføres

De der er mestre i at kaste en boomerang så den vender tilbage til dem, hævder at det ikke er svært at lære og at det blot kræver tålmodighed og øvelse. Man skal holde boomerangen lodret — ikke vandret — og sådan at dens krumning eller „albue“ vender bort fra en. (Se tegningen.) I bogen All About Boomerangs hævder Lorin og Mary Hawes at hvis man kaster en boomerang rigtigt har det ingen betydning hvilken ende man holder i hånden. Boomerangen vil altid vende tilbage hvis den bliver kastet med rigeligt spin. De skriver:

„Når man kaster en boomerang drejer det sig ikke blot om at åbne hånden og slippe den, men om at foretage et rask kast med lukket hånd sådan at boomerangen må trække sig selv fri, idet den drejer sig omkring den bøjede pegefinger. På den måde sættes den i stærk rotation. . . . Man bevæger armen på næsten samme måde som når man slår med en pisk. Kastebevægelsen begynder med at man fører hånden frem fra en position bag skulderen og ender i en piskebevægelse, der almindeligvis afsluttes med armen strakt ud foran skulderen. Hovedparten af kastebevægelsens kraft overføres ved at den bøjede albue rettes ud. Man bør ikke bevidst trække hånden tilbage før kastebevægelsen er afsluttet men i stedet lade den følge blødt i bevægelsens retning.“

Hvis en boomerang kastes med højre hånd bevæger den sig i en lige bane ud til en afstand af omkring 27 meter hvorefter den bøjer af til venstre samtidig med at den lægger sig vandret. Boomerangen stiger højt til vejrs og kredser fra én til fem gange inden den vender tilbage til kasteren. Hvis det har været et godt kast kan boomerangen med lethed gribes af kasteren, eller den vil lande lige for hans fødder.

Forsigtighed tilrådes

Boomerangkast er sandsynligvis den eneste sport hvor kasteren sigter på sig selv — han er sit eget mål. Men der kan også være fare på færde for tilskuere eller tilfældigt forbipasserende. Man må for eksempel tage hensyn til vinden. Mange erfarne boomerangkastere advarer mod overhovedet at udføre kast hvis vinden er kraftigere end en let brise. Man kan få en idé om vindhastigheden ved at lade nogle græsstrå eller blade falde og mærke sig deres afdrift.

Uerfarne kastere må være overordentligt forsigtige og bør kun udføre kast på store, åbne arealer. Under uheldige omstændigheder kan en boomerang forårsage alvorlige kvæstelser og død. Det understreges blandt andet af følgende eksempel: En indfødt senator fra Queensland er en anset boomerangkaster. Men da han engang skulle demonstrere denne kunst ved et skolejubilæum kastede et pludseligt vindstød boomerangen ud af kurs så den sårede en skoledreng der måtte sys med adskillige sting.

Nogle bemærkelsesværdige præstationer

Ben Ruhe fra Smithsonian-instituttet koordinerer og fører tilsyn med boomerangsporten i hele verden. Han har samlet oplysninger om nogle af de fantastiske præstationer som boomerangkastere i vor tid har ydet.

■ Længste kast: 146,3 meter.

■ Nøjagtighed: Elleve på hinanden følgende kast, hvor kasteren greb boomerangen uden at flytte fødderne.

■ Modigste kaster: En kaster i Parramatta i Australien kastede jævnlig med boomerang mens han stod ubevægelig på samme sted med bind for øjnene og lod boomerangen ramme et æble på sit hoved.

■ Bedste dobbeltkast: Det berettes at en kaster i Balby i England har kastet en højrehåndet og en venstrehåndet boomerang samtidig sådan at de landede oven på hinanden mellem hans fødder.

Med den voksende turiststrøm til Australien er boomerangen ved at blive lige så populær som pungbjørnen og kænguruen. Måske er chancerne ikke så store for at du selv kan få lejlighed til at kaste med boomerang, men du kan være forvisset om at når en boomerang kastes rigtigt vil den komme tilbage!

[Illustrationer på side 23]

Ikke-returnerende ’kastestok’

Ikke-returnerende ’jagtboomerang’

Returnerende boomeranger

[Diagrammer/Illustration på side 24]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

RETURNERENDE BOOMERANG I NÆRBILLEDE

Vinge

Albue

Forreste vingekant

Vinge

Forreste vingekant

Spin-retning